Af Voldgårds historie – 1800 – 2007

Voldgård er med sine karakterfulde bygninger markant på hjørnet af Volderslevvej og Dahlsvej lige nordvest for landsbyen Volderslev. Som en del af Stenbogård APS er den en den også en del af den største gårdsammenlægning i Stenløse sogn. Den position havde gården allerede i 1800-tallet, men lad os prøve at følge den op gennem tiderne.
I 1700- tallet ejede Bramstrup Gods i Nr. Lyndelse mange fæstegårde i Volderslev og i 1786 blev gårdene i Volderslev udskiftet dvs., at gårdene fremover var fæstegårde, men nu var det til nogle nogenlunde samlede jordstykker, hvor bonden kunne selv bestemme, hvad der skulle dyrkes, og hvornår jorden skulle behandles. Omkring 1800 havde de to godsejere Søren Hillerup og Hans Jørgen Hansen erhvervet godserne Lindved og Bramstrup. I tiden 1810 til 1817 solgte de mange af fæstegårdene i Volderslev til bønderne, som derved blev selvejere.. Derved gik evt.  forbedringer gik til dem selv, og når tiden kom for at trække sig tilbage, behøvede de ikke at leve af nådsensbrød.

Rasmus Christensen
Den første selvejer i Volderslev var Rasmus Christensen, Voldgård. I 1809 var han blevet enkemand og havde  giftet sig med Gertrud Larsdatter, som var datter af en gårdmand i Hjallese. I dette ægteskab fik de en den 29. nov. 1809 sønnen Niels, som i 1838 giftede sig med en enke med en gård i Volderslev. Niels og hans kone fik ingen børn. Da  Niels døde,  giftede  enken sig med Rasmus Pedersen fra Allesø. Niels’  gård blev revet ned og jorden lagt sammen med Voldgård. Gertrud Larsdatter og Rasmus Pedersen fik den 1. sept. 1816 sønnen  Rasmus Rasmussen.
I 1842 brændte Voldgård og  Gertrud og Rasmus Pedersen havde ikke kræfter til at bygge gården op, så de gav den 26årige søn Rasmus Rasmussen skøde på gården.

Rasmus Rasmussen (1816-1892) ((1842-1892))
Ved Rasmus Rasmussens overtagelse af gården kom der en driftig og fremsynet mand til Voldgård. Han flyttede gården ud fra Volderslev og til det sted, hvor den i dag ligger. Han giftede sig i 1846 med Abelone Maria Jacobsdatter (1824-1883) fra Marslevgården i Marslev. De fik den 17. maj 1847 sønnen Rasmus Peder Rasmussen, og senere to piger Maria og Petrine og til sidst drengen Vilhelm, der døde som 3-4 årig.
Foruden at opbygge gården og holde driften  godt i gang deltog han også i det offentlige liv. Han var medlem af Odense amtsråd, af Stenløse Fangel sogneråd  fra 1854 til 1871 og sogneforstander i året 1859 til 1860. Han var også medlem af skolekommissionen for Stenløse skole.
Rasmus Rasmussen var meget optaget af at give sine børn en god start i livet ved at sørge for, at de fik en god undervisning, derfor ansatte han en privatlærer, der underviste pigerne i hjemmet.  Men sønnen Rasmus Peder skulle i skole i Odense. Dengang var der ikke mulighed for at køre mellem Volderslev og Odense, så han måtte bo hos en dame i Odense, og lørdag aften kunne han så løbe han hjem til Volderslev, og mandag morgen gik turen tilbage til skolen i Odense. Det var en stor del af året en tur i mørke.
Rasmus Rasmussen blev enkemand i 1883, da hans kone Abelone Maria Jacobsdatter døde 59 år gammel. Rasmus Rasmussen døde den 3. nov.1892, da han var blevet  75 år. 

Rasmus Peder Rasmussen – (1847 – 1920)  (1893-1920)
Sønnen Rasmus Peder Rasmussen overtog Voldgård i 1892 efter faderens død. Han havde fået en grundig uddannelse inden for landbruget. Vinteren 1865 – 66 havde han tilbragt på “Fyns theoretiske Landvæsensinstitut” i Odense. Han havde anbefalinger fra Ravnholt Gods og E. Tesdoef på Orupgård, samt fra Gjorslev Gods og Klintholm gods på Møen.
Rasmus Peder havde giftet sig den 15. maj 1884  med Johanne Kirstine Agnete Rasmussen fra Bred. Hun var født den 2. april 1858.  Han  boede på herregården Leerbæk ved Vejle, hvor han var i1 6 år, først som forvalter senere som forpagter. Her flyttede hun ind og den 17. jan. 1886  fik de sønnen Vilhelm Rasmus Marius Rasmussen.   I 1890  flyttede de tilbage til Volderslev og købte en gård af Niels Nielsen. Da faderen  Rasmus Rasmussen døde i 1892, lagde Rasmus Peter Voldgård sammen med den gård, som han havde købt i 1890. I forlængelse af købet blev der på den nyerhvervede  jord bygget en lade på Dahlsvej overfor Grønvej. Den blev brugt til opbevaring af halm m.m..
I 1900 var der høstgilde på Voldgård. Midt under høstgildet blev der råbt: “Brand” og alle gæsterne fór ud. Ude mod vest kunne de se branden. Dér lå og ligger Laden på Dahlsvej og et husmandssted på hjørnet af Grønvej og Dahlsvej. Ejeren Carl Dams forældre var med til høstgildet. Carl var hjemme i huset hos bedsteforældrene. Forældrene blev bange, og sammen med andre gæster løb de af sted for at redde, hvad reddes kunne. Heldigvis var det kun laden der brændte. Den stod ikke til at redde, men man kunne da opføre en ny, og det gjorde man med bindingsværk fra Fraugde Præstegård. Og historien: den har vi fra Pastor Balslevs utal af historie fra Stenløse sogns historie.
Den 6 April 1893 havde man i Odense Herreds ret fået tinglyst en deklaration om gårdnavnet Voldgård: ”Gården med tilliggende skal herefter hedde Voldgaard”. Årsagen kan muligvis være, at der var og er nogle navne, der ligger lige op ad hinanden f.eks. Volderslevgård, Voldsborg og Voldsgård
Et sagn fortæller, at der i en mose tilhørende gården er der nedgravet en kiste med en skat. Voldgårds børn har i flere generationer gravet i mosen, men endnu er skatten ikke dukket op.
Efter tingbogen blev der tinglyst en forpagtningskontrakt med landmand R.P. Hansen Heldager ved Tved  gældende fra 1. maj 1893 til 1. maj 1901, men mere kender vi ikke til den historie.
Ved folketællingen 1901 kan man se der har været et stort folkehold, 5 karle og to piger og en lærerinde.  

Den 11. aug.1891 fødtes på Voldgård Johannes Georg Rasmussen. Den 16. sept.1894 kom datteren Olga Marie Abelone Rasmussen, som hele livet forblev ugift . Hun døde den  12. nov.1968.
Omkring 1900 lå der på Dahlsvej 150 en gård med 20 tdr. land. Ejeren var Hans Larsen. I 1906 brændte gården. Rasmus Peder Rasmussen fra Voldgård forpagtede jorden, og  Hans Larsen fik lov til at bliver boende i stuehuset, så længe han levede. Han indrettede  et mindre værksted til karetmageri i den ene ende af huset. Da Hans Larsen døde, blev huset og jord sammenlagt med Voldgård. Stuehuset blev i de kommende år benyttet af tidligere ejere af Voldgård. De sidste brugere fra Voldgård var Else og Johannes Rasmussen. Han døde 14 juli 1965 ,og hun den 8 januar 1985. Datteren Ida Langæble overtog huset,men har senere solgt det .. 
Den anden søn Rasmus Marius Vilhelm Rasmussen blev undervist hjemme af en lærerinde, indtil han kom på Giersings privatskole i Odense .Han blev ikke ved landbruget, men gik i lære som elektriker og var i nogle år montør bl.a. 2 år i Tyskland. Da han kom hjem,  læste han til ingeniør og i 1920 startede han sin egen installatørforretning A/S V. Rasmussen, Kongensgade 30,Odense
I 1917 forpagtede sønnen Johannes gården, men allerede i 1920 døde faderen.

Johanne Christine Agnete Rasmussen     ( 1858-1943)       ((1920-1924))
Efter Rasmus Peder Rasmussen død i 1920 tog enken Johanne Christine over og var ejer af gården til 1924. Hun stod for husholdningen til sønnen Johannes Rasmussen det første år, men den 17. maj 1921 giftede han sig i København, med Else Quist Nielsen. Da brylluppet var overstået, flyttede moderen til Odense

Johannes Rasmussen (1891- 1960)    (1925-1960)
Johannes Rasmussen havde fået en god uddannelse som landmand først hjemme på gården, og som 17-årig var han på Korinth Landbrugsskole. Derefter blev han landvæsenselev hos Kr. Møller på Venskabsminde og siden forvalter på Ravnholt gods. Senere var han også forvalter på Holstenshus, Vejrupgård, Ølundgård og på Gavnø Gods. Han sluttede med et 9 måneders kursus på Lyngby Landbrugsskole
1917 kom han hjem og forpagtede Voldgård af sin far.
Da Johannes Rasmussen overtog gården endeligt i 1924, var er der et samlet areal på 153 tdr., fordelt på 140 tdr. agerjord, 11 tdr. engjord, 1 tdr. skov og 1 tdr. til vej, have og gårdsplads. Jorden lå samlet syd og vest for gården. Der blev avlet sukkerroer, foderroer, kløver, korn, græs og det specielle hundegræs. Der var en besætning på 40 malkekøer af rød dansk malkerace, som leverede  4397 kg. mælk til Dalum mejeri. Desuden var der 30 ungkreaturer, 250 svin og 8 arbejdsheste, væsentligst de store belgiske heste.
Han begyndte en forbedring af gårdens jorder ved dræning m.m.. Den første traktor med jernhjul og spadekløer kom til gården i 1928. Johannes Rasmussen blev hårdt ramt af leddegigt, og derfor skiftede han i 1930 den første traktor ud med en bil af mærket Ford A, så han lettere kunne komme ud i markerne. Den næste traktor kom i 1946. Efter en meget våd høst, som vanskeliggjorde bjergningen af græsfrø og korn i 1954,  kom den første bugserede mejetærsker med tank til det høstede korn. Den blev 2 år efter udskiftet med en selvkørende mejetærsker. Mekaniseringen og effektiviseringen var en nødvendighed for at reducere de stigende lønudgifter, fordi de unge fik højere løn og faste arbejdstider ved at gå over til at blive industriarbejdere i byerne, og Odense var en af landets største industribyer.
Ikke alene driften blev forbedret, men også  stalde og lader  blev bygget større .Der blev også bygget om i stuehuset med en havestue, 2 gæsteværelser plus 5 andre værelser. Stråtaget på stuehuset blev udskiftet med belgiske glaserede teglsten, som stadig ligger  på huset, og der har de gjort siden 1930. Der blev også installeret badeværelse og wc og lagt vand ind i køkken og bryggers. Elektricitet blev indlagt i hele gården, man var træt af at bruge petroleumslamper til belysning. I følge kontrabog med købmanden i Volderslev blev der i oktober 1923 brugt 54 l petroleum til en pris af 28 øre pr. liter. Meget af renoveringsarbejdet var færdigt eller planlagt,  inden han den 7 maj 1921 giftede sig med Else Quist Nielsen .
Da der i 30erne var udbredt kvægtuberkulose blandt besætningerne brugte Johannes Rasmussen laden til at  isolere de unge dyr fra gårdens køer. Da  kvægturberkulosen var udryddet, var der ikke mere behov for at holde dyrene i isolation. Laden blev derfor taget i brug til de 1- 2 årige belgierheste. Der var altid en 8-10 stykker på gården, Johannes Rasmussen var en ivrigt opdrætter af belgiske heste, som havde en enorm trækkraft. Dyrene havde gode forhold, for i den ene halvdel af laden var der fri adgang til hø og fra den anden halvdel kunne dyrene gå ud og ind, som det passede dem. Selv i sne og frost kunne man om morgenen se, at de havde ligget ude i sneen. Da hestene forsvandt blev laden brugt til opbevaring af maskinerne, men nu er den ret nedslidt.
Han var medlem af Stenløse-Fangel sogneråd fra 1929 til 1937 og af skolekommissionen for Stenløse Skole. Desuden sad han i bestyrelsen for Fyns belgiske Hesteavlsforening. formand for Dalum mejeri. Han vandt flere præmier bl.a.  på dyrskuer i Odense.
Johannes og Else Rasmussen havde tre børn: Jørgen Vilhelm Rasmussen blev født den 31. marts 1922 , den anden søn Hans Peter Chresten Rasmussen den 19. juni 1923 og datteren Ida den 9. november 1930. Alle tre tog realeksamen på Giersings Realskole i Odense. Hans blev handelsuddannet i Ringe og under 2. verdenskrig krigen deltog han aktiv i modstandsbevægelsen, og efter krigen blev han soldat og kom på kornetskole og blev sekondløjtnant. Derefter kom han til flyvevåbenet, hvor han den 3 maj 1948 styrtede ned med sin maskine og blev dræbt. Han ligger begravet på Stenløse Kirkegård.
Ida gik køkkenvejen og blev den 21 april 1954 i Stenløse kirke med forvalter Hans Langæble på Gjelskov.
Det tredje barn Jørgen Rasmussen blev den næste ejer af Voldgård.

Jørgen Rasmussen ( 1922-            ((1960- 1992))
Jørgen Rasmussen fik en grundig landbrugsuddannelse. Først var han et år derhjemme, så elev på Fraugdegård, Vilhelmsborg ved Assens og Valbygård ved Slagelse. Han fortsatte med 1½ år på Næsgård Agerbrugsskole og som forvalter på Juhlsminde. Derefter rejste han til USA, hvor han var i 1½ år og arbejdede ved landbruget. Da han kom hjem, forpagtede han den 1. maj 1954 Voldgård. 6 år senere gennemførte man et generationsskifte, og han  overtog Voldgård. Den 19. august 1953 var han blevet gift med Grethe Pedersen fra Dalum. De fik to sønner, først Erik Bo Rasmussen den.11. juni 1954  og den 27. marts 1957  Hans Jørgen Rasmussen.
Da Jørgen Rasmussen overtog gården fortsatte han med ændringer og forbedringer af driften. I 1961 blev det til en større driftsomlægning, da køerne blev udskiftet med svin, og de store indvendige ensilagebeholdere blev fjernet
Volderslev Maskinstation( ”V.M.som verdensmester,eksisterede fra !952- 1992..
I 1952 var man langsomt startet med en maskinstation, som udførte sprøjtning af planter fra en Land Rover påmonteret en sprøjte med en 8 m spredebom med skummarkør. Man sluttede med en traktortrukket sprøjte til 2400 l  med en spredebom på 24 m med skummarkør. Odense Konservesfabrik var den største kunde med deres ønske om store marker med ærter til konserves. Senere kom kørsel med kunstgødning, mejetærskning og halmpresning med kanon, som afleverede ballerne i en påhængsvogn med hydraulisk tip. Der blev bygget en hal med store porte til at huse maskinerne.
Men inden vi slutter historien om Jørgen Rasmussen og Voldgård, må vi tilbage til  hans, broderens og  kammeraternes deltagelse i kampen mod den tyske besættelsesmagt i de sidste år af den tyske besættelse fra 1940-45..
I 1943 blev der i lokalområdet oprettet en modstandsgruppe. Chefen var Frisør  Jens Jensen med kælenavnet “Bæver Jens “. Han havde etableret sig med en minkfarm i udkanten af Lindved ned mod Lindved Å. Gruppen bestod af arkitekt Frederiksen fra Odense, to brødre Hansen fra Åsum maskinfabrik, daværende smedesvend senere ingeniør Åge Søndergård.Volderslev smedje, ”Ludvig” der var varmemester i Dalum samt Jørgen Rasmussen. Han mener nu ikke, at  han gjorde ret megen gavn, for han var elev på Næsgård Agerbrugsskole på Falster indtil marts 1945, men han gjorde alligevel gavn, da man fik nogle opgaver i den sidste del af besættelsen og også efter tyskernes kapitulation den 5. maj 1945.
Efterhånden som nedkastningerne af våben fra England tog til, fik gruppen til opgave at rense og indskyde de nedkastede våben. Det fandt sted i en lavning mellem Bramstrup gods og Voldgårds marker. Minkfarmen viste sig at være en glimrende kulisse, da aktiviteterne aldrig blev afsløret.
Gruppen havde forbindelse til en af politiets grupper i Odense gennem en kriminalassistent i Hjallese og til gruppen Holger Danske i København. Her var broderen Hans Peder Rasmussen fra Voldgård kontakten. Han havde dæknavnet “Volle” og han arbejde sammen med Hakon Birkelund fra Ringe, og de var begge under uddannelse i København. Alle overlevede krigen uden at have været i tyskernes kløer.
Men lad os gå tilbage til landbruget og gårdejer Jørgen Rasmussen. Trods den travle hverdag tog han sig også tid til at deltage i de forskellige bestyrelsesarbejder inden for landbrugets organisationer: Bestyrelsesmedlem i Odense og Omegns Landboforening, Sammenslutningen a f odenseanske Mejerier samt Sukkerroedyrkerforeningen til Odense sukkerroefabrik og senere Assens sukkerroefabrik samt De Samvirkende Roedyrkeres hovedbestyrelse. Hans kone, Grethe Rasmussen var i bestyrelsen for Husholdningskredsen 1957 – 1959.
Den 31 dec.1986 købte Jørgen Rasmussen Dæhnfeldts forsøgsgård “LUNDSGÅRD”, Grønvænget i Stenløse. De to gårde blev derefter lagt sammen, og det blev pålagt ham at frasælge ca.19 ha .på den anden side af  Volderslevvej, før myndighederne ville godkende sammenlægningen. Bygningerne til Lundsgård  blev solgt fra til tømrermester Søren Thode.
En ny tid for Voldgård nærmede sig. Da drengene var blevet udannet som jurist og ingeniør, ønskede ingen dem at overtage Voldgård.opstår tanken om at Voldgård skal sælges,efter lange forhandlinger,bliver der enighed mellem Jørgen Rasmussen og Andy Jensen fra Fangel om at overtage  Voldgård den 1.April 1992.Den gled dermed ud af familiens eje, hvor den havde været i knap 200 år.
Andy Jensen fra Fangel blev den nye ejer og dermed kom unægtelig nye tider til Voldgård m.m.

Ny ejere af Voldgård
Den nye ejer, Andy Jensen var vokset op i et landbrugshjem,men havde arbejdet på maskinfabrik indtil 1972, da han sammen med hans kone, Edith f.Vestergård, startede en svineproduktion. Det var den gang Danmark den 1. januar 1973 blev medlem af EF.
Andy Jensen så de muligheder, der var i landbruget og lovgivningen omkring landbruget og de forandringer, som ville komme. Mange selvstændige gårde havde svært ved at omstille sig. Men Edith og Andy havde et landbrug, som skal og skulle opfylde myndighedernes krav om et maksimalt antal dyreenheder pr. ha. De har derfor købt eller forpagtet så meget jord, at de hele tiden har kunnet opretholde eller udvide deres animalske produktion.
Som led i et generationsskifte stiftede de den 2..jan.1992  “Stenbogaards APS”, hvor deres søn og svigerdatter Tina og Lars Vestergård, kom med i driften af Stenbogaard i Fangel. Da de oprettede “Stenbogaard APS”, var Lars forlovet med Tina, som var under uddannelse som advokatsekretær, men hun kom hurtig med i driften.
Allerede i slutningen af 1990 var Andy Jensen begyndt at tale med Grethe og Jørgen Rasmussen, Voldgård , som ønskede at afhænde Voldgård, da ingen af børnene ønskede at overtage slægtsgården. Efter mange drøftelser mellem dem blev der enighed om, at “Stenbogaard APS” skulle overtage Voldgård den 1. april 1992 med et jordtilliggende på 141,9 ha. samt besætning og maskiner. Selskabet ønskede ikke at drive gården videre med maskinstation, så den ophørte.
Kort tid efter overtagelsen af Voldgård/Lundsgård  rettede Hans Laurits Johansen, Skovhøjgård på Stenløsevej 291 henvendelse til Andy Jensen, idet han spurgte om, han ville købe den jord på 18,8 ha., som  Skovhøjgård havde som nabo til Stenløse Kirke. De to blev enige, og jorden blev lagt ind til Voldgårds jorder. Desuden blev et areal, som Hans Laurits Johansen for år tilbage havde solgt til kirken overdraget til Voldgård, idet Hans Laurits havde genforpagtet den jord, indtil kirken en gang fik brug for arealet, og det fik man, da kirkegården blev udvidet mod øst med krukken etc.
På Volderslevvej 85 lå gården Risenlund, som  Jørgen Rasmussen havde haft i forpagtning.Forpagtningen overgik ved overtagelsen af Voldgård.til “Stenbogaard ASP” Ejeren var fru Rasmussen på Munkebjergvej i Odense og hendes to døtre. Hun var enke efter slagtermester Rasmussen, der havde købt den med udstykning for øje.  De tre var ikke indstillet på at sælge, for  hvis det nu skulle blive muligt at udstykke jorden. “Stenbogaard APS” ville gerne købe Risenlunds jord, men i henhold til gældende love på det tidspunkt kunne handlen ikke godkendes, fordi Voldgårds areal på det tidspunkt var for stort. Det loft er dog senere blevet hævet. I 1998 købte Tina og Lars Vestergård Risenlund af fru Rasmussen og døtrene, men der blev indsat den klausul, at hvis jorden senere blev udstykket, så  skulle sælger yderligere have en sum penge for jorden. Risenlund fortsatte i samdriften med Voldgård som en art forpagtning,under “Stenbogaard APS.”.
Ved overtagelsen af Voldgård fortsætter “Stenbogaard A:S:P_ driften med svineproduktion og planteavl.Der bliver i 2007 bygget en ny svinestald og den animalske produktion omfattet ,korn ,græsfrø, raps og sukkerroer fortsætter .Sukkerroerne har altid været en god afgrøde,men efter at sukkerfabriken i Assens er nedlagt ,er der overvejelser om at ophøre med sukkerroer og i stedet bruge en 5- 10 ha. til majs.
Søren Thode havde tidligere købt Lundsgårds bygninger af Jørgen Rasmussen. Nu ville han købe et mindre areal og lægge det til Lundsgård.. “Stenbogaard APS”  var ikke interesseret i at afgive jord fra Voldgård. Man aftalte dog, at hvis der kunne skaffes anden jord, så kunne der blive tale om en byttehandel. Den mulighed opstod, da Ole Mortensen på Skovvang, Stenløse Bygade 35 ville sælge noget jord. Selskabet købte 1,9 ha., og Søren Thode købte 1,4 ha tæt på Lundsgårds.
Men Andy Jensen har også beskæftiget sig med andet. Han var således idémanden bag opførselen af biogasanlægget på Østermarksvej, der aftager gylle fra landbruget og biomasse fra industrien.
I 1997 blev der syd for Dahlsvej rejst 2 600 kw. vindmøller og i 2003 yderlige 2 stk. 900 kw. nord for Dahlsvej, de tre møller høre under Stenbogård APS,og den ene er Andy Jensens
Vi er i jordhandlernes periode, så lad os fortsætte omkring Voldgård og “Stenbogård APS”. Således blev Schestedgård i Dømmestrup med 36,88 ha. købt i 2003 af selskabet og lagt sammen med driften af Voldgård. Et gartneri på Dahlsvej 60, ejet af Jørgen Watson blev i 2006 overtaget af “Stenbogård APS”.  Arealet var på 11,5 ha. Stuehuset og drivhusene blev lejet ud,
På den tid da vi startede denne historie omkring Bramstrup Gods og Volderslevgård, brugte man udtrykket, at der var en hovedgård samt en del “strøgods” dvs. ejendomme rundt omkring på Fyn i forskellige sogne. Det samme gælder for “Stenbogaard APS”, men da vi her skal koncentrere os om Voldgård, så lader vi strøgodset ligge, men “Stenbogaard APS” med Voldgård driver således i samdrift i alt ca.. 450 ha
Edith og Andy Jensen har trukket sig tilbage fra den daglige drift, der nu varetages af Tina og Lars Vestergård der bor på Voldgård sammen med deres to drenge..