| Nr. | Ledetekst | Indhold | Flag |
| 0000 | Emner til søgning | Almisse Brystsyg Aftenskole/Rasmus Frederiksen/Vognport/Friskole Friskole, Rasmus Frederiksen Sprøjte, Sprøjtehus,Communesprøite Visitats Dialekt: kort 1089, kort 1128, "follkeminder", pæisen, Snerperup Stenløse kirkes ejere, brug: stenløse kirkes eje Medailleforening, ordensbrødre Skt. Klemenskriker Sct. Clemens kirker | |
| 000a | Forkortelser | SV i forbindelse med Assurance Fortegn. betyder: Sogne Vurdering Rd. Rigsdaler Mk. Mark Sk. Skilling Td. Tønde Fjd: Fjerding Alb: Album hmd.: husmand gdr.: Gårdejer | |
| 1001 | Afgifter kirkehavre og deres mænd | Afgifter Kirkeavre, Fangel Danske kancelliregegistranter. 1542, 24.juni Kirkehavre, som er for gjæsteri Søren Andersen i Fangel (1/2 Ørtug) Hans Perssen smstds (1/2 Ørtug) Lensmændene skal håndhæve præsternes privilegier i flg. ordinansen. Kanc. brevb. 1578, 10. juni. Åbent brev, hvorved kongen - i anledning af klager fra præsterne i Fyens stift over at dres rente af derer præstegårde tværtimod privilegierne i ordinansen forkort dem gårdene - bevilger, at præsterne i Fyens stift frit og uhindret må beholde deres præstegårde med landgilde, stedmål, oldengæld, ildebrændsel og anden rente, som de bør have efter ordinansen, og som bevisligt har fulgt dem til deres underholdning i bispernes tid og da ordinansen udgik. Stiftslensmanden skal håndhæve præsterne heri og ved retten skaffe dem det, som er forkortet dem, så at præsterne ike selv skulle havebehov fo at befatte sig med sådan verdslig rettergang og derved forhindres i deres kald. F.R. 1.137 (Fr. Røddam: Dsk. Kirkelove II 282 f. (efter afskrifter)). (cf. Kk.hist.samling. IV, 6,540 f. Niels Olufsens strid m. Fr. Brockenhus om boghvedetienden). Forleningsbrev for Lauritz Oldeland på afgiften af kornens part af korntienden afFangel sogn. Kanc. Brevb. 1578, 4. juni. Forleningsbrev for Lautitz Oldeland på afgiften af kronens part af konrtienden, 4 td. rug, 5 td. nyg og 1 td. havre, af Fangel sogn, kvit og frit. Udt. i T. R. 1,128 Bønderne i Fangel yder havre til superintendantens løn (1554). Kanc. brevb. 1554, 1. okt. (mand.efter S. Michels dag). Åbent brev, hvorved M. Jørgen Jensen, superintendant i Fyens stift, får anvisning på sin løn som sueprintndant. Desuden skal der ydes havre af bønder i Otthense Herred i Thommerup, Fangel ... R. 6,200 | |
| 1002 | Aftenskole Stenløse 1901-34 | Embedsbog for Stenløse Skole, fol 54 I vinteren 1901 holdtes oplæsning i Volderslev 2 gange mdl. 1902 holdtes aftenskole med 14 elever, i alt ca. 100 timer. Fagene var: regning, skønskrivning, skriftlig og mundtlig dansk. I vinterhalvåret 1903 holdtes igen oplæsning i Stenløse o.fl. steder. 1906 regnskabskursus for 20 husmænd; efter kurset deltog flere i alm. aftenskoleundervisning. 1907-08 aftenskole for gennemsnitlig 15 elever fra 12. nov. til 3. marts 2 gange ugentlig med 2,5 time hver aften; i alt 65 timer. Fagene: Dansk især skriftlig. Regning og skrivning samt 3 geografiske foredrag af Gunner. Løn: en gave til 60 kr. (Første gang aftenskole 1876 gennemsnitlig hvert 2det aar anf. paa ans.) 1828-29 aftenskole for gennemsnitlig 40 elever, mandlige og kvindelige i alt 100 timer. Læreren 40 timer med det mandlige hold lærerinden 40 timer med det kvindelige og læreren desuden 20 timer med begge hold samlet. Fag: dansk skr., regning, haandarbejde, litteraturkundskab og sang. 1929-30 afteskole på lignende måde med gennemsnitlig 30 elever. 1931-32 fortsatte læreren med aftenskole som i de foregående aar, mens lærerinden trak sig tilbage ... 16 karle og 10 piger. 1932-33 aftenskole som forrige aar. 12 karle og 8 piger ... 1933-34 almindelige aftenskole. 16 karle og 10 piger. | |
| 1003 | Allemand | Allemand: I Fangel var det "altid" kromanden. (Meddelt af Jørgen Jørgensen, F. Højgaard 13/12-52). -:- | |
| 1004 | Gennemgang af rescript fra 1812 om præsters pligter | Almindelige forhold, Vacancetjeneste Gl. embedsbog 10: Kgl. Rescript 14/2 1812 i anledning af vanskeligh. ved at herredets præster i tilfælde af vacance på omgang skal betjene de vacante embede i 12 el. 16 uger uden betaling og at provsten derefter skal "foranstalte kaldet forsynet med 1 eller 2de af de nærmeste herredspræster imod 2de rdl. ugentlig som udredes af Successor". Venskeligheden begrundes med at "de nærmeste præster ofte ere mindst i stand til at forestå samme (d.v.s. sognet), og de fjernere gerne ville uddrage sig denne byrde på grund af, det den med rescript tilståede rescript ikkun pålægge de nærmeste herredspræster denne forretning" - rescriptet ændres nu dertil, at biskoppen efter de 12 eller 16 uger må efter "provstens forslag - udnævne 1 eller 2 af herredets præster til at besøge det vacente embedes forretninger samt fastsætte, hvormeget de efter arbejdets beskaffenhed derfor skulle nyde i betaling af Successor i kaldet. | |
| 1005 | Sognebeskrivelse 1842-1970 | Sognebeskrivelse 1842-1970 Se Links og adresser (teksten er indkopieret nedenstående) -:- Underskrivere i sognerådsprotokollen 1922: Jørgen Nielsen, Hans Larsen, Rasmus Nielsen, Hans Andersen, H. Henning Palmvig, Knud Pedersen, Rasmus Rasmussen, Rs. Poulsen Rasmussen, Jørgen Jørgensen Underskrivere i sognerådsprotokollen 1936: Jørgen Jørgensen, Marius Hansen, A. Chr. Larsen, Rs. Poulsen Rasmussen, Anders Marius Hansen, Peter Jensen, H. Henning Palmvig, Hans P. Hansen 9136?? Rs. Poulsen Rasmussen, Jørgen Jørgensen, Anders M. Hansen, Peter Jensen, Johs. Rasmussen, H. Henning Palmvig, Jens P. Hansen, A. Chr. Larsen, Marius Hansen Den nye kommune og den gamle 1842-1970 Når vi vågner den 1. april 1970, er det ingen aprilspøg, hvis én siger: Nu bor du i Odense kommune! Det er en realitet, og al diskussion om, at det skulle være anderledes, er overflødig. Mange ting skal læres og indøves både af beboerne og af dem, der er valgt til at lede, og fra begge sider skal der vises forståelse over for begyndervanskeligheder. Men lad os også på dette sted ønske dem lykke og gode råd, som skal tage det hårde job med at få de mange ting i god gænge. Den skelsættende dag kan også give anledning til at rette en tak til dem, som med god vilje og med dygtighed har ledet Stenløse-Fangel kommune gennem skiftende tider og med skiftende befolkning. Det har inden for den givne ramme stillet de forskellige sogneråd over for adskillige opgaver i de sidste 50 år, hvor navnlig Stenløse sogn mere og mere ændrede karakter fra et rent landsbysamfund. Nogle få tal kan være ganske interessante til belysning af befolkningsfordelingen i kommunens to sogne. 1921 var der i Stenløse sogn 616 beboere, i Fangel sogn 891, ialt 1507. 1935 gjorde bl. a. den nye bebyggelse i Lindved sig gældende, så Stenløse sogn kom op på 1011, mens Fangel sogn var vokset til 960, ialt 1971. I første halvdel af fyrrerne var der tilbagegang navnlig i Stenløse sogn, så Fangel igen blev den talrigeste, men som helhed var der stagnation. 1945 så det sådan ud: Stenløse 976, Fangel 992, ialt 1968. I anden halvdel af fyrrerne sætter væksten i Stenløse ind; landevejen var åbnet 1944, og krigen var forbi. Folketællingen 1950 viser følgende: Stenløse 1098, Fangel 1080, ialt 2180. Og så fortsætter det med stærk stigning i Stenløse og en svag dalen i Fangel, så der i 1965 i Stenløse var 1696 og i Fangel 1020, ialt 2716. De officielle tal fra folketællingen 1969 er endnu ikke fremkommet, men ved udgangen af 1969 var der ialt 3391 beboere, der fordelte sig med ca. 2390 til Stenløse og ca. 1000 til Fangel. I 1945 var de to sogne praktisk talt lige store. I Stenløse var der 245 husstande, i Fangel 248, og med et samlet folketal på 1968 viser det, at en husstand da gennemsnitlig bestod af 4 personer. I 1970 er der ca. 780 + 320 husstande, og en husstand er således nu gennemsnitlig på 3 personer. Men idet vi tager afsked med den gamle kommune, vil vi også se efter, hvor gammel den blev, og hvordan den blev til. Vi skal et godt stykke tilbage, ned i slutningen af enevældens tid, da Christian den 8. udstedte en anordning angående landkommunevæsenet; det var den 13. august 1841. I indledningen hertil nævner han på landsfaderlig vis, at det siden hans tronbestigelse (1839) har været ham magtpåliggende, at fuldende den ordning af kommunalforholdene i Danmark, som hans "forevigede forgænger" dels allerede havde begyndt, dels havde forberedt. Den tilsigtede ordning skulle træde i kraft ved begyndelsen af året 1842, og for vort vedkommende finder vi, at det første sognerådsmøde blev holdt den 10. januar 1842. Forud for dette møde må være gået valg og konstituering af rådet, for i det først refererede møde er man allerede i gang med almindelige sager, som i dette tilfælde var almisseuddeling og skoleregnskab. Stenløse-Fangel kommune har således eksisteret i 128 år og 3 mdr. Af den kgl. anordnings mange paragraffer skal kort nævnes følgende, som viser både ligheder med og forskelle fra det, vi har kendt. Kommunens område skulle være identisk med præstekaldets, og Stenløse-Fangel kommune har derfor hele tiden omfattet 2 sogne. Sogneforstanderskabet, som var det officielle navn på kommunalbestyrelsen, skulle bestå af sognepræsten og den eller de lodsejere, som ejede mindst 32 td. hartkorn, samt af 4-9 andre mænd, som vælges. Både valgbarhed og valgret afhang dog af, om man var fyldt 25 år og ejede mindst 1 td. hartkorn ager og eng. Valget gjaldt for 6 år ad gangen og sknlle foregå i årets sidste kvartal, efter at der var udarbejdet valglister, og valget forud var bekendtgjort ved kirkestævne. (I Stenløse kirkes våbenhus hænger endnu den lille sorte tavle, hvorpå det blev bekendtgjort, når der var kirkestævne, f. eks. i anledning af valg til sogneforstanderskab). Uanset om sognepræsten var formand eller ej, var det altid hans pligt at føre korrespondancen vedrørende fattig- og skolevæsenet. Sammen med politimesteren skulle sogneforstanderskabet sørge for, at kommunens biveje var i oren, og dets erklæring skulle indhentes i spørgsmål om håndværksbevillinger, om krohold, om tilladelse til at drive handel o. lign. Sognefogederne skulle man på alle måder støtte i deres pligt til at hindre betleri og løsgængeri. Det første sogneforstanderskab kom til at bestå af sognepræsten, David Gjellebøl (formand), kammerråd Jens Berg på Lindved, samt af 8 valgte mænd. En af disse, gårdmand Knud Madsen i Fangel, blev næste og følgende år valgt til formand. - Mødelokale lejede man hos gårdmand Hans Larsen i Svendstrup (matr. nr. 4a), i den gård, som nu ejes af Knud Greve og beboes af Anton Christoffersen. Tid efter anden vil jeg her i bladet fortælle lidt om kommunens historie på grundlag af det materiale, jeg gennem årene har samlet. 0. Balslev AF SOGNEHISTORIEN, Sogneforstandere Gjellebøl I Stenløse-Fangel kommune kom der i de 128 år, den eksisterede, til at sidde 16 forskellige mænd som formænd for sogneforstanderskabet (sognerådet). En fortegnelse over dem bringes her, og efterhånden skal der fortælles lidt om dem, så det ikke bare er navne. 1842: Pastor David Gjellebøl. 1843-48: Gårdmand Knud Madsen. Fangel. 1849-55: Pastor Gjellebøl. 1856-58: Proprietær Jens Berg, Lindved. (Berg døde i sommeren 1858, og til formand for resten af kalenderåret valgtes gårdmand Lars Knudsen, Fangel). 1859 : Gårdmand Rasmus Rasmussen, Volderslev. 1860: Gårdmand Peder Clausen, Volderslev. 1861: Gårdmand Lars Knudsen, Fangel. 1862: Gårdmand Jørgen Knudsen, Fangel. 1863: Gårdmand Niels Nielsen, Fangel. 1864-73: Gårdmand Jørgen Knudsen, Fangel. 1874: Gårdmand Rasmus Rasmussen. 1875-79: Forpagter Nicolai Heinrich Schmidt, Lindved. 1880-91 : Skolelærer Hans Jørgen Hansen, Stenløse. 1892-1906: Gårdmand Jesper Rasmussen, Fangel. 1907-08: Gårdmand Hans Peder Nielsen, Volderslev. 1909-12: Gårdmand Johannes Veistrup, Stenløse. 1913-29: Husmand Jørgen Peder Nielsen, Fangel. 1929-54 : Gårdmand Jørgen Jørgensen, Svendstrup. 1954-1970: Gårdmand Peter Beiskjær, Volderslev. Den første formand, David Gjellebøl, var 1835 blevet præst for Stenløse og Fangel sogne. Han var født i Norge 1786 og havde, før han kom til Fyn, været præst to steder i Jylland. I 1863 havde han været præst i 50 år og opnåede derved den højtidelige titel af jubellærer, som det også kan læses på hans gravsten på Stenløse kirkegård. Her blev han begravet i september 1870, tre måneder efter at han i en alder af 84 år (!) havde taget sin afsked. De sidste fjorten år havde han dog holdt kapellan, nemlig Jensenius Sommer, der gik hen og forelskede sig i husets datter, Laura Lucie Gjellebøl. Endnu for tredive år siden talte gamle folk her på egnen om pastor Sommer, der åbenbart fyldte sin plads godt ved siden af den aldrende svigerfar. Efter Gjellebøls død blev Sommer præst i Torup i Nordsjælland, men døde allerede 1873. Hans enke flyttede til Odense, hvor hun døde 1902 og blev begravet ved siden af sine forældre på Stenløse kirkegård. På begge de to gravsten mærker vi samtidens måde at sætte et minde om de bortgangne. På Gjellebøls sten står: "De, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv en smuk Stilling og megen Frimodighed i Troen paa Kristus Jesus" (1. Tim. 3,13); og på fru Sommers sten: "Søger først Guds Rige og hans Retfærdighed". På de sognehistoriske billeder, som endnu findes i enkelte hjem her, er der fotografi af Gjellebøl, med halvlangt gammelmandshår og en særpræget, kraftig mund. Gjellebøl var som nævnt formand i 1842; men året efter blev gårdmand i Fangel Knud Madsen valgt og sad som formand i en årrække. Ganske vist blev Gjellebøl valgt igen 1848, men frabad sig i det første møde posten og fik derefter enstemmig tilslutning til sit forslag om genvalg af Knud Madsen for 1848. Men 1849 blev Gjellebøl igen valgt og fortsatte nu som formand til 1855. O. Balslev 29/4 29/6 AF SOGNEHISTORIEN Blandt formændene for sogneforstanderskabet (sognerådet) i Stenløse og Fangel er vi nu nået til kammerråd Jens Berg, ejer af Lindved. Han havde været medlem af sogneforstanderskabet fra dets oprettelse i 1842 og blev fra januar 1856 formand. Det blev dog kun kort tid, han kom til at virke på denne post, idet han døde 18. juli 1958, 56 år gammel. Endnu den 22. juni indførte han med fast hånd i protokollen kopi af en indberetning til amtsrådet, som havde rykket for svar i spørgsmålet om anskaffelse af kommunale brandsprøjter. Hans svar lyder: "Fangel har allerede i året 1833 anskaffet dem en fortrinlig sprøjte med alt tilbehør, hensigtsmæssigt placeret i et eget opført grundmuret teglhængt hus midt i byen. Stenløse sogn har endnu ingen sprøjter, når undtages herregårdssprøjten på Lindved; men beboerne har nu taget den beslutning, at Stenløse og Svendstrup byer, der er hinanden nær beliggende, vil i løbet af 2 a 3 år anskaffe dem en sprøjte med alt tilbehør og hus. Vullerslev som en større, og de andre mere fraliggende by, vil ikke kunne være tjent med at sprøjten placeres i Stenløse, de har derfor taget den beslutning, inden 3 år at have anskaffet dem en sprøjte med alt tilbehør og hus, placeret på et hensigtsmæssigt sted midt i byen. Den successive indsamling af pengene til at bestride denne betydelige udgift vil allerede straks påbegyndes." - Det blev en lang og besværlig sag med anskaffelsen af de sprøjter. Da de tre år var gåeet, søgte kommunen om yderligere henstand; og man måtte prise sig lykkelig, at ingen ildebrande i de år truede de tætbyggede landsbyer med de stråtækte gårde og huse. Jens Berg havde overtaget Lindved efter sin far, Christian Hansen Berg, som 1803 havde købt gården af landsdommer Johan Jacob Mylius. Med slægten Berg begyndte en ny epoke for den gamle gård; dens status som herregård var borte, idet alt bøndergodset kort før var solgt fra; det havde spekulanten Søren Hillerup og senere Mylius sørget for. Samtidig med at de selv havde tjent penge, havde de dog fremmet den bevægelse, der var i gang for bønderne: overgang fra fæste til selvejerforhold. Christian Hansen Berg havde været forpagter på Hofmansgave. På denne gård var meget at lære af den initiativrige, kendte landøkonom Niels Hofman Bang. Fremskridtsideerne overførtes til Lindved og udvikledes i Jens Bergs tid. 1844 ombyggede denne kostalden, som udgjorde østre længe i avlsgården, sådan som vi har kendt det, lige til gården brændte den 11. juni 1967. De 85 køer kunne stå bundet med hovederne mod hinanden, og mellem de to rækker var der så bred en fodergang, at man kunne køre der med en vogn. Denne fodergang og det midterste af staderne var belagt med mursten på kant, og så mange sten var medgået hertil, at da man i 1942 foretog en indvendig ombygning af stalden, kunne man nøjes med disse sten til at mure en indvendig mur i hele kostalden. - En ung mand, som 1849-50 var landvæsenselev på Lindved, fortæller et pudsigt træk om fodringen af køerne; 20-30 af de bedste malkere fik en del grønkål, og resultatet var, at "der er særdeles meget fynd ved denne mælk og fløde". Jens Berg var kendt og værdsat i landbrugskredse, hvor der netop i disse år skete så meget. I Fyns Stifts patriotiske Selskab drog man nytte af hans viden og repræsentative evner; således gjorde han sig som hippolog fortjent ved den første hoppekåring på Fyn 1846 og i det hele ved hesteeavlens fremme. Samme år var han med blandt indbyderne til den første landmandssamling på Fyn; og da Patriotisk Selskab i 1855 oprettede den første fynske landbrugsskole (Fyens teoretiske Landvæsensinstitut) var han et virksomt medlem af skolens ledelse. Jens Berg var gift med Wilhelmine Steensen fra Torpegård i Sdr. Nærå. Deres søn Henrik Christian Otto Berg overtog Lindved efter faderens død. Da Henrik Berg var død 1889 ejedes Lindved en kort tid af N. M. Dons, men 1896 købtes gården tilbage af Bergs enke, og fra 1902 kom gården i skiftende hænder. Men praktisk taget var Lindved altså gennem hele det 19. århundrede i slægten Bergs eje. 0. Balslev 29/8 AF SOGNEHISTORIEN Da Volderslev bys jorder i 1786 blev udskiftet, blev der udarbejdet et kort, og deraf fremgår det, at Christen Pedersen boede i den gård, som siden fik matrikelnummer 5 og lå der, hvor vejen fra Stenløse og landevejen fra Odense mødes. Af denne oprindelig forholdsvis lille gård udvikledes i løbet af det 19. århundrede den store gård, som nu er kendt under navnet Voldgård. I fem led har samme slægt boet på denne ejendom, men vi prøver at følge linjen fra Christen Pedersen frem til i dag; undervejs møder vi Rasmus Rasmussen, som to gange, 1859 og 1874, var formand for kommunalbestyrelsen i Stenløse-Fangel. Christen Pedersen mistede 1776 sin kone, Else Larsdatter, men giftede sig kort efter med Maren Rasmusdatter og fik med hende sønnen Rasmus Christensen. Ligesom sin far blev han gift to gange, først med Karen Nielsdatter og siden med Gjertrud Larsdatter; selv døde han, 37 år gammel 1815. Hans enke giftee sig nu med Rasmus Pedersen, og i det ægteskab fødtes den 1 . september 1816 ovennævnte Rasmus Rasmussen. Han flyttede gården til dens nuværende plads, hvor der var bedre udvidelsesmuligheder. Ved hans død gik den i arv til sønnen Rasmus Peder Rasmussen, derefter til dennes søn Johannes Rasmussen og sidst til dennes søn Jørgen Rasmussen. På Stenløse kirkegård kan man på gravstedet lige øst for kirken følge et godt stykke af denne slægtslinje. I november 1858 var der suppleringsvalg til sogneforstanderskabet i anledning af kammerråd Bergs død, og man valgte med 10 af 14 stemmer Rasmus Rasmussen i Volderslev; han blev desuden samtidig udset til formand fra nytår 1859. Til belysning af tiden skal nævnes nogle spredte træk. En ting, sogneforstanderskabet havde at holde øje med, var de såkaldte distriktsheste, militærheste, som var udstationeret hos bønderne på særlige betingelser. Her i kommunen var to distriktsheste. Brugeren af en sådan hest skulle underskrive en kontrakt, hvorefter han stod inde for hesten og var erstatningspligtig; til gengæld kunne han bruge den og fik desuden en godtgørelse, som man fandt frem til ved licitation; i det konkrete tilfælde her i kommunen i foråret 1859 standsede man ved 40 rigsdaler årlig for den ene hest, 47 for den anden. Der var to steder, hvor man kunne få sager af betydning bekendtgjort: ved kirken og på bystævnet. Licitationen over distriktshestene lod Rasmus Rasmussen tillyse i begge kirker; det samme gjaldt f.eks. en meddelelse om, at regulativet over kommunens gangstier lå til eftersyn i forstanderskabets lokale i Svendstrup; ved bystævne lod han en anden gang bekendtgøre, at de, som ønskede at få den ægte guano-gødning forskrevet fra Sydamerika, skulle henvende sig til Patriotisk Selskab. I Stenløse kirkes våbenhus hænger en lille sort tavle med indskriften: Lyses til Sognestævne, og foran våbenhuset i Fangel ser vi den tilhugne sten, som var god at stige op på for den, som skulle læse bekendtgørelserne højt. I Volderslev, Stenløse og Fangel har vi bystævnesteneue som vidnesbyrd om samlingsstedet for mangen saglig drøftelse. At bysamfundet betød noget langt op i tiden, ser vi bl.a. deraf, at skatten beregnes byvis. For 1874 blev kvartalsligningen opgjort og opkrævet således: Volderslev og Lindved 234 rigsdaler 4 mark 10½ skilling; Svendstrup by 97 rigsdaler 5 mark 2 skilling; Stenløse by 145 rigsdaler 2 mark 4½ skilling; Fangel sogn 426 rigsdaler 5 mark 12½ skilling, og dertil kommer brændevinsafgift af Fangel kro 12 rigsdaler 3 mark. Lad mig runde dette kapitel af ved at referere, hvad en gammel kone omkring 1940 fortalte om skat og betaling af skat i hendes unge dage, som netop faldt sammen med den tid, vi her beskæftiger os med. "De betalt' jo kommunepæng' denganj", fortalte Ane, "de skevt' jo fra d'ein å te d'ån. Vi ga' jutt' no'e; vi ga' en mark. Oppe i jordemorhuset boede en skoma'er, han sa', det vå denj villest' avten, fo da kom de jo sammen, å så fik de smørrebrø' . . ." - Han har åbenbart betalt sin skat med glæde. 0. Balslev 30/1 AF SOGNEHISTORIEN Lars Knudsen i Fangel, som kort har været nævnt i dette blad nr. 6-70, blev valgt ind i sogneforstanderskabet 1856 og blev det sidste år i perioden, nemlig 1861, formand. Han trådte derved i sin far, Knud Madsens spor; men fra 1862 gik han videre, idet han da blev medlem af amtsrådet. Lars Knudsen var født 1824 i Fangel, og da han 1853 overtog fødegården, Fangel Aagaard, giftede han sig med den 24-årige Ane Kirstine Hansdatter fra Solevad. Han døde 1876 og hun 1878, og begge ligger begravet på Fangel kirkegård. Da de var barnløse. hlev gården solgt ved auktion 1879 og kom på fremmede hænder. Selve det år, Lars Knudsen var formand for sogneforstanderskabet, var et ret stille år, hvor det væsentlige må siges at have været forberedelsen af fattighusbyggeriet i Stenløse. Men i tilknytning hertil kan fortælles lidt om fattigvæsenet i almindelighed. 1803 indførtes her i landet en provisorisk ordning af fattigvæsenet, hvorefter de fattige inddeltes i tre klasser. 1 : de gamle og syge, som slet ikke kunne klare sig; 2 : børn, som havde mistet far eller mor, eller som af forskellige grunde ikke kunne overlades til forældrenes omsorg; 3 : dårligt stillede familier eller enkeltpersoner. Til de fattige i 1. klasse skulle sognets beboere efter fattigkommissionens bestemmelse udrede det nødvendige i form af naturalier som brød, mel, ærter, gryn, malt, flæsk, smør og ost; og disse varer skulle bringes til de trængende, hvis de ikke selv var i stand til at hente dem. Hjælpen kunne også ydes i penge og ved forplejning med klæder, husly og varme eller pasning under sygdom. De hjælpeløse børn skulle kommissionen sørge for at skaffe i pleje, indtil de kunne komme ud at tjene eller på anden måde blive forsørget. De fattige i 3. klasse skulle understøttes, så de ikke manglede det nødvendigste og derved kunne undgå at tigge; men hjælpen skulle dog ikke fritage dem for "selv at arbejde for deres underholdning, så meget som de formår". Indtægterne til sognets fattigkasse skaffedes på forskellige måder, hvoraf de vigtigste nok var de bidrag, som kommissionen pålignede beboerne, og de gaver, der blev lagt i de såkaldte tavler, som blev båret om i kirken af et af kommissionens medlemmer på bestemte helligdage. Netop i den periode, hvor Lars Knudsen var medlem af sogneforstanderskabet indførtes ved siden af den kommunale fattigforsørgelse og til afløsning af den omtalte ombæren af de fattiges tavle en fri fattigunderstøttelse. Midlerne til denne "de fattiges kasse" skulle komme ind i bøsser, som ved enhver gudstjeneste skulle sættes ved kirkens indgang, og de indkomne penge skulle derefter lægges i kirkeblokken. Gad vist, om det ikke var en sådan bøsse, der endnu hang i min barndoms kirke; den bar indskriften: "Glemmer ikke at giøre vel og meddele!" Kassen skulle bestyres af tre valgte mænd; men det skete ikke uden skærmydsler at få valgt rigtigt. Ved sogneforstanderskabets møde i foråret 1856 valgtes foruden pastor Gjellebøl Knud Jørgensen i Stenløse og Niels Andersen i Fangel. Sidstnævnte var på det tidspunkt ikke sogneforstander og havde derfor ikke overværet valget, som han nok ikke var særlig stolt af, især da han alene skulle repræsentere Fangel sogn. I sommerens løb fandt han ud af, at valget ikke havde været korrekt afholdt, og han indsendte en klage til stiftamtet. Det passede selvfølgelig ikke kammerråd Berg, som var formand for sogneforstanderskabet, og han svarede på klagen: "Når Niels Andersen af Fangel her fremfører, at han kun er valgt til at bestyre de fattiges fri understøttelseskasse i Fangel, af Fangel sogneforstanderskab, da beror dette aldeles på en fri opfattelse eller fremstilling af sagen. - For det første eksisterer der her ingen Fangel sogneforstanderskab. Stenløse og Fangel udgør een kommune. Ved lovligt valg den 22. april 1856 blev valgt til at bestyre de fattiges fri understøttelseskasse her i kommunen sognepræsten pastor Gjellebøl, Stenløse, gårdmand Knud Jørgensen, Stenløse, og gårdmand Niels Andersen, Fangel. Der er således ikke valgt 1, men 3 bestyrere, alt i overensstemmelse med loven af 8. marts 1856 dens par.4". - Af en eller anden grund har Berg ikke kendt en ministeriel resolution fra august 1856, at der skulle vælges tre bestyrere for hver kirke, og han måtte derfor lade lyse ved kirkestævne, at der den 4. december af beboerne skulle, foruden de allerede udpegede, vælges 1 bestyrer i Stenløse og 2 i Fangel. Og således skete det, og sindene faldt til ro, og formentlig fik loven den tilsigtede virkning, at hjælp kunne nå videre ud, nemlig til dem, som uden at have brug for kommunal forsørgelse dog kunne være i trang, f. eks. på grund af 30/2 AF SOGNEHISTORIEN Med sit smukke bindingsværk, de stråtækte længer og den på samme tid indbydende og skærmende port ud mod vejeu ligger midt i Fangel by en gammel gård og fortæller lidt af sin historie. Den har sit eget navn, Gammel-Aagaard; men det er aldrig rigtig slået igennem og har i hvert fald ikke kunnet hævde sig, efter at Aagaardnavnet blev knyttet til den store gård på de høje marker vest for byen. I Gammel-Aagaard (matr. nr. 5 a) døde i efteråret 1851 den unge gårdmand Hans Christensen fra kone og seks børn. Den 40-årige enke, Karen Nielsdatter, bestemte sig for selv at drive gården videre, men giftede sig dog fire år senere med den 10 år yngre husmandssøn fra Fangel, Jørgen Knudsen. Denne Jørgen Knudsen blev to gange formand for sogneforstanderskabet i Stenløse og Fangel, nemlig 1862 og 1864-73. Ved hans død 1895 blev gården solgt til Niels Andersen fra Hårby og er siden solgt til andre slægter (Veistrup, Brandt, Vestermark). Nogen rigtig slægtsgård har den ìkke været, idet allerede den forannævnte Karen Marie Nielsdatter var plejedatter af den Hans Nielsen Aagaard, som i 1804 købte gården til fri ejendom. Før den tid havde hans far haft den i fæste under Vejlegård. Med udgangspunkt i en sag fra Jørgen Knudsens tid i sogneforstanderskabet, skal der nu fortælles om en gammel tildragelse her på stedet. Det virker i dag ejendommeligt, at man i 1862 for alvor arbejdede med tanken om at skille Stenløse og Fangel i to kommuner. De to sogneforstandere, som havde rejst sagen, Knud Jørgen Pedersen i Stenløse og Peder Clausen i Volderslev, fik rådets tilslutning til at gøre forsøg på at få en adskillelse og indledningsvis tale med præsten om sagen og sammen med denne få arrangeret et møde, hvor spørgsmålet om adskillelse kunne drøftes. Hvordan den aldrende konsistorialråd, pastor Gjellebøl, har udtrykt sig over for de to sogneforstandere kendes ikke; men at han ikke har støttet dem, fremgår ai, at der allerede fire dage efter holdes møde i sogneforstanderskabet, hvor det kort og godt konstateres, at der ikke kunne opnås enighed om adskillelse i to kommuner. Men når der faktisk både før og efter 1862 har været rørt ved spørgsmålet flere gange, kan man komme til at tænke på, om spiren hertil blev lagt i noget, som hændte allerede i 1632, nemlig da de to sogne ved et diktat ovenfra blev lagt sammen til eet præsteembede. Det forløb ikke uden dramatik, idet Fangel bymænd på det kraftigste modsatte sig, hvad Stenløsepræsten Niels Olufsen havde fået kongens velsignelse til: at gøre Fangel til annekssogn. Så meget må sikkert indrømmes Niels Olufsen, at Stenløse var et lille og fattigt sogn, som havde tungt ved at føde sin præst, navnlig hvis han også skulle forsørge sin forgængers enke. Han havde derfor fået kig på Fangel sogn, som havde en gammel præst, Oluf Hansen; hans dage måtte snart være talt, og da kunne Fangel passende lægges sammen med Stenløse. Men da man i Fangel blev klar over dette, drog bymændene til kongen og forklarede ham, at de sagtens kunne føde deres egen præst, og at de ikke ville være annekssogn. Skønt Christian IV i og for sig forstod deres argumenter, var han i forvejen så bundet af løfter til Stenløsepræsten, at det endte med sammenlægning. Til det sidste kæmpede man dog i Fangel. Da Niels Olufsen kom for at holde sin første gudstjeneste i Fangel, mødte der ikke en eneste fra Fangel! Man hævdede, og det med rette, at hr. Niels havde forhastet sig; afgørelsen om sammenlægning var endnu ikke tinglyst! Det blev så ordnet, og alle modstandere måtte bøje sig. I disse år er sognesammenlægning på dagsordenen i vid udstrækning, ud fra andre motiver, men med samme sprængstof i sig. - Set ud fra et kirkeligt synspunkt har sammenlægningen i 1632 næppe været til skade, og nu er vi så vant til at tænke de to sogne sammen; men tit har jeg tænkt over, at rent geografisk har de to sogne fra først af ikke haft nogen naturlig forbindelse. De gamle veje i Fangel er orienteret mod syd og vest; landevejen, som i dag forbinder så meget, gik indtil 1944 langt uden om Stenløse; der var vel en sognevej fra Stenløse over Svendstrup til Fangel Mark ved Bellingehus; men i 1632 har den nu ikke båret ret megen trafik; det er derfor nok betegnende, at den på et gammelt kort kaldes Præstens Kirkevej. Om de to præster, som i 1632 var i focus, har vi synlige minder, idet deres gravsten ses i våbenhuset i henholdsvis Stenløse og Fangel kirke. 0. Balslev Knud Madsen fødtes 1801, samme år som hans morfar Knud Jørgensen døde. Fem år før gården brændte, blev Knud Madsen gift med Karen Larsdatter, og deres søn Lars Knudsen overtog gården i 1853. Da var Knud Madsen død allerede to år før af brystsvaghed, kun 50 år gammel. Når han og hans gårds historie får en kort omtale her, skyldes det jo, at han fra 1843-1848 var formand for Stenløse-Fangel sogneforstanderskab, hvoraf han for øvrigt var medlem fra 1842 til sin død den 19. marts 1851. Sønnen Lars Knudsen, som overtog gården i 1858, giftede sig samme år med Ane Kirstine Hansdatter fra Solevad. Heller ikke han blev gammel, kun 52 år, og da han og hans kone ikke efterlod sig børn, blev gården stillet til auktion, så de vidtspredte arvinger kunne få deres part af de 100.000 kr. som boet var gjort op til. 1879 den 29. juli fik Niels Jørgen Hansen auktionsskøde på Aagaard, og nye tider indledtes i den gamle gårds historie. 44/4 Fangel skole Da skoleåret 1985/86 startede den 6. august, var der ingen børn i Fangel skole. - Alle fortsatte videre md bus til Skt. Klemensskolen. Hermed blev en flere hundredårig tradition brudt. Beslutningen herom blev truffet i februar måned af skolevæsenet sammen med de forældre, der havde børn i skolen på det tidspunkt. Årsagen var det faldende børnetal. I bogen "Degnestol og Skolebænk", der er skrevet af den tidligere sognepræst, Oluf Balslev, fortælles detaljeret om Fangel sogns skolehistorie. Her skal kun gives de vigtigste data. -:- | |
| 1006 | Lars Nielsen, Almisselem, Svendstrup | ALMISSELM: LARS NIELSEN -SVENSTRUP. Klage over sogneforstanderskabet (1860) til amtet over forskellige ikke specificerede forhold. Amtet finder ikke besværingen begrundet - afvist. Socialhjælp. Almisselem Lars Nielsen af Svendstrup Sogneforst. Forhdl.prot. Modtaget Amtets Skrivelse af 18de Januar (1860) betr4æffende nogle andragender af Almisselem Lars Nielsen af Svendstrup, hvori han i forskjellige Henseender anker over Forstanderskabet. I denne Anledning finder Amtet efter de indhentede erklæringer ikke hans Besværinger begrundede. -:- Fulde årlige almisseportion var i 1859 16 lispund mel 9 " malt 3 " gryn 1 " smør 1 " flæsk 4 læs tørv af 120 snese 2Rd i penge. -:- | |
| 1007 | Almisselem Lars Nielsen af Svendstrup, klage | Almisselem Lars Nielsen af Svendstrup Sogneforst. Forhdl.prot. Modtaget Amtets Skrivelse af 18de Januar (1860) betræffende nogle andragender af Almisselem Lars Nielsen af Svendstrup, hvori han i forskjellige Henseender anker over Forstanderskabet. I denne Anledning finder Amtet efter de indhentede erklæringer ikke hans Besværinger begrundede. -:- | |
| 1008 | Erasmus Helgen | Erasmus, helgen Kirkeleksikon for Norden Erasmus, helgen, en af de 14 såkaldte "Nødhjælpere"*, omtales i Gregor d.st.s. breve som en martyr, til hvem man skal have viet baade kirker og klostre. Vi har hans martyrakter i en højst upålidelig skikkelse. Saa meget synes dog at staa fast, at Erasmus i kejser Diocletians dage var biskop i en by , der stod under den antiokenske biskop, og at han , efter at have lidt meget for sin tro i Antiokia og Sirmium, gik til Formiæ ved Gaëtabugten, hvor han døde som martyr. I Formiæs kirke gemtes hans lig paa Gregor d.st.s tid. Da saracenerne i 9. aarh. plyndrede Formiæ, skal Erasmus's lig være blevet bortført, og flere italienske og tyske byer gjorde siden fordring paa at eje den fromme biskops jordiske levninger. hans indvolde skal være blevet udrevet før han døde, og af barselskvinder. I Italien og Portugal kaldes han St. Elmo, efter ham har "St. Elmsidlen" navn. Søfolkene paa middelhavet paakalder ham i stormvejre. 2. juni er hans helgendag. H.V.Clausen i Odense Bys Historie (udg. af h.St.Holbeck) s. 78: St. Erasmus er en helgen, hvis dyrkelse først paa denne tid (medio 15. aarh.) kom til Danmark og afffødte det forhen ukendte navn Rasmus. En omdannelse fra en tid, da tyskhyeden er stærkt tlbage trængt. ------------------------- * fodnote sst. Auxilliatores, Intercessores, Adjutores, Martyres XIV, kaldes de 14 helgener, der staar i yndest hos det katolske kirkefolk. Deres navne er: Achatius, en kappadokisk kriger; Barbara, Blasius; martyren Cyriacus, biskop Dionysios, martyren Erasmus, Eustacius, Gregor eller Jørgen, Katarine , Kristoforus, Margrete, Pantaleon, Vitus eller Veit, abbed Ægidius. Undertiden taler man om "15 nødhjælpere", og Tyskerne regner da abbed Magnus i Benedektinerkolstret Füssen, italienerne biskop Magnes af Oderzo som den 15. Ofter stiller man Maria i spidsen som patronesse for alle. Ærefrygten for de 14 nødhjælpere begyndte paa den sorte døds tid. (D. sorte død kom fra Kina og fulgte de sædvanlige handelsveje gennem Asien til Sortehavet og gennem Europa. Til Danmark naaede den 1449 og kulminerede i 1450. Affødte baade fanatisk bodsreligiøsistet og de modsatte i form af vild laden staa til. Kirker og klostre fik mange og betydelige sjælegaver). -:- | |
| 1009 | Andrea Marie Margrethe Ammentorp | Andrea Marie Margrethe Ammentorp Husjomfru hos pastor Neess, se denne. -:- | |
| 1010 | Jens Christian Amstrup | Kkbg. Stenløse 1830-52 (tilgangslisten). November 1831 ankommer fra Koelberg i Wissenberg Opsynsmand med gårdene i Wollerslev. Jens Christian Amstrup (Arnstrup?) med hustru (henholdsvis 40 og 36 år gl.) til Wollerslev. | |
| 1011 | Mariane Andersen | ANDERSEN, MARIANE Biografiske noter til M.A. som færdedes meget i Stenløse præstegård omkring 1900. Amatørfotograf. Omhyggelig note om Morten Andersen M.A.s mand. Præst i Balslev og Ejby . | |
| 1012 | Christian Andersen, Fangel | Omtale i Fyns Folkeblad d. 12.4.1957 i anledning af 80 års dag. Fødselsdag. Aviscitat. | |
| 1013 | Ernst Andersen | Tømrermester, Sct. Clemens. Se Vaxo-huset - Se Sct. Clemens, bydel Se: Kro, Fangel. | |
| 1014 | Frederik Andersen | Lektor ved Kathedralskolen i Odense. Under besættelsen aktiv modstandsmand. Trykte "Frit Danmark". Var udset til at lede våbenmodtagelsen på Fyn, men blev taget af tyskerne 7/1 1945 i lektor Fogeds sommerhus ved Kratholm. Huset blev derefter sprængt i luften. Det var en søndag, og da han havde revolver i lommen, fik han at vide, at han skulle skydes tirsdag. Han blev ført til Husmandsskolen og nogen tid derefter til Dachau, hvorfra han var med en af de sidste transporter d. 20 april (Hitlers fødselsdag). Terrainsportsmand. Gift. m. Grethe Dammann. | |
| 1015 | Hans Andersen | HANS VÆVER OG HUSMAND. HAs famile med børnene Poul Marius (1887-1907), Svend Johannes f. 1899, Niels Peder, f. 1891 og Hans Alfred 189?. Omtale af Svend Johannes forsikring. HA spillemand, sangforening og ligsynsmand. Avisudklip. -:- Stenløse. Væver og husmand - siden graver. Kkbg. Stenløse: Hans Andersen f. i Stenløse 13/8 1853 (søn af husmand og væver Anders Olsen og hstr. Anne Marie Hansdatter) 1. gang gift m. Johanne Marie Nielsen (død 17/2 1885. 26 år) Barn Anders Andersen, f. 22/9 1883 død 1961 Odense. 2.gang gift m. Karen Marie Poulsen, f. i Vejle sogn 30/6 1854 (datter af husmand Poul Pedersen og hstr. Marie Rasmusdtr) død 14/12 1922 (gravsted A 105) 4 børn: 1. Poul Marius Andersen, f. 8/2 1887, død 5/4 1907 (tømrerlærling. Styrtede ned under under arbejde i Bellinge). 2. Svend Johs. Andersen, f. 6/1 1899 død (se selvstændigt kort). 3. Niels Peder Andersen, f. 17/5 1891 død 20/2 1966 (gravsted A 105). 4. Hans Alfred Andersen, f. 28/3 1895 død 2/12 1967 (gravsted A 106). Hans Andersen dør 5/4 1945. Karen Marie Andersen, f. Poulsen, dør 14/12 1922. Gravsted (A 106 og 105) -------- Sønnen Alfred A. fortæller 17/5-65, at Hans Andersen spillede sammen med Blinde Anders fra Nr. Lyndelse, Christian Larsen fra Bellinge og Niels Maler fra Sortelung; også Carl Nielsen var med som ganske ung i det lag. -------- Det er førhen fortalt mig, hvordan Hans Andersen spillede til kildefesterne i Stenløse og foruden til ungdomsgilderne også for skolebørnenes eksamensbal. Ved sådan lejlighed gav de ham hver 2 øre for at spille. Han var fra Arilds tid medlem af Stenløse-Fangel sangforening, hvor han blev æresmedlem. En af hans opgaver var at indøve stemmen med basserne. Til den ende transskriberede han basnoderne til diskantnoder. Selv har jeg både set og hørt ham som "indøver". Som kirketjener (assistent for lærer Bruntse, der var organist og kirkesanger) virkede han endnu i 1938 og lidt frem. Let løb han op og ned ad trapperne fra præstegården til kirken med altertøjet, og bag alteret hjalp han mig messetøjet på. Hans Andersen var en tid ligsynsmand (meddelt af Alfred A.) ------- Ramus Tømrer fortæller 18/9 1975: Væveren i Stenløse (Hans Andersen) blæste trompet, naar der var barnedaab hos min farbror (Anders Christian Rasmussen, Fangel Østermark). Han blæste hver gang en vogn kørte ind i gaarden. Jeg kan endnu høre tonerne. Ego: Blæste han, naar de kom fra kirke? Nej, det var naar gæsterne kom. ------- Ovenstaande er en helt ny oplysning. Dels at Hans Andersen foruden sin violin ogsaa beherskede trompeten, - dels at den sikkert ældgamle skik med at spille for gæsterne er blevet holdt i hævd i Fangel saa længe. Rasmus Tømrer er født 1891. Hans farbror blev gift 24/4 1897 i Fangel. -:- | |
| 1016 | Søren Marinus Johan Andersen | Søren Marinus Johan Andersen Kaldet Johan (1870-1960) Husmand der sine sidste 30 år boede på Højløkke. Far til Mariane Dam Rasmussen og Sigrid Andersen.SMJA havde været medlem af Højby Sogneråd. Fødselsdag. Stenløse 2. skole. Grønvænget -:- Født i Voldstrup sogn, Hjørring amt 6/2 1870 - død Stenløse 27/6 1960. Fyns Tidende 6/2 1960: Fhv. husmand Johan Andersen, "højlykke", Stenløse fylder i dag 90 år. For ca. 30 år siden solgte Johan Andersen sit hus i Højby og tog sammen med hustruen ophold hos datteren og svigersønnen på gården "Højlykke" i Stenløse. Johan Andersen har i sin tid været en flittig og stræbsom arbejder af den gammeldags, hyggelige type. I Højby havde han sit hjem og sit virke. Foruden at passe sit eget lille landbrug nær "Højbygården" tog han gerne arbejde på gården, i mark og skov, og når et stråtag trængte til at fornyes, var der også brug for ham som tækkemand. Men det var ikke alene til håndens arbejde, der blev kaldt på Johan Andersen. Også i sognerådet måtte han en tid tage sin tørn. Som nabo har han altid været tjenstvillig og hjælpsom, hyggelig og i godt humør, altid parat til at give en munter anekdote til bedste, når der var lejlighed til det. I 20 år har nu været enkemand, men han får en god pleje hos sin datter og svigersøn og er altid glad og tilfreds. I det stedlige bibliotek er han en af de flittigste lånere. En søn er arkitekt og bor i København. To døtre * er gift med med landbrugere og bor i Stenløse. C. Bruntse. * Mariane g.m. Carl Rasmussen (Dam), Damhuset Sigrid g.m. Georg Andersen, Højlykke ("Den gamle skole"). -:- | |
| 1017 | Gaarde i Fangel, Anneksgården | ANNEKSGÅRDEN I FANGEL se i ny embedsbog s. 27, Gl. embedsbog s. 354: Auktion over gården for 33.000 kr. Fæsteafgiften på 26. tdr. byg indgår i stiftsmidlerne. Afgørelsen stadfæstes 15.3.1887 i gl. embedsbog s. 364. -:- 1885. Approbation af Anneksgaards salg. Gl. embedsbog pag. 354: Ifølge kommunikation fra provstiet af 15. november 1885 har ministeriet under 28. oktober 1885 tilskrevet Fyens stiftsøvrighed således: Ved hoslagt at remittere den af hr. kammerherren og Deres højærværdighed under 21. d.m. fremsendte udskrift af en den 16. d.m. i henhold til ministeriets skrivelse af 11. august næstforten afholdt offentlig auktion over Fæstegården matr. nr. 3 i Fangel under Stenløse-Fangel sognekald, skulle ministeriet tjenstligt melde, at man herved approberer det af gårdejer Marcus Thomsen gjorte højeste tilbud af 33.000 kr. i købesum, foruden den ved auktionskonditionerne stipulerede årlige afgift til sognekaldet af 26 Td. byg efter efter kapiteltakst, hvilken købesum, i forbindelse med en kaldet fra den fratrædende fæsterske tilfaldende erstatningssum = 1789 kr 84 øre for genstande, der i sin tid fulgte med fæstet, bliver at inddrage blandt stiftets offentlige midler til forrentning til fordel for præsteembedet, dog således, at den fratrådte fæsterske forbeholdte aftægt afholes af renterne. Ny embedsbog pag 27, se her i kartoteket under Gårde, Anneksgaarden. Køberen skal svare årlig afgift. Gl. embedsbog s. 364: 15. marts 1887 gennem provsten fra stiftsøvrigheden modtaget thinglæst dokument, hvorved køberen af den forrige Annexgaard i Fangel in perpetuum er forpligtet til årlig at svare til præstekaldet en Kanon af 26 Tdr. byg. -:- | |
| 1018 | APPLONE BONDIS | Kkbg. Stenløse. 2/3 1677 begraven Applonne Bondis i Vollersleff, som drucnede paa Steenløsgade. Ann. Ætat. 80 -:- APPLONE BONDIS - VOLDERSLEV. 1677 begravedes Applone som druknede i Gadekæret paa Stenløse Bygade. | |
| 1019 | I: AVE MARIE II: ANGELUS | I: AVE MARIE II: ANGELUS. Teologiske og historiske redegørelser for bønnerne: Ave Maria og Angelus. Den sidste er en vekselbøn ved ringningerne: Morgen, middag og aften. Citater fra div. religiøse værker. Klokkeringning P.D. Steidl: Vor Frues Sange fra Danmarks Middelalder (Kbh. Katholsk Forlag 1918). S. 132 ff. Ave Maria, gratia plena, Dominus tecum, benedicta tu in mulieribus et bedictus fructus ventris, Jesus Christus. Amen. (Herefter gengives forskellige oversættelser til dansk samt en gammel interpolation af Ave Maria, hvorefter behandles Angelus) Englens Hilsen var ogsaa i middelalderen en meget yndet bøn. Men i næsten alle danske mindesmærker møder den os i sin gamle form uden slutningsbønnen. Denne tilføjedes paa enkelte steder først i det sidste decennium af det 15. aarhundrede, og findes første gang paa Mainzer Tavlen ("Mainzer Katholik" April 1903 s. 334), et manuskript fra 1499, og paa en klokke fra 1513 (sst. s. 333-335). I Vehes psalmebog fra 1537 (sst 1904 s. 77 ff. angives Englens Hilsen endnu i den gamle skikkelse; først ved slutningen af det 16. aarhundrede fandt den ny form almindelig indgang. I de tyske bønnebøger tilskrives slutningsbønnen pave Alexander VI. I de danske bøger: ærkebiskop Birgers stiftelse, Else Holgersdatters bønnebog (Gl. kgl. Saml. 1613 f. 186) og Kristjern Pedersens Tidebog (s. 410 no. 24) tilføjes en anden slutningsform til ære for den hl. Anna, og ogsaa denne tilskrives pave Alexander VI (Andagten til den hl. Anna var i det 15. aarh. meget udbredt; ofte blev Ave Maria ligefrem anvendt paa den hl. Anna, saa at man bad: Ave Anna, gratia plena, Dominus tecum" o.s.v. som det f.eks. hedder i Thotts Samling f. 157 r) Originalteksten findes i Birgers Fundats: "Et benedicta sit mater tua sancta Anna, de qua sine macula tua caro processit virginea;" Kristjern Pedersen har oversat det: "Velsignet er din benedide Moder sancta Anna, af hvilken du fødtes uden al Synd; og Jesus Christus, Guds Søn er født af dig. Amen." Else Holgersdatters oversættelse lyder saaledes: "Og benedidet være din Moder, sancta Anna, af hvilken du, Jomfru Maria, født var foruden Synd og Smitte; af dig er født den levendes Guds Søn, Jesus Christus. Amen." Paa de ældste mindesværker fra det 12. og 13. aarhundrede læses Englens Hilsen i runer, ofte i hele den gamle form, f.eks. paa røgelseskarret fra Ulbølle (Monumenta runica, Tillæg til svensk Diplomatarium I. Stockholm 1834 s. 93 no. 1961.)... | |
| 1020 | AVISHOLD | AVISHOLD. Hans Hansen var den første der holdt avis i Fangel. Jvf. sognerådsformand Jørgen Jørgensen. Bibliografisk redegørelse for HH og hans familie. Stenølund, Lonny. | |
| 1021 | BALLOV, KNUD SØRENSEN | BALLOV, KNUD SØRENSEN - BYSKRIVER OG BIRKEDOMMER. Citater fra Aage Fasmers bog: Faaborg Bys historie Ballov var byskriver i Faaborg. Problemer omkring sportler midt i 1700-tallet. Død 1761 | |
| 1022 | BALSLEV, RASMUS | BALSLEV, RASMUS - Citat fra kirkebog 1854 om RBs ankomst og afrejse fra Fangel 1854-55. Tjenestekarl. | |
| 1023 | BANG (DANSK BIOGRAFISK LEKSIKON). | BANG (DANSK BIOGRAFISK LEKSIKON). Ole Bang direktør for Mellemfolkeligt Samvirke (avisudklip). Uddrag af leksikon om familien Bang bl.a. Charlotte Amalie Bang gift 1806 med pastor Christoffer Neess. | |
| 1024 | BARBER SVEND AAGE JENSEN | BARBER SVEND AAGE JENSEN (STENLØSEVEJ 331) fortalte i 1974 om sit liv f. 1898 bl.a. arbejdstid og arbejdsvilkår. Lærlingen øvede sig på fattiglemmerne på fattiggården. | |
| 1025 | BARFOED, MAJA | BARFOED, MAJA boede Skovbakken 4 og var født i Norge. Hun arbejdede for Norgeshjælpen under besættelsen. Mindeord avisudklip. Pakker med mad til børnene. 2. verdenskrig | |
| 1026 | BARNESTADS | BARNESTADS - Rasmus Tømrer f. 1891 fortalte i 1975 at væver Hans Andersen blæste i trompet hver gang der kørte en vogn ind i gården med barnedåbsgæster. -:- | |
| 1027 | BARNEMORD I STENLØSE | BARNEMORD I STENLØSE Fra embedsbogen for 1857 og 1856 Fruentimmeret Ane Marie Nielsen tiltales for barnemord og indlægges i Odense. De kræver penge for ophold og begravelse af barn. Sogneforstanderskabet nægter at betale. | |
| 1028 | BEBYGGELSE | BEBYGGELSE (SE OGSÅ HARTKORN). Bebyggelse og statistik for bebyggelserne i Stenløse og Fangel 1688 og 1770. Herregårde. Højhusbyggeriplaner for Arbejdernes Boligforening. Skt Klemensparken. | |
| 1029 | BEDESLAG | BEDESLAG. Citat fra Kristeligt Dagblad fører klokkeringning tilbage til det byzanthiske rige | |
| 1030 | BEFOLKNINGSSTATISTIK | BEFOLKNINGSSTATISTIK. Statistik for Stenløse og Fangel sogne fra 1688, 1770 og frem til 1904. Folketælling. | |
| 1031 | Begravelse | Begravelse Klokkeringning ved Begravelse Danske Lov 2-22-39 For klokken at ringe til begravelser i Kiøbstæderne, betales, saasom hiindtil Brug haver været, eller som herefter af kirkens forsvar med de bedste sognemænds samtykke forordnet vorder. Paa landsbyer gives af klokkerne, som formuen kan være, én, to, tre, eller fire mark. Sst. 2-22-40 Klokkerne paa landsbyen maae ikke bruges til at ringe til Gadestævne, Gilde, eller andet saadant: De maae ei heller ringe, naar nogen døer, førend Liget skal begraves, og da ei heller længere, end én Time i det høieste. Ledstolpe over den døde. - Søm i den døde. Rasmus Banke, graver ved Stenløse Kirke til 1946: Ved 2 lejligheder er der fundet en ledstolpe lagt tværs over kisten, formodentlig for at binde den døde til graven. 1) A 27, da der gravedes grav til Alfred Vested 5/9 1935. 2) A 47, da der gravedes grav til fru Jutta Andersen 8/1 1951. Da der gravedes grav til Carl Johansens kone "Grethe" 21/9 1942, B 81, fandtes der i den kiste, som blev gravet op, lange, håndsmedede søm drevet gennem kisten ind i den afdøde, som åbenbart har skullet bindes alvorligt til graven. Viggo Gaarde, Fangel, fortæller 25/3 1975. Der blev drukket meget i Fangel i gamle dage, og det gjaldt ogsaa ved begravelser. - Viggo Gaardes far blev lærer i Fangel 1898, og en af de første begravelser, hvor han skulde synge ud, var fra den gaard i Fangel Torp, som nu Aage Pedersen har (O.B.:efter kirkebogen maa der nok være en erindringsforskydele). Da lærer Gaarde kommer til stedet, lyder der skraalen og sang indefra, og skafferen, Jens Peder Hjulmand, kom og bød skolelæreren ind, men han undslog sig, det havde han ikke tid til. I stedet for lukkede han døren og slog derefter tre haarde slag paa den, saa der blev stille derinde, og saa sagde han: nu skal vi til kirke, kan I komme ud og bære! Næh, raabte de, det vilde de ikke. Ja, saa maa jeg gaa til karlene, sagde skolelæreren, og det gjorde han, og de fik kisten til graven. Han beklagede sig til pastor Christensen og bad ham sige et borgerligt ord, hvad han ikke var glad ved. Men da der næste gang skulde ofres, og der derfor vilde komme mange i kirke, mindede Gaarde præsten om sagen og spurgte, om han ikke før eller efter sin prædiken kunde indflette nogle ord om det uvæsen, hvad han saa ogsaa gjorde. Men folk var vrede paa lærer Gaarde og sagde: hvad bilder den lille sorte sig ind! Ham skal vi nok se at faa væk igen. I Stenløse og Fangel ringes der over graven, når den er gravet. Begravelse i kirken, Stenløse Kkbg. Stenløse Dom: Trin 1682 (dvs. 11. juni 1682) er begraven her i kirken Jochim Burmester Barber som blev ihielstucken i Ottense aff en Slagter. Begravelse ("Ritual") En af Isenkræmmer Holger Christiansens utallige historier. Denne havde han fra pastor Ernst Hansen, Vor Frue Kk., Odense. En mand, der havde mistet sin kone, kom op til Ernst Hansen for at tale med ham om begravelsen. "Og saa vil de nok ordne alt det med Kerken, hvad der skal siges o.s.v. Og saa ba'etter ska' vi ha' Supp' og Supp'ky og tre Salmer og Kaff'. Mon itte det er meget passende?" "Jo, det synes jeg er meget passende". Begravelse Klokkeringning ved Begravelse Danske Lov 2-22-39 For klokken at ringe til begravelser i Kiøbstæderne, betales, saasom hiindtil Brug haver været, eller som herefter af kirkens forsvar med de bedste sognemænds samtykke forordnet vorder. Paa landsbyer gives af klokkerne, som formuen kan være, én, to, tre, eller fire mark. som blev gravet op, lange, håndsmedede søm drevet gennem kisten ind i den afdøde, som åbenbart har skullet bindes alvorligt til graven. Viggo Gaarde, Fangel, fortæller 25/3 1975. Der blev drukket meget i Fangel i gamle dage, og det gjaldt ogsaa ved begravelser. - Viggo Gaardes far blev lærer i Fangel 1898, og en af de første begravelser, hvor han skulde synge ud, var fra den gaard i Fangel Torp, som nu Aage Pedersen har (O.B.:efter kirkebogen maa der nok være en erindringsforskydele). Da lærer Gaarde kommer til stedet, lyder der skraalen og sang indefra, og skafferen, Jens Peder Hjulmand, kom og bød skolelæreren ind, men han undslog sig, det havde han ikke tid til. I stedet for lukkede han døren og slog derefter tre haarde slag paa den, saa der blev stille derinde, og saa sagde han: nu skal vi til kirke, kan I komme ud og bære! Næh, raabte de, det vilde de ikke. Ja, saa maa jeg gaa til karlene, sagde skolelæreren, og det gjorde han, og de fik kisten til graven. Han beklagede sig til pastor Christensen og bad ham sige et borgerligt ord, hvad han ikke var glad ved. Men da der næste gang skulde ofres, og der derfor vilde komme mange i kirke, mindede Gaarde præsten om sagen og spurgte, om han ikke før eller efter sin prædiken kunde indflette nogle ord om det uvæsen, hvad han saa ogsaa gjorde. Men folk var vrede paa lærer Gaarde og sagde: hvad bilder den lille sorte sig ind! Ham skal vi nok se at faa væk igen. I Stenløse og Fangel ringes der over graven, når den er gravet. Begravelse i kirken, Stenløse Kkbg. Stenløse Dom: Trin 1682 (dvs. 11. juni 1682) er begraven her i kirken Jochim Burmester Barber som blev ihielstucken i Ottense aff en Slagter. Begravelse ("Ritual") En af Isenkræmmer Holger Christiansens utallige historier. Denne havde han fra pastor Ernst Hansen, Vor Frue Kk., Odense. En mand, der havde mistet sin kone, kom op til Ernst Hansen for at tale med ham om begravelsen. "Og saa vil de nok ordne alt det med Kerken, hvad der skal siges o.s.v. Og saa ba'etter ska' vi ha' Supp' og Supp'ky og tre Salmer og Kaff'. Mon itte det er meget passende?" "Jo, det synes jeg er meget passende". Begravelsesmad Julie Jensen, Fangel Vestermark, f. 16/4 1888 i Fangel, i Fyns Tidende 20/10 1973. Ogsaa jeg vil gerne følge Læsertelefonens opfordring til at fortælle lidt om begravelser i gamle dage. Jeg husker tydeligt, at der til mine forældres begravelse i 1912 og 1920 blev serveret høns i karry og kaffe, og det var ganske almindeligt dengang. Efter begravelsen blev følget bedt med hjem igen, og saa spiste man suppe og oksekød med peberrodssovs, hvorefter fulgte en kop kaffe. Dengang blev liget staaende i hjemmet til begravelsesdagen, for der var ikke ligkapel ved ret mange kirker, saa følget mødte som regel i hjemmet. -------------- O.B.: Ligkapellet i Fangel (og Stenløse) blev nu opført 1911; men der er nok gaaet nogle aar, før folk af gammel skik har benyttet det. Ja, spredte tilfælde af "begravelse fra hjemmet" er forekommet helt op omkr. Midten af d. 20. aarh. - (Ligkapellets historie, se: Ligkapel) Begravelsesmad Julie Jensen, Fangel Vestermark, f. 16/4 1888 i Fangel, i Fyns Tidende 20/10 1973. Ogsaa jeg vil gerne følge Læsertelefonens opfordring til at fortælle lidt om begravelser i gamle dage. Jeg husker tydeligt, at der til mine forældres begravelse i 1912 og 1920 blev serveret høns i karry og kaffe, og det var ganske almindeligt dengang. Efter begravelsen blev følget bedt med hjem igen, og saa spiste man suppe og oksekød med peberrodssovs, hvorefter fulgte en kop kaffe. Dengang blev liget staaende i hjemmet til begravelsesdagen, for der var ikke ligkapel ved ret mange kirker, saa følget mødte som regel i hjemmet. -------------- O.B.: Ligkapellet i Fangel (og Stenløse) blev nu opført 1911; men der er nok gaaet nogle aar, før folk af gammel skik har benyttet det. Ja, spredte tilfælde af "begravelse fra hjemmet" er forekommet helt op omkr. Midten af d. 20. aarh. - (Ligkapellets historie, se: Ligkapel) | |
| 1032 | BELLINGEBRO | BELLINGEBRO. Ejendommen nærmest Fangel skulle lade priorinden på Dalum Kloster overnatte ved høj vandstand i Odense å. Overtro: Når der fødes en kalv med tre hoveder forgår jorden. | |
| 1033 | BERGN, CHISTIAN | BERGN, CHISTIAN (JENS) proprietær på Lindvedgård. Fyens Stifs Patriotiske Selskab omtaler hans arbejde med hesteracerne. Han arbejdede også for oprettelse af en landbrugsskole. Deltager i landmandsforsamlinger holdes i perioden 1845-1900 | |
| 1034 | Bethel kirken i Fangel | BERNSHUSET, FANGEL. Navnet på beboere i 1880-erne: Hans Jørgensen og enken Else Kristiansen. -:- Dåb den 11.12.1896 i Bethel kirken - Skovhavevej 8. Relation til Bernshus. | |
| 1035 | Betleri | BETLERI. Sogneforstanderskabet vil i 1858 have mere politi på vejene men amtsrådet skal betale. I en bog om H.C. Andersen tales om betleriet, og at man i 1815 i Fangel anholdt Karen Nielsdatter, som havde to børn uden for ægteskab. -:- | |
| 1036 | Biblioteker, Hjemstavnsudstilling | BIBLIOTEKER. Avisudklip fra Fyns Tidende om hæfte med litteratur om Stenløse sogn. Skt. Klemensskolens Hjemstavnsudstilling februar 1967. Forfattere: Oluf Balslev og Jørgen Tølløse. | |
| 1037 | Biblioteker | Biblioteker Sognebibliotek i Stenløse med underafdeling i Lindved. Sognebibliotek i Fangel. Fyns Tidende 1/1 1966: Biblioteket i Stenløse-Fangel har udsendt en særpræget og en spændende nytårshilsen til en række af kommunens beboere. Det er en fortegnelse over egnshistorisk materiale, som kan lånes enten på kommunebiblioteket eller på centralbiblioteket i Odense. Fortegnelsen er blevet til ved et samarbejde mellem Odense centralbibliotek, pastor O. Balslev, Stenløse, og bibliotekar, lærer J. Tølløse, Skt. Klemens. Den indeholder en liste over bøger og avisartikler, som beretter om kommunen gennem de sidste to hundrede år. Omslager lavet af linoleumstryk på meget groft papir og forestiller Sankt Klemens, de søfarendes skytshelgen. Hæftet, der er betydeligt mere spændende at læse, end man kunne forestille sïg, er blevet sendt ud til sognerådets medlemmer samt en lang række af bibliotekets "venner". De resterende eksemplarer i oplaget vil kunne købes på kommunebiblioteket. Det er i øvrigt meningen at arrangere en udstilling med egnshistorisk materiale. Denne udstilling, som skal laves i kommunebiblioteket, vil finde sted til februar. | |
| 1039 | Billeder | BILLEDER (SE OGSÅ MAPPEN). Snedker Rasmussens billede af et hus som blev nedrevet i 1891. Matr. 7b . Navnestof | |
| 104 | Sogneforstanderskabets forhandlingsprotokol 1857 7/11: Fra herredsfogeden modtaget meddelelse om, at der i N.Lyndelse sogn er udbrudt Blodgang Epidemi, hvorfor man skal være opmærksom på denne tildels farlige syge, der tillige er meget smitsom. Denne skrivelse bliver læst ved sognestævne dagen efter, søndag den 8/11 ved sognefogeden. | ||
| 1040 | BIILMANN, UFFE | BIILMANN, UFFE - f. 1866 d. 1888 søn af lærer Biilmann stud. theol. Omtale af tryksag udgivet efter hans død. Prædiken fra 1888. | |
| 1040 | Uffe Biilmann | Søn af lærer Biilmann, Fangel. Født 1/5 1866 i ? Død 9/8 1888 i Fangel. Stud. theol. Prædikede i Fangel Kirke 2. pinsedag 1888. Prædikenen trykt i Odense i det Milo'ske bogtrykkeri 1888 (oktober) og udsendt af faderen. Efter prædikenen er trykt en lille versificeret aftenbøn, forfattet af Uffe Biilmann 30/4 1888 (aftenen før hans fødselsdag). Prædiken findes i mappen med dokumenter. | |
| 1041 | Blinde Anders | "Nu får vi se", sagde Blinde Anders, da de skulle over renden. (Fortalt af Alfred Andersen, Stenløse, hvis far Hans Andersen (Kalkvæveri) og Niels Maler spillede sammen med Blinde Anders til fester, og "de vaa jo gaaije" og har vel ikke altid fulgt den slagne vej, men er skrået over markerne. -:- | |
| 1042 | Biskopper paa Fyn | Bisper i Fyns Stift før og efter reformationen. 988 -10 Odinkar Hvide 1. biskop 1022 - 10 Reiner I 1048 - 1072 Gilbert 1101 - 11- Hubald 1136 - 1138 Herman 1138 - 1163 Ricolf 1163 - 11- Linus 1170 - 1186 Simon 1186 - 1213 Johan I (Jens) 1213 - 1236 Lojus 12- - 1245 Iver 1245 - 1247 Niels 1247 - 1252 Jacob 1252 - 1267 Reiner II 1267 - 1276 Peder 1277 - 1286 Johan II (Jens) 1286 - 1300 Giseco 13- - 1339 Peder Pagh 1339 - 1364 Niels Jonsen 1364 - 1375 Erik Jensen Krabbe 1375 - (1392) Valdemar Podbusk (1388) - 1400 Tezo Podbusk 1401 - o. 1420 Jens Ovesen Jernskæg (Johs. III) 1421 - 1440 Navne Jensen Gyrsting 1440 - 1459 Henneke Thorkildsen Ulfeld 1460 - 1474 Mogens Krafse 1475 - 1501 Karl Rønnow 1509 - 1529 Jens Andersen Beldinak (d. 1537) 1529 - (1534) Knud Gyldenstjerne (1537) (d. 1561) og Jørgen Sadolin ----------------------------------------------------------------- 1537 - 1559 Jørgen Jensen Sadolin 1560 - 1587 Niels Jespersen 1587 - 1606 Jacob Madsen Vejle 1606 - 1616 Hans Knudsen (d. 1629) 1616 - 1651 Hans Mikkelsen 1651 - 1663 Laurids Jakobsen Hindsholm 1663 - 1676 Niels Hansen Bang 1677 - 1703 Thomas Kingo 1703 - 1712 Chr. Rudolf Müller 1712 - 1717 Chr. Muus 1717 - 1731 Jacob Lodberg 1732 - 1762 Christian Rasmus 1762 - 1785 Jacob Rasmus (s. af C.R) 1786 - 1803 Tønne Bloch 1803 - 1810 Peder Hansen 1811 - 1834 Frederik Plum 1834 - 1848 Nicolai Faber 1848 - 1851 Peder Chr. Stenersen Gad 1851 - 1889 Chr. Engelstoft 1889 - 1899 Harald Aug. Eduard Stein (d. 1900) 1900 - 1903 Hans V aldemar Sthyr (d. 1905) 1903 - - L. N. Balslev Rud Øllgaard Holm | |
| 1043 | Blodgang - Epidemi | BLODGANG - EPIDEMI. Blodgang dvs. dysenteri. Sogneforstanderskabet beder sognefogeden læse meddelelse op ved sognestævne efter kirkegang. | |
| 1044 | Boghvede | BOGHVEDE Anna Hansen, Fangel Torp, fortalte 16/1 1957, at man førhen fodrede køerne med boghvede. Køerne blev sat på Boge. Men det gav tit anledning til syge patter. Midlet herimod var at smøre patterne med usaltet smør, hvori var blandet knuste skovmærker. | |
| 1044 | Boghvede | Boghvede Anna Hansen, Fangel Torp, fortalte 16/1 1957, at man førhen fodrede køerne med boghvede. Køerne blev sat på Boge. Men det gav tit anledning til syge patter. Midlet herimod var at smøre patterne med usaltet smør, hvori var blandet knuste skovmærker. -:- | |
| 1045 | Borreby (Broberg) | BORREBY (BROBJERG) - Lærer Alfred Hansens artikel i Fyns Tidende 1950 med det gamle sagn om et slag i Folkevandringstiden. Desuden omtalt i Fynske årbøger 1961. -:- | |
| 1046 | BRANDASSURANCEGÅRDEN I VOLDERSLEV | BRANDASSURANCEGÅRDEN I VOLDERSLEV. Tilgangslisten for 1834 taler om at Lars Pedersen ankommer til Brand.. gård. Nu Enghavegård. Rasmus Rasmussen bliver brandtaksationsmand 1858 jvf. sogneforstanderskabets protokol. | |
| 1046 | Brandassurancegaarden, Volderslev | Brandassurancegaarden. Volderslev Kirkebog Stenløse. Tilgangsliste. Maj 1834 ankommer Lars Pedersen 34 år og hustru og svigermoder fra Højby til brandassurancegaarden i Wollerslew. Samtidig kommer Karen Niels Datter (14 år) med sin Hosbonde Lars Pedersen fra Højbye. Ligeledes Dorothea Jørgens Datter, 23 år, fra hendes fader i Aarslev(?). Ligeledes Anders Hansen, 23 år, til tjeneste i brandassurancegaarden fra Højbye med sin mester. Kan det være Rasmus Rasmussens Gaard? Han udnævnes 1858 til Brandtaxations-mand sammen med Sognefogeden Jørgen Christensen, Fangel, og Rasmus Nielsen, Stenløse. Jørgen Chr. er Formand. Ordret: Maj den 5 (1858) modtaget Stiftamtets Skrivelse af 17. April d. A. hvorved tilkiendegives at Loven om Brandforsikring paa Landet af 4. Marts 1857 og Justits-ministeriets Cirkulære af 8, Juni (hvorefter) nu træder i kraft for §§ 12 og 19 for Odense og Aasums Herreders Vedkommende. I Forbindelse hermed bekjendtgjøres herved, at for Steenløse og Fangel Sogne er udnævnte til Sognetaxationsmænd Sognefogderne Jørgen Christensen, Fangel, Rasmus Nielsen, Steenløse samt Gaardeier Rasmus Rasmussen, Wullerslev, den førstnævnte er valgt til Formand (Sogneforst. Forhdl. Prot 5/5 1858 | |
| 1047 | Brandvæsen (Brandsprøjter) | BRANDVÆSEN (BRANDSPRØJTE) 1843 Lars Pedersen, Volderslev Brandfoged. Amtet opfordrer kommunen til at købe en sprøjte. 1858: Man vil købe en sprøjte i løbet af 2-3 år. 1966: Man vil have jubilæum (25år), men jubilæet er først i 1969. Rod i brandprotokol. -:- | |
| 1048 | Bruun, Fangel | Bruun, Fangel, Kirkebog. Eiler Christian Bruun x), gartner med hustru Maren Andersdatter ankom 15/11 1840 fra Ringe (med gode Bruun, Fangel, Kirkebog. Eiler Christian Bruun x), gartner med hustru Maren Andersdatter ankom 15/11 1840 fra Ringe (med gode vidnesbyrd). Børn: 1. Lars Mortensen Bruun, f. 1/11-40, konf. Fangel 1855 2. Martin Christian Brun, f. Fangel 19/6 1842 3. Anne Marie Methea Brun, f. Fangel 16/2 1844 4. Johanne Margrethe Bruun, f. Fangel 9/5 1846 5. Nicolai Brun, f. Fangel 7/3 1850, død Fangel 26/3-52 (strubehoste) 6. Karen Dorthea Larsine Bruun, Fangel 2/1 1852 7. Nicoline Bruun, f. Fangel 14/4 1855 8. Anders Frederik Bruun f. Fangel 5/11 1857. x) død 19/12 1867 i Fangel, 70 år, som almisselem i Fangel Fattighus ( fra 1855 er han ved barnefødsler kaldt indsidder) Ad 7: Nicoline Bruun g. 12/4 1881 i Fangel m. ungkarl Lars Eriksen af Fangel. Ad 3: Anne Marie M. Brun g. 15/12 1872 i Fangel m. ungkarl Hans Christian Pedersen af Allested. Ungkarl Christian Conrad Brun, 27 år, vac. d. 20. aug. 1820. Kobbersmedemester i Odense, g. 19/7 1844 i Fangel m. pigen Anne Sophie Nielsdatter af Fangel vac. 22. aug. 1819. 25 år. Faddere: slagtermester Erichsen af Odense og gårdmand Niels Hansen af Fangel. Barnebarn af Johanne Margrethe Bruun er motorforhandler E. Bruun-Larsen, Rahbeksvej 24, Odense (forretning Ansgargade 1). -:- | |
| 1049 | BRUNTSE, RASMUS CARL | BRUNTSE, RASMUS CARL. Fyns Stiftamt: ikke muligt at give førstelærer Bruntse en dekoration, idet ministeriet kun har få dekorationer til uddeling, og modtageren skal have gjort et stykke arbejde udover lærergerningen. KLAUSUL. | |
| 1050 | Den blaa Bro | Sgr. Forhdl.prot. 1894 S. 349 Da Amtsvejvæsenet har anbragt en Vejviser ved Skelbæk er den af Sogneraadet der anbragte Veviser bleven overflødig hvorfor det vedtoges at lade den omdanne og anbringe ved den blaa Bro ved Lindved. sst. 1893 S. 322 (9. maj) Da Den blaa Bro ved Lindved er brøstfældig vedtoges det at lade den ombygge og lade Veiinspektør Loitnant Petri udarbeide Overslag (for) Tegning og Konditioner. sst. d. 25. maj Det vedtoges at lade Broen ved Lindved ombygge efter den af Amtsveiinspektøren leverede Tegning forsaavidt Amtsraadet approberer Samme og at overdrage Arbeidets Udførelse til Tømrermester Jens L. Hansen Staastræde 13 i Odense efter de af Sogneraadet i dag affattede Konditioner, for et Beløb af 382 Kr 05 Øre foruden Rækværkets Opsætning. sst. 1885 S. 210 (1. okt) Paa grund af reparation paa den blaa bro ved Lindved er passagen ad denne aflyst i begge aviser i dagene 19., 20. og 21. okt. | |
| 1051 | Brok, Esge | Libri memoriales capituli lundensis II, 219. Esge Brok til Hikkebjerg (nua Häckeberga i Bara Herred) var søn af unge hr. Niels Brok til Hikkebjerg. Han nævnes som væbner 1366, da han og Per Daa tilskjødede Kong Valdemar alt deres gods i Stenløse og på Taasinge, som de havde arvet efter Ingeborg, Hamund Litles hustru (A.dske. Archivregistr. I, 107). Før 8. juli 1392 må han være død (Sv.R.P. II 240) -:- | |
| 1052 | BRUDESKIK - FOLKEMINDER I FANGEL | Brudeskik. Bruden kaster mønter i grams ved kirkedøren. Julie Jensen, Fangel Vestermark, f. 16/4 1888, fortæller 25/4 1972 Naar brudeparret forlod kirken, kastede bruden mønter til dem, som var forsamlede udenfor. Lærer Biilmann, som var kirkesanger, sagde, at børnene skulde gaa op til kirken, og Julie huskede bedst det bryllup, hvor Rasmus Larsen og Hansine blev gift. Hun stod sammen med de andre børn uden for kirken, ogtil bageren, hvor da bruden kom, kastede hun mange mønter, deriblandt ogsaa 25-ører, som jo var en flothed. Julie naaede at faa fat paa en 25-øre og en 2-øre; men en anden pige overfaldt hende og tog 25-øren fra hende. Med 2-øren i behold gik hun nu sammen med sin gode veninde Johanne (dtr. Af sognefogeden Jørgen Jørgensen, Fangel Torp) til bageren, hvor hun havde set en dejlig kage. Men genert som hun var, turde hun ikke gaa ind og købe den, fordi hun ikke vidste, hvad saadan en kage hed. Hun gav derfor Johanne 2-øren og bad hende købe kagen, saa skulde hun faa den halve. Johanne gik saa foran og bad om den der krummelumsemakron. Du kan selv være en krummelumsemakron, sagde bageren og gav hende den.Udenfor skulde de saa dele, og Johanne bed først og tog i én mundfuld en stor halvdel, saa det blev efterhaanden ikke meget, Julie fik ud af den bryllupsfærd. 12/11 viedes i Fangel kk. Boelsmand paa Fangel Vestermark Rasmus Larsen og Hansine Ane Margethe Christensen, Tuemose. Når brudens veninder har pyntet kirken, går de op i kirketårnet og kimer med en træsko på klokken. Bruden kommer da op på kirkegården og trakterer med vin og kage. Skikken blev overholdt, maaske sidste Gang da Muldtoftes Datter Eli (kaldt Lasse) blev viet. Poul Maler oplyser 12/8-81, at Skikken blev brugt ogsaa v. Britta Madsens (f. Fenz) bryllup 1976. -:- | |
| 1053 | Brugsforeningen i Fangel | "BRUGSFORENINGEN I FANGEL. I 1884 noteres i assurancefortegnelsen, at der på Matr.9e findes en brugsforening. På en anden note opgøres den til at ligge, hvor Fangel Ågård nu ligger. ""Den store Sadelmager"" var den første formand. " | |
| 1055 | Burmester, Jochim | Kkbg. Stenløse Dom: Trin: 1682 (d.v.s. 11. juni 1682) er begraven her i Kirken Jochim Burmester Barbeer som blev ihielstucken i Ottense aff en Slagter. | |
| 1056 | Lars Nielsen, Brøndgraver Stenløse | Matr. nr. 9g Karen Knudsen, Vejlegaardsvej, Fangel, enke efter papirarb. Hans Knudsen, Stenløse Møllevej, med hvem hun blev gift 1913, fortæller 14/11 1973. Lars Brøndgraver boede oppe bag ved gadekæret i den ejendom, som slagteren (Chr. Jensen) købte til sin datter Karen og svigersønnen Karl Thomsen (gift 10/2 1932 v. Kbh. Magistr.). Lars Brøndgraver flyttede til Odense. | |
| 1057 | Byhornet i Stenløse | Byhornet har i mange Aar været opbevaret hos Købmand Dupont, Stenløse. Efter dennes død 1971 er det taget i forvaring af Tømrermester Ernst Andersen, Stenløse og siden anbragt paa Skt.Klemensskolen til Opbevaring der. | |
| 1058 | Bylaug Fangel | Hos smedemester Egon Pedersen, Fangel, findes 1973 følgende, som i 1966 er overtaget fra Rasmus Poulsen Rasmussen, Muldtofte. "Forhandlingsprotokol og Regnskabsbog for Fangel Bylaug. Stiftet 1859." "Laugets Oldermand skal byde Byens og Omegns Mænd til Gilde 2. Februar hvert Aar, først drøftes Byens Forskønnelse derefter Laugets Interesser. Senere at beværte med en god Spise en Snaps til Maden og nok en Taar, Øl til Halsen at skylle, nu Kort der spilles, saa længe der lystes og maaske en Bolle Puns til fælles. Oldermandslauget ved i Aaret 1913 at alle undertegnede skal møde præcis i Forsamlingshuset til næste Aar til den fastsatte Tid, der fastsættes Mu5lt af 25 Øre dersom der ikke mødes op inden Kl 5 efter Kl 5. 1,00 Kr eller ved ikke at møde op. kun lovligt Forfald er gyldig." (Trods ovenstaaende bemærkning er der ingen underskrifter. Iøvrigt er der regnskaber fra 1943 til 1963 samt referater af vedtagelser) | |
| 1059 | Bystævne Stenløse | 1059 Turistforeningen for Danmark Aarbog 1934 Nord- og Midtfyn (Aug. F. Schmidt) S. 181: "I Stenløse findes et Bystævne, der blev opstillet o. 1865, og som endnu skal benyttes. Det bestaar af 9 firsidet tilhugne Sten, satte i Rundkreds og med Bymændenes Navnetræk indhuggede. Da Thorkild Gravlund o. 1914 besøgte Stenløse var Stævnet overgroet med Græs og Ukrudt, der i en fart blev skaaret ned af Smeden, lige inden Stævnet blev fotograferet". Sogneforst. Forhdlprot. 21/2 1860 modtaget en Opfordring fra det patriotiske Selskab til, hvis nogen skulde ønske den ægte Guanogødning forskreven, da at give Anmeldelse til Selskabets Casserer, Concedirand Nielsen Petersen i Odense. Den Skrivelse blev sat i Circulation til Bekjendtgjørelse ved Bystævne i begge Sogne. Sst. 3/7 1860 (Indenrigsmin. Cirk af 1. Juni ang. Ansøgninger og Klager til Amtet, der ikke er taget til Følge) Circulairey er vedlagt Archivet efter at være ved Kirkestævne og Bystævne bragt i Beboernes Erindring. x) er Jens Pedersen Søn af Gaardmand i Stenløse Peder Jensen, død 6/8 1859 (82½ Aar) - Jens Pedersen nævnes som Gaardmand i Stenløse 1862, (da hans hjemmekarl dør 14/6). xx) sst. Nævnes Gaardmand Knud J. Pedersen i Stenløse som Fadder. (Staar der paa Stenen KIPS i stedet for NIPS? | |
| 1060 | Bystævne Volderslev | Turistforeningen for Danmark Aarbog 1934 Nord- og Midtfyn. (Aug. F. Schmidt) S. 182: Volderslev har et endnu benyttet Stævne, fra det 18. Aarhundrede, bestaaende af 14 ikke tildannede Sten, af hvilke de 13 stod i Rundkreds og én i Midten. 1884 blev Stenene firsidet tilhugne, forsynede med Bymændenes Navnetræk og sat i Halvkreds, samt omgivne med en Tjørnehæk og Lindetræer. 1896 borttoges iflg. Trap Danmark en af Stenene, idet to Gaarde blev sammenlagte til Voldgaard. | |
| 1062 | Bødker Fangel Johannes Iversen Otto Iversen | Kkbg. Fangel 1934 den 30. januar dør Johannes Iversen, bødker og graver i Fangel. (Begravet 6/2 C-43). Født i Ellepindehuset, Brahetrolleborg sogn, 27/8 1874, søn af ungkarl Frederik Peter Iversen, Klosterhuset sst. Og pigen Johanne Christiane Bargmann, Ellepindehuset. Gift 26/7 1896 i Nørre Søby m. Karen Marie Christensen Ødegaard, født 22/10 1872 i Nørre Søby, dtr. af væver Christen Larsen og hstr. Gjertrud Nielsen. - Død 1/9 1944 i Fangel (Begr. 7/9 C-42) Børn: Johan Henrik Christian Iversen, f. 12/11 1897 i Fangel; konf. 1912 Gerda Marie Iversen, f. 24/12 1899 i Fangel Carl Adolf Iversen, f. 12/11 1901 i Fangel; konf. 1916 Andreas Laurits Iversen, f. 2/9 1904 i Fangel; konf. 1918 Christen Ejnar Ødegaard Iversen, f. 3/2 1907 i Fangel; død 18/1 1909 Christen Ejnar Ødegaard Iversen, 21/4 1909; konf. 1923 Otto Marius Iversen, f. 26/2 1912 i Fangel; konf. 1926 (eget kort) Esther Emilie Iversen, f. 28/3 1917 i Fangel (aandssvag) Otto Iversen Kkbg. Fangel 1912 den 26/2 født Otto Marius Iversen, søn af bødker Johannes Iversen og hstr. Karen Marie Christensen Ødegaard, Fangel. Gift 11/3 1945 i Klinte m. Edith Elise Reinhard, født 23/6 1920 Børn: Jon Reinhard Iversen, f. 23/11 1945 i Fangel, død samme dag | |
| 1063 | Bødker Fangel Jens Johansen | Kkbg. Fangel 1859 den 26. juni dør Jens Johansen, husmand og bødker i Fangel, 63 aar gl. 1867 den 22. maj dør Johanne Cathrine Tversdatter, enke efter hmd. Jens Johansen, 77 aar gl.. Deres søn Jens Jensen (f. i Fangel 6/6 1825) blev husmand og hjulmand i Fangel. Gift 30/3 1855 m. Karen Johansdtr. fra Vejle. Deres datter Mette Kirstine Jensen (f. i Fangel 18/6 1855) blev gift med Niels Hansen fra Langsted (8/10 1881), som blev gaardmand (Hedenlund i Fangel) Deres søn Anders K. Hansen (f. i Fangel 15/4 1895) blev gift 21/6 1928 m. Anna M.K. Mathisen og overtog Hedenlund Assurance-Fortegn. F (?) Nr. 52 Matr. nr. 83 Jens Johansen, Bødker - Vurderingsaar Hus Straa Kristian Hansen og Hans P. Hansen (ikke anført som Bødker) a Stuehus Straa b Brændehus Straa | |
| 1064 | Bødker i Fangel | L.P. Pedersen i Arv og Eje 1967, s. 35: Bødker Christian Rasmussen x) og hstr. Maren Knudsdtr boede i Langemosehuset i Fangel (1750, 1757
.) Se: Stednavne, Fangel, Langemosehuset x) Far til Klokkemager Rasmus Christensen | |
| 1065 | Bødker i Fangel Rasmus Stephansen | Kirkebog 13/5 1814 dør Rasmus Stephansen (81 år) husmand og Bødker | |
| 1066 | Bødker Fangel Anders | Kkbg. F. 1739 Dom: 14 p. Finit blev Anders Bødkers Barn døbt n. Jørgen 1737 Dom: 3.p. pasok døbt Anders Bødkers Barn Jørgen | |
| 1067 | Bødker i Fangel | Hans Andersen Kirkebog 18/5 1817 dør Anne Marie Hans Datter, 1½ år, Hans Andersen Bødkers datter i Fangel. 26/12 1828 dør Karen Christensens Datter (49½ år) Hans Andersen Bødkers hustru i Fangel. | |
| 1068 | Bødker Volderslev | Se seddel vedr. Ilstedskat. 1812-15. Hans Bødker (kan være far til Rasmus Hansen f. ca. 1796). Kirkebog Lisbeth Rasmus Bødkers hustrue står hos ved ved dåb 18/3 1832 (af Rasmus Andersen, s. af Anders Rasmussen ti. På Bramstrup og Karen Anders D., Wollerslew). Ligeledes ved dåb 8/4 1833 af Anders Jørgensen, søn af Anne Sophie Niels Datter og udlagt barnefader Jørgen Hansen t. Peder Jensen i Wollerslew. Kirkebog Rasmus Hansen Tilgangsliste 1827 (maj) Johan Petersen, 25 år, Bødkerlærling fra Bødker Lars Hansen i Torup til bødker Rasmus Hansen i Wollerslew. Afgangsliste 1830 (november) Johan Peter Pedersen, 28 år, fra Rasmus Hansen bødker til Smith på Østergaard. Tilgangsliste 1830 (november) Oline Jørgens Datter, 14 år, fra Jørgen Pedersen på Weile Mark til Rasmus Hansen bødker i Wollerslew. Tilgangsliste 1833 (maj) Niels Sørensen, 15 år, fra Søren Nielsen på Sortelung til Rasmus Bødker i Wollerslew. 20/7 1844 Anne Rasmussen (dør 4/4 1847) (faddere: Anne Kirstine Rasmusdatter af N. Lyndelse, gård. Fridrich Pedersens hust. Anne Larsdatter, gård. Knud Nielsen, Christen Stephensen og Hans Pedersen alle af Wollerslew. 24/10 1828 viet i Stenløse Kirke: Ungkarl Rasmus Hansen Bødker i Wollerslew gl.: 31 år og pigen Lisbeth Rasmus Datter af Wollerslew gl.: 31 år (hun dør 7/5 1836, 40 år gl. og kaldes da Elisabeth Rasmus Datter). (Forlovere: gårdmand Peder Hansen af Wollerslew, husmand Hans Christensen fra Lyndelse) Børn: 13/12 1829 Else Marie Rasmus Datter (dør 23/1 1832) (faddere: Marie Hans D., Anne Rasmus Lundsgaard hustrue i Wollerslew; Peder Hansen, Jens Nielsen, Niels Rasmussen) 20/10 1831 Maren Rasmussen (dør 17/10 1839) (faddere: Maren Rasmus D., Karen Smeden Rasmus Pedersens hustrue, Niels Rasmussen, Peder Hansen, Rasmus Pedersen) 30/4 1834 Else Marie Rasmussen (dør 18/11 1839) (faddere: Anne Rasmus Jørgens hustrue i Søbye, Karen, Rasmus Pedersens hustrue, Niels Zachariasen(?), Hans Pedersen, Christen Stephansen. Kirsten Clausdatter 1836 viet i (dør 31/3 1885. 83½ år gl.) Børn: 20/8 1837 Hans Rasmussen (egen seddel) (faddere: boelsmand Anders Clausens hus. Kirsten på Fangel mark, gård: Fridrich Pedersens hust.: Anne. Gård: Fridrich Pedersen, ungkarl Hans Pedersen og smeden Rasmus Pedersen alle af Wollerslew). 14/3 1839 Karen Rasmussen (se Hans Rasmussens seddel) (faddere: pigen Anne Hans Datter af N. Lyndelse, smedens hust. Karen Hans Datter af Wollerslew, Gård. Fridrich Pedersen, Christen Stephansen og Jens Nielsen alle af Wollerslew). 27/4 1842 Maren Rasmussen (konf. 1856) (faddere: pigen Karen Hansdatter fra Bramstrup, Gård. Fridrich Pedersens hustrue Anne Larsdatter, Gård. Christen Stephansen. Hans Pedersen og Lars Pedersen alle af Wollerslew). Hans Jensen 7/6 1828 døde Else Jørgens Datter, afgangne Hans Jensens Bødkers hustrue i Wollerslev. 70½ år gl. Bødkerhuset i Volderslev havde matr. nr. 25. Det blev nedrevet og flyttet til husmandsskolen i Tarup. Blev ødelagt ved bombning 7/4 - 1945 | |
| 1069 | Bødker Stenløse | Bødker Christen Pedersen Kirkebog (Stenløse sogn) Afgangsliste 1853 (før 23. april) Christen Pedersen og hustru Pouline Pedersen, indsidder og bødker til Frørup sogn. Bødker Stenløse Hans Christian Gotfred Kirkebog Viede Stenløse 1816. Som forlovere for Johannes Peder Friderichsen Blumfeldt, kalkbrænder i Steenløse sogn, 57 år gl. - og Kirsten Lars Datter fra Tommerup, 30 år nævnes Lars Rasmussen Slagter og Hans Christian Gotfred Bødker, begge Steenløse | |
| 1070 | Bødker i Svendstrup Hans Hansen | Hans Hansen Matr. Nr. 12 Odense Herredsfogeds Arkiv. Realregister Litra B-258 15/1 1801 faar Hans Hansen, bødker i Svendstrup, skøde fra Peder Jacobsen (i matr.nr. 1, Svendstrup) paa parcellen nr. 2 i Lille Marken (B-226). Købesum: 520 rd. - Solgt til Niels Larsen 24/2 1810 (C-208) Bødker Stenløse Hans Hansen Kirkebog 1/12 1827 er Hans Hansen Bødker i Steenløse forlover Folketællingen 1845: Hans Hansen, 70 aar, gift, født i Brendekilde, bødker | |
| 1072 | Børnedødelighed Kkbg. S. (Fri gengivelse af kirkebogsnotatet) Niels Hansen i Volderslev havde en datter, som den 29. januar 1670 fik et barn, som døde dagen efter. Jomfru Dorete Skinkel paa Lindved lod barnet syne, inden det blev begravet. Ligsynet blev foretaget af to (navngivne) mænd og to (navngivne) kvinder, alle fra Volderslev; den ene af kvinderne var Fostermoderen (hvilket kan betyde: jordemoderen). Men de kunde intett see nogen tegn paa Barnet, hedder det. Forinden havde den unge pige været i forhør. Derom noterer Jacob Eriksen: Barnens Moder Maren Nielsdatter, Tiente paa Margaard, Bekiende oc udlagde i hendes Barnsnød for Qvinderne, at Barnens Fader vaar en ungkarl ved naffn Anders Niellsøn, Som skulle tienne Mette Friis paa Margaard. Kkbg. S. og F. Stenløse 1661. 6/3 begr. Lafffritz Mortensøns Barn i Vollersleff, Morten, Ann. Ætat. 5. Ringere 14. Dage 31/3 begr. Hans Nielsøns Barn i Svenstrup, Hans Ætat 10. Dage 22/10 begr. Hans Madtzøn i Vollersleff, Ann. Ætat. 71 Eod. Die en fattig Qvinde, Som vaar till Bent Andersøn i Stenløse 23/11 Laffritz Oluffsøns Barn i Vollersleff, Jørgn, som blev død hos Forældrene i Sengen, Ætat. 27 Uger 20/12 begr. Oluff Mortensøns Barn paa Lindved, Nicolaus. Ætat 9. Dage, 13. timer. Fangel 1661 5/2 Povell Andersøns Barn i Fangel, Ann. Ætat. 1. og 7 Uger 7/2 Christopher Steffensens Hustru, Anne Andersdaatter, 44 24/2 Hans Madtzøns dødfødte Barn 27/2 Karen Ibsdaatters Barn, Madtz, Ann Ætat 1 3/3 Niels Nielsen, Kirkewerger i 32 Aar, Ann Ætat 76 10/3 Jørgen Rasmussis Daatter, Maren. Ætat 7 Dage 13/3 en fattig fremmed Qvinde, Som kom til Fangell om afftenen tilforn, oc der døde 11/9 begr. Mette Nielss Nielsøns i Fangell, Ann. Ætat 90 29/10 begr. Hans Rasmussøns daatter i Tuemose, Ann. Ætat 3 uger 2 dage 22/2 begr. Maren Rasmus daatter, Hans Ibsøns Hustru, An. Ætat. 46 1678 Dominic 8 ä Trinit. Den 10. Augusti, Er begarffwen, Et uecte Barn, wed naffn Kirsten, 5. maaneder oc nogle Dage, gammelt: Som bleff dødfunden hos moderen i Sengen, hvis naffn er Margrete Hans Daatter, husværendis til Peder Lauritzøns i fangell. Barnet, effter Recessen er ladet siunet, aff den Gunstige Øffrigheds Fulldmectig, Anders Hansøn, i Broholm. -:- | ||
| 1073 | Børnekopper | Ifølge kirkebogen hærgedes baade Stenløse og Fangel sogne i 1772 af børnekopper. Konfirmeret Stenløse 1815. Fol. 49 nr. 8 (fundet in situ). | |
| 1074 | Børneparkering | Børneparkering Tommerup og omegns avis, AVISEN, 28/1 1966: Børneparkering i Skt. Klemens Fra 1. februar 1966 åbnes børneparkering i præstegårdens konfirmandstue tirsdag og torsdag hver uge fra kl. 10 13 ved fru Karen Jørgensen (tlf. 13 83 94) og pastor Balslev (tlf. 13 25 04). Karen Jørgensen Oluf Balslev -:- | |
| 1076 | Skt. Klemens, myter og gætværk | Clemens, dag Danmarks Riges historie I, s. 504: (Klemensker minder om) den hellige Klemens, Apostelen Peters lærling, som havde et stort navn hos nordboerne, ikke mindst hos sømændene; de danskes kirke i London var viet ham (s.408 Saint Clemens Danes), ligeledes kirker i Aarhus og Trondhjem. II, s. 103 (noten): Biskop Tyges segl (af Aarhus) DEI GRACIA A(RVSIE)NSIS EPISCOPVS. Modseglet viser lammet med korsfanen, stående med forbenene på en klippe, hvoraf der udspringer en kilde; dets bagben hviler på et anker, der hentyder til St. Clemens, Stiftets skytshelgen; Omskrift: SECHETVM AHVSIENSIS EPISCOPI. Ellen Jørgensen: Helgendyrkelse i Danmark, 1909 (heri s. 136-155 en liste over danske kirkers og klostres værnehelgener) Sct. Clemens' dag den 23. november. -:- Sct. Clemens Dag Sct. Clemens Dag er den 23. november. Henning Henningsen hævder (påviser) i Handels-og Søfartsmuseets årbog 1950, at som yndlingshelgen sejrede Nikolaj over Clemens. -Har Nikolaj nogen dag i den danske kalender? Om Clemens' dag se flg. seddel med henvisning til amtsudgaven af Danmarks Riges Breve 2,5 nr. 222. -:- Clemens dag Iflg. Universitetsalmanakken er 23, november Clemens dag -:- Clemens kirke Trap V. udg. Bd. 18 (VII,2) Lime Kirke er indviet til Sct. Clemens -:- Clemens Apostelen Peters Sekretær P. Severinsen: Hvordan Reformationen indførtes i Danmark, s. 68- 69 (I Aaret 1526 kom Paulus Helie's Modskrift mod den evangeliske Bevægelse: "En kristelig Undervisning om Luthers Handel") Bogen selv er ikke mere til, men Indholdet kendes af et svensk Modskrift. At Luther foretrækker Johs. bog tydes af P.Helie som om han forkaster de tre andre evangelier - foruden Jacobe Brev. Men desuden har Apostelen slet ikke fået skrevet alting i det nye Testamente. Vi kan finde vidnesbyrd andetsteds disse Vidnesbyrd finder i P.Helie særlig hos saakaldte Aposteldisciple John, Discipel Ignetius, Paulus's Discipel Dionysius Areopagita den aller kraftigste, Apostelen Sekretær St. Clemens, som har underskrevet St. Peters Befalinger. Nu ved vi, at alt dette er Falsknerier fra Oldtiden senere Aarhundreder -:- Clemens V. Thorcladius-Ussing: Claus Bergs Altertavle I Sct. Knud i Odense (1967). XX Afsnit III (Højaltertavlen) I feltet til venstre ses nærmest Kristur den hellige Frans, dernæst pave Clemens. -:- Clemens - Biskop i Rom. Pave. Se: Paver Der er 2 beregninger. Efter den ene bliver han 3. biskop i.(pave nr. 3) Efter den anden bliver han 4. biskop Rom (pave) -:- Clemens Sankt Clemens Aften C.E.F.Keinhardt: Valdemar Atterdag og hans Kongegjerning (Gad 1880) s. 606 f. "wy Johan van godes gnade grue to Holzten vnde to Stormaren bekennen vnde betughen openbare in desseme breue, dat wy deme achbarn vorsten konieh Woldemar van Denemark scotet vnde vp gelaten hebben al vnser moder erue vnde ghud, wor it in Dene marken glleleghen is, behaluen dat ghud to Vune, Lyungby, Steghe, Stauerby vnde Auelby, dat wy greuen Gherde van holsten vnseme vedderen vorkoft hebben Desse bref is gheuen vnde sereuen to Odense, van godes bort dusent iar dre hunderts iar in deme dre vnde veftighesten Iare, sunte Clementes auende hilghen paues , vnder vnse jngeseghel to desser dinge betuginge." (Dateringen= 22. november 1353) -:- Clemens-kirker Aarhus Domkirke. Den danske (?) sømandskirke v. Hull. Stenløse: Sømærke ved indsejlingen til Odense Fjord. Klemensker (?) Lundø (Fjends Herred) Randers Ifølge Handels-og søfartsmuseet på Kronborg's årbog 1 950 fandtes på gammelt dansk område 27 Clemens kirker (ca. 165 Nikolajkirker). Aarhus, København, Lund, Roskilde, Viborg, Ribe, Slesvig, Helsingborg, Slagelse, Randers, Nykøbing M., Brükne (Blekinge), Klemensker, Sct. Jørgensbjerg (Roskilde), Højerup (Stevns), Kirke Stillinge, Kastrup (v. Vordingborg), Stokkemarke; Seden, Stenløse, Lundø (Fjends Herred), Lime, Tjæreborg (?), Rømø, Amrum, Før, Møgeltønder. (Af disse kirker eksisterer de ti ikke mere). -:- Clemens-kirker 1/9 1952 meddeler toldkasserer C. Tonnnisen, Sjællandsgade 24, Randers, i et privat brev, at hans sognekirke er en Sct. Clemens-kirke. "Den er midlertidigt indrettet i et gammelt pakhus m.200 siddepladser + 50 klapstole, meget hyggelig og altid fuld. -:- Ludvig Holbergs Kirke-Historie. Udg. v. F.L.Liebenberg. 1868, I, s. 104 Næst efter Apostlene, som vare de Christnes store Lærere og Skribenter udi det første Seculo, var Clemens Romanus, st. Petri Discipel, om hvilke tales udi Epistelen til de Philippenser (cap 4), og som siden blev Biskop udi Rom. Samme St. Clemens skreven Epistel til de Corinther, hvilken udi 70 Aar derefter som et Apostolisk Skrift blev llæsed udi Kirken i Corintho. -:- Clemens-kirker Stenløse Kirken kaldes "St. Clemens kirke v. Stenløse" i pave Nicolaus 4. skrivelse af 13/9 1291 (amtsudgave af Danmarks Riges breve). se Præster, Erik -:- Clemens i Marie Magdalene Kirke Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte. s. 4 Fonten i Marie Malene (Sønderhald Hr.) ---paa kummen er udhugget ---skjolde med slægterne Rosenkrans', Krognos' og Stygges vaaben samt to lignende skjolde med et bomærke og navnet S C l e m e n s i grove, gotiske minuskler. De viser, at fonten hører til det oprindelige inventar i den af landets første mand, rigens hofmester hr. Otte Nielsen (Rosenkrands) til Bjørnholm og hans hustru fru Else Krognos i tiden mellem 1425-49 opførte kirke. De øvrige skjolde refererer sig til stiftets biskop Ulrik stygge, dets værnehelgen og -antagelig -kirkens første sognepræst -:- Clemens, Helgen. 1738 Dänisehe Bibliothec II, 44, omtales en trætavle i Højrup kirke, der har afløst en tidligere stentavle, der fandtes kirken indtil 1600, på hvilken omtales, at kirken indvies "inhonoremS.JohannisBaptistæ & S. Clementis Martyris" 1358. På tavlen findes et billede af Sct. Clemens, der sidder på en trone og holder et anker i venstre hånd. Samme figur afbildet og omtalt i Danmarks kirker (Præstø Amt s. 365 -366.) -:- Clemens (i klokkeindskrift) Danmarks midelalderlige kirkeklokker Udskrift v. Leni Hansen (marts 1977) Klokker fra slutningen af det 14. aarh, til reformationen. Typerne ere dannede af vox i forme. Oluf Kegge (Olof Koge, Ollvf Kgg, Olvg.) Vor Frue-Kirke i K jøbenhavn ,den mindste Klokke. "Niklokken" 1, 10 +1, 03. I det 0, 058 br. Skriftb. læses: Anno-dni-mcsxc-veni-sancte-spiritus-hielpomaria-oc-sancte-klemet-hielp-sancte-anne (støbemærket) a/o Foran Marie Navn findes Aftrykket af et rundt Spænde, som har en ydre Diam. af 0,030. Udenom dette ligger en Krans af 11 perler, hvilken er aaben forneden, hvor ved Diam stiger til 0,047. Det Hele har en del til fælles med en Glorie, og i Tankerne har måske støberen, da han formede sin Klokke, lagt en sådan om "Guds moders" Navn. Indskriften oversættes: I Herrens Aar 1490. Kom Helligaand. Hjælp Maria og hellige Klemens, hjælp hellige Anna! Klokken har oprindelig hørt til Antvorskov-Klosterkirke, som var viet til Sct. Peder. Det er meget usikkert, om Klokkens Støbning i 1490 kan staa i Forbindelse med, at der samme Aar opførtes et Kapel, som var viet til Treenigheden, Jomfru Maria og Johannes Døberen, ved Klosterkirken. -:- Clemens. Danische Bibliothec I, 164. Her citeres Resenvius' Atlante: Clementem Acta Veterum Martyrium apud Surium in Vitis Sanctorum Libr. 10.c.98 coram Trajano Cæsare Christianæ accusa tum religionis atqve inde relegatum ultra mare Pontum desertam in civitatem prope Chersonensum tradunt, ibiqve anchora capiti appense mersum tanden in profundum maris, Longo post temporis intervallo sub Michaele Imperatore Constantinopolitano Sacerdotem quendam nomine Philippum venientem ad Chersonensam (quam Strabo Chersonensum, Ptolomæus Heraclium vocat) una cum Episcopo civitatis ejusdem Georgio invenisse in mari corpus, Chersonesamque deportari curasse. Nuic error nominis fabulandi traxit licentiam, ad Chersonesum Cimbricam. Martyrem relegatum mersumque& Arhusii. quospeciosior appareret figentium assertio, sepultum in æde hac Catherali prinum lignea inde lapida. Quin & Pontificem Romanum Innocentium tertum pio erori facile conniventem, jusisse narrat·Hvitfeldius, ut Clementis ibidem conderetur cadaver, idque imperium exsequutum esse Vagnrum ædis structuræ intentum, & ex veteri in novo, quod ipse parabat,Templum, Clementis hujus transtulisse corpus, jam in Cimbia denuo natum quod Baronius Anno 867. deportatum Roman ibique asservari affirmat, Versa tamen in relegionem fabula celestes honores reliquiis modo conditis inter nos decrevit passimque in Dania nautis in Patronum adoptatur, ex undislibraturus.alios, inter quas ipse perierat. Præcique Arhusii coli cæpit, adcujus antea littora appulsus sedem hanc sacram invenerat, oblata simul pro felici per maria intienere muriera (St. Clemens Offer vulgo dicta) in extructionem novi hujus templi, quod a perfectione multum aberat &postea ornament urm. -:- Clemens-kirker Fyns Tidende 9/7 1953: Sømandskirken på Rømø får ur med klokkeværk Skænket af rømøboere uden for øen. Søndag den 2. august indvies i Skt . Klemens kirke, den gamle sømandskirke på Rømø, et tårnur med klokkeværk, som skænkes kirken af efterkommere af rømøboere, der er bosat uden for øens grænser -såvel her i landet som over det meste af verden Afsløringen finder sted efter en højtidelighed i kirken, hvor det forventes, at Deres majestæter kongen og dronningen vil være til stede. Til mindehøjtideligheden, hvor også mange bidragydere kommer til stede, bl.a. er flere anmeldelser til deltagelse indløbet fra udlandet, skænkes samtidig kirken en meget smuk mindebog med forord og alle bidragsydernes navne. -:- Clemens "Randers Jul 1952. Hr. pastor Balslev. Med tak for behagelig forretningsforbindelse o.s.v... Nej, grunden til at jeg skriver er den, at De i Deres sidste brev skrev om oprindelsen til Sct. Clemens. Jeg har først i dag fået fat i et værk om Randers by og kan nu oplyse, at den "gamle" Sct. Clemens kirke var en kvaderstens kirke, opført i sidste halvdel af 1100, mulig på grunden efter en ældre trækirke. Rester af kirken, vistnok en del af indgangsportalen, findes på Randers musæum. Jeg har ikke fået overbragt Deres hilsen til pastor Engel Jensen, men skal huske det ved lejlighed. Med ønsket om en velsignet jul Deres C. Tonnisen. -:- Clemens Amtsudgaven af Danmarks Riges Breve 2,5 nr. 222. "I det herrens år 1302 tirsdagen før pave og martyr Clemens' dag... " hvilket af udgiveren beregnes til 20. november. Clemens har altså været anset for en større helgen end den for 20. november, siden tidsangivelsen foretages i forhold til Clemens' dag. Handels-og søfartsmuseet på Kronborg, årbog 1950, side 140-143: Artikel om St. Clemens og St. Nikolaj. Side 45-70 artikel af Henning Henningsen: Søfarendes votivgaver til danske kirker. H. V. Rasmussen: Blodvidnerne i den Christelige Kirkes tre første århundreder (Haderslev 1862). -:- Clemens Reliqvie Dän. Bibliotethec II, 131. I en omtale af de reliqvier, der dyrkedes som helligdomme i Roskilde nævnes "In vase albo ligno cum pede & capito viridis coloris cum litera O. Primo de vestibus Sancti cenobii Abbatis. Iterum de pulveribus herbæ Sanctæ Vivianæ, quæ valet contra Epilenciam. Item Sancto Egidio Abbate Item de testa Sancti Antonii Fratris minoris. Item d- Sancto Clemente Martyre. -:- Sct.Clemens kirke som sømærke 29/4 1952 fortalte fra Laigaard Nielsen, Møllebakken, at man helt ude fra indsejlingen til Odense Fjord kan se Stenløse kirke. Dette giver måske forklaringen paa, at kirken er indviet til Sct. Clemens, sømændenes skytshelgen: Kirken har tjent som sømærke! (I "Gabet" har de da mangen gang raabt: "Sct. Clemens, ora pro nobis") 1960: Kaptajn Frandsen, Odense, som har undersøgt sagen for mig, benægter dog, at kirken kan ses fra Gabet og oplyser, at intet søkort angiver Stenløse kirke. -:- Clemens Stenløse præstegård pr. Sct. Clemens, Fyn 1/11 1952. Hr. pastor Gadegaard Pedersen. Da j eg har læst, at der i Sdr. Jærnløse kirke for nylig er afdækket kalkmalerier medhentydning til Sct. Clemens-legenden , og da jeg samler lidt på den slags stof, ville jeg være taknemmelig, om de kunne oplyse mig om, hvorvidt der er skrevet (trykt) noget om disse billeder. Findes der ikke noget, vil De måske have ulejlighed med at give mig en kort beskrivelse af billederne, herunder også den formodede alder og den eventuelle forklaring på, at en kirke som Deres har tilknytning til Clemens. Er det til at få et fotografi? Stenløse kirke er en Clemens-kirke og var fra gammeltid sømærke for indsejlingen til Odense Fjord. Synlige minder om Clemens har vi i indskriften på kirkedøren: A.D. l489 Sct. Clemens ora prome, -og på den store klokke fra 1514, hvor et relief viser C. med ankeret. Med venlig hilsen ? -:- ? Clemens. Sdr. Jærnløse præstegaard, 24. november 1952 Kære pastor Balslev. Undskyld, at det har varet så længe, inden jeg får svaret Dem. Om kalkmalerierne i Jernløse skal jegoplysefølgende: De blev fundet og afdækket i vinteren 1950. Malerierne er fra ca. 1200. øverst i apsisvælvingen er et meget smukt billede af majastas domini siddende på en regnbue, omgivet af en flerfarvet mandorla. Højre hånd er løftet til velsignelse og i den venstre holder kristus livets bog. Udenom findes de fire evangelistsymboler; hvoraf en del af Johannesørnen og hele Lukasoksen .er ødelagt. I nordsiden af apsis står Jomfru Maria og bag hende Gabriel. Langs med apsisbuens kant løber en farveprægtig bort med akantusblade og rammeværk og i underkanten en mæanderfrise, på korets nordvæg er et skib, hvis form fuldstændig minder om et vikingeskib. Det er·den ældste type, der er fundet her i landet og sikkert i hele norden. Skibet fører sejl ,og der sidder to personer, en i forstavnen, og en i agterstavnen. Den forreste er Thomas på vej til Indien. Den bagerste, der holder en stor styreåre, er kong Gundorfs's hus hovmester Abbanes. Ved siden en Kristus skikkelse og ovenover en indskrift, der for- I korbuen, der er usædvanlig bred findes i toppen Jomfru Maria, hendes navn står der. På buens sider fire apostelskikkelser to og to overfor hinanden. Man gisner, at det er Peter og Johannes nærmest Mar ia, derunder Jakob og Andreas. Der er altså ingen tilknytning til Sct. Clemens. Muligvis har Absalon vær et med, da kirken blev anlagt. Billederne er endnu ikke restaureret. Skulle Deres vej falde her i nærheden, er De meget velkommen til selv at se kirken. Der findes ikke endnu noget trykt. Nat ionalmus eet har billeder af kalkmalerierne. -:- Clemen s Libri Memor iales Capituli Lundensis, s. 297. (23.nov .) E VIIII KaI. Decembris. Homæ natalis saneti Clemen tis episcopi et martiris, dequo apostolus Paulusait: "Cum Clementis et cæteris cooperatoribus meis, quorum nomina sunt in libro vitæ". Hic quartus post beatum Petrum (nomane ecclesie) prefuit, siquidem seeundus Linus (fuit), tercius Cletus, sed sub perseeutione Trajani martyrio coronatur, et nominis memoria usque hodie Romæ extructa sibi ecclesia custotitur. Qui jubente predicto Trajano missus est in exilium trans Pontum mare (in eremo), ubi multis ad fidem vocatis per miracula et doctrinam ejus precipitatus est in mare ligata ad collum ejus auchora, sed recessit mare erantibus discipulis ejus per tria milia, et invenerunt corpus ejus in archa saxea in tempIo marmoreo angelicis manibus constructo et auchoram juxta. Overs.: I Rom er det den hellige - biskop og martyr-Clemens' fødselsdag x), om hvem apostelen Paulus siger: "sammen med Clemens og mine øvrige medarbejdere, hvis navne står i livets bog"xx).Denne ledede som den fjerde efter den salige Peter, den romerske kirke, idet xxx) Linus var den anden, Cletus den tredje, men under Trajans forfølgelse krones han med martyriet og mindet om navnet er blevet bevaret i Rom indtil i dag i (ved hjælp af) en kirke, der er bygget til det (d.v.s. til minde(t) om navne t) (Med andre ord, der findes en Sct.Clemens kirke i Rom). På Trajans befaling blev han sendt i landflygtighed hinsides Sortehavet i en ørken, hvor han - efter at mange var vagt til troen .ved hans undergerninger og belæring, blev styrtet i havet med et anker bundet til hans hals. Men medens hans omtrent tre tusinde disciple bad, trak havet sig tilbage og de fandt hans legeme i en stenkiste i et marmortempel, bygget ved englehænder, og ankeret ved siden af. Samme dag mindes staden Metis tabet·af den hellige Clemens, Metenernes første biskop(?) x) Fødselsdag, d.v.s. dødsdag, hvor han fødtes i himlen x x ) Fil .4.3 xxx) siquidem kan også betyde "hvis ellers" -:- Clemens i Løgumkloster Trap 5 udg. bd. 2 Kirken er som alle cistercienserordenens kirker indviet til Maria, "den i himlen optagne Mar ia" "Et relikvieskab, hvis midterparti er opdelt i 16 rum, der all har indeholdt helgenrelikvier i kostbare gemmer, og ud for hvert rum findes et maleri af den helgen, fra hvem relikvierne angaves at stamme : Joannes, Peder, Paulus, Clemens, Bernhard, Ambrosius etc." Ego: Clemensskikkelsen har frontal opstilling, men hovedet en let drejning, saa Clemens ser ud over venstre, behandskede haand som holder ankeret i omvendt stilling. Clemens bærer en fodsid folderig, hvid kjortel, over den en kortere lilla og over den guldbræmmet rød bispekaabe, der paa brystet holdes samlet af et 4-blomster smykke. Paa hovedet bærer han bispehue. Ansigtet har kortklippet, tæt fuldskæg, dog er overlæben bar. I højre haand, som holdes hen foran brystet, ses en lukket bog med spænde. - Som ved de andre helgenfigurer er der bag hovedet en glorie med 8 bueslag. - I helgenrækken er han nr. 6, hvis man tæller tværs over, nr. 4 hvis man tæller hver laage for sig. Helgenrækken (delvis) Johannes med kalken, Peter med nøglen, Paulus med sværdet, ubestemmelig Georg med dragen, Clemens m. ankeret Ambrosius Katerina (I Trap afbildning af bl. a. Clemen) Bilag: "Kontakten", Kirkebladet for Nykøbing Mors, marts-april 1980 Artikel om St. Clemens kirke. Beliggenheden kan stedfæstes ved navnet på 3 små byer, hvor der blev bygget en kirke af kampeten i år 1200: Vettels, Venner og Rolstrup på Falster. -:- Skibe i kirkerne Af redektør Tage Christiansen Berlinske aftenavis | |
| 1077 | Søren Dalsgaard | f. 24/2 1881, Overlæge i Kjellerup, boende i Fangel fra 1959 Fødselsdagsinterview i Fyns Tidende 23/2 1961 - se Links og Adresser | |
| 1079 | Grethe Dammand | Indbydelse til maleriudstilling. se Links og Adresser | |
| 1080 | Dammet | ved Voldgaards lade og Damhuset. Carl Dam fortalte 15/4 1960 at "Dammet" oprindelig var fiskedamfor det gamle Voldsborg; den er gravet, og har været meget større, end den er idag.Carl Dams far kunne huske, at den en vinter bundfrøs, så gedderne i den døde. Da de døde gedder kom op, kørte han dem ud på marken som gødning, g der var så mange, at de kunne dække 3-4 Skp. land med et pænt lag. (Det, Carl Dam kalder "det gamle Voldborg" er Brochenhusernes Volderslev). 26/6 1967 fortalte Carl Dam den samme historie om gedderne. Dammet betegnede han nærmest som et Ingenmandsland, og der førtes i adskillige år i det stille en lille strid mellem Damhuset og Voldgården; hver for sig satte man pæle og plantede skel. | |
| 1081 | Danebrogsmænd | Baggrunden for dekorering af fynske dragoner A, Fabricius: III. Danmarkshistorie for Folket. II' Bd. s. 543 ... 10/12 1813 kom det ved Sehested til en hed kamp, der varede fra 10 til kl. 4 Afgørelsen kom til sidst, da et rask anfald, hvorunder især de fynske dragoner udmærkede sog, sprængte en stærk fjendtlig stormkolonne og to byen Sehested. Herved blev tilbagetoget til Rendsborg sikret. Wallmoden (anfører for Hannoveranerne og andre tyske tropper) trak sig hurtigt tilbage over Ejderen, ogdet dankse korps rykkede samme net in i Rendsborg, hvor det blev modtaget med jubel og illumination af borgerne. (Under danskernes hurtige tilbagetog efter slaget ved Leipzig var hæren 9/12 gaaet over Ejderen efter ved Bornhøved at have leveret svenskerne en hidsig træfning). -:- Kkbg. Stenløse 24/4 1858 dør aftægtsmand og dannebrogsmand Anders Hansen paa Svendstrup Mark, 72 aar. 9/5 1858 dør Karen Nielsdatter, aftægtshusmand Anders Hansens enke på Svendstrup Mark, 70 aar. Anders Hansen er muligvis den Andr. Hansen Svendstrup, forhen dragon, som under 23/2 1814 nævnes blandt dannebrogsmænd i Kgl. Hof- og Statskalender 1857. 1785 Dom 4 Adv: ført til Kirke Hans Larsens Søn: Anders f. 26/11 og hjemsendt af Hr. Pedr Riber d. 27de ejusd: T: B: Marie Hansdatter Berthe Niels Mortensens H: Peder Peders, Peder Larsen - Lars Pugholm Konf. 1801 Dm: Quasimodogeniti i Stenløse Kirke Anders Hansen fra Svendstrup, - 15 1/4 Aar. Gift. Børn: Hans Andersen, f. 1/11 1818, død 20/1 1826. Faderen kaldes 1818: hmd, 1826: boelsmand begge gange i Svendstrup. Axel Andersen f. 7/5 1820, konf. 1835 Lars Andersen f. 28/3 1822, konf. 1836 Marie Elisabeth Andersdatter f. 3/10 1824. Faderen kaldes da slagter i Svendstrup. Hun er ogsaa fejlagtigt opført under fødte mdk. , og faderen kaldes da husmand. - konf. 1839. Afgaar 31/10 1845 til St. Knuds Sogn. Gift 29/4 1853 m. ungkarl Niels Hansen af Svendstrup, 37 aar. se nedenfor. karen Andersdatter f. 19/6 1828, konf. 1743 Børn af Marie Elisabeth A. og Niels Hansen: Karen Nielsen f. 28/4 1854. Faderen boelsmand i Svendstrup. Marie Elesabeth Nielsen f. 30/3 1856. Faderen gaardmand i Svendstrup. Anders Nielsen f. 26/6 1858. Faderen boelsmand i Sv. mark Clausine Nielsen f. 19/3 1861. Faderen boelsmand i Sv. mark Catrine Nielsen f. 19/10 1863. Faderen boelsmand i Sv. mark Marie Elisabeth Andersdatter død 28/3 1897 (Manden kaldes da aftægtsmand) Niels Hansen død 28/2 1899 som aftægtsmand hos sønnen Anders Nielsen, boelsmand paa Svendstrup mark, 82 aar. Født i Svendstrup, søn af Karen Jørgensdatter og Hans Hansen, soldat v. Kongens Regiment. Datteren Karen Nielsen gift 20/5 1881 m. Anders Pedersen f. 19/12 1848, søn af hmd. Peder Andersen og hstr. Birthe Marie Nielsdatter, Raaet.A.P. død der 8/5 1930 som fhv. hmd., rentier Karen N. død sst. 10/4 1941 (se Raaet) Sønnen Anders Nielsen død 17/6 1920 som gdr., Svendstrup Mk. (ego: "Gyldenhus" matr. nr. 11b, som formodentlig var hans føde hjem). Han var da enkemand efter Karen Marie Pedersen, død 13/5 1904, 43 aar. Død i Sanderum, dtr. af gmd. Peder Pedersen og hstr. Dorothea Rasmussen, Sanderum. -:- Kirkebog 24/4 1858 dør aftægts-huusmand og Dannebrogsmand på Svendstrup Mark (72 år) Anders Hansen 9/5 1858 dør Maren Nielsdatter, aftægtshuusmand Anders Hansend enke paa Svendstup Mark,70 aar. Anders Hansen er muligvis den Andr. Hansen Svendstrup, forhen dragon, som under 23/2 1814 nævnes blandt dannebrogsmænd i Kgl. Hof- og Statskalender 1857. Sst. Nævnes som Danebrogsmænd: Ns Jens. Stenløse, Menig i Infant., dekoreret 9/9 1849 Jac. Jørgensen Svendstrup, Menig, dekoreret 6/10 1850 Chr. Nielsen, Lindvedhuus, Overjæg., dekoreret 6/10 1850 Hans Sørensen Stenløse, Menig, dekoreret6/10 1850 Johan Ludvig Schønberg, Serg., dekoreret 6/10 1850 -:- Kkbg. Fangel Viede 14/11 1875: Ungkarl Johan Karl Christian Føns af Fangel Sogn, 27 aar (Fattigattest fra Kbh.) og pige Ane Marie Andersen af Fangel Sogn, 31 aar. - Forlovere: Niels Hansen, Dannebrogsmand, husmand i Fangel, og Rasmus Poulsen, husmand i Fangel. | |
| 1082 | Degn | Degne Indberetning fra Jacob Eriksen om Degnerenten for Stenløse og Fangel 1680 Kk.hist. Saml. IV, 6, 775. Degnerenten af Stenløse Sogn: Biug - 5 Ørter 8 schep. Eg - 15 snese. Brød 15. Aff huer huusmand - 1 schep. Haffre. Degnerenten aff Fangel Sogn: Rug - 10 Ørte. Eg 15 snese. Huer Huusmand 1 schep. Haffre. Stenløse oc Fangel Sognis Degne rente haffver alltid ligget till Odense Skolis øbe-Degne, undtagen 4 Ørte Rug, som Høreren i 3die Lexie aff Arilldtid pro officio haffver hafft. Men Sl. D. Niels Bang [Fyens Biskop 1663-1676] i sin tid lagde all Dagnens indkomst af Stenløs Sogn, saa oc aff Fangell Sogn, til Conredtorum [se Degn, Niels Jensen, Substitut] løn i Odense Skole, hvilche siden den dag haffver leyet denne itzige Substitut, som schulle begge Sogne betiene oc paa dem tage Vare. -Substitutens løn aff Stenløs Sogn: Biug 3 tønd. 4 schep., Brød oc Eg, oc hvad Huusmændene til Degnen schall contribuere. Aff Fangel Sogn 3 tøndere Rug med andet smaa redsell, ut supra. (ang. Indberetning, se ogsaa: Præstelønning) 2 ørtug = 3 td 4 ørtur = 6 td 5 ørtug = 7 1/2 td 10 ørtug = 15 td 8 skp. = 1 td 24 skp. = 3 td Se evt. Enheder -:- Degneembede. Indtægter o. 1846 F.A.S. Hansen og I. Chr. Jørgensen: Beskrivelse over Skolelærer-Embederne i Fyens Stift I. Degneembedet til Fangel og Stenløse qva Degn i Fangel:Offer og Accidenter , ½ Sk. Rug af hver Td. hartkorn, udgjør 13 Td. 1 Sk., Ringekorn 2 Td. 1 Sk. Rug, 2 Sk. Byg, 1 Td. 3 Sk. Havr, 2 Rdb. 2 Mk. i Penge 24 Sn. Æg, Melk til Ost, 7 Brød og 7 smaa Offer ved den aarlige Sædeprædiken. Qva Degn i Stenløse: Offer og Accidentser, 8 Td. 5 Sk. Byg, af em nedlagt Gaard 1 Rdb., 27 Sn. Æg, Melk 7 Brød og 7 smaa Oste ved Sædeprædiken, af hver Meelgaard 1 Brød aarlig, udgjør 29 Brød. (Ang. Indberetn.. se ogsaa Hørere) 1846 Copibog fol 8 oplyses, at læreren i Stenløse i henved 50 aar havde modtaget 1 skp. Korn aarlig fra hver Gaard for at ringe morgen og aftenklokken (se Klokkeringning og Lærere, Christensen) -:- 1805-1852: Samuel Fridrich Schønberg (1767)-1805: Mons. Reiniche (1767 kaldet på Succession) (1752)-1767: Christen Lyngbye Nykirch (1766 kaldet paa Succession) -(1767): Rasmus (1766 kontrakt med efterfølger) 1767 kontrakt med 2. efterfølger. (I 1722 er han der. Måske hans initialer på portbjælken (RNSF (hjerte)ASID) (15. søndag efter Trin. 1860 blev døbt Niels Degns barn Rasmus). (1680)-(1718): Niels (substitut for Conrekbor.) (1718 på portbjælken hentyder enten til opførelsesåret ved Rasmus Degn, eller på grund af hjertet til hans giftermål. I 1860 får han sønnen Rasmus 1589 el. 1603: Claus -:- Vedel Simonsen I, 2, 12. 1308 blev Degnerenten af Steenløse, Fraugde, Ubberød og Pårup kirker henlagte til skolemesters løn ved Pugeskolen på vor Frue kirkegård i Odense (Atl. 6 pag. 601-2). -:- Kordegnen og hans tjeneste. Danmarks kordegneforening 1906-1956. Festskrift Kbh. 1956. Artikel ved pastor Jon Juul: Fra Degnekald til kordegnestilling. hos den alm. Sognepræst på landet var der fra ældgammel tid som hjælper næppe andre end sognedegnen, hvis arbejde har været alt det praktiske vedførende kirkehuset og gudstjenesten. Han har holdt orden og gjort rent, været klokker (ringer) og dørvogter, sanger og altertjener. Og derfor har han af sognebørnene ligesom præsten fået sit underhold: Degnegård, degnekorn og andre naturalieydelser og så boet som bonde blandt bønder, dersom han, som menigheden måtte ønske det, var sædedegn (bosiddende residerende). Men som det ikke sjældent gik i middelalderkirken og blev en trist arv op til omkring 1800: såvel præste- som degnekalds indtægter kunne oppebæres af stiftelser eller gejstlige embedsmænd i byerne, som aldrig satte deres ben i vedkommende kirke, men lod embedet besørge sine cura af vikarer: fattige munke og klosterskoledisciple, såkaldte drenge- eller løbedegne. (Reformationen medførte ikke store forandringer). Som kirkeordinantsen af 14/6 1539 siger, "skulle præsterne oc degne nyde samme prouilegier, som de haffde y bispernes tiid. livsvigtigt for latinskolerne) (Dog flere bestemmelser om), at "Degnene skulle være bosiddende hos sognene, og nyde de degneboliger, som af alders tid have været degnene tillagte" også for at opretholde retten til disse degneboliger. Men sædedegnene måtte så til gengæld påtage sig den byrde at aflevere "degnepensioner" til latinskolerne, helt indtil de afskaffedes ved lov 23/4 1850. Den vigtigste ændring i sognedegnenens forhold ved reformationen blev, at han skkulle "Wunderuiise det vnge bonde folck udi børnelerdommen, Catechismo, een sinde om wgen". (Alltså en helt kirkelig tjeneste (der var udenadslære, så alene degnen behøvede at kunne læse. Men af hensyn til den latinske sang i kirken, der fortsatte til 1645, skulle han kunne latin). Kravene blev stadig strengere. Så til sidst Danske Lov 1683 i 2-15-1 rent ud forbeholdt degnekald for studenter. Og der forlangtes fortsat kaldsbrev, bispeeksamen, edsaflæggelse og kollats. -Degneeden: [også Andreas Krogh Danmarks og Norges Kirkeritual, Kbh. 1855] Jeg, NN kaldet til at være degn i N sogn svær og lover: 1. At jeg vil med al gudelig flid lære ungdommen Dr. Morten Luthers lille Catechismus udi i sine ord og forklaring. Ligesom det mig anbefalet vorder, og H. Kongl. Majest. Lov mig tilholder. 2. At jeg vil så vare mit embede, inden for uden kirken udi en sand gudfrygtighed med bøn og påkaldelse, og således mit liv og levnet fremdrage, at ingen næst Guds hjælp skal tage forargelse af mig., eller have årsag at tale ilde om denne orden for min skyld. 3. At jeg vil findis min sogne-præst , provst og biskop, som min geistlig øvrighed, hørig og lydig i alt det, som Christeligt og ret er. Så sandt hjelpe mig gud og hans hellige ord. I praksis gaves dog mange dispensationer, fordi ulærde folk som de opdukkede skoleholdere ofte viste sig bedre skikkede til ungdommens undervisning end de ikke altid heldige fallerede studenter. Og da man i kristelig iver udstedte pietismens skoleforordning af 23/1 1739, var hensigten at udvide degnens hidtidige ugentlige katekismusundervisning til "ordentlig dansk skole i christendom, Læsen, Skriven og Regnen", og for at gøre dette effektivt måtte man kræve 3 års læregerning som betingelse for ansættelse i degnekald. Hermed var omdannelsen af det gamle degnekald fra t være kirketjener med lidt undervisning til at blive skolelærer med lidt kirketjeneste i virkeligheden i fuld gang. Og der var da kun et kort skridt til den i reformivrige oplysningstid at nedlægge degneembederne og anvende deres indkomster til skolevæsenets fremme, som det skete endeligt ved de store skolereformer i 1814. Degnens navn forsvandt helt, og hans arbejde fordeltes blandt skolelærerne, hvoriblandt den bedst skikkede valgtes til kirkesanger og overtog degnens gudstjenestehverv, bistået af de øvrige lærere, der havde pligt til at stå ved siden af hinanden i degnestolen og synge om søndagen sammen med skolebørnene, der også skulle indøves i salmesang og møde lige så godt i kirken som i skolen. Den enkelte skolelærer fik pligt til at fungere ved kirkelige handlinger om hverdagen for beboerne i sit skoledistrikt, såkaldt distriktssangere, og endelig overtog kirkebylæreren de resterende pligter. -:- Georg Hansen: Degnen. S. 48: Af samtlige degneembeder på Fyn skiftede i hele perioden (ego: 1750-1800) 5 % indehaver på den måde, og omkring 1790 var i Fyns stift 14 kald lovet bort. Sst.: "1766 afstod "den gamle sognedegn Rasmus Fangel" i Stenløse "formedelst sin høje alderdom degnekaldet" til sin substitut "imod at nyde noget vist årligt af kaldet til sit ophold efter en af dem indbyrdes sluttet og bispen forevist kontrakt". (Se Fyns bispearkivs kaldsbreve.) Georg Hansen: Degnen. S. 48: Af samtlige degneembeder på Fyn skiftede i hele perioden (ego: 1750-1800) 5 % indehaver på den måde, og omkring 1790 var i Fyns stift 14 kald lovet bort. Sst.: "1766 afstod "den gamle sognedegn Rasmus Fangel" i Stenløse "formedelst sin høje alderdom degnekaldet" til sin substitut "imod at nyde noget vist årligt af kaldet til sit ophold efter en af dem indbyrdes sluttet og bispen forevist kontrakt". (Se Fyns bispearkivs kaldsbreve.) -:-. Georg Hansen: Degnens. 14 "Allerede i slutningen af 16. århundrede havde løbedegnen bemægtiget sig over halvdelen af de fynske degneembeder, og i begyndelsen af 17.ranede han endnu et stor del af de resterende". Sst. S.33. "På Sjælland var omkring 1740 ca 80 % af degnene folk, der havde latinskolen bag sig, mens de i Ribe og Ringkøbing amter udgjorde knap 45 % på Fyn 65 % overalt synes deres forholdsmæssige andel imidlertid at svinde, jo længere frem i århundredet man kom". Antallet af studenter var dalende ca. 1750: 208 Antallet af studenter var dalende ca. 1780: 146 Antallet af kandidater var dalende ca. 1741-60: ca. 150 Antallet af studenter var dalende ca. 1761-70: ca. 118 Sst. S. 34: Chr. VI's krav om 3 års lærergerning enten ved en latinskole eller en af de nyoprettede "danske skoler" berørte degnen føleligt. "En skoleholder, om og han var ustuderet, skulle foretrækkes frem for en student, medmindre denne også havde været lærer og kunne fremvise lige så gode testimonia". "Allerede midt i fyrrene erobrede skoleholderne de første degnekald. Men loven blev dog ikke altid fulgt. På fyn havde i perioden 1740-85 kun 53 % af degnene først været lærere. s. 37: "Selv om mange fik dispensation, var det notorisk, at der hensad degne og røgtede deres kald i årevis uden kollats" (Han sad der altså med kaldsbrev, men uden kollats). -:- Degnekald må kun besættes med studenter. Placat om Memorialer og supplikationer af 20/2 1717 Blandt en lang række Supplikationer, som uden videre vil blive afvist, og som supplikanter derfor "ei sig forgjæves derom skulle bemøie", nævnes som punkt 24 "supplikationer om dispensation fra loven om degnekald, som bliver ledige, og ingen student sligt kald vil antage". Rescript af 25/1 1715. Bestemmelse om, at når et kald blev ledigt, og ingen student var at få, "Biskoppen sligt ved universitetet i København tilkendegiver, som det igen i Kommunitetet eller Klosteret har at publicere, da muligt mangen fattig studiosis vel må findes, som de vacerende degnekald gerne antager (her efter Georg Hansen: Degnen, s. 49) Rescr. (25/1 1715 ordret): Ang., at når meget Degnekald herefter i det Biskoppen anbetroede Stift vacdrer, og ingen studiosus sig der i Stiftet indfinder, for derom at anholde, da skal Biskoppen sligt ved Universitetet i København tilkendegive, som de igen i communitetet eller klosteret, hvor studenterne spiser, haver at lade publicere, da muligt mangen fattig Studiosus vel måtte findes, som vacerende degnekald skulle modtage. -:- Joakim Larsen: Bidrag til d. da. folkeundervisning og folkeskolens hist. I s. 75ff. Degnen og degneenkers pension kendtes i lange tider næsten slet ikke. Enken blev gift med eftermanden, og den gamle degn tog sig en medhjælper, men blev i embedet til sin død. Fra midten af det 17. årh. beg. Pensionering af gamle degne at opstå, således at pensionen altid blev udredet af embedet. Først bestod den i naturalier siden i den del af offeret eller et årligt pengebeløb Fiscus (statskassen), der af og til understøttede trængende degne, der sad i embedet, hjalp kun sjælden afgåede degne, hyppigere degneenker. En degneenke eller -datter (havde ikke) ret til nogen hjælp. Kun for Fyns stift blev der givet en almindelig regel om, at enkepensionen skulle udgøre 1/12 af embedets indtægter (rescript af 17/10 1781) Degnene havde ret til at indtræde i de af præsterne oprettede gejstlige enkekasser. -:- Jacob Madsen, Visitatsbog 1589/1603 Degnen Claus fra Odense Skole Fangel har haft løbedegn s. 25 Stenløse har haft løbedegn. s. 38 Degnen aff Othense Schole, 6 Ort -:- Om eftergivelse af forøget afgift Embedsbog pag. 75. 16/10 1817 modtaget Rentekammer Skrivelse af d. af 9/7 1813 forøgede Afgift maae efter Resolution af 11/6 1817 eftergives, forsaavidt angaaer Degnes og Scholeholderes umatrikulerede Jorder uden at de derfor skal tabe 5/6 godtguørelse (sic) af Renten til Rigsbanken. -:- Om Afgift til enkekasse, hjælpekasse o.s.v. 19/2 1817 ankom Opfordring til adskillige som har indskudt i Enkekassen om at supplere deres Indskud, blandr hvilke Degnen i Fangel har i December 1812 indskudt 300 Rdl. maa suppleres med 240 Rdl. og Renter fra 24/10 1815. 1818 skal Sognepræsterne over for Hjælpekassen bevidene, at Skolelærer, Kirkesanger, Degn ikke har større Indkomster end at han iflg. 3-4 §§ i Fundatsen for Hjælpekassen kan fradrage x Sko. X og altså alene har at tilsvare x Skp. x for Aaret N.N. - i Marginen sst tilføjet: "Schønberg 1 Td. Byg efter Kapiteltakst; Stenløse Skolelærer 2 Skp". Pag 84: Nov. 1819 Fangel Degns Afgift til Hjælpekassen 7 Rdl. 2 Mk. 15 Sk. Stenløse Skolelærers Afgift til Hjælpekassen 5 Mk. 10 Sk. Pag 87: Expencer af Degnen til Odense Latinskole 7 Rbd. 5 Mk. 4 Sk. Den gl. Skole og Enkekasse 8 Rbd. 4 Mk. 8 Sk. Pag 110: Efter Listerne giver Degnen i Fangel 6 - 2 - 4 til Odense Schole Og til den gl. Degnekasse 6-4-4 I alt 7Rbd. - Mk. 8 Sk. -:- Forsøg paa at rekonstruere degnefølgen i Fangel i 17. aarh. Udgangspunkt i Karen Andersdaatter,der død 1679, 68 aar gl.,som Niels Degns hustru. - Hun var altså født 1611, 16 aar før Niels Jensen. Naar de to trods den store aldersforskel blive gift, kunde det tyde paa, at hun paa dette tidspunkt var enke. For at se nøgternt paa det, har der nok været andet end skønhed, der drog Niels Jensen; der har maaske været et embede at gaa ind til, et degneembede, hvor han maaske allerede var medhjælper. Lad os kalde degnen Lautits (Lars). Han efterfulgte Knud Jacobsen, der døde 1658. Knud Jacobsen, det var ham, der var gift m. præsteenken Maren Madsdatter, og de boede i den gamle præstegaard, som var blevet tilkendt hende. Aartallet 1658 staar fast, og med fantasien i behold lader vi altså Laurits blive degn i Fangel det aar. Han havde en kone, der (stadig i fantasien) hed Karen Andersdatter, og de havde en datter, der hed Pernille Lauritsdatter Vi giver ikke Laurits Degn ret mange aar i degneembedet og lader ham dø omkr. 1662. Og saa lader vi den 35-aarige Niels Jensen overtage baade embedet , enken og pigebarnet. Sidstnævnte bortgifter han i 1667 til Knud Madsen, Væver i Volderslev. Tolv aar senere dør Karen Andersdatter, og Niels Jensen gifter sig straks efter med Karen Christiansdatter, som tjente paa Vejlegaard. I aarene 1680-1689 faar de 6 børn. Den ældste, Rasmus, blev faderens medhjælper og siden efterfølger. Niels Jensen "Niels Degn" født 1627, dør 31/7 1716 gift 1. gang m. Karen Andersdatter f. 1611, begr. 29/8 1679, 68 aar. gift anden gang m. Karen Chirstiansdatter (som tjente paa Vejlegaard) de faar sammen 6 børn i perioden 1680-1689 16/7 1667 bliver hans steddatter Pernille Lauritsdatter trolovet med Knud Madsen, Væver i Vollerslev. -:- Betegnelsen "Degn" er "officielt" brugt så sent som i 1889, da pastor Heise i Fangel kirkebog ed fødte kvk. 16/8 1889 da først: "Hjemmedøbt af degnen 21/9 1889". Degnen er i dette tilfælde Biilmann. -:- Degn, Litteratur Danske Lov 2. bog kap. 15: om degne og substitutter. H. Ussing: Kirkeforfatningen i de kongelige danske stater III Georg Hansen: Degnen. En studie i det 18. årh.s kulturhist. Joakim Larsen: Bidrag til den danske folkeundervisnings og folkeskoles historie Tidsskrift for almueskolevæsenet. Artikel af Gunnar Brier: Virkelighedstræk omkring den Holbergske degnetype (folkeskolen 20/12 1956, 73. Aarg. Nr. 51 - findes indscannet, se Links og Adresser) | |
| 1083 | Degn, indtægter | En del dokumenter er ikke registreret her med i nr. 1082, da de er gengangere Degn, Indtægter Embedsbog pag 153. 3/10 1831 Stiftsprovst Faber indkræver Fangel degns afgift til Hjælpekassen med 3 Rbd. 14 Sk. Sædl Tegn Stenløse Scholelærer med 4 Mk. 11 ½ dir: Af scholekassen 1 rbd. 0 Mk. 3 Sk. Af hver ligesom til Tabelkassen 2 Rbd. 0 Mk. 6 Sk. Af hver,saa vil han ogsaa modtage af Kontienden 1 ½ Sk. Til Seminarie Fondet. -:- Fyens Bispearkiv. Odense Herreds Breve 1555-1785 Jordebog paa Odenzherriz Sognepræsters oc Sognefognis Indkomst. Anno dnj. 1572 Degne Renthe udi Steenløsse Sogn: Degnebolig: ingen -:- Fyens Bispearkiv. Indberetning 1768 om Gejstl.h. Løn -:- Fangel: Degnens renthe kand beløbe X Ørte 2 Skp. De give degnen hver mand 3 Skp. saa vel den fattige som den rige. Degnebolig ingen 1 ørte = 10 Skp. Rug = 12 Skp. Byg = 20 Skp. Havre -:- Stenløse Sogn: degnerenthe Degnebolig: ingen Agerjorden 4 stk. norden for Kirken tager 8 Skp. Byg Landegilde er for Breve ingen Degne renthe af Stenløse Sogninde Byg Hans Smid 2 Skp. Hans Rasmussen 2 Sk Anders 1 Sk. 1 Fj. Berndt 2 Jep 2 Sk. 1 Fj. Oluff 2 Pouell 1 Sk. Rasmus Pedersen 2 1 Fj. Hans Møller ij sk miell Svendstrup 4 2 4 2 4 2 Volderslev 11 à 2 Skp. 4 à 3 Skp. -:- 1680, Stenløse Byg 5 ørter 8 Skp. Æg 15 Snese Brød 15 Havre 1 Skp. af hver husmand 1846 Offer og accidenser Rug 0 Ringerløn 0 Byg 8 Td. 5 Skp. Havre 0 Penge 1 Rdl. Æg 27 Snese Mælk Brød 7 Oste 7 smaa (ved sædeprædiken) Af hver Helgaard 1 Brød aarlig, udgør 29 Brød 1680, Fangel Rug 10 ørter Æg 15 Snese Havre s Skp. af hver hmd. 1846 Offer og accidenser Rug 13 Td. 1 Skp. (Ringerløn): Rug 2 Td. 1 Skp. Byg 2 Skp. Havre 1 Td. 3 Skp. Penge 2 Rdl. 2 Mk. Æg 24 snese Mælk til Ost Brød 7 Oste 7 smaa (ved sædeprædiken) | |
| 1084 | Niels Jensen, Degn | Odense Amts Arkiv. Breve og beretninger ... pk. nr. 256 og pk. nr. 526 3/7 1708 Til stiftamtmand Jochum Pritzbuer Ved denne voris allerydmygste og underdanigste suprication indflyer vi 2de armefattige mænd od substituter udaf Fangel og Sanderum for hans høy=exellence, andragende vore fattige vilkor, det vi blande alleandre substituter her udi Fyen snart hafver den ringeste og mindste indkommer af vore sogner Thi dend eene af oss bekommer icke mere af Stenløse og Fagel sogner end 6 tønder korn det hele ganske år om, den anden nyder ickun af Christiandals og Sanderum sogner icke mere end 4 tønder og 4 skiepper illige måde eet gandske år om, for ald voris arbeide og store mdesommelighed: Woris iboede huse ere icke andet end nogle , forhenforfaldne og snart øde kirkelader, som vi nesten deelen self har ladet opbygge og reparere, og ej er så jord dertil, vi så meget kål kand påsætte, vi till woris fattige og nødtøftige ophold kand fortære, da andre der imod af woris med consorter kand kafve agre og eng, kræ og bæster, nyde nogenlunde af deris kalds indkomster efter jans kgl.Maysts allernådigste loff, da wi tvende fattige mænd må ofver lefvere alt det øfrige fra os til Odense skole og dends betienere. Så will kornindkomsten som midsommers tienden, Så om vi arme mænd nuderforudenskall betale dend påbufnr famillieskatt, som andre degne, der kand langt anderledes lefve end vi, motte ej omsider, må ske, hafve det vi kunde bide itu. Beder derfor allerydmygeligst Hans Høy=Exellence Woll dog som landets fromme fader og forsvar hielpe oss fattige bedrøfvede mænd, vi for familieskatt blifve forskånede. På det wi med fattige hustruer og børn, dog ey gankse skulde crepere og undergå. Dend nådige ig midle gode Gud som os alle velgierningers rige og runde belønner, skall igien tusindfold welsigne Hans Høy=Exellence Høy adelige huus og gandske familie, og wi næst guddommelige ofwerantwortning. Lefver stedse Deris Høy=Exellences allerunderdanigste dog hoss Gud u=afladelige forbedere Niels Jensøn substitut mmpp Rasmus Hostrup Samt Arndt Frantsen i Verninge og Rasmus Rasmussen i Sanderum -:- Kirkebog 8/10 1679 er trolovet Niels Jensen Substitut til Stenløse og Fangel og Karen Chirstiansdatter, som tjente på Vejlegaard. Viede 5/11 1679 Da var han altså 52 år! 31/7 1716 blev Niels Jensen begraven æt 89 (altså født 1627) (20.S.e.Trin. 1681 nævnes Karen Degns bl. Fadderne). NB: 16/7 1667er trolovede Knud Madsen Væver i Volderslev og Pernille Laurtisdatter, Niels substituts steddatter. Viede 1/9 1667 (Dominic 13. à Trinit.) Fra 1680 kaldes han degn. Er substitutordningen da ophørt? Ophævet v. D.Lov II, 15..12. Men 1708 kalder Niels sig stadig selv substitut. Børn: (Kirkebog) 1680 15. søndag eft. Trinit. blev døbt Niels Degns barn, Rasmus. Faddere: Hr. Rasmus Dtrangesen (R.S. i Smidstrup-Skærup, Vejle amt, udnævnt 13/8 1681, ordineret 8/9. Død 1690),Jørgen Nielsen, Peder Andersen, Aplone Christiansdatter. 1683, den 10/1 blen Niels Dagns barn døbt Drude. Faddere: Secreterer Christian Mule, Mag. Cicolaus Smidt, Daniel Degn, Anders Hansen, Kirsten Nielsis 1685, 4/3 blev Niels Degns barn Jens døbt Faddere: Christian Jørgensen, Jens Jacobsen, Else Ras.....(d.v.s. Else Rosenmeyers etc.?) 1687, 16/1 Niels Degns dødfødte barn (begr.) 1688 Niels Degns dødfødte barn (begr.) 1689, 9/9 blev Niels Degns barn Peder døbt. Faddere: Mag. Thomas, conrector v. Odense Hans Jacobsen, Peder Larsen, Maren Peders. Magister Thomas, conrector i Odense d.v.s. Thomas Broder(us) Bircherod. Jørgen Carstens Bloch: Den fynske (kirkeleks.f.Norden: 13/8 1661), døbt 21/8 1661, søn af Jacob B. (Dr. og prof. i theologi v. Odense gymnasium og hustru Sille Thomasdatter, Riisbrigh. - Blev i 1688 Conrector i Odense skole )i mag. Naurs sted). - 1722 blev han angrebet af paralysi, død 19/1 1731. G.m. Anna Mule (se Mule). Kirkeleksikon f. Norden: Efter sit slagtilfælde holdt han Prorektor. Af hans omfattende historiske samlinger, blev kun lidt udgivet. -:- Iflg. Jacob Eriksens indberetning om degnerenten 1680 (se degneembede) lagde sal. dr. Niels Bang "i sin tid" al degnens af Stenløse Sogn, så og af Fangel Sogn, til Conrectors løn i Odense skole, som siden den dag har lejet den herværende substitut, som skulle begge sogne betjene. 9/9 1689 står conrector i Odense magister Thomas fadder til Niels Degns barn Peder. Niels Degn er altå substitut for conrector, som har vist ham den ære at være fadder til sønnen. Hvorlænge vedvarer ordningenm. substitut? Danske Lov IIm 15,12: "Der skal ingen substituter være på landesbyerne, uden de, som de bosiddende degne for deres alderdom, svagheds, eller anden lovlig årsags skyld, med præstens og provstens samtykke tage for dem selv, og selv lønne". Danske Lov II, 15, 13: "Degnen skal overalt ... årlige give en vis pension til skolerne, enten i korn eller penge som skal være den femte part af deres kornindkomst ...". -:- Dalum Sogns historie I, 2, s. 392 (Odense Amts Arkiv pk. nr. 526) (Rasmus Hostrup, degn i Dalum, m. bopæl i Sandrum) "klagede i 1708 sammen med substituten i Fangel Niels Jensen til amtmand Pritzbuer over embedets ringe løn. se tidligere i dette kort. | |
| 1085 | Christen Lyngbye, Degn | christian Lyngbye Nykirck, Vester Hæsinge kkbg. 25/12 1714 klocken halfgåend 2 om morgenen blev fød min liden søn Kristen Lyngbye som 3. juledag blev hjemmedøbt og siden 3/1 1715 christaet: Båret af fruen på Sandholt, faddere jomfru Ane Capitein Rosenkrantz hr. Erick, Gud ham opvoxe til min ære etc. (20/11712 blev min hustru Kanren Jensdatter Lund og jeg [Niels Christensen Nykirck, sognepræst V. Hæsinge 10/7 1711. - cr Fmd Enke, s. af Claus (Christen?) Nielsen Lyngbye, sp i Aalsø] copulerede i V. Hæsinge Kirke af provsten mg: Claus Mule) -:-Bispearkivet. Kollatser og Kaldsbreve 1742-1785 Jeg I Rasmus etc. og ... Mogens Rosenkrantz til Spøttrup ... haver som administrator og director ved Søby Søgård på hans søns vegne kaldet og antaget studiosum Christen Lungbye Nykirch til at være den nuværende gamle sognedegn ved Stenløse og Fangel menigheder her i Fyen Rasmus Fangel udi embedet adjungeret, og derudi af være behjælpelig, om han det forlanger, men når bemeldte gamle degn enten ved døden afgår, eller degneskabet på anden lovlig måde ledigt vorder, da at succedere ham som sædedegn til forskrevne Stenløse og Fangel menigheder, efter der fornævnte C.L.Nykirck derpå den 27/3 1752 meddelte kaldsbrevs videre formelding, og da nu merbemeldte gamle sognedegn Rasmus Fangel haver formedelst sin høje alderdom afstået degnekaldet til ham imod at nyde noget vist årlig af kaldet til sit ophold efter en imellem dem indbyrdes sluttede og mig foreviste contract af dato 6/10 1766 næstafvigte, så haver han sig etc. Til Odense latisnske skole skal han årlig pensere 6 Rd. Thi sendes han til hr. Reimer Johansen i Stenløse, at han af ham etc. Odense 7/10 1766, J Rasmus | |
| 1086 | Rasmus Nielsen, Degn | Fangel kirkebog 15. S.e. Trin. 1680 blev døbt Niels Degn Barn Rasmus. Kbh. Universitetets matrikel: 1703 Schola Othiniensis Erasmus Fangel, ætas 24 (præceptor Tch. Mulenius) - Der skelnes mellem gymnasium og schola, se Seidelinernes slægtsbog s. 307). gift Anne Sophie (nævnes 17. S.e. 1731 bl. faddere som Anne Sophie Degns. - Portbjælken i degneboligen har : A S I D 1718). 6/2 1711 blev Rasmus Degns barn Niels døbt. Faddere: Jens Møller, Niels Barfoed, Jørgen Degn af Haarslev, Anne Jørgens datter, Maren Jørgensdatter. 15/5 1713 blev Rasmus Degns barn Peter døbt. Faddere: Iver Krabbe, Jørgen Hansen.... 9/9 1718 blev Rasmus Degns barn Jürgen døbt. Faddere: Frederich og Hans Kyl, Jürgen Andersen, Anne Andersdatter, Anne Nielsdatter (F. Kyl, kan være klokker og kateket v. Frue kirke i Odense, far til Claus Frederiksen Kyl i Nørre Søby). Jürgen begravet 20/6 1720. Hr.Peder - jfr. foran = Peder Knudsen Dan, f. i Stenløse Præstegaard 1689, afsk. 1766, død i Rønninge19/12 1774 gift m. Margrethe Lübin -:- Fraflytning og død Fyens Bispearkiv. Odense Herreds Breve (1555-1785) Et bønskrift fra Reiniche til biskoppen (8/12 1769) begynder således: Da den gamle degn i Fangel for mere end et år siden er flyttet til Langaa til sin søn, degnen sammesteds, har han vel afstået degneboligen i Fangel mig til beboelse ... Langaa kkbg. 11/1 1770 jordet degnens gamle fader navnl. Rasmus Fangel, efter at han i nogle og 60 år har været degn til Stenløse og Fangel sogne udi sit alders 90-de år. (Reiniche får kollats 6/10 1767 (kaldsbrev 21/3 1767)). -:- Kkbg. Fangel 1754 dom. Quasimod konf. i Fangel kirke Deignens pige Dorthe. Blandt konfirmanderne 1744 (Dom. quasimod) er "Degnens pige Christiana". -:- 1736 Dom: 20 p. Trin. staar Ane Sophie Degns fadder 1746 D. 5. søndag e. Paaske blev Christen Christiansens b: n: Giertrud døbt. Testes Peder Jensen Hans Jacobsen Jørgen Jørgensen Anne Sophie Deigns -:- Od. Herred Provstearkiv. Skifteprot. 1742-74. II fol 8 Vedr. skiftet efter sp. Johan Christopher Dan, hvor degnen var vurderingsmand Degnen Monsx(=r) Fangel for noget linnet at klæde liiget udj 4 Rd. 1 Mk. 8 Sk. For wurdering og Registrering 2de Mænd 2 Mk. Ind Casseringen efftergav hand Degnen for Boens slette tilstand. -:- Fyens Bispearkiv. E. Visitatsprotokol 1732-1802 3/3 1734: "Ungdommen upåklagelig oplyst", C. Rasmus 7/5 1741: "Ungdommen forsvarlig oplyst", C. Rasmus 20/10 1745: "Ungdommen fandtes vel oplyst", C. Rasmus -:- Fyens Bispearkiv. Edsbogen 1718-1768. 20/12 1740 aflægger Peter Fangel ed som kaldet til degn i Langaa og Øksendrup. Langaa kirkebog: 1869, 3. Festi Pentechoste jordet degnens ældste søn navnlig Peter Fangel. -:- Bang Mikkelsen: Degne og Skoleholdere m.v. indtil 1814 Tilnavnet Kielgaard anføres af Bang Mikkelsen uden kommentar. Navnet forekommer i forbindelse med skiftet efter sp. Johan Christopher Knudser Dan 1741/42, hvor det dog staves Kieldgaard. Bang Mikkelsen nøvner, at Rasmus Degn blev gift i Haarslev 17/7 1709 m. Anne Sophie Jørgensdatter, dtr. af degn Jørgen Hansen Kkbg. Haaraslev 17/7 1709 Blif d. hæderlige og vellærde unge Mand Rasmus Nielsen Kielgaard Sognedegn for steenløse og Fangel Meenigheder - og Min Kiere Daatter Anne sophie Jörgens Dotter copulerede. (OB: Sp. i Haarslev eo temp. var Anders Andersen Hvid g.m. Barbara Sophie Kjedsdatter (Faderen forstander ved Vartov). Er der forbindelse til Rasmus Degns tilnavn Kielsgaard?) -:- Odense Herreds Provstearkiv. Gejstlig Skiifteprotokol 1741/42, II, 5 (Skifte efter Sognepræst i Stenløse og Fangel, Johan Christopher Knudsen Dan) 2/1 1742 ... mødte --- Wurderings Mændene var som tilforn, Sogne Degn Rasmus Kieldgaard og Skoleholderen Otte Nielsen i Fangel ... Blandt kriditorerne nævnes Mons: Fangel, som har til gode 4 Rd. 1 Mk. 8 Sk. for noget linnet at klæde liiget udj. | |
| 1087 | Reiniche, Degn | Christian Fabricius Reiniche, degn i Stenløse og Fangel Født okt. 1732 i Ærøskøbing (døbt 18. S.e. Trin, d.v.s. 12. okt) Søn af capellanen Berndt Reiniche. Død 31/3 1805, begr. 6/4 1805 (72 Aar og 25 uger) i Fangel. Bønskrift til Biskoppen Fyns Bispearkiv. Odense Herred Breve 1555-1785 Da den gamle degn i Fangel for mere end et aar siden er flyttet til Langaa til sin søn degnen sammesteds, saa har han vel af afstaaet degneboligen i Fangel mig til beboelse. Men saasom jeg er bunden til skolen i Stenløse, hvor jeg efter pligt skal undervise ungdommern , er denne afstaaelse mig til ingen nytte, da det er mig umuligt baade at opvarte skolen i Stenløse og tillige at fæste bopæl i Fangel. Skolen i Stenløse er ej heller af den beskaffenhed, at jeg den kan bo, naar jeg skulle have ordentlig husholdning med familie, saasom den er alt for liden og indkneben, hvorfor jeg i mine nuværende omstændigheder finder byrden mangfoldig at trykke mig, da jeg hartad maa baade betle og betale kost hos bonden, og er dog næppe i stand til at faa nogen til at unde mig samme hos sig. Degnebolligen i Fangel derimod forfalder aar for aar og er i mangel af tilsyn og reparation bleven ubeboelig og vil snart tilhobe falde til jorden, dersom den ej i tide faar hjælp. Patronen for krikerne, hr. major Rosenkrantz, har vel livet at være mig behjælpelig til at faa den opbygt, men jeg kan ej høste frugten af hans bevaagenhed og godhed, saa længe forbyder mig at bebo den. Derfor bønfalder jeg i dybeste underdanighed Hans højædle højærværdighed, at De naadigst vil fritage mig for skoleholdet i Stenløse Sogn, hvikket maaske kunde blive iindrettet paa saadan fod, som ejj vat til byrde for menigheden og til lettelse for mig i fald deres Højærværædighed herom naadigst vilde indhente min præst's betænkende. Jeg ved ej, om jeg i dennne sag har at vende mig til flere end Deres højædle højærværdighed og Hans exellence hr. geheimeraad og stiftamtmand de Bille skal tillige herudi søges. Mit hjerte skal aldrig glemme at Velsigne Dem for den understøttele, De herved kunde vise en badde betrængt, beknyttet og bekymret, oog mit hele liv skal aabenbare denhellige ærefrygt, i hvilken jeg bestandig skal være Deres højærværdigheds underdanigste tjener C.F. Reiniche Stenløse 8/12 1769 ? Ocr01 Degn Reiniche, 1769/70, Kehlets erklæring 23/2 1785 Fyens Bispearkiv. Odense Herreds breve 1555 - 1785. Højædle, højærværdige hr. biskop Ramus, nådigste patron. Det måtte nådigst pandonneres, at min underdanigste erklæring over indlagte ej før er bleven Deres Højærværdighed tilsendt. Jeg havde tænkt at bringe skolevæsenet i Stenløse på en sådan måde i rigtighed, at Deres Høj ærværdighed, vedkommende proprietærer og menigheden selv derved kunne været fornøjet , ungdommens bedste fremmet og mit eget ønske opfyldt. Men uagtet al forsigtighed og møje, hvorved jeg har søgt at nå målet, må jeg tilstå, at det er bedst, alting bliver ved det gamle, saasom alle andre, skønt i sig selv nyttige forandringer enten ikke finder gehør hos vedkommende eller og i længden vil blive frugtbare på brydninger og ulejligheder, hvilke man ikke gerne med villende pådrager sig, om hvilket alt, Deres Højærværdighed bedre kan gives mundtlig end skriftlig beretning. Imidlertid er det dog hartad en slags ubillighed at tvinge Reiniche for skolens skyld at bo i Stenløse, da han kan nyde bedre og bekvemmere bopæl i Fangel, hvor hr. major Rosenkranz har lovet at sætte degneboligen i stand, og det bliver ikke gørligt at få denne forflyttet til Stenløse, såsom herr meldte hr. majoren mener sig til denne bekostning.at gøre ingen måde forbunden, og det så meget des mere som han ikke er ejer af håndsbred jor i Stenløse, der ej heller er eller kan udfindes nogen der til bekvem plads i byen. Desuden er her i Stenløse by fast mangel på alt det, som skal soulagere en beboer på landet: slet græsning; ingen tørveskær, ingen skov, og fattige bønder, at hvilke ingen tjenstvillighed kan ventes, og derimod er Fangel by et sted, hvor man ingen af delene kan blive forlegen. En Degnebolig i Stenløse, om end patron og plads dertil bekvemmede sig, ville blive en byrde både for degnen og for byen. Jeg anser det derfor som billigst og bedst, at mons Reiniche tillades at bo i Fangel, men tillaldes tillige at lade skolen forsyne på egen regning med en person, for hvis dygtighed og flid i ungdommens undervisning han skulle være ansvarlig, hvorfor jeg dog gerne ønskede, at måtte betroes til at have indseende med, hvad for person, hertil blev antagen, for min kære ungdoms skyld i menigheden, der sandelig trænger til en god skolelærer. Kunne med tiden en bedre indretning ske, og jeg må leve, kan Deres Højærværdighed være vis på, at jeg aldrig skal forsømme lejlighed dertil, om den gives, da jeg ved Guds nåde både har og stedse skal have ungdommens opbyggelse især for øjne. -:- Jeg giver mig den underdanige frihed at recommendere Mons. Reiniche og hans ansøgning til Deres højædle Højærværdighed, da han er en honnet og ærekær person, der fører sit embede med troskab, sit levned ustrarfelig, og desårsag var ej alene en anstændig ere og bekvemmere bopæl, men endog en bedre lykkes værd, hvis forsynets visdom havde eragtet det nyttigt. I dybeste respekt og ærefrygt forbliver Deres højædle Højærværdighed min nådigste hr. biskop og patrso Deres underdanige ringe tjener Stenløse Japhet Kehlet. 23/2 1770 Biskoppens afgørelse: Fyens Bispearkiv. Kopibog 176b-72. 3/3 1770 (Efter at ha ve gennemgået Kehlets erklæring og forslag skriver biskoppen) ... så har jeg derimod intet at erindre, og vil Deres Velværdighed til den ende gøre aftale med degnen om at få en skikkelig person til at forestå samme skole, da ingen dertil må og bør antages uden sådan en person som De finder tjenlig dertil og de med ham er enig om, og tvivler jeg iøvrigt ikke på, at Deres Velærværdighed jo som en retsindig lærer har flittigt indse ende med ungdommens undervisning ... J. Ramus. -:- Fyens Stiftstidende 1/4 1805 (Udtog v. Volmer Schjødt) Natten mellem den 30te og 31te martii behagede det Gud ved en rolig og stille død at bortkalde min elskede mand Christian Fabritiu s Reineche, sognedegn til Fangel og Stenløse menighed i sit alders 74de aar, hvilket sørgelige tab for mig og efterlevende 7 børn bekjendtgøres slægt og venner, frabedende mig al condolence. Fangel den 3lte martii 1805 Henriche Chatrine sal. Reiniche, født Zeuthen Stt. 5/7 1805 Mandagen den 8de førstkommende om morgenen kl 9 bliver udi Fangel degnebolig holdet. offentlig auction over en del meubler, som bestaar af sengestæder, sengeklæder, chatoller, dragkister, borde, stole, sølvtøj, kobber, messingstag, tin, jernkakkelovner og jerntøj, samt linned og uldent, saa og to unge gode malkekøer, samt nogle bøger og andet mere, som herved bekjendtgjøres til liebhavernes efterretning. Odense 27/6 1805 Bech -:- -:- Embedsbog pag 153. 3/10 1891 Stiftsprovst Faber indstævner Fangel Degns Afgift til Hjælpekassen med 3 Rbd. 14 Sk. SædeTegn Stenløse Scholelærere med 4 Sk. 11 ½ dit. Af Scholekassen 1 Rbd. 0 Mk. 3 Sk. af hver ligesom til Tabelkassen 2 Ebd. 0 Mk. 6 Sk. af hver saa vil han ogsaa modtage af Kongetienden 1 ½ Sk. til Lxxxx Fondet. -:-Skiftet efter 2. Matr.: Odense Hrd. Amtsarkiv Skifteprot 1782-1811 IV, s. 255 Fangel Kkbg 16/3 1775 døbt Degnens Hr. Christen Fabricius Reineches Søn, nævnt Jens Zeuthen [i Allested-Vejle Kkbg. fra samme Tid har jeg bemærket en visitatsantegning at det er tilladt at give Barnet Moderens Navn saavel som Faderens] f. 9/3 1775. Test: B: Mad: Holm fra Allested [= Dorthea Margrethe Nielsdatter Seerup af Horne (f. ?) g.m. Jens Henriksen Zeuthen, Allested (død 1763), G. 2. gang i 1864 m. Berthe Nielsen Holm, Allested. Hun døde 1779] Jomfrue Berthe Margrethe Vindelboe fra Odense, Hr. Trolle i Verninge, Hr. Langhoff i Lyndelse, Hr. Forvalter Hansen paa Wejlegaard. -:- Reiniche Bispearkivet. Kollatsprotokol 1742-86 21/3 1767 kalder Axel Rosenkrantz til Søbysøgaard Chr. Fabricius Reiniche (studiosus) til Sognedegn for Stenløse-Fangel, naar den nuværende Degn Rasmus Fanel enten dør eller overlader ham Degnekaldet. - paa Grundlag af en mellem dem oprette kontrakt. Thi Odense Skole kan han pensere 6 Dbd. Biskop Ramus giver Kollatz 6/10 1767 - og sende han hermed til Hr. Reimer Johansen i Steenløse. . Ramus -:- Reiniche, 2 af hans børn Fangel Kkbg. 25/2 1774 f. Berndt Friderich, døbt 3/3 1774. Faddere: Mad. Holm, Hr. Knud Holms Kireste fra korup, Jomfru Hansen fra Weile-Mølle, Hr. Ole Friderich Leth, P: Capellan: Dalum. Monsr Christian Freitz [se f. Kvk, F 17/12 1770], Forpagter paa Lindved, Monsr Berthelsen, Hofmester paa Søegaard 24/7 1772 f. Dorothea Margaretta. Døbt 31/7 1774. Faddere: Mad. Holm fra Allested, Jomfru Muhle fra Nørre Broby, Hr. Fabricius fra Næraa, Hr. Reutze fra Allerup, Monsr. Paa Grundlag af Wiberg: Noter til Faddere v. Berndt Friderich REiniches Daab. Mad. Holm: Charlotte Amalie Hansdatter Landorph, f. 1742, død i Korup 28/12 1793, Dtr. af H.L: til Billebølle og Nalske. Gift 1759 m. Knud Tommerup Vilfsen Holm, f. i Korup 14/3 1731, S. af p. Vilf Godske Christensen Holm, Korup. - K.T.V. Holm pers. Kap. Hos Faderen 1759, fra 1761 Efterfølger. Hr. Ole[Oluf] Frederich Lath var fra 24/2 1772 Kap. I Dalum; kom i 1784 til S. Bjert i Slesvig. 2/v. Dorothea Margaretta Reiniches Daab: Mad. Holm fra Allested, Dorothea Margrethe Nielsdatter Seerup, f. i Horne, dtr. af sp. i Horne Niels Terpager Sørensen Seerup, 1g.m. 29/10 1744 i Allested Jens Henriksen Zeuthen, 2g.m. 1764 Sp. I Allested Bertel Nielsen Holm. Død1779. 3g.m. Ægteskab 2 sønner og 2 døtre. | |
| 1088 | Røjkær, Degn | Stenløse Kirkebog "Grethe Røjkær, hendes mand degn, opholdssted Lindved" Død 24/2 1815, gl. 37 år. begr. 28/2. | |
| 1089 | Dialekter | Kartofler hedder på Assensegnen patetter Kartofler hedder på Nord-vestfyn poletter Peknødder I flg. lærer Hansen Fangel kalde pebernødeer i Horne for peknødder. For'ens ene Hvor udtrykket stamme fra er uvist.Det betyder dog i almindelighed "ene og alene af den grund". - På Falster kan man som bekendt nøjes med at sige "for'ens". Ex: Rasmus Poulsen kom og meddelte sin kones død, og Far gav udtryk for sin medfølelse, hvorefter R.P. sagde: "Ja, vodden ska' jæ nu fo min' husserkrænjt? for'ens er't sør'lit, Karen æ dø'" (Ja, hvordan skal jeg nu få mine strømper krænget passet? derfor er det sørgeligt at Karen er død). -:- baulhugge D.v.s. hugge de værste knuder af sten, som skal passes sammen (hørt udtrykket på Landsarkivet. Det var vist adjunkt Mortensen, som var stødt på det). -:- Dagmilde Bruges som betegnelse for dagvarme i modsætning til nattekulde. Hørt på De Gamles Hjem, Fangel i februar 1951, hvor samtalen drejede sig om, hvorvidt det var frost, eller tøvejr, hvortil en anden sagde: Nej, det er bare dagmilde. Ordet bekræftet for mig af sygekassekasserer Peder Andersen, Stenkøse, 21/2 1951. 21/1 1960 udtalt som dagminde af Sophie Pedersen (Enke efter smed Jens P., Fangel, De Gamles Hjem). -:- Downten, paa Fru Agnes Kjærnulf (f. Petersen), Stenløse Bygade 15, f. i Ubberud Sogn 26/9 1919, brugte maj 1978 udtrykket . "Naa, De har maaske rigtig været paa Downten?" - som replik til, at jeg fortalte, at jeg havde været baade her og der om formiddagen den dag. Da jeg ikke kendte udtrykket, spurgte jeg, om det var et ægte fynsk udtryk, hvorved hun kom i tvivl om, hvorvidt det var et ord, hun selv havde lavet; men hun fik et par dage efter bekræftet af en søstersøn, at orden var almindeligt brugt. -:- Dynd "Slå dynd i stykker". Langelandsk udtryk for at lave hundekunstner. (fortalt af Johs. Hansen, Aabjerggaard, Fraugde. -:- een = en "Een løvdaw kom ha' saa aa sa'e" Stavemåde af det første ord ses i ældre dokumenter i betydningen "en". På Fyn hører man stadig (1978) ortalt som "een", men med betyningen "en" som i ovenstående eksempel. -:- at fli "hanj ka fli sit vasketøj i bye" (Christian Peter Jensen, Skæringsvej 30, Fangel, 9/12 1971) Fhv. amtsskolekonsulent Chr. Pedersen, Skaarup, fortalte, at hans far i sin tid havde anmeldt hans fødsel hos præsten med disse ord: "Vor mo'er ha fli' vos e drænj inaa't." - Chr. Pedersen påstod , at ordet "fli" findes i Chr. III's Bibel i gengivelsen af Hannas bøn i 1. sam. 1; men det synes ikke at holde stik, idet der står: Nu haffuer Herren giffuit mig min Søn, som jeg bad aff hennem. Derfaare giffuer ieg Herren hannem igen alle hans dage. -:- at fli (flie) Dabske Magaasin. 15. Hefte, s. 75. Brev fra Grederik II til prior Christen Povelsøn om at skaffe plads i St. Knuds Kloster til de fyrstelige deltagere i Chr. II's bisættelse.: " ... at I tiltænker at lade tilflie Kamre och Værelser udi Closteret til samme Førster och at forskaffe i Forraad, huis I kunde affsted komme til theris Underholdning. (Foraqnnævnte Chr. Pedersen, der gerne vilde have, at ordet"fli" skulde være et gammelt fynsk ord (ja, han kunde vist godt have forestillet sig, at englene sang på fynsk), - faar nok lidt vanskeligt ved at dokumentere sin teori om ordet "fli"s herkomst. Om Frederik II har haft en fynsk kancellisekretær til at udform forannævnte brev véd man selvfølgelig ikke, men! (Iøvrigt maa ordet "tilflie" ved her betyde "sætte i stand", "ordne"). Jaccob Knudens Vivistatsbog udg. af A.Crone 1853, s. 342. Om Sandager Kirke hedder det i 1598: "Kirken nyligen vel flyd". (Betydningen maa være: "vel istandsat".) -:- Genskyde Karen Knudsen, Svendstrup (f. i Fraugde Sogn 1886) 26/5 1967 "... han kan jo nok genskyde ..." mening: genvej. -:- Hjulsnor saepe, f.eks. 5/7 1981 af fru Ebba Knudsen, Møllebakken 19 (f. paa Nordfyn). Hjulsnor=hjulspor -:- at hovte (houte?) At hovte er at tage af (aftage), mindskes Meddelt af sygekassekasserer Peder Andersen, Stenløse 21/2 1951 Snedker Henry Pedersen, Dalum, brugte 20/4 1960 udtrykket på følgende måde: (han bredte sig over det gamle emne, at præsten skal ud i al slags vejr), "det ka' ikke nytte no'et at presti si'er: nu venter vi, til det hovter lidt i vejret!" I fjernsynets "Fup eller fakta" 5/2 1972 var det rigtige forklaring på ordet "hovte": at holde op. H.C.Andersen , Skarnbassen. "Bevares, hvilken skylregn der styrtede! ... Da det hoftede lidt, og Skarnbassen havde blinket vandet af sine øjne, skimtede den noget hvidt..." -:- "Aa janne dog!" Karen Marie Rosager, febr. 1948 i private meddelelser til mig (indlagt i Tillæg til bogen "Svundne Slægters Arv") "i sin skræk for (hun) op og udbrød: "Aa janne dog!" . Dette udtryk, der blev brugt meget af datidens kvinder var også et udtryk for smerte. -:-En klapning foer Margrethe "Post", Stenløse, fortalte medio juli 1977 om Peder Madsens mor, Marie Madsen, som stammede fra Nordfyn (f. Skamby, død paa De gl. Hjem i Fangel feb/mar 1965, mindst 90 aar gl.), at hun havde mange af de gamle fynske udtryk. En dag havde Margrethe Post hørt hende sige: "Aa saa sto' jæ dæir og sme' ei klapning foer me'." Foer har jeg to steder fået forklaret som: halm Klapning blev omgaaende forklaret som knippe af Ebba Knudsen, Møllebakken 19, (f. 14/11 1899 i Lumby på Nordfyn) -:_ Lysenskin (lysensken) Lærer Hansen, Faangel, fortalte 20/3 1961, at man brugte ordet Lysensken om et lyn, og graveren tilføjede, at det ogsaa kan bruges om lyset fra et par billygter, som pludselig strejfer et vindue. -:- "imens da" "Men vi nu taler om det". "Men han alligevel skulde derhen. -:- Brugen af "om" Mads Jørgen Olsen, D. gl. Hjem i Fangel, fortalte 20/7 1945 om Hans Mortensen Maler fra Fangel Østermark, at han ved Svendborgbanens åbning 1876 var kommet til Fruens Bøge station for at se paa Stadsen, naar toget satte i gang. Lige som det skulde til at køre, trådte han ud foran lokomotivet, og da de forbavset spurgte ham, hvorfor han stod der, svarede han: "Jeg troede om det trængte til at males." -:- Ruen Fru Agnes Kjærnulf (f. Petersen), Stenløse Bygade 15, f. i Ubberud Sogn 26/9 1919, fortalte maj 1978. Ruen (uden sted) er haandlinningen paa en skjorte -:- Sla'erkællje (En mindfuld fynske i telefonen af Karen fra Tommerup, dtr. af sendker Rasmussen i Fangel) "Ja'e hu æ aa ai reiti' sla'erkællje, sælom hu' æ grundtianer aa hø'te te valmenihe'den" - altså sladderkælling -:- "Nu er steili la'v'" (Nu er stejlen lagt) d.v.s. nu er bunden lagt. Udtrykket brugt 31/3 1957 af Katrine Møller (forhen Lykkensæde), da vi havde fået suppen ved konfimationsfesten hos valdemar Andersen, Østermarken.Maren Kirstine Nielsen, Smidstrupholm, godkendte udtrykket og fortalte, at naar de i sin tid kørte korn ind, satte hende far først to neg paa rodenden midt paa ladegulvet, derefter satte han uden om dem, saa bunden altsaa blev lagt at opretstaaende neg. Det var mod ukræ, man gjorde saadan, saa havde de ikke saa let ved at komme til kernen. (Men det er jo derfra, udtrykket stammer!) -:- "Støvle ove høvle" Graver Laurits Nielsen, Fangel, fortalte 20/3 1961, at man på Sydfyn brugte udtrykket at støvle over høvle, d.v.s. falde over egne ben. -:- "sum ", fynsk dialektord "Han blev helt sum", (Udtales med stød og kort U, lige som i stum og dum), d.v.s. han havde ikke mere at kulle have sagt, han blev stum. (Meddelt af lærer Bruntse (f. i Brylle Sogn 7/1 1883).Sogneraadsformand Jørgen Jørgensen 14/4 1953 (f. i Odense Sct. Knuds Sogn 17/6 1885) og fru Veistrup 17/4 1953 (f. i Holevad Sogn 21/8 1887). -:- "Turen" Udtrykket brugt af lærer Hansen, Fangel, 24/4 1957. En turen karl er en rask svend (udtrykket blev brugt i anledning af, at jeg tog i byen uden overtøj). -:- "vole" Hans Peder Hansen, Stenløse, sagde 20/301961: "Jeg skal komme saa vole, jeg kan". Altså hurtigst muligt. Udtrykket bekræftet samme dag af lærer Hansen, Fangel, der oplyste, at ordet ogsaa har en anden betydning. Eks. :"han græd så vole". -:- "aav'nho'et" Fru Karen Margrethe Jensen, Volderslev (f. paa Langeland 190 ), brugte 26/4 1978 udtrykket: "Hun kom aav'nho'et" - hun kom uden noget på hovedet. (Det var for saa vidt en audiovisuel skildring af hende nabo, Marie, for, idet hun brugte dette pudsige udtryk, strøg hun sig let og hastigt hen over hovedet). -:- "Trutnas" "En sæ trutnas", kan bruge som betegnelse for en person, der gør sig bemærket på en irriterende måde (brugt af Holger Christiansen, Odense 15/2 1925). -:- "Skrædderrusset" Betegner overgangen mellem lys og mørke, vel navnlig ved aften. "Sådan lige i skrædderrusset". (meddelt af Inger Møller, Lykensæde, 14/2 1955). -:- "leret" Fru veistrup 17/4 1953 (f. i Holevad Sogn 21/8 1887), Stenløse Mølle , fortalte 17/4 1953 om følgende mundhled: "Har du mere?" "Nej, jeg har nået leret". Hun mente, det stammede fra fra gammel tid, da man brugte lerskåle og lerkopper. Måske havde særlig forbindelse med kaffepunchen: "Nåede De leret?" Sagde Rasmus Banke til mig (17/11 1966), da jeg drak en bajer sammen med ham og tømte flaske. (R.B. født 5/11 1889 i Nr.Lyndelse, bor nu på De Gamles Hjem i Fangel). -:- Dialekt En gammel vise om Laus Pæisen fra Snerperup Af Carl Dam (Car Rasmussen, Damhuset, Volderslev, nedskrevet i dialekt, som han huskede, hans mor havde sunget den.) Laus Pæisen vaa Boune i Snerperup By, aa han a hans koune vaa gamle. Dejs Gour vaa dej beste i sounet, aa ny, aa døjte mæ Mønter di samlet Nu hae di snak om, a di vildwe go froet aa slo sig te ro aa la Kresten foet. Naa han saa blev gyvt aa fek Gouri, sku Aane ha Pæene, forstour I! Men Aane var mejr saaen en villovte Tøjs, hun hae jo go hen aa fo Lyst te ej Fløjs, som ejed kun de, han ku tjæne. Aa de væste vaa, a hun kunde foe hver Rigmaajs Søn, som hun pejede poe; det satte di gamle i Klemme, men ejn Dav saa kom der Fremme. "Godav, Laus Pæisen, naa æet snart nyt aa sej dej.Dgodav, hvodden goret? Je kaa jo da sej, du er itte faaknyt" Laus Pæisen ha rev sej i horet "Ja, de æ sgu skidt Mads mæ saaen et Vær. Vo læen ska Vijen blyv stonje dær? Det river og rusker aa klemmer aa bryer i alle mine Lemmer". Ja saaen gik Tien for Mæene mæ Snak ve Bouret. Da Kaffen vaa draaken, skøj Mads sej Stoul tebaus aa sae Tak aa tov ette Kæppi bae Klokken; men saa rejste vo Mour sej fro si Rok; "Blyv sitteje, Mads, du noeret smaj nok; de ku jo dov vær, der ku vonke ej Puns, men Kejli æ lonke. "Jov Tak,Puns je holder nok av, je æ Guskelow ette helle, men lejgodt je trour, de ska vær sej idav, faa je har saa møj aa bestelle, men naa ve vi ud aa sej po jer Krej, saa kommer vi ba'etter ej te Dej, aa saa kaa vi sej va vi tøkkes, aa ta vos et Glas, hvis det løkkes". Saa fultes de a Laus Pæisen aa Mads aa soe paa Bedrevt aa Maskiner, a di kendte teet de viste sig stras po hejle der Snak aa der Miner. Svin aa Kalle blev føst vist fram, deretter kom Turen te Four aa Lam aa Kreturet, de ku nok toule aa blyv fremvist fro Hoved to Houle. "Høir naa, Laus Pæisen best som je stou, je har jo ej Søn, som du vej, lisaa gou aa strævsom aa døjte som noure, han har et par Bøen aa betale te de er ju et Vujheld, men va gø de? Betalingen ska je nok løjse, saa æ vi jo kvit de tov Tøjse". "Ska je sej, vaj je mejn, saa forstour je knap, hvem der vaj eller tavte, for rennok æ dej i udmærket Gour, men mej æ heller et aa foravte, gir du sa ej Klat Skeljer te, je tænker, vi ejnes ju nok om de: en Kou aa ej Hest mæ din Pie, saa trour je, vi alle er lie". Men nu bløv der Hus, "nej holdt, lille Mads, nu ska Du ha Lejkøv po Handlen, De vaa jo vist nok I tov Lømler tepas. I glemte kun mej de vaa Manglen. Du ville saa ha, je sku ta imod, Du bøj po min Douter som po en Kou. Du tænkte aa narre Laus Pæisen men der bløv du sel ta ve Næisen. Je ve jo nok, a je vel har for tit væt stolt a mit held aa min lykke, men Gud forbye, de sku komme saa vidt, a je sku mej mæ Ondskav besmykke. Aa naa ska je seeje dej, vaj je trour, Du mo heller sej aa kom ud af mi Gour for førren dej Søn da lant heller dej fattige Knøjs, hun sæl væller." Et time etter kom Dræi asted, saa snart di ha snakket mæ Aane. Da han kom tebae, vaa Kali fult mæ, aa naa vaa di li ve aa daane, for Laus Pæisen sagde: "Ja, Gouri aa de de dejler I, som I æ Venner te; je tænker, I ejnes mæ Kresten. Vorherre væ mæ jer for Resten!" Aa Aane blev gyvt mæ dej, hun vi ha, aa Kresten ga avkal po Slottet, det kaa rennok vær, a Aane vaa gla, Laus Pæisen har aller fortaat et. Naa gier ha sej aller mejr i sin Læj, han rider aa ranker mæ Aanes Dræei, jo mejr jo bejr mæ Spetakler. Jov, Kærlighej kaa gø Mirakler! | |
| 1090 | Dilettant - scannes | Dilettantopførelser fra mange år, se Links og adresser | |
| 1090 | Dilettant | Den kække Svømmer, 1979 Den kyske levemand. 1980 Flammedanserinden, 1981 Et døgn uden løgn, 1982 Julevelgørendehedskoncert, 1952 Scanninger, se Links og Adresser | |
| 1091 | Diligence (Dagvogn) | Fyns Tidende 19/10 1959 "det stod i Fyns Tidense for 50 år siden! Vi finder anledning til igen at gøre opmærksom på, at man ikke må nedlægge brev i et bevægeligt postkontors brevkasse , hvis man vil have det befordret for 5 øre. Togenes postvogne regnes for fremmede postkontorer, selv om de kun kører med brevet indenfor de lokale postdistrikts område. Det samme gælder brevkasserne på postvogne, der befordres af heste. Et brev fra Odense til Fangel befordres for 5 øre, når man lægger det i en af de faste brevkasser i Odense eller indleverer det på postkontoret. Lægger man det derimod i diligencens brevkasse, er portoen 10 øre." Viggo Gårde, Fangel, kaldte 18/4 1966 diligencen, som holdt ved kroen: "Den gule diligence" i modsætning til dagvognen fra Allested -:- Dagvognen fra Allested til Odense holdt i Fangel ved det gamle hus på hjørnet af Radbyvejen (hvor Stine og Mary boede). Viggo Gårde husker, at han har kørt med den (ca. 1900), spøgende kaldte han den Glaskareten. Kusken, som boede i Allested, hed "Holger Dagvognskusk". | |
| 1092 | Distriktsheste | Sogneforst.Forhdl. Prot. 16/5 1859 Modtaget STiftets Skrivelse om at erholde Godtgørelsen for Holdelsen af Communens Distriktsheste. Den 23 d har jeg erholdt indbetalt ved Hr. Kancelliraad Kasserer Mølle ved Sparekassen i Odense 18 Rdl. 29 Sk.[må være 2 Mk. og 9 Sk.] som var det Beløb, som Sparekassebogen som ved Indskud af Distriktshestenes Fodergodtgjørelsens Overskud lød paa. Samme dato modtaget Communens Distriktshestes Fodergodtgjørelse for Aaret fra 1/4 1858 til 31/3 1859 udbetalt med 44 Rdl. 80 Sk. [her kan der ikke være tvivl om læsemaaden] for No 72 er decourteret Foderlønnen 4 Rdl. sst. 1/6 1859 (Møde )(ved samme møde) blev Distriktshestenes Forderløn for forrige Aar Foderværterne, og Overskudet samt Sparekassebøgernes Indhold indbetalt i Communekassen. -:- Sogneforst.Forhdl. Prot. 14/8 1860 har Stiftet gjort Forstanderskabet bekjendt med, at samtlige Distriktsheste ville blive indkaldt til Tjeneste fra Slutningen af August til en nærmere bestemt Dag, hvorom Forderværterne samme Dag ere underrettede. -:- Sogneforst.Forhdl. Prot. se f.eks 6/3 1869 og Specielle Blad. | |
| 1093 | Domkapitler | Ludvig Helveg. De danske Domkapitler, Kbh. 1855, s. 48 f. Om Retten til ar besætte Kanonikater. - Ikke uden Strid blev man dog i Alm.hed nødt til at følge Reglen "Episcopus non sine capitulo, nec capitulum sine episcopo" maatte vælge nye Kaniker; Biskoppen kunde højst opnaa første og afgørende Stemme (i Tilfælde af Stemmelighed). - Endvidere gjaldt den Regel, at den ældre Kanik, der besad et Præbende, maatte i Tilfælde af Vacanse "optere" et bedre, og det blev paa den Maade sædvanlig kun det mindste Præbende, der blev at besætte fra ny af, som derfor i flere Kapitler (f.eks. Ribe, Roskilde) førte Navn af Præbende januæ. Eskil gav 1145 Kanikerne i Lund ret til at "optere" (Pont. I, s. 367. Suhm V, s. 626) -:- Ludvig Helveg. De danske Domkapitler, Kbh. 1855, s. 44 og 47. Kapitlernes Privilegier var af dobbelt Art: verdslige - som hidrørte fra Kongen og gejstlige - som hidrørte fra Biskoppen. Hvad nu Kapitlernes Myndighed over deres Bønder, deres "familia" i verdslig Henseendde angaar, da var den omtrent den samme, som ogsaa andre gejstlige Stiftelser og Adelsmænd besad. Den bestod dels deri, at Kapitlerne fritoges for Afgifter til Kronen dels deri, at de kom i Besiddelse af Kronens Rettigheder. Fritagne var saaledes Kapitlets Bønder for "Stuth, Inne og Qversæte"; "Stuth" var en Afgift, der betaltes Kongen til hans Rejser, til Lønning for hans Riddere og Svende; "Inne" er Landgilde, og "Qversæte" d.v.s. sidste qver, fritagelse for krigstjeneste. Ofte udtrykkes dette i Almindelighed saaledes, at Kapitlerns Bønder (villici et coloni) var frie (immunes et exemti) for Leding og for alt kongeligt Krav (ab omni expeditionis gravamine,et ab omni guris nostri exactione), saa at Kongens Fogeder (exactores) ikke maatte besvære dem for nogensomhelst Sag. -:- | |
| 1094 | Dons | Johs. Heise meddelte 1955, at Dons (fra Kbhvn.) indførte den skik at gå efter salmen efter prædiken, hvilket var pastor Heise meget imod. Dons ejer af Lindved. -:- | |
| 1095 | Knud Due | Søn af kun stmaler Knud Aage Larsen og hstr. Hansine Banke, Lindved. - Født i Fraugde sogn 21/8 1928, konf. i Stenløse kirke 12/4 1942. Begyndte tidligt som maler og udstillede Tog siden læreruddannelse på Elbæk frie lærerseminariuim. Folkeskolelærer på Aarø. Udgav 1965 på forlaget Merkur, Fruens Bøge, "FYNSKE SKITSER", og "digte fra en fynsk skitsebog med glimt omkring fra øen". S. 21 er motiv fra kirkebakken i Stenløse og fra landevej i Fangel. S. 34 vej i Volderslev. S. 35 Lindvedgaard. S. 36 Lindved Vandmølle. S. 37 Sne i haver, Lindved. | |
| 1096 | Birtha Dupont | Birtha Dupont Fyns Stifttidende 3/7 1956. "70 år. I dag går flagene til tops i Stenløse. Årsagen er, at fru Birtha Dupont fejrer 70 års fødselsdag. fru Birtha Dupont er født i den gamle skole, der af hendes fader købtes og indrettedes til købmendshandel. Det var en velassorteret og anset forretning, den gamle købmand drev, og efter hans død videreførte fru Dupont og hendes mand forretningen i samme reelle og solide spor og kunne for at par år siden fejre 25 års jubilæum som købmandsfolk. Fru Dupont, der i sin ungdom frekventerede Askov højskole, hører i følge sagens natur til en af "de gamle" i sognet, og hendes viden om sognet og byens historie er meget omfattende, og det interesserer hende stadig at holde sammen på de forskellige begivenheder og tildragelser, som har fundet sted gennem tiderne, hvilket bl.a. har givet sig udslag i, at hun står i stadig forbindelse med Nationalmusee, der gør brug af hendes viden, og hvortil hun bl.a. har indsendt en større afhandling om biavl i ældre tid, hvilket hun har udmærket kendskab til fra sin faders tid, da han var en meget kyndig biavler. Fru Dupont er meget litterært interesseret og følger nøje med også i den nyere litteratur og er desuden en meget velset gæst ved l´hombrebordet. Personligt er fru Dupont et hjertevarmt menneske, og under besættelsen var købmandshjemmet altid åbent for folk, der gerne skulle holdes i det skjulte. Se også købmandshandel Stenløse. | |
| 1097a+b | Dyrtid | 1803,1854,1855,1856 Sogneforst. Forhndl. Prot. 24/4 1837 (Indberetning til Stiftsamtet om, hvorledes man her i Kommunen har anvendt Loven af 27/11 1853, 15/2 1855,15/1 1856 angaanede Dyrtidstrykket) Man har just ikke anvendt Loven til tvungen af udskrive eller opkræve noget til afhjælpning af Dyrtidstrykket paa de uformuende i Aarene1853-54-55-56, da Beboerne enedes om at udsælge til de uformuende følgende Quantum mer korn til nedsat Priis Rug 4 Rd. Byg 3 Rd., og tør man antage at Dyrtidstrykket er paa den maade her bleven godt afhjulpen. Tabel over fødevar og priser samt antallet af hjulpne familier (se Links og adresser) -:- Hyrdebrev i høstens tid ang. bøn om godt vejrlig Gl. Embedsbog, pag 381: - Til præsterne i Fyens Stift. Da vedvarende Regnskyl true med at fordærve høsten og bringe dyrtid over Landet, henstiller jeg til de kære præster i Fyens stift, om de ikke fra prædikestolen paa førstkommende søndag ville opfordre deres menigheder til at forenen sig med dem i bøn til Gud Fader, om han Jesu Skyld vil forbarme sig over land og folk, saa at afgrøden maa blive godt bjerget og nød og dyrtid blive nådigt afværget. | |
| 1098 | Dæhnfeldt -scannes | se Links og adresser | |
| 1099 | Eder | Eder Fanden miste mig! Hans Larsen: Nr. Lyndelse Friskole omkring 1873. S. 23 Agnete Troldvad fortæller her om Jens Hansen, en af dem, der var med til at stifte Nr. Lyndelse Friskole 1873. Følgende handler nu om faderen, Hans Kristjan Jensen. "Som ungkarl var han han kommet til at tænke over de mange eder, som alle unge karle dengang rablede af sig, saa snart de lukkede munden op. Han syntes, det lød grimt, at de saadan gik og ønskede, at Fanden skulde tage dem. Han syntes dog at han maatte bande ligesom de andre karle, saa lavede han sin egen ed "Fanden miste mig". Det syntes han nok, han kunde ønske. Hans eftermæle lød: "Han var en god kristen mand." Ovennævnte "afholdsband" har jeg (O.B.) før stødt paa, muligvis hos Karen Marie Rosager*), som med et lille smil og lidt undren fortæller om en af de gamle Fangelbønder, der brugte det udtryk. *) K.M. Rosager: Svundne Slægters Arv (Svendborg Litografiske Trykkerier. 1943.) S. 45: Mellem de fleste af Sognets...Folk hørte det at bande med til daglig Tale, og flere af Mændene havde deres særegne Ed. Niels Christensen sagde saaledes: Fanden miste mig!" Det syntes nu var det bedste, han kunde ønske, naar han endelig vilde bande." -:- | |
| 1100 | El-forening, Skt. Klemens | Skt. Klemens, juli 1971. Skt. Klemens Elforening har nu eksisteret i 50 år. Vi har i den anledning påtænkt e samenkomst i Stenløse Forsamlingshus fredag den 27. august kl. 19.00, hvortil vi gerne vil have fornøjelsen at indbyde Dem som andelshaver til middag med efterfølgende dans. Pris pr. kuvert kr. 20,00. Tilmelding, der skal senest den 10. august, kan kun finde sted ved brug af medfølgende girokort, og af hensyn til festens tilrettelæggelse er der kun adgang for andelshavere, der har tilmeldt sig forud. Med venlig hilsen BESTYRELSEN | |
| 1103 | Enighedshuset | Enighedshuset, matr. nr. 14 lå oprindeligt et godt stykke vestligere, således at vejen, der også da gik vest om huset, slog en stærk bue og gik ganske tæt op ad købmandshuset (den gamle skole). For at få vejen rettet ud, vedtog byens mænd at nedrive og flytte huset uden bekostning for ejeren, og som udtryk for dette fællestag fik huset sit navn. Det skete omkring 1900. Avisen bragte en omtale af foretagendet. (Fortalt mig af fru Dupont 4/4 1945) Ved samme lejlighed blev gadekæret reguleret og gjort mindre, det strakte sig længere øst på. Blev opført 1901 og har indskriften "Enighedshuset 1901". På grund af vejforlægning blev det gamle hus nedrevet, og lodsejerne opførte i fællesskab enighedshuset. Om "Per Provst" (se denne) har boet i enighedshuset, husker Alfred Andersen ikke, men han boede i det gamle. Fru Dupont mener, mener, han også boede i enighedshuset. Ukontrolleret "stamtavle". Husmand Lars Christensen, død 14/10 1881 (81 år) enkemand Maren Kirstine Jørgensdatter, død 2/11 1879 (72 år) hst. til Lars C. Søn: Jørgen Christian Larsen, f. i Stenløse 7/6 1836, død i Bellinge ? 1908 g.m. Børn: Petrine Jørgensen, Maren Jørgensen f. 1870 (bor 1963 på De Gamles Hjem i Fangel). -:- | |
| 1104 | Enkepension | 1871 Enkefru Gjellebølls pension. Gl. Embedbog pag 344: En provsteret bestående af undertegnede, provst for Odense herred Niels Johnsen Struer, sognepræst til Vissenbjerg, Frederik Christian Fritz, sognepræst til Brendekilde og Bellinge, og Ivar Nielsen Meier, sognepræst til Verninge, blev i dag sat i Vissenbjerg præstegård for at bestemme pension af Stenløse og Fangel sognekald til afdøde consitorialråd pastor Gjellebøls enke. Til...forhandlinger vare tillige indbudne Eftermanden i embedet hr. provst Christian Frederik Møller, sognepræst til Stenløse og Fangel og enkefru Gjellebøls lauverge hr. Jensenius Sommer, kapellan til til Stenløse og Fangel, hvilke herrer der vare tilstede. Fremlagt blev den sidst affattede... om beskaffenheden af Stenløse og Fangel sognekald samt pastoratets...bog, skattebog og en opgvelse af sognerådets formand om hartkornets...afgifter, hvoraf retten skønnede, at pensionen vil væreat beregne med en ottende del af flg. indtægter: a) Korntienden 1. P og Smaaredseltiende: 105 td. 0 skp 3/4 fdk rug 130 td 5skp 2 3/4 fdk byg 99 td 7 skp 1 3/4 fdk havre 2. Konge og kirketiende af Annexgård 3 td 6 skp rug, 3 td 1 3/2 fdk byg 3 td 1/2 fdk havre. 3. Præstegd udbytte 170 td 4. Af Mensalgods og Annexgård i Fangel: 2 - 3 12 td 5. samt af al 1 td. Altså i det hele af korn: 111 td 1 skp 3/4 fdk rug, 316 td 6 skp 1/4 byg, 112 td 7 skp 3 1/4 havre hvoraf 1/8 i: 14 td rug 39 1/2 td byg og 13 td havre. b) Pengeindtægter 1. Offer og accidenter 425 rd. 2. Godtgørelse og tiendeskat af Fangel 3 - 5 - 14 - 3. Udbytte af embedets kapitaler og bankaktier 325 ----- sum 783 - 5 - 14 c) Andre præstetiender i landgilde, anslået til 37 ----- sum 820 - 5 -14 Udgifter 1. På amtsstuen 131 - 2 - 1 2. Landemode 26 3. 37 - 5 4. Renter af bankaktier 16 5. Renter af præstegårdens indløsningssum 20 231 - 1 - 1 ----- Netto indt. 589 - 4 -13 Befordrngsgodtgørelse indbefattet under avlingsudbyttet, hvoraf 1/8 ansættes med et helt tal til 74 Rd. Enkepensionen vil således udgøre: 14 td. rug, 39 1/2 td. byg, 13 td. havre, og 74 Rd., der af eftermanden bliver at udrede fra 18 juni 1871 årligt i 4 qvartaler med 1/4 hver 18 juni, 18 sept., 18 decbr. og 18. marts. Kornet betales på den på forfaldsdagen gjældende kapitelstakst for Fyens stift og bringes enken på hendes bopæl sålænge hun sig her i landet opholder. Således sluttedes denne forretning, hvormed hr. provst Møller og hr. pastor Sommer erklærede sig tilfreds. Vissenbjerg præstegård, d. 27. januar 1871. Struer, F.C. Fritz, Meier, C.F. Møller, J. Sommer Biskoppens approbation af 31. jan 1871. | |
| 1106 | Expenser | Expencer af sognekaldet til landemodet 1886. Gl. embedsbog 358: udgøre, inklusive de s. 356 anmeldte bidrag. Helsingør Hospital 6 kr. Cathedraticum 4 " Studieskat 4 " 4 øre Dobbelte enker 26 " 10 " Præstedøtre 14 " Landemodes akter 1 " 37 " Synsmænd 3 " Stiftelsesbibliotek 2 " Magdalenestiftelsen 2 " Diakonissestiftelsen 2 " Pastor Jørgensen 2 " Amanuensis 2 " Ialt 68 kr. 51 øre. Expencer af sognekaldet 1890 Gl. embedsbog 377: Helsingør Hospital 6 kr. Cathedraticum 4 " Studieskat 4 " 4 øre Dobbelte enker 42 " 37 " Præstedøtre 14 " Landemodes akter 1 " 26 " Synsmænd 3 " Dansk Bibelselskab Stiftsbibliotek Magdalenestiftelsen Diakonissestiftelsen Amanuensis | |
| 1107 | Fane i Fangel | Se ogsaa Medailleforening Viggo Gaarde, Fangel, fortæller 28/1 1972, at der før var en fane i Fangel, som hans far kaldte Veteranfanen, andre kaldte den Propfanen. Efter hans mening er det denne fanes stang, der ligger paa vaabenhusloftet. Han mener at kunne huske fanen i brug en enkelt gang. -:- | |
| 1108 | Fangel by | Forsk. betegnelser for byens dele Mary Jørgensen, f. Hansen (f. i Fangel 24/3 1895), Kirkevej i Vejle. (Da hun blev født, havde hendes forældre den lille ejendom i V. Torp, som ligger i skovbrynet, nærmest Laurits Andersens gaard. Efter faderens død blev moderen nødt til at sælge, og hun købte hus i Fangel By, paa hjørnet af Allestedvej og Lovbjergvej) Hun fortalte 24/3 1977, at hun som ung kom "ud til skrædder Christensen at sy". Skrædder Christensen boede paa nuværende Kirkevej 7 i Fangel. "Ja, vi sagde "ud til skrædderen"", bekræftede hun, "Og vi sagde "nede ved Steensgaard"". Det sidste er jo knap saa paafaldende, da Stensgaard ligger nede ved aaen. Men ejendommeligt var det at høre Rebekka Stensgaard (f. i Fangel 23/7 1901 og opvokset nede paa Stensgaard) bruge udtrykket "ude ved kroen" (medio marts 1977); det var næsten som en efterklang af de ældgamle Stensgaardsfolks tale, da gaarden laa midt i Fangel By paa bakken sydvest for kirken. Men saa mangen gang har jeg af andre hørt udtrykket "u'e ve' Kroi". Naar baade kroen og skrædder Christensens hus betegnes som "ude", er det vel en mindelse om de dage, da vejen fra kirken og Anneksgaarden ud til landevejen ikke var alfarvej, hvis der overhovedet var vej. Den gamle og rigtige vej fra landevejen in i byen var "Ballen" (ved Ballegaard). Jeg husker ogsaa et enkelt tilfælde, hvor et ligtog, som kom fra sygehuset i Odense, benyttede denne meget længere rute fremfor at dreje ved kroen; man vilde gøre, som de gamle altid havde gjort. Fangel, 1503 Sognegrænse mod Vejle. Repertor. Dipl. 2 R. V nr. 9974-75. Ettbreff aff Fynbo Landzting under datum MDIII , lydende at Lodwig Frille hagde logligenn tilbødet sin logh på lagheffdtt, ock hans sagh vor opsatt uti ni uger, hans rett aldieles ufforkrengckit. Thernæst en lagheffdtt under datum MDIII, lydende at Lodwig Frille th(e)n same siette uge dagh effther, som hanss sagde wor opsatt, havde induord met sit sin lagheffdt effther logenn fyrst -veyluff, gårdtt met thisse effther(ne) åsteder mellem Fangell grundt ock Veyløff grundt, fyrsth Grofftholm, Veluff liungh, Kierckemosse, Klefferbiere, Faueroltt, Lille dam, Store hedam met dam ock damsbund fore Veyluffgårdz rette tllliggende etc. Origg Ludvig Trilles arkiv: Udtogsanførte i retterrigsdom 1553 juli 20. el 27. (torsd. ell Margrethe dag) mellem fru Karinne, Marquor Timandz efterlevende til Hellerup), på den ene side og Egert Hendrickss til Vestergårdt og fru Sophie, Hans Oldelandz efterleverske, på den anden, Brevene fremlægges af desidsk. R.A. Herredsdombog 1549-57, bl. 238b, 239a. Fangel, 1501 29/6, Sognegrænse mod Vejle. Repertor. Dipl. 2 R V, nr. 9388:...Lodwig Trille udfor Weyloffgårdt og gjorde en lov på lovhævd imellem Fangell grund og Weileff grunde på Grøffteholen, Weilouffing, Kierckemoesse, Kleurbierrig, Faueroltt, Lilledamb, Store Hededamb nær Dan og Damsbånd, så at de er Weilouffgårdz rette tilliggende. | |
| 1110 | Fangel Kirke (Altersølv, ligsten, tumbelton) | Altersølvet Alterkalken bærer Mesterstemplet NCC = Niels Christopher Clausen, Odense, (f. 1812, faar Borgerskab i Odense 4/10 1843, optages i Guldsmedelavet 27/9 1843, omtales 1870) Lødighedsstempel: 13 L 4 G Bymærke Patenen bærer samme Mærker Hulskeen bærer alene Mestermærke: WO = Frederik Wilhelm Olsen, født i Middelfart 1833, faar Borgerskab 14/10 1863. Var 1866-70 Guldsmed i Odense. Nævnes i Odense Vejviser som Mester 1866-70 Tumbelton Jan. 1970 fortalte fru Rosa Hansen, Fangel Møllegaard, at Signe Madsen altid kaldte pulpituret i Fangel kirke Tumbelton Ligsten I Vaabenhusets Nordvæg er indmuret en Ligsten, der tidligere havde sin Plads foran Alteret; den bærer Navnet paa den sidste Præst, Fangel havde som selvstændigt Pastorat. Indskriften lyder: "Her vnder hviler hæderlig oc vellærd Mand H. Oluf Hanssøn fordum Sognepræst i Fangel som døde Aar 1631 oc erlig oc velact Mand Knvd Iacobsøn som døde Aar 1658 med dir(es) kiere Hvstrv erlig og gvdfryctig Qvinde Maren Matsdatter som døde Aar 16.. Gvd gifve dennem en glædelig Opstandelse" Langs Stenens Yderkanter staar: "De døde som her hvile sig de sof i Troen hen for dig min Ven, som her mon ofven staa se til dv kand det samme naa". I de fire Hjørner ses Evangelistsymbolerne og under selve Indskriften et Dødningehoved. -:- | |
| 1111 | Fangel kirke, døbefont | Mackeprang: Danmarks middelalderlige Døbefonte (Under hovedgruppen "Storebæltstypen" henfører Mackeprang fonten i Fangel til "Nyborgtypen") S. 111: "Paa en tidligere i Nyborg Præstegaardshave staaende Font, der nu er opstillet i Kirken, samt Fontene i Refsvindinge, Heden og Vester Hæsinge samt Fangel er Mundingsprofilet erstattet med et bredt, svagt fremspringende Bælte. Denne tilsyneladende ubetydelige Forskel (fra Vindingtypen, der næsten altid ogsaa har terningkapitæl, men i modsætning til Højbytypen mundingsprofil paa kummen - repræsenteret i Bederslev, Flødstrup, Diernisse, Rynkeby, Munkebo, Allerup, Sdr. Næraa, Sdr. Højrup, Søllinge , Herrested, Ullerslev, Aunslev, Ringe, Øksendrup, Espe, (Horne), - (Højbytypen kan kaldes den fynske urtype, da den baade er den mest enkle, og en række af de andre mere særprægede typer har den samme opbygning og grundform, kummen er glat uden nogensohelst profilering eller prydelse, dens sider kan være rette eller afrundede, men har aldrig skarp afsætning nedadtil; skaft forekommer jævnlig, foden er et terningkapitæl med som oftest helt glatte sider; repræsenteret i højby, Dalum, Tommerup, Krogsbølle o. fl. steder) - rummer imidlertid Udviklingsmuligheder, da det laa nær at give Bæltet ornamental Uudsmykning (Hellerup, Vantinge, Ellested, Gislev, Gudbjerg, Stenstrup, Faaborg) Døbefonten flyttes til korbuen iflg. synsudrettelse 16/6 1919. | |
| 1112 | Fangel kirke, klokken | Vedel Simonsen, Haandb. 1832 s. 34: 1770 er Klokken i Kirketaarnet støbt Iflg. Pontoppidan Da. Atlas bd. VI s. 541 (1774) har Kirken en Klokke fra 1770 (overført fra Notat i 1943) -:- Klokkens Historie i Fangel er ikke nør saa klar som i Stenløse. Den nuværende er kun godt 100 Aar; den bærer flg. Indskrift: "Støbt af J.C. og H: Gamst, Kjøbenhavn Anno 1840". Den har muligvis afløst en tidligere, eller den er blevet anskaffet som 2. Klokke. Pontoppidan Da. Atlas nævner at Kk. har en Klokke fra 1770. Men allerede Jacob Madsen omtaler i 1589 2 Klokker, hvor man dog maa erindre, at den ene kan være den i Messeklokkespiret v. Østgavlen. Hertil kommer at den mundtlige Overleveringfortæller dels at Fangel Kkkl. blev taget ned i 1864 og omstøbt til Kanoner, dels at den blev fjernet fra Kk og ophngt i Vejle Kk. Pontoppidan Da. Atlas bd. VI s. 541 (1774) -:- Meddelelsen om, at Fangel Kirkeklokke var havnet i Vejle, modsiges af indskriften paa Vejle-klokken: "M.Fabritius von Tengnagel støbt af H.C.Gamst Kiøbenhavn den 19 Juni Anno 1792". idet den gamle Klokke i Fangel var fra 1770 Trap Danmark 5. Udg. V, 2, s. 769 (vedr. Vejlegaard) ...Adolphine Leth ... ægtede 1764 kammerherre generalkrigskommissionær Michael Fabritius Tengnagel (død 1815), der solgte bøndergodset til Fæsterne og 1808 Herregaarden til Proprietær Niels Rasmussen, Egeløkke. -:- Vedr. alm. oplysniger om klokken, se under Stenløse kirke. Kirkkeleksikon for Norden. Foruden Klokker i Kirkens taarn eller anbragte i et klokkehus ved kirken vandtes fra gammel tid af ogsaa smaa klokker anbragte i kirkens kor. Deres oprindelige bestemmelse var at bruges ved forvandlingen i den katolske messe (derfor paa tysk: "Wandelglocke"). Deres brug ved nadveren bibeholdtes tildels eftr reformationen, i det mindste i 16.aarh. I kirkeritualet af 1685 forekommer de som signal til præsten at bestige prædikestolen (Danmark og Norges Kirkeritual). Ved Andreas Krogh, Kbh. 1855 s. 10: Efter Evangelium er udsiunget for Alteret, ringisudi Prædike=stolen med de smaa Klokker, ligesom sædvanligt er). Slutningen af 19. aarh. - i det mindste nogle steder i Ribeegnen - benyttede til at ringe de paa kirkegaarden tøvende kirkegængere, ind, umiddelbart førend gudstjenesten skulde begynde. -:- Da klokken blev anskaffet, bar Møller , Søbysøgaard, og Peder Pedersens bedstefar den ene to op til kirken. ("Per v. Landevejen"), meddelt af P.P 13/12 1976. Hans Larsen, Dømmestrup, fortæller 17/3 1976 Møller hed V.Møller og var godsforvalter pa Søbysøgaard under den sidste de Falsen (kaptajn de Falsen). Han(s) var meget vilanskreven (O.B. Følgende maa nu nok henlægges til kaptajnens fars tid (død 1849) idet det var ham, der iflg. Trap solgte det resterende bøndergods til bønderne paa gunstige vilkaar.).- de Falsen sagde til Møller: "Kan du sætte det igennem, salget af Allestedgaardene, maa du tage en gaard i Dømmestrup. Møller fik ordnet afviklingen og ønsekde derefter gaarden Sophiesminde (Ejner Pedersens gaard), som ligger op til skoven, hvorved han vilde faa kort vej til Søbysøgaard.. Den kunde han dog ikke faa, der hvilede vist arvefæstebestemmelse paa den, og han fik saa i stedet for en gaard paa den anden side af Dømmestrup, hvor der boede en enke, Peder Nielsen enke, med tre børn. Den ene af de tre, Niels Pedersen, sagde mange aar efter til Hans Larsen, med oprigtig sorg i stemmen: "Ja, var det ikke sket, kunde vi endnu have siddet i den gaard". - Gaarden fik navn efter Søbysøgaards ejer og blev kaldt Falsensgave, hvad den jo hedder stadigvæk. - Møller stammede fra Nr. Broby. ----- Hans Larsen fortalte ogsaa, at Peder Pedersen, som i sin tid kun hed "Per ved Landevejen" forhen blev kaldt "Per Hvidkjær" efter slægtsgaarden Hvidkjærsgaarden, der laa i Fangel by, hvor nu den lavere del af Byfolden er, matr. Nr., 42. -:- Klokken i dette spir har nok ikke været stor, men den har tjent til at melde ud over Fangel by, naar højdepunktet i messen naaedes, og brødet paa alteret forvandledes til Jesu legeme under præstens ord: "hoc est corpus meum", (dette er mit legeme). Ikke bare de som var inde i kirken, skulde faa del i velsignelsen ved, at Ordet blev kød, men ogssa de, som af en eller anden grund var udenfor, saa ogsaa de kunde knæle og tilbede, hvor de stod og gik. -:- ... nok paa en eller ande maade har sammenhæng med rigningen af klokken i messespiret ovenfor; slidspor af klokkereb ses dog ikke. Mon ikke de ganske ligetil er et kighul, saa den, der skulde ringe, kunde følge med i massen! - Ventilationhul er det ikke; den slags ses derimod rundt om i hvælvningerne som smaa firkanted huller. -:- Menighedsbladet Juli 1947 Klokken kunde ikke staa for den haarde Belastning, som Ringningen for Kong Christian var. Den Skævhed, der var i forvejen, er blevet uddybet, saa nu vil den blive omhængt i Kuglelejer. -:- Udklip fra Fyens Stiftstidende 4/10 1964 (se links og adresser) Fin Fangel Kirke Naar Kirkeklokken i Fangel Kirke ringer til gudstjeneste i dag, kan den, hvis ellers den har følelse og tanke, gøre det med særlig glæde. Det er en fin Kirke, den indbyder menigheden til at besøge, en særlig fin kirke, fordi den har faaet nyt tøj i form af et lag skinnnde hvidt kalk. En ansigtsløftning fulgte med tøjet; et par taarntakker er blevet muret om, andre er blevet forsynet med nye tagplader i stedet for dem, blæsten tog, og hvor ligeledes storm havde huseret paa skibets tag er der blevet repareret. I for lægfolk at se faretruende situationer har murerne Jørgen Nielsen og Viggo Holm, som paa billedet ses i en af dem, gjort kirken pæn til dagen. -:- Klokkelsag under Elevationen Et skrift paa tysk Peter Browe: Die Verehrung der Eucharistie im Mittelalter. Di Elevation in der Messe. ... 3 side med håndskrven noter | |
| 1113 | Fangel Kirke krucifikset , ligbåre, lyseslukker) | 16/4 1969 meddelt af Julie Jensen (f. i Fangel 16/4 1888). Hun mener, at saaret i Kristi side paa krucifikset i Fangel kirke oprindelig var i venstre side. Ligbaare (ang. sidste anvendelse) Se ogsaa eget Kort, Ligbaare. Rasmus Tømrer, født 1891, fortæller 20/3 1972 - paa spørgsmaalet om, hvem der sidst blev baaret paa den gamle ligbaare i Fangel kirke, - at der blev sagt, at det var en fra Østermarken; men hvem kunde han ikke sige; han kunde selv huske navne og begivenheder tilbage til sit 6. aar og lægger altsaa den sidste anvendelse af ligbaaren tilbage før 1897, hvad jo er troligt nok. Han havde sit barndomshjem paa Østermarken. "Per ved Landevejen" (Gdr. Peder Pedersen) fortalte 13/12 1952, at hans Far mente at have været med til at bære Ligbaaren for sidste gang. Lyseslukker af Træ, se under Tømrer, Lars Christian Hansen. Er ikke en Lyseslukker, men en Indsamlings-"bøsse"!! -:- | |
| 1114 | Fangel Kirke Istedslaget mindetavle | Fangel Kirke Mindetavle over faldne ved Istedslaget Knud Morten Knudsen, Fangel Torp (f. 4/2 1893) fortæller vinteren 1973, at: Christen Hansen, som faldt ved Isted, var bror til Karen Kirstine Hansdatter, der var Knud Mortens mormor. Han er sandsynligvis født i det samme gamle hus (over for gaarden i Tor'p) Torpvej 64 (matr. nr. 54). Se: Husmand, Fangel Torp, Hans Pedersen. Kirkebogen Niels Pedersen, f. i Fangel 1786 den 29. "om Aftenen Kl. 11" (Maaneden ikke anført), døbt 1786 den 30. Oktober. - Søn af Peder Nielsen og Maren Pedersdatter. 1 gift 21/11 1817 i Søbye Kirke m. Kirsten Hansdatter, f. i Søbye 1790 den død i Fangel 1830 den 4. Februar Børn: 1. Hans Nielsen, f. i Fagel 1817 d. 1. Juni (før Ægteskabet) konfirm. 1832. - Nov. 1832 til Borreby Mølle. Gift m. Karen Hansen (f. 1834, død 12/4 1891 i Fangel, 57 Aar. Død 21/1 1887 som Gaardejer i Fangel Vestertorp (Nyrebetændelse). Tilsyneladende ingen børn født i Fangel. 2. Peder Nielsen f. i Fangel 1819 den 15. November, konfirm. 1834. blev saaret i slaget ved Isted og døde som Følge af sine Saar 23/12 1850, begravet i Fangel 30/12 1850 under stor Æresbevisning, omtalt i Fyens Stiftstidende 7/1 1851 og i 1951. 3. Niels Nielsen, f. i Fangel 1821 d. 15. November, død i Fangel 1826 d. 21. Marts. 4. Axel Nielsen, f. i Fangel 1824 d. 15. Januar, konfirm. 1839, faldt i slaget ved Isted 5. Niels Nielsen, f. i Fangel 1826 d. 23. August, konfirm. 1841, gift i Espe den 1867 m. Maren Larsdatter (der ankom til F. 3/11 1867 som N.N's Hustru, 32 Aar gl.) f. i Espe 1836 d. Dtr. Af Gmd. Lars Henriksen og Hstr. Karen Hansdatter. Død 1917 d. 6. Juni i Mensalgaarden i Fangel. Død 1897 d. 27. September i Mensalgaarden i Fangel. 2. Niels Pedersen gift. (se foregaaende Kort, ang. 1. Gang. Ane Marie Rasmusdatter f. død 17/4 1885 (90 Aar gl.), paa Aftægt hos Gud. Niels Nielsen, Fangel Mensalgaard. (Hun køber Gaarden fri til Selvejendom 1857. Se Embedsbogen pag. 298 og 300) Barn af Niels Nielsen og Maren Larsdtr. Petrine Caroline Nielsen, f. i Fangel 1875 d. 11. September, 1. gang gift i Fangel 1900 d. 15. maj m. Johan Jeppe Hansen f. i Davinde 1863 d. 4. September. Søn af Gmd. Hans Clausen og Hustru Johanne Dorthea Jespersen. Død i Fangel d. 18. Oktb. 2.g. gift i Stenløse 1932 d. 26. januar m Tømrerm. Niels Nielsen, død i Odense (Ansgars Sogn) 1950 d. 12. April. Boede da: Sadolinsgade 40, Od. Børn i 1. Ægteskab: Niels Christian Loubjerg Hansen f. i Fangel 1900 d. 7. November (Denne "Niels Loubjerg" har 7/4 1954 oplyst, at Slægtsgaarden, "Mensalgaarden", laa i Fangel Torp over for Planteskolen, og er den nuværende Loubjerggaard (Matr. Nr. 4a) Han boede da i Staurby, Vejlby Sogn. | |
| 1115 | Fangel Kirke Prædikestol og Bibel | 1115 Kirke Fangel Bibel I Bibelen pa Alteret staar: "Nærværende Bibel, som efter Sal. Lauritz Stistrups og Hustrues Christine Marie Sønderborgs Testamente, oprettet den 2. Dec. 1748, og allernaadigst confirmered d. 17. Januarii er mig af Stifts-Provsten: Hr. Professor Pingel levered til Uddeling i Fangel Sogn, bliver herved i Degnens Mons. Reineches og Medhjælpernes Peder Jensens og Niels Hansens Overværelse given til Jens Nielsen i Ballen her i Fangel med den Formaning og ønske, at han og hans Huus maa skienkes af Gud Naade til at bruge den flittig og rettelig til Guds Ære og deres egen Opbyggelse og Saliggørelse. Fangel d. 3. Decembris 1771 Japhet Kehlet Denne Bibel maa af Annammeren i Følge det allernaadigst confirmerede Testamente ej sælges, men skal saa ofte Visitatio af Biskoppen eller Provsten sker forevises disse, ligesom og Bogen er fri for al Udlæg og Pantning for Gæld, hvilket tjener vedkommende til Efterretning." Prædikestol Fynske Aarbøger 1944 (Svend Arnvig: Billedskæreren Anders Mortensen fra Odense og hans Arbejder i fynske Kirker) S. 212 nævnes Prædikestolen i Fangel, og det hævdes, at den - skønt hørende til samme Periode - ikke kan være af Anders Mortensen. Se Bruskbarok Kirkehistorikeren Sokrates fortæller saaledes, at Krysostomos, i Steden for som Biskopperne plejede, at tale fra sin biskoppelige Trone bag Alteret, prædikede fra Ambonen "for at kunne høres bedre". Ambonen stod oprindelig ved Korskranken (cancelli, deraf det tyske Kanzel), men i Middelalderen blev den ofte, af akustiske Hensyn, flyttet ned i Skibet. I Østen blev der tidlig af og til, maaske ogsaa af Hensyn til Akustiken, over Ambonen anbragt en Lydhimmel . Udtog af Mackeprangs Indberetn. Til Nationalmuseet. " et godt Egetræsbarokarbejde. 4 Fag, men synes efter sit Udstyr at have maattet have haft 5. Fagene adskilles af Hermer, Smaakeruber hvis barnlige Ansigter ikke ganske harmonerer med deres stærkt udviklede Bryster; paa Fodstykket to godt-skaarne Brølemasker med Øreflipslyng. De enkelte Fag er tredelte med øvre og nedre Smalfyldninger, der skilles ved Kerubhoveder, som bærer den glatte Gesimsflade, og Knægte med Kerubhoveder, paa hvilke Hermerne hviler. Samtidig 5-sidet Himmel, hvis Gesims bæres af 4 barokke Brølemaskeknægte, og under hvilken hænger en Due. P. Severinsen i Kirke-Tidende 1/1916 Vore paa Skibets Sidevæg anbragte Prædikestole er opfundet til det, der svarer til Lægmandsforkyndelse i vore Dage. De er opfundet af Tiggermunkene. Til Dels havde man dem transportable, saa de kunde anbringes paa praktiske Steder i de store Kirkerum. At tale fra Kordøren er den gamle gejstlige Forret. Der taler Biskoppen, og der maa de ikke beskikkede ikke stille sig. Men efterhaanden nedværdigede selv Bisper sig til at komme fra Kordøren ned i Lægmandskirken paa disse nyopfundne praktiske Indretninger. Det har sikkert oprindeligt været følt som et meget "folkeligt" Brud paa den høje gejstlige Værdighed. Endnu i den første Tid efter Ref. var Præstens Prædikestol ofte anbragt i Kordøren (se Jakob Madsens Visitatsbog). Mange af disse Prædikestole er til endnu, men de er flyttet ned i Skibet ved Sidevæggen. Et opmærksomt Øje vil ofte kunde opdage paa Prædikestolens Form, at den har været lavet til at staa i eller over Kordøren. J. Paulli i Kirkeleksikon for Norden III. 622 Albigensernes og Valdesernes Bevægelse nødsagede Kirken til at stifte Prædike-munkenes Ordener, Franciskanerne og Dominikanernes. I Modsætning til de stive Skoleformer skulde der nu tales til Folket paa Folkets eget Maal; Munkene var jo for en stor Del udgaaede fra Folkets lavere Lag. Saa prædikede de tit under aaben Himmel for uhyre Forsamlinger; de talte livfuldt, dramatisk, konkret anskueligt, men kom til sidst ind paa at gøre Løjer og sige Vittigheder for at fængsle Hoben. Paa en lignende drastisk Maade talte Afladsprædikanterne. Frederik Nielsen i Kirkeleksikon for Norden I, 66 (Ambon) Ambon (af græsk: anabaino) var navnet paa den Læsepult, fra hvilken Forelæserne i den gl. Kirke oplæste Læsestykkerne af den Hl. Skrift. Stundom var der i en Kirke 2 Amboner, af hvilke den ene, den højeste, var forbeholdt Evangeliets, den anden, lavere, Epistlens Oplæsning. (saaledes t. eks. i Kirkerne San Clemente og San Lorenzo i Rom) fra 5. Aarh. Blev Læsepulten mere og mere tillige Prædikestol. Prædikestolen (og rammen om altertavlen) renses og males og gives samme farve (synsudsættelsen 16/6 1970) | |
| 1116 | Fangel, som slægtsnavn | 1116 Fangel, som slægtsnavn 29/11 1484 Repertor. Diplomaticum 2. R. III nr. 5567: Som tingvidner i en sag om, hvorvidt Høgsholt ved Tommerup har været frit enemærke i 40 år og mere så vel - nævnes bl.a. Jes Anders i Fangel og Michel Trane i Stenløse. Repertor. Dipl. 2. R. V. nr. 8740: Som landstingsvidne i en sag mod Knud Bryske nævnes selvottende Per Nielssen i Fangel. Mads Olsen Hans Mikkelsens Dagbog 1634, 23. november Petrus Bille commend. Mihi Matth. Olai Fangel pro adispiscendo diacon. In Tommerup. Eum examinavi in præsentia Pauli Skinkelii, sed male stetit, ideqve eum approbare non potui. Johannes Olsen Fangel Kbhvn. Universitets Matrikel (v. S. Birket Smith) 1647: Johannes Olai Fangel - e Otthon - Mag. Ioh. Christoph. (Præeptor) Peter Fyens Bispearkiv. Edsbogen 1718 - 1768. 1740 den 20.december aflægger Peter Fangel ed som kaldet til at være degn i Langaa og Øksendrup. Er født i Fangel 1713, døbt 15. maj. Død i Langaa-Ø (?) i en alder af Søn af Rasmus Nielsen i Fangel Holger Wibergs Præstehistorie: f. 10/6 1742 Student Odense 1759 - Candidat 3/8 1761 laud Personel Kapelan Hagenberg 7/11 1766 - ordineret 19/6 1767 Sognepræst Nordborg 22/6 1769 Provst 21/4 1784 - 1808. Rangen Amtsprovst 19/6 1813 R. af dbg. 14/11 1819. 1. g. m. Else Cathrine Nielsdatter Tingberg af Flødstrup-U, f. Næraa 14/6 1752, død 7/4 1790, mindst en søn. 2. g. m. Mette Marie Vogelsang, f. på Hartspring på Als 11/2 1767, død 1813. Datter af parcelist Math. Johansen Vogelsang og hustru Marg. With af Kettinge. 1 søn og 1 datter, se Niels T. F. i Gudum-V-S, J. Knudsen og Holger Fangel i Hagenbjerg. Død 23/12 1820. Søn af Jens Rasmussen Fangel, der døde som sognepræst i Nordborg 1769, og hst. Sophie Elisabeth Gommesdatter. Gomme Wibergs præstehistorie: f. 27/10 1757 x) Student Odense - Candidat 3/9 1777, haud Luthersk præst i Dublin, ordineret Odense 19/4 1782. Sp. Tranderup (Ærø) 5/11 1784 Sp. Rise (Ærø) 1/10 1802 g. m. Elisabeth Cathrine Jensen af Asminderød-G-F. død 20/7 1819. ------- Søn af Holger Fangel, der døde som sognepræst i Nordborg 1820, og hst. Else Cathrine Nielsdatter Tingberg af Flødstrup død 1810 x) Stemmer ikke med "søn af Holger Fangel" som var født 1742 Jens Christian Wibergs præstehistorie: f. 29/7 1789 Student Frederiksberg 1806 - Candidat 14/1 1813 laud Rigsarkivet: Direktionen for Universitetet og de lærde skoler. 5. kopibog 1813 Direktionens udgående skrivelser) Nr. 922: I henhold til den af DHr. R og P meddelte betænkning i behagelig skrivelse af 10. d. m. Tilståes Candidat Theol I.C. Fangel, lærer i det Schouboeske Institut, tilladelse til at dimittere de af institutets elever, som agte at underkaste sig den nu forestående eksamen artium. Wibergs præstehistorie: Søn af Gomme Fangel, der døde som præst i Rise (Ærø) 1810, og hst. Elisabeth Cathrine Jensen af Asminderød-G-F. Res.kap. Tikøb-Hornbæk-Hellebæk 23/8 - 1815. Ordineret 1/9 - 1815. G.m. 10/9 1815 Inger Birgitte Platou af Øster Egesborg, f. 12/5 1791, død 5/7 1856. 4 sønner, 5 døtre. Sp. Lyø 7/5 1817. Sp. Svanninge 29/12 1820. Død 20/11 1834. Fangel, Peter Dagbladet (d.v.s. Middelfart Social-Demokrat) 24/12 1962 (Programchef Aage Petersen: Peter Fangel, en særpræget fynbo) Ekstrakt: Peter Fangel født 17/6 1837 i huset Knevelsholm paa Harndrup Mark, død i Nygade i Middelfart 6/12 1922. Søn af en snedker fra Fangel, deraf navnet; denne drev forretning i Graderup. Som ung snedkersvend drog P. F. paa valsen i Tyskland, Østrig, Schweiz, Checoslovakiet. - Kommer undervejs i forbindelse med den socialistiske bevægelse og er medvirkende ved stiftelse af forskellige foreninger. - I Frankfurt am Main træffer han sin senere hstr. Elisabeth Tharn. - 1867 vender han hjem, og i febr. 1868 bliver han gift med E. T. I 1872 begynder han at lave stereoskoper, hvortil han havde faaet idéen i Paris. Han faar kunder i København, Hamburg og Berlin. Da han efterhaanden mangler billeder til brug ved sine talrige forevisningsrejser rundt i landet, køber han i Hamburg 250 fotografier, der bruges til en serie, som kaldes "Jorden rundt i 80 billeder". Senere bygger han sig selv et fotografiapparat, og der findes nu paa Middelfart Museum 7000 plader efter ham. Ogsaa herhjemme er han med til at stifte forsk. foreninger med oplysende formaal. Da hans kone døde, og børnene bliver voksne, bliver han ensom. Hans sidste ønske var at faa nogle pebermynter, som kunde lette ham vejrtrækningen; men inden budet naaede frem med bolcherne, var den gamle eventyrer død. ------- Forannævnte artikel er forsynet med billede af P. F. i kunstnerisk opstilling. Fangel (som Personnavn, Slægtsnavn) Jens Rasmussen F., Præst i Nordborg Johannes Olsen F., 1647 immatrikuleret v. Kbh. Univ. Peter F., 1740 Degn i Langaa og Øksendrup Nicol Singberg F. Mads Olsen F. afvist v. Degneprøven Jens Christian F. cand theol. Lærer I Kbh. Gomme F. Præst i Rise (Ærø) Fangel som slægtsnavn. Wiberg: Alm. Dansk Præstehistorie Nordborg, Als Nørre Herred Fra træskomand i Fangel R. Jensen og hstr. Anna Jensdatter nedstammer en præsteslægt, den bærer bynavnet Fangel som familienavn. 17/2 1769 ansattes træskomandens søn Jens Rasmussen Fangel, f. i Fangel 7/3 1704 (06) som sognepræst i Nordborg. Han var blevet student i Odense 1731, cand. 14/5 1735, haud; hører i Svendborg ..; gift m. Sophie Elisabeth Gommesdatter, f. i Ærøskøbing 12/1 1712, død 2/3 1797, dtr. af købmand G. Gommesen og hstr. Ingeborg Dominicusdtr. Brandt, dtr. af sognepræst i Rise og Marstal Dominicus Andersen Brandt, som var præstesøn fra Nordborg. Mindst 4 sønner, se nedenfor. - J.R.s. Fangel var res. kpl. I Nordborg fra 14/10 1740 (ordineret 28/10) og var kun nogle maaneder sognepræst, idet han døde 22/8 1769. Sønner: Holger Fangel, f. i Nordborg 10/6 1742. blev 1769 faderens eftermand. Død 23/12 1820. 1. g. m. Else Cathrine Nielsdtr. Tingberg (af Flødstrup-Ullerslev). 2.g. m. Mette Marie Vogelsang. Sønner: Nicolai Tingberg Fangel, f. i Nordborg 12/4 1781. Sognepræst i Gudum-Vorde-Seglflod 19/1 18/10. Død 4/3 1845. Dtr. Sophie Elisabeth Fangel, f. 1814. Gift i Veggerby 4/3 1847 m. Christian Ehrenfred Steenstrup, sognepræst I Gjerding-Blenstrup. Christian Fangel, f. i Nordborg 13/1 1744. Sognepræst i Tikjøb-Hornbæk-Hellebæk 1784. Afsked 1815, død 23/1 1817. G. m. Christiane Jensen (af Asminderød-G-F-) Søn: Jens Christian Fangel, f. i Tibirke 15/1 1781. G. m. Anna Marie Platou (af Ø. Egesborg. 0 børn. Rasmus Fangel, f. i Nordborg 1750. Sognepræst i Keitum paa Sild. - Ego: Paa præstetavlen i Keitum kirke staar som nr. 11 efter reformationen anført: Erasmus Fangel gebürtig aus Norburg. Seit 1775 Prediger auf Dagebüll. Seit 1785 Pastor zu Keitum. Starb 1834 Alt 84 Jahre. (Se hoslagte Fotos fra Keitum Kk. Gomme Fangel, f. i Nordborg 27/10 1757. Sognepræst i Rise 1802. G. m. Elisabeth Cathrine Jensen (af Asminderød-G-F). Død 1810. Søn: Jens Christian Fangel, f. i Tranderup 29/7 1789. Sognepræst i Svanninge 1820. Død 20/11 1834. G. m. Inger Birgitte Platou (af Ø. Egesborg). (Linjen kan formentlig fortsættes til Domprovst Richard Fangel, Ribe) Lektor i Aarhus, cand. Theol. & mag. Peder Gomme Fangel, f. 25/6 1879, død 22/7 1959. Fangel, Jens Rasmussen. Født i Fangel, præst i Nordborg Fyens Bispearkiv. Oplysninger om theologiske kandidater, der opholder sig i Fyens stift 1736-1742: Jens Rasmussen Fangel, født i en Bonde Bye i Fyen, ved navn Fangel. Søn af ærlige ægte bønder. 32 år (ego: Fortegnelsen er affattet 1736 eller 1738. 1705 findes døbt i Fangel 3. søndag i fasten Rasmus Jensen barn Jens) - Dimitteret fra Odense Gymnasium til Københavns Universitet. Af mangel på nødtørftig ophold er straks efter eksamen Philosophicum til Fyen, og forhvervede brødet ved at informere skikkelige folks børn i 2 år, og derefter ved Universitet indfunden sig, og derpå andet lagt vind på Theologien, og så Cocamen Theologicum under professoribus Theologiæ Wöldike og Reus. For attestats har han erholdt Karakteren haud illaudabilem og for Demis ligeledes haud illaudabilem. Han har lært sin Theologi blot alene af egen flid og arbejde, men konsulteret andre gode mænd. | |
| 1117 | Fangel skole | Embedsbog pag. 34 Af amtsprovst Lütkens cirkulære af 18/11 1814 om lections tabeller: "..... ingen almindelig tabel kan foreskrives, den må modificeres efter hver skoles fremgang i hver enkelt deel. - Hvor 2. klasse nyder 15 timer undervisning vil det for en stor deel skoler passe sig at anvende der til: 1. Religion udenad 1 time Religionsbegreber 2 timer 2. Ortographie 1 time 3. Læsning mekanisk 1 time Kundskab derom 1 time Begreb udvikling 1 time | |
| 1118 | Fasting, Carl Ludvig | Fasting, Carl Ludvig Kirkebog. Døde mdk. Stenløse 1918 (16/12 på OABS, begr. Stenløse 20/12 1918). Fhv. forpagter af Bøgebjerg, Viby sogn, Bjerge Herred. Født på Christianshavn 1833, søn af etatsråd, herredsfoged Laurits Gerhard Fasting og hustru Henriette Abelone Brasch. Havde været gift med Charlotte Rasmine Fabritius. Sidste fælles bopæl: Lindved. Trykt stamtavle | |
| 1120 | Fattighuset i Fangel | Brandprotokol Register Forsikr. nr. 103 Matr. nr. 88. 1834 (forsikret for 235 Rdl. Sogneforst. Forhdl.prot. 2/4 1857 (I Anledn. af Grundforbedring af forsk. Biveje i Kommunen nævnes:) "Fra Fangel Fattighuus gjennem Byen til Fangel Torp" Forst.sk. Forhdl.prot. 15/8 1863 Da der skal opføres et nyt Locum ved Fattighuset i Fangel Sogn, overdrages det Forstanderne fra Fangel at foranstalte dette opført i Løbet af Sommeren. Assurante-Fortegnelse for Fangel Sogn Forsikr. Nr. 103 Matr. Nr. 3b Den Forsikrede: Sognet Anvendelse: Hus Tagbedækning: Straa Forsikr. Sum: 800 (Kr) Kristian Madsen Lund a) Stuehus (Skiffer. 8 Fag) 2808 Kr. b) Værksted Bryggers (Pap. 6 Fag) 780 Kr. Niels K. Pedersen Forsikr. Sum: 3588 (iflg. Sognevurdering 1/10 95) | |
| 1121 | Fattighus, Stenløse | 1121 a Copibog 1844 fol. 2 De store vanskeligheder ved at 1121 b Folketællingen 1/2 1860 1. Hans Mortensen, 60 aar, Enkemand, f. i Vejle, Daglejer Morten Hansen, 22 aar, hans søn, f. i Stenløse, Træskomand Niels Hansen, 11 aar, hans søn, f. i Stenløse 1. Ane C. Nielsdtr, 50 aar, gift, f. i Vissenbjerg, Daglejerske. Nyder fattigunderstøttelse. Manden for øjeblikket i Odense Tvangshus Hans Larsen, 9 aar, hendes søn, f. i Stenløse 1. Karen Eriksdtr. 48 aar, gift, f. i Allested, Fattiglem Hendes børn: Niels Chr. Rasmussen, 13 aar, f. i Hillerslev Erik Rasmussen, 9 aar, f. i Hillerslev | |
| 1122 | Jean Fischer | Bopæl: Skt. Klemensvej 69. Civilingeniør Artikel i Berlingske Søndag (Bolig og Familie) 2. sept. 1979 om Jean Fischers plusenergihus med vindmølle | |
| 1123 | Fjernvarme | Beboermøde, onsdag den 11. juli 1962 kl. 19.30, i Stenløse forsamlingshus. På given foranledning indbydes grundejere på Svendstrupvej, Kildebakken, Møllebakken, Kløverbakken, Jægerbakken, Landevejen samt bygaden i Stenløse til: Orientering om fjernvarme. Oplysning ved landsretssagfører Poul Dyhre Hansen og ingeniør Mogens Larsen Venlig hilsen I/S Skt. Klemens varmecentral, v/ Ernst Andersen Artikel i Fyns Tidende 9/1 - 63 om indvielse af Danmarks første private fjernvarmecentral i Skt. Klemens -:- | |
| 1124 | Fladkjær | Beboermøde, onsdag den 11. juli 1962 kl. 19.30, i Stenløse forsamlingshus. På given foranledning indbydes grundejere på Svendstrupvej, Kildebakken, Møllebakken, Kløverbakken, Jægerbakken, Landevejen samt bygaden i Stenløse til: Orientering om fjernvarme. Oplysning ved landsretssagfører Poul Dyhre Hansen og ingeniør Mogens Larsen Venlig hilsen I/S Skt. Klemens varmecentral, v/ Ernst Andersen Artikel i Fyns Tidende 9/1 - 63 om indvielse af Danmarks første private fjernvarmecentral i Skt. Klemens -:- Fladkjær (se ogsaa Stednavne) -:- | |
| 1125 | Flora, hede | "Hed", Hede Svend Andersen om Hedevegetationens udbredelse paa Fyn. Særtryk af "Af Fyns Flora og Fauna". Udg. af nat. hist. forening for Fyn 1943, s. 6.: "Adskillige stednavne på Fyn indeholder navnet "Hed" ... Enkelte af disse har utvivlsomt tidligere haft hedepræg, selv om navnet vistnok ikke egenlig har nogen forbindelse med hede, men hidrører fra fællesdriftens tid og var en betegnelse for den fælles uopdyrkede udmark. | |
| 1126 | Flygtninge | 26/5 1945 begravedes på Fangel kirkegård Peter Martin Range, som dør i Fangel 23/5 1945. Han var søn af kapelmester, tysk officer Otto Carl Ernst Range og hstr. Grete Hansen (dansk), født i Gdynia. Moderen opholdt sig ved barnets død hos gdr.. Sofus Hansen, Fangel. Gravsted: A-46. | |
| 1127 | Folkekirken, udtrædelse | Gl. embedsbog pag. 397: Claus Andersen og hustru på Fangel Mark melder udtrædelse af "Statskirken" 4/4 1896. | |
| 1128 | Folkeminder | Avisreportage fra folkefest, Fyns Tidende Mandag 27/7 1874 se link og adresser - findes også i kort 1565 -:- Folkefest - Chr. IX's 25 aars jubilæum)((8. april 1818 29. januar 1906) Fyens Stiftstidende 20/11 1888 (Udtog v. Volmer Schjøtt) I Stenløse begyndte dagens festlighed med klokkeringning fra kl. 12 til kl. 1. Kl 1 1/2 mødte husmænd og gaardmænd med deres koner ved bystævnen, hvorfra man med musik i spidsen begav sig til Lundsgaard, hvis storstue som festlokale stod prydet med guirlander og flag, hvorimellem kongefamiliens billede var anbragt. Senere på eftermiddagen gik man til bords, og her udbragtes skålen i dagens anledning af lærer Hansen, som udtalte, at det, uagtet oppositionspressens bestræbelser for at rejse en mur mellem kongens og folkets hjerter, idag vil vise sig, at der overalt, saavel i byerne som paa landet, vil samles kongetromænd og kvinder, som i taknemmelig erkendelse af, hvad kongen i den svundne tid har været for sit folk og med et frejdigt haab til fremtiden forenes om at bringe ham deres hyldelst paa denne højtidsdag. Efter kaffen senere var indtaget, spilledes der op til dans, som med en enkelt afbrydelse af tale, sang og samtale fortsattes til kl. 2 om natten, da musikken fulgte deltagerne tilbage til byen, hvorefter man skiltes med en følelse af at have tilbragt en glad dag i et festligt hus (O.B. hos Niels Jensen) -:- Møllegaard-Stenløse Alfred Andersen, Stenløse: På Møllegaard boede to ugifte søskende, brog og søster. Det gik jvnligt på, at der i formiddagens løb kom en og anden på visiit, så kaffekanden var altid varm. Når broderen kom ind, sagde han: "Ska' jæ å ha kaff', Ma'en, ejer ka' de' væ' de' sa'm?" "De' ka' væ de' sa'm, " sagde Maren. -:- Mejerigeneralforsamling Meddelt af Jens Pedersen, Stenløse, 13/4 1953. Knud Pedersen, volderslev, regnedes i mange aar for den førende i byen, og hans råd lyttede man til, og hans mening var lov *. Det gjalt f. eks. ved mejerifeneralforsamlingen. Engang stemte Laurits Hansen, Volderslev, imod (men det var af vanvare!), og en af mændene, en "tør" en, bøjede sig hen mod Laurits Hansen og sagde: "Også du min søn Brutus". Jamen, jamen - vi skal have ordentlig besked på., hvordan vi skal stemme. *) Det ændredes noget, da nye tilflyttere afterhånden rykkede ind på flere af gårdene -:- Tælleremser, Fangel Ente, Bente Gabriel Josef var en dristig mand Æg, væg, vællingsæk, Gak du din vej væk. ----- 1, 2, 3 ,4, 5, 6, 7, 8,9 ,10,Mi'lått. Efter murer Niels Chr. Andersen, Bellinge ved H.C.Frydenlund. -:- Forkølelse Bedstemor i Odense, Cathrine skov, f. Nørballe i Halk, Sønderjylland 1846, sagde om forkølelse Trende dage ta'r den til, trende dage stander den still', derefter tager den af, hvis den vil. -:- Høstgudstjeneste I det vanskeleige høstår 1953 blev høstgudsttjenesteni Stenløse og Fangel udsat, fordi mange ikke var færdige til den berammede dag. Det gav anledning til en bemærkning af fru Agnes Damgaard (f.Brenderup ca. 1910): "Vi kunne da ikke have været bekendtat komme i kirke den dag, når vi ikke havde indhøstet" (hvortil Axel Damgaard ganskevist svarede: "Så kune vi heller ikke være bekendt at komme til næste år!" -:- Gl. Sandsager. Stenløse - Høstpigen om morgenen og om aftenen En gammelpige, som tjente her i min barndom i 60-70-erne fortalte følgende: Når pigen en tidlig høstmorgen med lys flagrehat og hvidt nystrøget forklæde og høstærmer let på tå fulgte sin mejer til marken, sagde hun muntert og livligt: "Der hopper en frø". Men når hun om aftenen udaset og tilsmudset gik hjem sagde hun langsomt og træt: "Der ... krøver ... en ... pajde". (fortalt af gmd. L.P.Rasmussen, Volderslev). -:- Fangel - Hans Nielsen vaskede sig med sæbe. Eva Ellekjær (Brogaardsvej 72, Bellilgebro) fortalte 18/4 1978 om Hans Nielsen, Fangel Østermark, matr. nr. 26a, (hos gvem hendes far i gl. dage var feriedreng (fra Kbh.) og som overlod ejendommen til ham, der senere igen afstod den til Evas bror, Erland Andersen) "Dæ kom enaa sku' tale mæ Hans Nielsen, men saa sa'e naboen: Nej, Hans Nielsen æ it hjemm; ha æ tawn te Byen; jæ sow, ha sto' aa vask' sæ mæ sæw ve' vanjtroue'" -:- Ane Christoffersen fortæller Vi ha byg' hiel vo Hus om. Jæ ve' itte, hvo' de æ komm' fraa. Vo-hæhr' ha' lav sij Velsignels' i vo Væ'rk. Far vaa ju Snekker, aa ha fek en Kroun' om Dawi, naa ha gik u. De ka ju itte si'es aa væh saa fa'l. Mormor, hu aa si Maanj ha byg' Hus føst' Gaanj. Hu æ fø't i denj Gord ne'e ba' Dreyers. Dæ vaa ikke aan'n end som 3-4 Gor'e i Svenjstrup. Di æ jo blev' skil' a now aa fløtt' u paa Jor'en omkrænj now. Dø laa e gammel' Hus hvor Kristine Petersen (Kristinn Niss Pæisens) bor, heilt u'e ve' Veji, dær bo'e en Kon' dæ he'' Matie. De' vaa jo kun saa'n et lill' bitt' Hus. Hu ha' de ræ'nok smaa't. Hu sae te mi Moer: "Jæ kommer ei Klump Smør i Gry'en, a koger jæ koel pa de'" - fo di ha'e jo itte Kø'. Ve' Jør'n J'r'nsens Gor i Svenjstrup laa e gamelt Hus. Dæ bo'e e Skræ'er, Morti Møller he' ha, di ha'e de ræ'nok smaa'tt, aa di fek jo lidt Almse (Almisse) Hvor Krüger bor dær laa ei Gord, aa di ha'e seks-syv Bø'en, aa di døø'e vist all' sammen a Brystsy'e, li'som denj gamle Sme's. Dæ vaa sa manne dæ ha'e denj Brystsy'e -:- Vangel Vestermark (kirkemose) På Fangel Vestermark i Husmandsgyden, hvor der nu er købmandsforretning, boede i gamle dage Per "Værk" og Trine. Han gik ud og "tærskede for Tønde" (med plejl) og hun vaskede for folk. De bllev regnet for fattige. På Kirkemose boede da Anders Nielsen og Marie, hvis søn Jens Peter Nielsen (f. 5/5 1888) har fortalt om sin barndoms egn og liv (23/12 1957. Bor i Dalum Sogn). Da Per døde, sendte Marie Peter hen til Trine med en spand mælk med den besked, at hun om et par dage kunne hente en slagtet høne til begravelsen. Peter kommer med mælken og Trine siger: "Det var rigtignok sødt af din moder, nu skal du ligodt have en gebaldig (nærmest Bismarchsklumper)". Peter kommer hjem, og Marie siger så til ham: "Hvad er det, du sutter på?" "Det er en gebaldig, jeg fik af Trine". Man Marie mente ikke det var gået rigtigt til, for Trine var ellers så næring, så da Trine nogle dage efter kom efter hønen, sagde Marie til hende: "Du skulle da ikke give et barn sådan en stor gebaldig." "Jo", sagde Trine, jeg nænnede såmænd ikke at smide den ud. Det var en Per lå og suttede på, da han drog sit sidste suk, og så vred jeg den ud af munden på ham". Da Peter hørte det, måtte han gå uden for at brække sig, hvortil Marie sagde: "Åh, den gebaldig kan vel ikke virke så længe efter." Efter en vask savnede Marie en særk, og hun sagde da til Trine: "Du har vel ikke fået en af mine særke med hjem?" "Jo", Svarede Trine, "jeg lagde min egen og tog en af dine på og tænkte, at den kunne du altid få". Et træk af en anden slags huskede han også fra sin barndom. Han mente, det måtte være passeret i pastor Heises tid, hvad dog næppe kan være rigtigt, da Heise døde i 1891. En mand udspredte løgnagtige rygter om en anden, og da det blev opdaget, måtte han en søndag i våbenhuset gå til bekendelse og står der, mens alle kirkegængerne passerede forbi. "Og selv om jeg havde spyttet på ham kunne han ikke have gjort mig noget", sagde Peter til Marie. Peter tjente engang på en gård, hvor det værelse, han delte med en anden karl, lå omgivet af svinestalden, kostalden og hestestalden på de tre sider.Da de kom ind i værelset, siger den anden karl: "Her kan vi tjene mange penge". "Hvordan det?" sagde Peter. "Jo, kan du se de huller deroppe i loftet? Når rotterne kommer og stikker halen ned gennem hullerne, kan vi skære den af". (De fik nogle øre for hver rottehale). Om aftenen sad de saa i kammeret, og pludselig ser Peter, at karlen stirrer op mod loftet, tager sin kniv frem og lister hen, og en-to-tre skærer han halen af en rotte. "Jamen, rotten!" sagde Peter, "det var vel ikke meningen." "Åh, nu kan halen vokse ud på den igen, hvis den vil." Svarede karlen, "så kan vi skæren den af en gang til." Om sin morbror Hans Peter, gift med Juliane i Glamsbjerg, fortalte han følgende: Han var ud af en flok på 17-18 børn, født i Brænde Lydinge. Hans Peter havde ikke fået saa mange boglige evner, saa han fik klø i skolen hver dag. Peters mor, Marie, var ulykkelig over det, og kom grædende hjem fra skole. "Det skal jeg nok ordne." Sagde moderen "Hvordan det?" "Det skal du ikke bryde dig om. Nu får i en kurv med, men I må ikke kigge!" De fik en kurv med, og Hans-Peter skulle læse. "Det er godt, Hans-Peter," sagde læreren. Så læste Hans-Peter "godt" en fjorten dages tid. Da kom Marie igen hjem og var ulykkelig. "Hvad er der nu?" sagde moderen. "Jo, de siger: En fed gås læser godt," svarede Marie. Da Trine var død, og boet blev gjort op, viste deres fattigdom sig fra en anden side. Indsyet i dyner og puder og gemt i komfuret fandtes rede penge til et beløb af 3,500kr., og i komfuret alene i småmønter ca. 125 kr., som den, der købte det fandt. -:- Middel mod dårlige øjne Karen Marie Rosager: Svundne Slægters Arv, s. 24. Ringe af bly blev brugt til mindreaarige piger som middel mod daarlige øjne. (O.B. Oplysningen stammer sikkert fra hendes mor, som var født paa Smidstrupholm, Fangel Østermark). -:- Gustav og Hanne, Torplundkonen. Fra Maie Hansen, Bergendalsvej 35, Fruens Bøge, 1981. I et gammel hus ved søbysøgaards skov (nuværende Tuemosevej 7) boede Gustav og Hanne. En dag sagde Hanne: "Aah, jeg har saa travlt, for Gustav siger, der er skærtorsdag paa søndag ... (Marie Hansens barndomshjem var tæt ved nuværende Allestedvej 100). Stednavne: Baltzers hus. samme: Konen i Torplund, mor til Hans Torplund sagde saa tit: "Det er dog den forunderligste Gæ'ning ..." men hvad det var for en gerning, blev ingen rigtig klar over. Samme: Min bedstemor, Karen Hansdatter (gift m. Niels møller) boede i et lille hus, som laa, hvor siden August bager byggede. Da de begyndte at bygge forsamlingshuset i 1906, var hun meget bange for, hvad det kunne føre med sig af uro og spetakel. "Hvo'dn ska' jæ dog hold't u'?" sagde hun saa tit. Men hun døde i juli 1906. -:- 11. regiment (Vendelboer) blev i 1864, da tropperne blev trukket tilbage til Fyn, indkvarteret i Stenløse og Svendstrup og havde øvelsesplads ved Lundsgaard. - En dreng, vist Mads Jørgens morbroder fik en dg lov at bære et gevær og gik stolt af sted med det sammen med soldaterne indtil han kom i tanker om, at han ikke havde fået lov at gå hjemmefraq. Da blev geværet så tungt. Og han fik så mange klø, da han kom hjem. Meddelt af Mads Jørgen Olsen, De gamles hjem 8/6 1945. -:- 11. regiment under major Rist var indkvarteret omkring Stenløse med hovedkvarter i Dalum præstegård hos provst Abel. 11. regiment var med ved Sankelmark. Meddelt af Mads Jørgen Olsen, De gamles hjem 11/11 1947. -:- Ane Christoffersen (f. 1852, Svendstrup): De betalt' jo kommunepæng' denganj. De skevt' jo frå den en' å te denj å'en.Vi ga jo itte no'e,han sa', det vå denj villlest' Avten, få da kom de jo sammen, å så fik de smørrebrø'" -:- Kortspil i Volderslev Gengivet efter medd. af Frede Rasmussen (f. Stenløse 27/4 1916) I Volderslev var der op til midten af 20. aarh. fire mænd, som tit spillede kort med hinanden: Dahlkild, smeden (Henning Søndergaard), Knud Peter Pedersen og Lauritz Hansen. - Dahlkild var en proprietærtype med et let aakademisk anstrøg, og saa havde han humor. Smedens jyske lune gik smukt i haand med hans store dygtighed og ssolide væsen. Knud Peter sr en vilsitueret storbonde og meget ivrig og dreven kreaturhandler. Lauritz Hansen blev paa grund af sin rigelige, lidt rødlige haarvækst kaldt "lodne Lauritz"; han var i dette kompagni den mindste i format, men stræbte godt efter de større. En dag da de sidder ved l'homberen, siger Dahlkild. "Jeg havde saadan en mærkelig drøm i nat. Jeg kan ikke lade være at tænke paa den hele tiden." - "Hvad drømte de da?" - "Naa, jeg er nu ikke saa glad ved at fortælle det; men jeg kom bare til at tænke paa det nu igen." - "Lad os nu høre, vil bliver jo helt nysgerrige, " sage Smeden og gav kortene om. - "Ja, hvis De absolut vil hre det, saa drømte jeg, at jeg var kommet til marked i Odense, og der var Knud Pedersen selvfølgelig ogsaa. Men pludselig saa jeg, han blev trængt op mod en mur af en flok ophidsede mæned, som sandelig gav sig tilat stne ham. "Den skal du have for den trepattede ko, du solgte mig," sagde en, "og den skal du have for den halte hest, du prakkede mig paa," sagde en anden. Og saadan blev de ved. Men saa saa jeg ligesom en ildvogn komme ned fra himmelen. Knud Pedersen steg op i den, og den begyndte at hæve sig. I det samme kom Laurtiz Hansen til, og da han saa Knud Pedersen i ildvognen, greb han fat ibagsmækken for at komme med. men han brændte fingrene, saa han maatte give slip ... og saa vaagnede jeg - Tourné" ... -:- Skikken med at mænd og kvinder siddere adskilt i kirken er nok uddød her, men man sporer den dog stadig (1955) ved begravelser (og bryllupper). -:- Årets måneder Året begynder med januar skoven er øde og marken er bar I februar når dagene længes så plejer vineren slemt at strenges Marts med den liflige forårssol bringer dog sjælden sin lille viol April er ikke til at stole på hver stund han tar nye kjole på Maj er yndig og frisk som en brud fuglene synger og bøgen springer ud Så komme juni den kære skærsommer med sine tusinde rosenblommer Derefter juli med hede og mag lyse nætte og hundedag August som fylder os loer og lader med velsignelsen fra gud vor fader September er også rar og kær da ryster vi æble- og pærertræer Oktober med, når det er belejligt efteråret kan være så dejligt November er en kedelig gæst regn og slud og idelig blæst December er årets mørke ende hård, hvor kun lidt er at bide og brænde -men selv i fattigmands usle skjul bringer december dog glædelig jul. (Nedskrevet af lærer Bruntse, efteråret 1955 efter hukommelsen, godkendt af mormor). -:- Avisudklip fra Dalum-Hjallelse Avis 29. juni 1977 - om sct. Hansbålet der ulmede tre kvarter, før det fængede. -:- Uvejr Peder Hansen, Volderslev, fortalte 12/6 1946 om et voldomt uvejr for 70 år siden, en søndag eftermiddag, hvorved Torpegaarden, Hjallelse Mark brændte. Han og pigen var ude at malke paa en mark nær Ribjerg og så vejret "gro op" med lange "Vandtappe", der sugede Søbysøgaard sø ud. De dækkede sig i en "Grævt", men pigen havde tabt vejret, sådan regnede det og stormede det. Da de nåede hjem til gården ("Toftund") vadede de i vand til knæene. -:- NielsKams sommer I folkemunde findes udtrykket "Niels Kams sommer", der betegner en ssmuk eftersommer, med hentydning til en Niels Kam fra Naarup, der altid var saa sen til at køre sin høst hjem. "Nu er det Niels Kams sommer", sagde man, når han i spetembersolen kørte ind (meddelt af johan Andersen, stenløse, 10/9 1945) -:- Per Ribjerg lavede pindsvinesuppe, hvilket forekom Jakob Knudsen, Volderslev meget uappetitligt (J.K: var bror til Aplom og stedfar gl. Peder Hansen, Volderslev, som døde 1947). Engang narrede Per Ribjerg dog Jakob Knudsen, han serverede suppe for ham.Den glinsede af gule fedtperler og smagte ham åbenbart godt. Først bagefter sagde P.R.: "Ved du, hvad du har spist?" "Ja, jeg har spist suppe"."Ja, du har spist pindsvinesuppe!". -:- Trold i Volderslev (cf. hertil Oldtidsminde, stensætning på Volderslev mark) Om højene på Volderslev mmark (ved Ribjerggyden), Rasmus Pedrsens mark, fortælles: I ghamle dage boede der i den (ene) en trold, der var forelsket i en kone i en af gårdene inde i byen. Han havde lagt mærke til hendes smukke sang, når hun sad på marken og malkede køer. En aften tog han hende med magt ind i højen for at hun skulle forlyste ham med sin sang. Men hendes mand fik råd af en "klog mand", at han skulle sætte sig på en sort hingst og tage hende ud af højen. Det lykkedes, men trolden kom efter ham og kun ved at ride tværs over pløjede agre, hvor som bekendt trolde have svært ved at passere, kom han fra ham og hjem til sin gård. (meddelt af Th.? Rasmussen, museet, Odense i skrivelse ang. underøgelse af højen. Nr. 155/97 jfr. 249/97). Her optegent i Nationalmuseets arkiv 13/2 1948. -:- Okekød ssom grisefoder Jens Slagter (Stenløse) fortalte 15/9 1978 (hans far var Carl Slagter, som igen var søn af den gamle slagter Christian Jensen) "Bedstefar fortalte, at der var engang,da de solgte oksekød til Marokko, saa vilde de kun have det bedste, og forenderne vilde de ikke have. Så kogte Bedstefar forenderne og gav grisene dem, og suppen kom han af med paa et plejehjem." -:- Vejret Carl Hansen (Carl Lettebæk), Fangel 9/11 1943 Når vi har haft tre hvide nætter, skal vi få nedbør, ellers bliver det ved i 21 dage. -:- "Den store Sadelmagers visdom" Jens Hansen, Stenløse (fra Hedenlund i Fangel) fortalte 1/12 1962: Niels Nielsen i Fangel kom en dag ind til sognefogeden om anmeldte, at hans karle havde stjålet pærer i hans have. Sognefogeden trak paa det og forsøgte at få Niels Nielsen til at indse, at det kun var en ringe ting, men Niels Nielsen, som nok i højere grad gik sin kones end sit eget ærinde, forlangte at få karlene tiltalt.Sognefogeden vendte sig da til "den store sadelmager", som netop da var tilstede, og sagde: "Hvad mener du? Er det ikke kun en ringe ting?" Hertil svarede "den store sadelmager", som var temmelig skriftlærd: "Hele menneskeheden har måttet bøde for, at Adam og Eva tog æbler i Paradisets have, men her drejer det sig om pærer!" Niels Nielsen forstod meningen og skyndte sig afsted. -:- "Den store Sadelmager" og tordenvejret Anders Jørgen Hansen, Fangel Torp, fortalte 20/7 1962, at han som ganske ung (det var før 1900) var med til at høste på den toft, hvor Lykkensæde havde lilgget, og hvor siden skolen blev bygget. Så skulle de have æbleskiver, og for at nyde dem bedre, gik de hen under en mægtig stor pil, der stod tæt ved "den store sadelmagers" hus (det lå mellem skolen og sognefogedgården), da de var kommet derhen, sagde "den store sadelmager": "Vi skulle vel egentlig have lidt at drikke til de æbleskiver!" Og det fik de så. Men nu trak en truende , sort sky op, og de blev enige om at gå lige over vejen til vejmanden, som også var med til at høste. Det så stærkt ud til torden, og en af de unge sagde: "Det kunne være morsomt med en rask lille ildebrand. Jeg har aldrig været til ildebrand". I samme øjebllik lød der et brag, og lynet slog ned i den store pil, de lige havde siddet under. Den store sadelmager, som knap var kommet i hus, vaklede baglæns ud ad døren med løftede arme og en æbleskive i hver hånd. "Men den unge mand, som havde ønsket at se ildebrand, blev rigtignok bønhørt med det samme", sluttede Anders Jør'n. -:- Påskelørdag Mariane Dam fortalte 15/4 1960, at påskelørdag kaldtes sprængelørdag, og hun forklarede ordet med, at den dag måtte man springe af sted for at nå det hele inden klokkerne begyndte at kime påskefesten ind. -:- Kirkelam, Fangel På kirkegården færdedes om aftenen et kirkelam på tre ben, som skræmmede folk, Skrædder Christensen, Fangl 1942. -:- Langfredag Hans Ulrik fortalte 15/4 1960 (langfredag), at Hanne Elektriker samme dags morgen var blevet vækket af sin far, der gav hende et æble og derefter prygl med tæppebankeren. Hendes far, Alfred Hansen, f. i Nr. Broby 1908, hævdede, at det var en gammel skik langfredag morgen. -:- Fastelavn Karen Marie Rosager, febr. 1948, i private meddelelser til miig (O.B.) (indlagt i "Tillæg til Bogen: Svundne Slægters Arv") "At ride Fastelavn i gamle Dage foregik paa omtrent samme Maade, som det nu igen er blevet Skik. Pyntede Karle paa pyntede Heste med en Konge og en Prins i Spidsen red fra Gaard til Gaard og samlede Penge ind til Festen om Aftenen.. Der var ogsaa en Klovn, som kaldtes Bajads, han havde en hvid Skjorte uden paa alt Tøjet, den han frit ned, saa Fligene viftede naar han gik, han stod altid af Hesten, kom ind og opvartede med en hel Masse løs Sludder." -:- Voldgaard "Når Rasmus Rasmussen skulle ud at køre, trådte hans kone op på vogntrinet og gav ham et kys, men det var vist af kommando!" Meddelt af Mads Jørgen Olsen. De gamles hjem, Fangel 11/11 1947. -:- En jernbeslået kiste i Volderslev Proåprietær Johs. Rasmussen, Voldgaard, 21/1 1955: Neden for Beiskjærs gaard (det gamle "Volderslev") var i gammel tid en mose. En gang i min bedstefars tid gravede de tørv der, og stødte derved på en jernbeslået trækiste. Min bedstefar forbød arbejderne at røre den. Siden hen er der kørt 1000 læs jord ud på den gamle mose, men jeg har i min ungdom sammen med min bror gået der og med en lang tynd jernstang prøvet at finde kisten. Min far mente at vide, hvor staedet var, mend et lykkedes ikke at finde den. Fru Rasmussen tilføjede, at der var noget der lyste nede i mosen en bestemt nat. -:- Nedgravet pengekiste Danske Gaarde III, 462. I omtalen af Voldgaard meddeles til sidst, at "et gammelt sagn beretter, at en kiste med penge er nedgravet i en til gården hørende tørvemose". -:- Kilden Stenløse (skt. Klemens kilde) Mens de unge dansede og morede sig på pladsen uden for kilden, sad nogle af de ældre og spillede kort ved de små faste borde i "lysthuset", bl.a. gl. forpagter. De førte regnskab med kridt på bordet, hvilket ikke passede Marie Kildens, og det skete, hun kom og besværede sig derover; men gl. forpagter reddede situationen ved at sige: "Aa, skænk os dog en taar Vaanj, Marie! Ve er saa tø'sti'e!" Hun fik så en 2-øre for sit vand og var formildet. -:- Kilden Stenløse Forpagteren spurgte engang den gamle kildekone Marie (Marie Kildens) om, hvad der blev af alt det tøj, de syge efterlod sig på stedet, og hun svarede: "Aa, vi vå da ett' saa pjanked'; det ku' vi da sa't brøwe". -:- Kilden Stenløse Kildevandet kunne ikke fryse, sagde kildekonerne. Meddelt af Mads Jørgen Olsen, de gamles hjem, Fangel 11/11 1947. -:- Spillegilde, Stenløse Ane Christoffersen: "Vi ha'e sa no'en rund' juleka'er, å saa ku' vi vind saa'n en ka'e; vi slog på et hjul. Jæ ha vund't en ha'el engangj. Ham, dæ vå før Morti Sme', han ha'een søn å he' Hans; jæ å ham vi delte en". -:- Ane Christoffersen (f. Stenløse 17/7 1858) fortæller 17/8 1942: " Kilden - ja, da blev vi jo pyntet og fik ny hat, når vi skulle til kildemarked. - Dæ bo'e jo to kuner dænee. Mette sa' å skænk' vånj to vos, vi ga' hend' jo en 2-øre, og saa fik vi vånj. - HJan' dog, dæ kom de mæ de's sy'e bø'n og vasked' de's øjn, å saa fik de jo en flask' mæ hjem. - Dæ vå et par telt', dæ ha'e vi brø'" -:- Ane Christoffersen: " Å saa leged' de Jul, kaldt' de det. De skivt; de vå ve' en Månj en Avten å ve'en å'en en å'n Avten!" -:- Ane Christoffersen : Fattighuset lå jo ude ve' Morti Skovs. Dæ vå 3-4 sæt der, de ha'e hver der' Stow, å saa gik de rundt me' der' Spån å fik et å ån't. Dæ vå en, de kaldt' den lan'e Garder, han gik rundt me' sin bøtte, til han fik den fuld af mælk. -:- Ane Christoffersen: Væveren*) spillede til eksamensgilde - og til fastelavn, når karlende red omkring i byen, hvor de fik de æbleskiver og brændevin, så de blev fulde. *) Hans Andersen, tit kaldet "Kalkvæveren", fordi hans hus lå ved Stenløse kalkværk, eller "Hans kalk". Født 1853, død 1945. -:- Karen Marie Rosager, febr. 1948, i private meddelelser til miig (O.B.) (indlagt i "Tillæg til Bogen: Svundne Slægters Arv") "Jørgen Fisker,det var en lille halvgammel mand, som jeg husker fra mine første skoleaar, omkring 1880. Godmodig og skikkelig var han, han gjorde ikke nogen levende Skabning fortræd. Han var hjemløs og uden beskæftigelse, men vandrede fra Gaard til Gaard og fik paa den Maade siin Kost. Paa hvert Sted blev han en Nat over, laa i noget Halm og nogle Dækkedner i Laden, han fortalte, at han hver Aften klædte sig af saa han var helt nøgen, for, sagde han, paa den Maade kunde han holde sig fri for Utøj. Jeg husker, hen stillede sig ved dete lange Bord derhjemme, fløjtede en Melodi, satte begge Tommelfingre med Spidsen fast i Bordpladen og førte dem forbi hinanden hen ad Bordet, saa der kom en ejendommelig trommende Lyd ssom Akompagnement til Melodien, og den Underholdning gav han, hvor han kom frem. At han var bleven til den, han var, skulde have sin Grund i noget med en Kæreste, noget, der glippede for ham en Gang i hans Ungdom. Han maa være død først i Firserne, for i mne senere Barndomsaar kom han ikke mere. - Med Jørgen Fisker forsvandt sikkert den sidste af den slags hjemløse farende Folk der paa den Egn. Saa kom der ogsaa to Kludekræmmere, Per Balder og røde Frederik, men de havde Lus og det saaden, at der blev fejet op paa Bænken og paa Gulvet efter dem, naar de var gaaet. De var heller ikke absolut rare, især røde Frederik vilde slaa, hvis han blev drillet. Det kunde vist aldrig falde Børn ind at drille Jørgen Fisker. -:- Råd mod engelsk syge, Fangel Fynsk hjemstavn I, 30-31. Der tages ni forskellige slags træ eller kviste. Man tager en spand vand og stiller den foran sig. Man beder en bøn for barnet, at det må blive befriet for dette onde. Barnets fulde navn nævnes, når man kaster træet i vandet i navnet Gud Fader, Søn og Helligånd.Man bekender de tre trosartikler og læser fadervor. Man samler kvistene op og hænger dem i skorstenen for at tørres. Hyld, pil, ælm og ask må ikke bruges. Det hele skal foregå stiltiende. Man må ikke tale med nogen i den tid, fra man skærer kvistene, indtil man er færdig. Det skal foregår stiltiende, til de er hængt op i skorstenen. Når man har barnets fulde navn, er det nok,, man behøver ikke at se barnet. (fortalt af Niels Chr. Andersen, Bellinge) -:- Råd mod engelsk syge, Fangel Fynsk hjemstavn I, 30-31. De skulle tage den mellemste bark af en hyld og koge den i en pot sød mælk, til mælken var kogt ind i halvparten. Med dette afkog skulle de tre torsdag aftener i træk ... Den tredje torsdag aften skulle de gå ud tilen korsvej med mælken, der var til rest og hælde den i et kors på korsvejen. Alt skulle foregå stiltiende, og barnet måtte ikke få noget af vide om, hvad der var gjort med det. (fortalt af Niels Chr. Andersen, Bellinge) -:- Biilmanns ko 20/7 1 962 fortalte Jørgen Jørgensen, Højgaard, Fangel, om de små kår lærerne havde i gamle dage. Fra sin egen skoletid huskede han, at når der blev givet frikvarter, så gik Biilmann ud og fodrede køerne, og drengene måtte drive dem ned til kæret for at vande dem. Engang mistede Biilmann en ko, og byens gårdmænd talte sammen om at skillinge sammen til en ny ko til skolelæreren. Men Jørgen Knudsen på Stensgaard sagde, at det var da ikke noget, de måtte hellere hver give ham en ko, han ville godt give en ko, når bare de andre også ville. På den måde fik han splittet folk og ødelagt planen. -:- Biilmanns udnævnelse Jørgen Jørgensen, Fangel Højgaard fortalte 20/7 1962 om hvordan det gik til, at Biilmann fik embedet i Fangel. Biilmann, som var lærer ved Kivsmose skole, præsenterede sig for biskoppen, som sagde, at blot han kunde få en indstilling, s kulde han nok blive kaldet. På den tid var Jørgen Knudsen formand for sogneforstanderskabet, og han har åbenbart ikke været uvidende om dette tilsagn fra biskoppen, og selv haft samme indstilling over for Biilmann, for da man mødtes om lærerindstillingen, lod han de andre snakke og udvælge, men endelig sagde han: "Der er jo også Biilmann, vi kunne da indstille ham også, det kunne da måske altid gavne ham". Ja, det syntes da de andre også, og så blev han også indstillet - og fik embedet. (Iflg. sogneforstanderskabets forh. protokol, møde 13/12 1866 , blev Biilmann nr. 3 (nr. 1 Svendsen, Odense nr. 2 Bramming, Brunsvig). Der var 47 ansøgninger). Mellem Biilmann og Jørgen Knudsen var der et livslangt venskab. -:- Madam Ahnholm Jørgen Jørgensen, Fangel Højgaard, fortalte 25/7 1962: Madam Ahnholm så alle dage skævt til Biilmanns. Der havde været en eller anden uoverensstemmelse ved lærerskiftet (angående nogle møbler). Hun boede henne i Ballen, "hvor der var blevet bygget et hus til hende", og når hun skulle om til Mads Jørgensen, gik hun altid en omvej for ikke at komme forbi skolen (hun kom om forbi stedet, hvor skolen ligger nu). Også Jørgen Jørgensen fortalte (ligesom Peder Pedersen) at Madam Ahnholm spillede for børnene, når de besøgte hende hun var lidt kunstig. -:- Djævelen, Fangel Lærer Hansen, Fangel (fra Marie Niels Nielsens) 7/11 1943. På vej hjem (vist på det stykke mellem Loubjerg og Fangel) mødte hun en aften en sort puddelhund og lidt efter en mand, der spurgte, om de ikke skulle følges ad. "Men det ka' vi ju'tte", sagde hun, "for du ska' jo den ene vej, å j æ den å'en". Og så var manden forsvunden. Lid t efter mødte hun igen puddelhunden og senere manden, der igen spurgte, om de ikke skulle følges ad, og hun svarede det samme, og igen forsvandt manden. En gang til gentog det sig, og nu var hun vis på, at det var den onde selv, hun havde mødt. -:- Råd mod børnelammelse, Fangel Man skulle grave et stykke af barnets linned ned på kirkegården ved nymåne. Skræder Christensens kone, Fangel 1942. (Hun fulgte ikke rådet! ) -:- Folkeminder. Ligtog, Fangel Lærer Hansen, Fangel 7/11 1943. Op ad Bundholmsgyden kommer der hver nat kl. 12 et ligtog. -:- Bystævne, Stenløse 1927 Olaf Andersen og N. M. Elling: Fyn. Stævnen i Stenløse har ligget tilgroet med græs, så stedet knap kendes. Her kunne i sin tid også husmænd optages i lavet mod et lille indskud. De som kom for sent, skulle bøde med en pægl brændevin til byens kasse, og det kunne hænde, at de, som kom først i oldermandens stue, drejede viseren frem på uret for at narre de sidste til at give bøde. I Volderslev er stævnen omsat med hugne sten, og byhornet hænger i oldermandens stue. -:- Gl. Sandsager, Stenløs e. Borgerskab foruden penge. I F.Hj. 1929 s. 56 ser jeg ved omtalen af Burre anført talemåden: "Du har nok fået borreskav". Jeg har altid hørt tilføjet: " foruden penge". (L.P. Rasmussen, gårdmand, Volderslev). -:- Brev fra J.A. Heise, Gentofte, 28/1 1952 til hanssøn: Af barndomsfornøjelser husker han egentlig kun to: "når smeden (Morten Smed) lagde ring om et hjul og smed hele herligheden i gadekæret, for at den varme ring skulle trække sig sammen om hjulet. Sikken damp, storslået at overvære". Den anden oplevelse var begravelserne (se folkeminder. Begravelse). -:- Begravelse Stenløse Adskillige gamle grave findes under kisten mursten, som regel 6, 1 i hvert hjørne og to på midten, anbragt med fladen opad således, at kisten må formodes at være stillet på disse. (Oplyst af Banke (graver i Stenløse). Ved Ane Christoffersens begravelse så jeg (O.B.) det selv 31/3 1945). -:- Wilfred Hansen, Fangel Møllegaard, fortalte 29/4 1961 i anledning af begravelsen af enke Maren Dorthea Christine Hansen: "Christian Per Nik *)og Christian Clausen **) og Christian Stork det var tre karle med musik i, de gik i skole hos Weibek". (Kan ikke gælde først nævnte) *) Hans Christian Han sen, husmand og mejerist, gift m. ovennævnte enke, død 26/7 1926, født i Rynkeby 5/9 1863. **) hed Hans Christian Pedersen, død 26/6 1948 (f. 25/3 1900 i Fangel, men blev altid kaldt Christian Clausen, efter sin mor: Marie Clausen). -:- Begravelse I gammel tid lagde man kul (formodentlig trækul ) i kisten (meddelt af Banke 31/3 1945) ( Banke var graver i Stenløse). -:- Begravelse Brev fra J.A. Heise, Gentofte, 28/1 1952 til hans søn. "Kisten blev modtaget af "Degnen ved indgangen til kirke gården, og han gik i spidsen for optoget og sang (nej, vrælede) salmen "Hvo ved hvor nær mig er min ende". Stemningsfuldt! (Ironien eller sarkasmen mod degnens optræden skyldes sikkert Heises aversion mod daværende lærer Hansen, Stenløse). -:- Begravelse, Stenløse Manden ligger altid først (d.v. s. nærmest gangen), enten han dør først eller anden, og konen ligger altid bave'. Gl. smedekone (hun stammede fra Viby på Hindsholm, Fyn), Stenløse 1942. -:- Begravelse, Stenløse (januar 1951 ) på Stenløse kirkegaard fandtes ved gravning af grav (fru Jutta Andersen, f. Lundsgaard) nr. ? godt 1 alens dybde en lang sten, nærmest af form som en ledpæl, tvær over den tidligere grav. Den gik så langt ind i den nord for liggende gravplads, at graveren måtte hugge den over for at få den op. En lignende sten er tidligere fundet på Stenløse kirkegaard. -:- "Barnestads" Udtrykket brugt af fru Camilla Damgaard (hun stammede fra Bellinge) (Hos Carl Greve 2/3 1943) om barnedåb. Der mentes barnet og gudmoderen og moderen. "Jeg var med i stadsen" sagde Hans Knudsens enke Karen 30/1 1942, da hun fortalte, at hun havde været til barnedåb i Brendekilde hos datteren EIse 28/1. Udtrykket betød, at hun havde stået med på gulvet (hun er født i Fraugde by). Samme udtryk ("med i stadsen") blev brugt af fru Agnes Kjærulf (f. i Ubberud 26/9 1919 (?), Stenløse Bygade 15, i april 1978. -:- Brudeskik l Fangel kastede bruden småmønter på jorden foran kirkedøren (når hun forlod kirken?). Byens drenge stod på vagt og samlede dem op (og omsatte dem straks hos bageren). Fortalt 23/8 1953 af Peter Andersen, barber i Højby, f. i Fangel 15/4 1891, han havde selv som dreng været med til at samle mønter op. -:- Brudeskik, Fangel I Fangel pynter brudens veninder kirken og går derefter op i tårnet og slår nogle slag på klokken med en gammel træsko, som ligger der fra gang til gang. Således endnu i 1953. Hvor gammel skikken er vides ikke. Bruden kommer da og trakterer med vin og kage. -:- Nye folk paa Anneksgaarden Ebba Knudsen, Møllebakken 19, forhen Anneksgaarden i Stenløse, enke efter Anton Knudsen, fortæller 15/7 1976. Da vi kom til Anneksgaarden, var vi jo nye paa stedet, og folk kendte jo ikke vor familie og vore bekendte fra Nordfyn. -Naar der saa kom nogle med toget, og Jens Station (Jens Andersen, baneformand, gift m. Marie A., som passede stationen) saa dem, sagde han gerne: "Naa skal I ud til Anneksgaarden, - saa skal I den vej og den vej." Og naar de saa kom lidt længere frem, stod Morten Smed uden for smedien og sagde det samme. - Naar gæsterne naaede frem, kunde Anton og Ebba Knudsen altid høre, at de havde truffet de to. ---Det kunde ikke være andet, end at ukendte folk maatte høre sammen med de nye folk. Større var forholdene ikke omkr. 1920. -:-. To breve fra Dansk Folkemindesamling, Det kgl. bibliotek, der takker O.B. for tilsendte noter, som Folkemindesamlingen har indskrevet. Dateret 16/4 1948 27/4 1948 -:- | |
| 1129 | Folkeskik og -tro | Folketro Alfred Andersen (f. Stenløse 28/3 1 895) fortalte 27/2 1964: "Som 15-årigarbejdede jeg nede hos Dreyers " (i Elysium i Svendstrup). "men om vinteren var der ikke noget arbejde, for da boede de i Odense. Så kom jeg til Bramstrup. Da jeg en aften havde været hjemme og kom tilbage til Bramstrup, så var der jo en hvidmalet port midt på broen, og så så jeg en sort hund stå lige midt for porten. Jeg gik nu lige hen til porten alligevel, og så var hunden borte, jeg aner ikke, hvor den blev af. - Men lidt uhyggeligt var det, for vi var jo så fyldt med de gamle historier". (Bramstrup Avlsgaard lå da inden for graven, og broen var to-tre hundrede alen fra landevejen, den nævnte port var en tremmeport, 5-6 alen høj). -:- Folkeskik, forskellige sange. Julie Jensen, Fangel Vestermark (f. 16/4 1888 i Fangel) meddeler til Fyns Tidende 9/2 1972. Jeg har i længere tid sendt mange efterlyste sange til Fyns Tidende, og til folk, der har opgivet adresse. Jeg har mange flere sange,og jeg vil gerne efterkomme folks ønskeer, men der er jo ingen grund til, at vedkommende faar 20-30 viser, der er enslydende. Jeg har fundet ud af, hvad man kunne ændre ved systemet - Julie Jensen har sendt os titlerne paa nogle sange, og disse ønsker hun, vi skal bringe. Hvis der saa er nogle mennesker, der ønsker resten af disse sange, skal de blot skrive til Julie Jensen og bede om de følende vers . Liste over titler eller første linjer af sange: Nattens dæmrende taager. Jeg tænker paa de svundne dage. Ved Rindals klipper bag Rines strand. Til Fængslet jeg vandre saa stille. En Vise jeg nu synger her. Farvel, farvel min kone og min datter. En Sang og en hilsen til dig, jeg vil sige Se maanen yndig om haaret smiler. Jeg har haft mig en pige saa venlig og blid. I Aaret attenhundrede og niogtredive. Troløse du, som var utro mod mig. Saa mange bølger man i hav ej finder. Jeg gaar i tusinde tanker. Hist hvor nattergalen sine triller slaar. Det var en lørdag aften, jeg hos min pige sad. At digte og synge mens nu jeg gaar. Ftenstjerne tindrende. De gik udi lunden en aften saa silde (Krybskyttevisen). Under Italiens himmel. Der levede to unge paa Sjælland saa fager. Elise hun ganger sig ned til havet. Jeg synge vil en vise. Den er om brødre to. Der var en yndig pige. Jeg tænker paa de svundne dage. Oh pige, du har mig indtaget. | |
| 1130 | Folketingsvalg 1971 og 1973 | Se links og adresser Ritt Bjerregaard i folketinget 1971 | |
| 1131 | Folketællinger | Den første folketælling i Danmark: 1769 Siden 1834 har der været holdt regelmæssige forketællinger iDanmark hvert 5. eller 10. år. -:- Se links og adresser: scannede folketællingslister -:- Folketælling 1/7 1787 Stenløse Sogn tilsammen 382 personer (189 mænd og 193 kvinder) -:- Fangel by 251 Fangel, Torup 81 Vester by 25 ----- 357 Japhet Kehlet. -:- Folketælling 1787, (Mikrofilm landsarkivet) Dorthe Margrethe Reimer 15 år ugift Arndt (?) Reimer 14 år ugift Jens Zeuthen Reimer 13 år ugift Jørgen Severin Reimer 11 år Sophia Reimer 10 år Mogens Ferdinand Reimer 7 år Niels Reimer 5 år ----- Maren Larsdatter, tjenestepige 22 år Frederick Reimer, husbondens broder 52 år (pens. ugift og tungsindig) -:- Folketælling 1787, (Mikrofilm landsarkivet) Fangel nr. 32 Peder Christensen 47 år, skoleholder gift m. Johanne Nielsdatter 38 år Barn: Christen Pedersen 2 år -:- Folektælling 1845 Præstegården familiemedl. medhjælpere 1845 4 6 1953 6 1 Møllen 1845 4 6 1953 5 0 Lindved 1845 3 10 foruden 5 fam. på 16-18 1953 2 -:- Folketælling 1/2 1845 (Børnetal 1 - 15 år incl.) Drenge Piger Indtil 1 år incl. 5 3 Mellem 1-3 år incl. 10 12 mellem 3-5 år incl. 9 13 mellem 5-10 år incl. 22 34 mellem 10-15 år incl. 22 26 ----- 68 88 -:- Erhverv Hovedperson/Beskæftigede /Tyende/Koner og børn Træskomager 1 - - - Tømrermestere 2 - - 8 Vævere 8 4 1 19 Andre fabrikanter, profunktionister 3 - - 14 og haandværkere Pensionister, Capitalister 13 - - 2 og de, der lever af deres egne midler Dagleiere 13 - - 18 Almissenydende 12 ----- 119 11 102 289 -:- Folketælling 1/2 1860 Embedsbog pag. 308 Stenløse 542 Fangel 689 ----- 1231 -:- Statiske meddelelser 1. hefte, Folkemængden 1/2 1911 H=husstande - G=Gårde, huse m.m. og uden jord - S=Steder,gårde,huse o.s.v. Stenløse/Fangel Stenløse/Fangel 1769: 347 347 1911: 546 880 1787: 382 357 1916: 583 911 1801: 411 370 1921 616 891 1834: 798 600 111S 208S 1840: 513 616 1925 740 931 1845: 521 653 1930 840 998 1850: 535 651 1935 1011 960 1855: 533 688 1940 913 950 1860: 542 689 219H 244H 1870: 602 747 1945 976 992 85G 127G 245H 248H 1880: 570 748 1950 1098 1032 1890: 541 756 1955 1210 1011 97G 159G 1901: 523 787 1906: 579 863 -:- | |
| 1132 | Folkevandringsslag | Folkevandringsslag ved Fangel Se Borreby | |
| 1133 | Forsamlingshus | Stenløse Forsamlingshus Bygget 1904, ombygget og moderniseret 1951 Scenetæppe malet af Svend Saabye Fangel Forsamlingshus Bygget 1906, ombygget og moderniseret 1953. -:- Stenløse Forsamlingshus, Generalforsamling 25/1 1958 Avisudklip fra Fyns Folkeblad -:- Stenløse Forsamlingshus 75 år, 3/9 1979 Folder i sort/hvid, format A5 -:- EL: ingen navne nævnt | |
| 1134 | Fortidsminder | I præstegården opbevares en ske i renaissancestil, fundet i jorden (haven) i Beiskjærs ejendom, hvor fordum Brockenhusernes gård lå. | |
| 1135 | Set danske sprog | Ordbog over dete danske sprog Forslæt: et lille jordstykke til høslæt, beliggende ved enden af en ager. - "Tillader nogen en anden, være sig huusmand eller inderste, at slaa sine ager-Reene og forslætter, da svarer Jordeyeren til hvad fornærmelse huusmanden eller indersten tilføyer hans naboer". | |
| 1136 | Fridrichsen | Som fadder til Mette Kirstine Nielsen, f. 28/10 1835 paa Lundsgaard, nævnes Madame Fridrichsen. | |
| 1137 | Vaccination, friskole | Protokol over Vaccination af privatunderviste Børn i Stenløse og Fangel med hensyn til Indpodning af Kokopper, i kraft af Lov af 4/2 1871, §3. Antal navne fra 1871 15 Antal navne fra 1872 3 Antal navne fra 1874 68 Det er angivet ud for hver, om vaccinationsattest er forevist /eller skal fremskaffes Protokollen er fra oktober 1886 underskrevet af Victor Heise. -:- Assurancefortegn. for Frederiksminde Friskole Nr. 157, Matr. nr. 22f R. Frederiksen SV 9/11 1877 a) Stuehus NS Tegl 2400 kr. b) Øvelseshus Tegl 732 kr. ----- 3132 kr. 12/4 1891 -:- | |
| 1138 | Frobenius | Frobenius, Gift m. dtr. fra Smidstrupholm, Fangel Østermark | |
| 1139 | Frugtlager | Bellinge Frugtlager 1949 ca. 65 Andelshavere ca. 110 Ha Frugtplantage Årlig omsætning (meddelt mig 1955) ca. 1 mill. kg. frugt Bestyrer: Jens Sørensen 1949 Formand: Laust Larsen 1949-1954 -:- Avisartikel fra Fyns Tidende 18/8 1957 Omfattende moderniseringer paa tre fynske frugtlagre | |
| 1140 | Else Marie Frydendal | Else Marie Frydendal f. 2/2 1882. Enke efter frasepareret mand, snedker Hans Olesen (Olsen), som døde i Brylev. Hun var i huset hos træskomand Jens Jensen i Fangel. 78 5/6 år gammel. | |
| 1141 | Frysehus | Frysehus Stenløse 1951 Fangel 1947 | |
| 1142 | Gaarde i Fangel | Muldtofte, Fangel (se ogsaa Ballegaard) Matr.Nr. 19a m.fl. la Cour: Danske Gaade III, s. 482 Muldtofte hørte tidligere under det fynske rytterdistrikt ... kom under Vejlegaard, der atter hørte under Christiansdal, og købtes ca. 1804 til fri ejendom af Mads Hansen, som havde faaet fæstet ca. 1786 ved giftermaal med datteren af Niels Larsen, der havde været fæster fra ca. 1746. Efter M.Hansen overtoges gaarden af hans plejesøn, Niels Mortensen, ca. 1826. Denne overdrog ejendommen til sin søn, den nuværende ejer, der er veteran fra krigen 1864, hvor han som feltartillerist deltog i kampene ved Dannevirke og Dybbøl, Rasmus Nielsen Muldtofte, som overtog gaarden 19/11 1866 (født paa ejendommen 10/10 1838 og gift m. Karen Kirstine Hansen, født i Vejle by i Salling herred 29/4 1849). Gaarden laa oprindelig inde i byen, men udflyttedes ved udskiftningen 1797 til sin nuværende plads. Hovedbygningen er opført i den nordlige side af gaardspladsen i grundmur med tegltag. Avlsbygningen er opført dels i bindingsværk og dels i grundmur med Straatage. ----- O.B. Folk i Fangel mener, at Muldtofte oprindelig laa i Fangel Torp, hvor nu Karen Fenz bor. -:- kkbg. Fangel: Rasmus Nielsen, Muldtofte død 14/2 1921 Maren Kirstine Nielsen Muldtofte død 21/2 1931 Niels Mortensen f. ? /død 16/2 1880, (79 1/2 aar) gift . Ane Cathrine Rasmussen som døde 4/11 1858 (49 Aar) -:- Fangel Muldtofte Kkbg. Fangel 30/10 1835 viet ungkarl Niels Mortensen, Fangel 34 Aar og pigen Anne Cathrine Rasmusdatter, Fangel hos sin moder, 25 aar. Forlovere: gmd. Hans Mortensen og degnen Schønberg, begge Fangel Børn: 12/9 1836 f. Anne Marie Nielsen 10/10 1838 f. Rasmus Nielsen, gift m. Maren Kirstine (død Muldtofte 26/2 1931) 27/12 1840 f. Mads Christian Nielsen, konf. 1855 2/4 1843 f. Morten Nielsen (død 26/9 1897), konf. 1857 22/7 1846 f. Hans Nielsen, konf. 1860 28/2 1849 f. Maren Kristine Nielsen, konf. 1863 3/5 1851 f. Dorthea Kirstine Nielsen; 8/11 1878 gift m. Knud Rasmussen, Torupund 23/1 1853 f. Niels Nielsen, død 30/1 1853 23/1 1853 f. Anne Nielsen. død 3/2 1853 -:- Muldtofte Katrine Muldtofte var langt ude i Familie med Sofie Thomsen i Torup, idet Katrines Far, Rasmus Nielsen, var Søn af Niels Mortensen, hvis Bror var Hans Mortensen (Far til Hans Hansen, som igen var Far til Sofus Hansen). Hans Mortensen var lidt for sig selv; Folk sagde om ham, at han kunne forgøre Kre'turet, og var derfor bange for ham. -:- | |
| 1143a | Gaarde i Fangel | Gaarde i Fangel Matr. nr. 12 Søbjerggard 13 Hattemagergaard 14 Torpgaard 15d Hans E. Thomasen 16a Aage Petersen FTp 16d Steffensens (Ø. Markvej 50) 16f Sønderlund (Poul Pedersen) 17a Bøgildshøj 17b Skovlygard 18 Enghavegaard 19a Muldtofte 19d Toftelund 20b,f Gunner Bragt "Fladkjær" 21 Klokkemagerstedet (Borrebyhus) 22a Mejerigaarden 22e Høbereder Christen Olsen 23a Bellingehus 24 25 Østergaard ( tilligere Longestedet 25b,c Hønsejensen 26a Erland Andersen [Hans Nielsen Østermark] 27 Hverkelgaard 28 Tuemosegaard 29 Hedegaard 30a til 23a 30b Birkely 31a Højgaard 31c Hedenlund 31f Jørgen Peder Nielsen 32 Smidstrupholm 33 Pilegaarden 34 Stensgaard 35 Gl. Møllegaard 36a Toruplund 36c Værgdstedet 36e Skovlund 36h Lille Lykkensæde 37a Fæstegaard 37e Skovhavevej 70 (Thomassen) 37f Skovhavevej 64 38 Stenølund 39 Knud Morten Knudsen FTp 40a (Juul Jensen, Skovhavegyden) 41 Stenbogaard 42 Vestergaard 43a "Hattemagergaard" 43g 44a Hjørnegaard 44b Skovhavevej 18 44e Skovvhavevej 8 45c August H. 45f Laurtitz Jensen 45e Ostemand 45g Walther 46 47 48a Alfred LyngholmPetersen, Vinkvej 60 49a hører til 10a 50 51 52 53 Kelsbjergvej 10 (P.Berg) 54a "Stine Skovens" hus 54b lagt til matr. nr. 68 54d Karl Johan Føns 55a Ny "Mukdtofte" 56 Humpelhuset (Skovhavevej 75) 57 58 Malerhuser FTp 59 60a +78 Nabolodder 60b Den lille vejmand, Heden 60o Vejmandens bror, Chr. Pedersen 61b Schroll 62a +4c+71b+1= Bøgildshøjevej 51 63a Else Clausen (nabojord til 81) 63b Holger Hansen 64 +7b Langemosegaard (Willy Hansen) 65a Kirkemose (+6c) 66 Skelbækgaarden 67a Hindsgaul (Østermarksvej 60) 68 + 54b Musikhuset, Fangel Østermark 69 Mosevej 22 (Voggo Høj) 70a +71c Skovhavevej 52 (Julies hus) 71 72b Fangel Bygade 21 | |
| 1143b | Gaard i Fangel | Fyens Stiftstidende 14/11 1823 (Udtog v. Folmer Schjøtt) En bondegaard af hartkorn ager og eng 6 tdr. 5½ skp. beliggende omtrent en mil fra Odense, hvortil overflødig over- og underskov samt tørveskær, og hvis bygninger er godt vedligeholdte, er underhaanden at faa tilkøbs paa billige vilkaar. Til gaarden kan holdes 12 køer, foruden ungkvæg, samt 6 á 8 heste. Ejendommen kan tiltrædes straks. Lysthavende til henvende dem til undertegnede. Wukerslkev Mark 15, november 1823, Peder Rasmussen. sst. 1/12 1823 (Udtog v. Folmer Schjøtt) Hvis den bondegaard, Peder Rasmussen Cronborg paa Wullerslev Mark, i Fyens Stiftstidende Adresseavis No. 159, s. 656, haver averteret tilkøb underhaanden, skulle være min ejendomsgaard i Fangel, da advares alle og enhver fra at indlade sig i handel om denne gaard, enten med bemeldte slagter Peder Cronberg eller justitsraad Hillerup paa Bramstrup. sst. 1/12 1823 (Udtog v. Folmer Schjøtt) saavel hovedsagen som de derunder faldne kendelser ere paaankede i sin tid for Overretten. Om denne urette fremgangsmaade justitsraad paa Bramstrup og Peder Rasmus Cronborg har brugt saavel imod min søn Rasmus Jensen, som mod mig selv, som dennes kautionist, og som nu er genstand for Overretten, derom kan prokurator Haugsted i Odense for tiden give enhver fornøden oplysning. Fangel 1/12 1823, Jens Andersen | |
| 1143c | Gaarde i Fangel | Fyens Stiftstidende 27/4 1857 (udtog v. Former Schjøtt) Jeg undertegnede agter, formedelst anden bestemmelse, underhaanden snarest muligt at bortsælge min ejendom, som ligger tæt ved Bellinge bro paa Fangel Mark, med et jordtilliggende af 24 tdr. land god jord og en betydelig del mosejord, hvori er den fornødne tørv, tillige eng, som ligger over aaen, der giver 8 á 10 læs hø aarligt. Alt samlet ved stedet. Lars Pedersen -:- Jens Pedersen Matr. nr. (ikke angivet) Fyens Stiftstidende 22/5 1832 (udtog v. Former Schjøtt) se ogsaa ildebrand, Fangel "Endelig antændtes den derved liggende gaard,der beboes af Jens Pedersens enke ..." -:- Fyens Stiftstidende 22/5 1832 (udtog v. Former Schjøtt) "I samme øjeblik antændtes det fæsteboelssted der ligger mod østen, som beboes af gmd. Jens Rasmussens enke ..." -:- Anne Riising Landsarkivet for Fyn og Hjælpemidlerne til dets Benyttelse s. 14. Ved rescript 12/6 1868 indlemmedes Ejendommen i Fangel Sogn, som hidtil havde hørt under Muckadell Birk (i Odense Herred). | |
| 1144a | Gaarde i Fangel, Anneksgaarden | Kkbg. Fangel 3/1 1865 dør Lars Hansen, gaardfæster og anneksbonde i Fangel, 60 3/4 aar. 12/7 1887 dør Katrine Madsdatter, aftægtsenke fra forhenværende Anneksgaard i Fangel; enke efter gmd. Lars Hansen; havde bolig i Fangel, 82 aar - alderdom. 14/4 1857 og 5/11 1857 nævnes Lars Hansen som Fadder til gartner Eiler Christian Bruun's henholdsvis datter og søn. -:- Anneksgaarden nedbrændt Fyens Stiftstidende 15/71887 (udtog v. Former Schjøtt) Uner uvejret i mandags (13/7) slog lynet ned i den Lars Hansens enke i fæste havende gaard i Fangel by. Bygningerne nedbrædnte aldeles og saa godt som alt indbo. Af kreaturer indebrændte en kalv. Gaarden tilhører præstekaldet. -:- Anneksgaarden Matr. Nr. 3 Gl. embedsbog, pag 354. 28/10 1885 godkender ministeriet, at "Fæstegaarden Matr. Nr. 3 i Fangel under Stenløse-Fangel Sognekald" ved auktion 16/10 1885 er solgt til gdr. Marcus Thomsen for højeste bud: 33.000 kr. "foruden den ved Auktionskonditionerne stipulerede aarlige Afgift til Sognekaldet af 26 Tdr. Byg efter Kapiteltakst, hvilken Købesumm i Forbindelse md en Kaldet fra den fratrædende Fæsterske tilfaldende Erstatningssum= 1789 kr. 84 øre for Genstande, der i sin Tid fulgte med Fæstet, bliver at inddrage blandt Stiftets offentlige Midlertil Forrentning til fordel for Præstekaldet, do saaledes, at denfratrædende Fæsterske forbeholdte Aftægt afholdes af Renterne. Kkbg. Fangel 3/1 1865 dør Lars Hansen, gaardfæster og anneksbonde i Fangel, 60 ¾ Aar. 12/7 1887 dør Katrine Madsdatter, aftægtsenke fra den forhenværende Anneksgaard i Fangel. Havde bolig i Fangel, 82 Aar - Alderdom. Gl. embedsbog, pag 364. 15/3 1887 gennem provsten fra stiftsøvrigheden modtaget tinglyst dokument, hvorved køberen af den forrige anneksgaard i Fangel in perpetuum er forpligtet til aarlig at svare til præstekaldet en kanon af 26 tdr. byg Ny embedsbog pag 27. (Udateret men placeret mellem indførslerne 18/5 1920 og 9/7 1921). "Ved forespørgsel paa Fyens bispekontor er det mig meddelt, at den hidtidige aarlige leje af værelse og stald til præsten i Fangel anneksgaard, 2 tdr. 4 skp. byg efter kapitelstakst, ikke længer er at erlægge ejeren af matr. nr. 3k af Fangel, der har forpligtelse til at afgive disse lokaliteter, idet nævnte kvantum korn ved afløsning efter lov af 28/9 1918 er fradraget ham i den ham paahvilende samlede kornydelse, saaledes som det findes berigtiget i den ved præsteembedets arkiv opbevarede fordelingsliste, approberet 17/10 1919 af stiftsøvrigheden. Chr. vedsted" (Om Marcus Thomsen, se Gaarde Fangel Anneksgaarden) -:- Matr. nr. 3 a,g,h,i Thomsen byg 12 tdr. 1 skp. - fk. 110,10 kr. b Communen - - 3 0,85 c hmd. Rasmus Petersen - - 3 0,85 d Tømrer Lars Nielsen - - 1½ 0,43 c Hmd.Niels Jørgensen - - 1 0,28 f landpsost N.C:Andersen - - 1 0,28 k sognef. Chr. Jørg.* 12 6 1½ 115,91 l Høker H.C.Fredrik. - 6 2 7,38 ----- sum 26 - - 236,08 ----- * heraf fragaar 2 4 = 22,70 sst. Bygafgiftsfordelling paa matr. nr. 3 i Fangel by og sogn Matr. nr. 3 samlet htk. 6 tdr. 6 skp. 1 fk. 2 3/4 alb. do bygafgift 26 tdr. Matr. nr. 3k htk. 3 tdr. 2 skp. 3 fk. do bygafgift 12 tdr. 6 skp. ½ fk At ovenstaaende beregning har været mig forevist og er der fra min side intet at erindre desangaaende, iidete der dog maa tilføje, at forpligtelsen til at modtage præsten og hans befordring mod den fastsatte betaling paahviler matr. nr. 3k, attesteres herved. Stenløse præstegaard 22/11 1892, C. Th.Christensen, sognepræst. Herfra vides intet at erindre imod omstaaende beregningg, hvorefter den stipulerede bygcanon fordeles saaledes: Matr. nr. 3 13 tdr. 1 skp. 3½ fk. byg Matr. nr. 3k 12 6 ½ byg Odense Herreds Provsti29/11 1892, F. Olsen Nærværende fordeling af den omtalte Bygcanon approberes herved. Fyns Stiftamt og Bispesæde 6/12 1892 Heltzen. H. Stein. -:- Tilsvarnde opgørelse af bygcanonen findes for 1911 -:- Assurancefortegn. Fangel Sogn (protokol) Forsikringsnr. 30 M. Thomsen. Rettet til: Kristen Jørensens Enke Anvendese Tag antal fag forsikringssum a) Stuehus N Straa 16 4600 b)Stald Ø Straa 13 2925 c) Lade S Straa 18 2880 d) Beboelse etc. V Pap 12 775 Hegn a-d 20 ----- 11200 Anmærkn. Før No. 30 S A 27/11 86 Sammen med rettelsen af forsikringstagaeren er m. undtagelse af stuehuset og dets beskrivelser alt udstreget, og der er tilføjet: a) Stuehus str. 4600 b) Stald Svinesti 850 Port 25 ----- 5478 Anmærkning S V 6/10 1911 -:- Matr. Nr. 3 Fæstere: Hans Jørgense gift m. Ane Rasmusdatter. (Datteren Marie Hansdatter blev 26/7 1833 gift m. Hans Jørgensen, som i 1841 købte Smidstrupholm) Lars Hansen (søn af Hans Jørgensen og Ane Rasmusdatter) f. 1804, død 3/1 1865. Gift m. Katrine Madsdatter, død 12/7 1887 som aftægtsenke fra den forhenværende Anneksgaard i Fangel; enke efter gmd. Lars Hansen; havde bolig iFangel, død af alderdom, 82aar. Præsteembedets arkiv: Afskrift af "Conditioner for Auction over Matr. Nr. 3 o.s.v. §4. I Jordene perpetueres ved salget en aarlig afgift tdr., skriv seksogtyve, byg med penge efter Capitelstakst til sognepræsten for Stenløse-Fangel menigheder, hvilken afgifterlægges paa sognepræstens bopæl, 114 dage efer at capiltelstexten er sat, med beløbet for det forudgaaende calenderaar. Første gang erlægges afgiften i næste aars februar maaned den kvotedel, som svarer tiltiden for ejenommens tiltrædelse og til aarets udgang. - Til sikring af denne afgift udsteder køberen paa egen bekostning et behæftelsesdokument, hvoved der gives 1. prioritet pant i jordene. Ved jordenes eventuelle udstykning, hvorimod denne afgift ikke er til hinder, fordeles afgiften efter hartkornet. - Dat. Fyns Stiftsamt og Bispegaard 4/9 1885 Heltzen Engelstoft Sst. Udaterede notater om hartkornsansættelsen for Anneksgaarden og Mensalgaarden i Fangel samt embedets to huse i Stenløse. (Anneksgaarden) Lars Hansens nye hartkorn: 6 Tdr. 6 skp. 1 fjk. 2 ¾ alb. (Mensalgaarden, matr. Nr. 4) Niels Pedersens nye hartkorn: 3 tdr. 5 skp. 1 fjk. 2 ¼ alb. Præstegaardnes hartkorn 6 tdr. 6 skp. 3 fjk. 2 ¾ alb. Jens Rasmussen - 1 2 2 Lars Christensen - 2 - - ----- sum 7 2 2 ¾ | |
| 1145 | Gaarde i Volderslev, Enghavegaard | Volderslev matr. nr. 14, Enghavegaard Knud Nielsen (kone ikke angivet) Niels Knudsen gift m. Ane Hansdatter, død her8/9 1857,Enke æt. 75 Knud Nielsen f. i Volderslev 1805, død her 12/12 1881 - Skøde 10/5 1837 gift m. Maren Jacobsen, død her 26/4 1853 i barselsseng, æt 45 Børn 1) Karen Knudsen f. 3/3 1844, død 24/1 1920 gift 10/7 1869 m. Ungkarl Lars Pedersen f. 21/6 1839, Højby, død 10/7 1917 2) Abelone Knudsen f. 23/8 1843 gift 7/3 1868 m. Ungkarl Anders Larsen, Svendstrup, 29 3) Ane Knudsen f. 3/1 1847 gift 30/5 1874 m. Ungkarl Rasmus Madsen, Bager i Odense 4) Niels Knudsen f. 21/4 1853, død 12/5 1853 Datter af Lars Pedersen og Karen Knudsen Petrine Marie Pedersen, f. 11/7 1883, død 24/3 1964 gift 25/9 1914 m. Rasmus Rasmussen, f. Nr. Søby 12/4 1883 Søn Knud Christian Rasmussen, f. 13/9 1915 -:- Børn af Lars Pedersen og Karen Knudsen, Volderslev, Matr. nr. 14 1) Karen Pedrsen, f. V. 25/5 1870 2) Niels Peder Pedersen, f. V. 19/12 1871 3) Knud Pedersen, f. V. 11/11 1873 4) Hansine Kirstine Pedersen, f. V. 18/6 1876, død i V. 24/2 1902 5) Peder Pedersen, f. V. 25/3 1878, død ugift V. 1880 6) Petrine Marie Pedersen, f. V. 11/7 1883, død 24/3 1964 -:- Volderslev, Matr. nr. 14, Enghavegaard la Cour: Danske Gaade II. Samling. Enghavegaard hørtet under det fynske rytterdistrikt ... kom under Bramstrup. Den ældst kendte ejer er Knud Nielsen som formentlig har købt gaarden fra fæste til fri ejendom. Han overdrog den til sin søn, Niels Knudsen, der 1869 overdrog den til sin svigersøn, den nuværende ejer: Lars Pedersen, som overtog gaarden 10/7 1869), f. i Højby 21/7 1839 og gift m. Karen Knudsen, f. paa ejendommen 3/3 1841 Gaarden ligger paa den oprindelige plads i den østlige side af Vullerslev by og opførtes i sin nuværende skikkelseca. 1850. Hovedbygningen ligger i den nordlige side af gaardspladsen og er bygget af bindingværk med straatag. Avlsbygningen bestaar af tre store hovedlænger og en svinestald vest for den egentlige gaardplan; de er byggede af bindingsværk med tage af straa. - Mosen benyttes foruden til tørveskær til gaardens eget forbrug til afgræsning. -:- Knud Nielsen køber gaarden -------------------------------------------------------- | gdr. Anders Larsen og Abelone Knudsen ------------------------------------------------- | Rasmus Andersen, f. 11/11 1870 | |
| 1146 | Gaarde i Fangel, Ballegaard | Matr. nr. 11a m-fl. Ballegaard I Ballegaard boede Morten Nielsen, en bror til Rasmus Nielsen, Muldtofte. Han var ugift og lidt for sig selv. Som ung kom han ved et Vaadeskud til af skyde sin bedste Ven, og det forvandt han aldrig. Hans Søster holdt Hus for ham. Da han døde, blev gaarden solgt toæ Jørgen Christian Greve, og Morten Nielsens Søster byggede "Christians Madsens Hus" over for Vandværket). senere flyttede en Søster sammen med hende. De led samme Skæbne: at faa sat de ene ben af. Det var vidst Søsteren fra Torplund. I Stenløse boede Simon Jørgensen, som var gift med ??? -:- la Cour: Danske Gaade II. Samling 3. bd. s.479 Hørte tidlligere under det fynske rytterdistrikt, som ophævedes af Frederik V, hvorefter Fæstegaardene solgtes ved Auktion 1764. Den ældst kendte Ejer er Niels Rasmussen, hvis søn Morten Nielsen, var ugift, hvorefter Arvingerne solgte den til den nuværende ejer: Jørgen Christian Greve, som købte gaarden 1/2 1901. Han er født paa Grevegaard i Tommerup Sogn 26/12 1871 og gift med Marie Hansen, født i Langsted, Verninge Sogn, 5/11 1873. Gaarden ligger paa sin oprindelige Plads vestligt i byen. ----- Kkbg. Fangel Døde Mdk. 28/9 1897: ugift Gmd. i Fangel by, Morten Nielsen, Søn af gmd. Niels Mortense og hstr. Ane Katrine Rasmussen i Muldtofte, hvor han var født 2/4 1843, søn af forannævnte Niels Rasmussen, som nok er en fejlskrivning. Skulle være Niels Mortensen. Morten Nielsen er saaledes bror til Rasmus Nielsen, Muldtofte, f. 10/10 1838. Chr. Greve solgte gaarden til?? Kkbg. Fangel Død. Mdk 2/10 1885: Niels Rasmussen, Aftægtsgaardmand hos Gmd. Morten Nielsen i Fangel 79 ½ ar. Knap 1 aar i forvejen, 20/12 1884 døde sammesteds Rasmus Christian Pedersen, 32 ½ Aar, som tjente Morten Nielsen Chr. Greve død 21/6 1860 i Fangel. 18/9 1942 fødtes en Dreng i Ballegaard: Eriik Jensen, Søn af bestyrer Jørgen Peder Jensen og Hstr. Else Kirstine Rasmjussen. Det var da over 100 aar siden, der sidst var født Børn paa Ballegaard. | |
| 1147 | Gaarde i Fangel, Bellingehus | Gaarde i Fangel, Bellingehus (Bellingegaard), Matr. nr. 23a m.fl. J. Jespersen: Danske Gaarde 4. Bd.1927 Ejer: S.H. Sørensen, som købte Ejendommen 1925 af Frk. Maren Ploug, i hvis Eje den havde været i lange Tider, og som selv havde arvet den efter sin Fader Ludvig poug. -:- la Cour: Danske Gaade II. Samling 3. bd. s.480 Bellingehus har tidligere hørt under der fynske Rytterdistrikt, som ophævedes af Fredeik V, hvoefter Gaardene solgtes ved Auktion 1764; denne Gaard kom under Christiansdal, hvorfra den formentlig er solgt til fri Ejendom ca. 1804. Den ældst kendt Ejer, Jørgen Nielsen, Fraugde Kjærby, fik Ejendommen ved Mageskiftet med en mindre Gaard i Fangel; han døde 1853, og hans Enke, Maren Dorthea Larsen, giftede sig med Jørgen Pedersen, som 1890 skødede Gaarden til sin Hustrus Svigersøn, den nuværende Ejer: Ludvig Rasmussen Ploug, som overtog Gaarden 1/5 1890. han var født i Brylle 11/2 1830 og gift m. Dorthea Jørgensen, født paa Ejendommen 16/9 1857. Gaarden ligger hyggeligt paa in oprindelige Plads ca. 3 km Nord for Fangel by. Den var oprindelig kun en mindre ejendom; men der er Tid efter anden tilkøbt Jord, sidst i 1913 ca. 22 Tdr. Land. Stuehuset er opf'ørt i 1865 i Grundmur m. Straatag. O.B. Paa vestgavlen i forsænket indramning staar: "IPS MLD / 1835" Rettelser Jørgen Nielsen, gmd. i Fangel dør 30/9 1881, 47 ½ aar Jørgen Nielsens Enke Maren Larsdatter (og ikke Maren Dorthea Larsen) i Bellingehus, 43 aar, ægter 15/11 1864 i Fangel ungkarl Jørgen Pederesen, Fangel, 31 Aar,og dør 23/4 1890, 69 Aar af alderdom og Græmmelse. Karen Dorthea (Dorothea) Jørgensen er født i Fangel 17/10 1857 som Datter af Jørgen Nielsen i Fangel og hstr. Maren Larsen. Hun ægtede 12/6 1890 Ungkarl Ludvig Rasmussen Ploug, 40 Aar, Landmand fra Brylle. Om hende staar der da: "hjemme hos Stedfader Jørgen Pedersen, Belligehus paa Fanel Mark". 18/6 1920 døde Boelsmand Niels Nielsen i Fangel by, 83 Aar. Han var Søn af gmd. Niels Knudsen i Belligehus og Hstr.Anne Marie Neilsdatter. Niels Nielsen er født 10/6 1837, Søn af Boelsmand Niels Knudsen i Fangel og Hstr. Anne Maria Nielsdatter, som blev viet i Fangel 29/3 1833 (henhv. 26 og 27 Aar). - 5/6 1856 dør gmd. Niel Knudsen, Fangel, 49 Aar. 21/3 1856 dør afdøde gmd. Niels K nudsens Enke, Fangel Ane Marie Nielsdatter, 54 Aar. Niels Knudsens Børn: 1) Niels Nielsen, f. 10/6 1837, dør 18/6 1920, Fangel 2) Knud Nielsen, f. 1/5 1843 3) Ane Dorthea Nielsen, f. 10/4 1845 1) Niels Nielsen blev gift i Fangel 17/4 1869 m. Karen Marie Pedersen, f. i Sdr. Broby 9/5 1844, (datter af ugift Kjersten Nielsdatter.), dør 5/6 1926, Fangel (Ejendommen, som brændte i 1930, laa, hvor nu parkeringspladsen er over for graverboligen). - Som barnefar til Karen Marie Pedersen blev udlagt ungkarl Peder Madsen af Sdr. Broby. - Moderen, Kjersten Nielsdatter, blev 2/11 1844 viet til Jørgen Madsen (Fangel højgaard). De faar 8/11 1846 sønnen Mads Christian Jørgensen. (Paa en chokoladekande hos ingeborg Lavsen, Fangel) fra Karen Maries bryllup m. Niels Nielsen 17/4 1869 staar m. guldbogstaver: "Niels Nielsen - Karen Jørgensen" 2) Knud Nielsen blev gift ind paa Damgaard i Brylle, m. Anne 3) Ane Dorthea Nielsen blev 29/3 1879 i Fangel gift m. Anders Larsen Knudsen, Brylle sogn, 32 Aar -:- Sammenholdt m. Fangel Kkbg. er der vist en del unøjagtigheder i foranstaaende: Jørgen Nielsen, gmd. i Fangel dør 30/9 1881, 47 ½ aar. Jørgen Nielsens Enke Maren Larsdatter i Bellingehus, 43 aar, ægter 15/11 1864 i Fangel ungkarl Jørgen Pederesen, Fangel, 31 Aar,og dør 23/4 1890, 69 Aar af alderdom og Græmmelse Karen Dorthea Jørgensen (hjemme hos Stedfader Jørgen Pedersen, Belligehus, 32 ½ Aar ægter 12/6 1890 Ungkarl Ludvig Rasmussen Ploug, 40 Aar, Landmand fra Brylle (Efter foranstaaende har han overtaget Garden allerede 1/3 1890). Karen Dorthea (Dorothea) Jø'rgensen er f'ødt i Fangel 17/10 1857 som Datter af Jørgen Nielsen i Fangel og hstr. Maren Larsen. Ludvis Ploug og Karen Dorthea faar en Dtr. Maren Nielsine Ploug 22/1 1891, der døde ugift som Rentier, Faaborgvej 34, Dalum, 26/5 1929 og blev begravet i Fangel 1/6 1929. | |
| 1148 | Gaarde i Fangel, Bøgildgaard | Matr. nr. 17a, Bøgildgaard Matrikelen 17a beboes i 1845 af ejeren, Niels Hansen, Vester Taarup. Kkbg. Fangel 25/2 1864 dør gmd. i Fangel Niels Hansen, 87 Aar. 1/3 1877 dør Maren Caspersdatter, enke efter gmd. Niels Hansen Vestertorp, 83 Aar. Gaarden hed oprindelig Bækgaarden. Til denne gaard hørte bl.,a. Bøgildshøjmarkerne, der udstykkedes som matr. nr. 17b, og her opførtes Skovlygaard. Se Stednavne: Bækgaarden, Bækhaven, Bækhavegyden, Bøgildshøjmarkerne. -:- | |
| 1149 | Gaarde i Fangel, Lillegaarden | i ægteskabet var et barn Ane Hansdatter(f. 17/1 1822, død 20/11 1902) Hans Nielsens enke Karen Jørgensdatter blev 2. gang gift m. Peder Rasmussen fra Rastrupgaarden i Bullerup (1841). Han blev herefter kaldt Per Ellegaard. Hans yngste brod, Christen Nygaard Rasmussen (kom til at tjene paa Fangel Aagaard og) blev 1842 gift m. Ane Hansdatter. Der blev bygget til dem paa Bullerup Mark, og 4/11 1843 fik de sønnen Hans Christensen. Et aar gammel blev han optaget i sine bedsteforældres hjem i Ellegaard og fik efterhaanden som kendingsnavn Hans Ellegaard.Ved testamente af 23/12 1853 blev han erklæret for universalarving til Peder Rasmussen og Karen Jørgensdatter. Ved den endelige købekontrakt af 3/3 1856 opgives jordtilliggendet til 2 Tdr. 6 skp. 0 fjk. 1 alb. af hartkorn med gammelskat 21 rdl. 85 sk. Den paahvilende gæld, 800 rdl., betales af køberen, som desuden til sin bror Anders Schmidt Christensen udbetaler 500 rdl. og til sin fader 200 rdl. Som aftægtsordning bestemmes: Saalænge vi derom kunne forenes, nyde vi (samamen med Hans Christensen og hans familie) alt til livets ophold, nemlig føde klæder husly, varme, samt opvartning og pleje; men naar vi eller den længstlevende af os ikke længere maatte finde os tilfredse dermed, er vi berettiget til at fordre, og gaardens ejer pligtig til at levere os aarlig til underholdning i gode, sunde og forsvarlige varer: 3 tdr. rugmel 3 tdr. bygmalt 2 skp. rugsigtemel 6 skp. boghvedegryn 6 lispund røget flæsk af siderne 2 fede gæs, som ikke ma være udtagne 3 skp. salt 12 pund svinefedt 2 skp. grubbemel 2 skp. hvede 2 halvottinger sommersmør 1 halvottig vintersmør ½ skp. havregryn 1 skp. grubbegryn(store byggryn) 1 lispund humle (1 lispund=16 pund) 1 lispund gode lys af størrelse, som vi selv bestemmer 1 lispund sød ost af nymalket mælk 12 læs tørv til 600 stk. pr. læs firt indsat i rette tid i vores tørvekube. ½ skp. hørfrø saaet i god tid. Hørren erholder vi boet sammen med gaardens hør. 1 faar med yngel i fri foder og græs. 1 kande (2 liter) nymalket mælk daglig, naar mælk haves paa gaarden. Den mælkeløse tid maa dog ikke strække sig over 3 maaneder. Haveplads paa ½ skp. land, og dertil den fornødne gødning paakørt, fri adgang til gaardens mark og have og tilladelse til at plukke de frugter, vi selv ville nyde. Gaardens ejer er pligtig at bage vort brød og brygge vort øl ved sin egen ildebrændsel, samt ej formene os adgang til bryggerset og brønden, samt afbenyttelse af hans kar og redskaber, naar vi finder dor godt at vaske. Endvidere er ejeren pligtig at koste og lønne os en pige, lønnen maa ikke overstige 20rdl. aarligt, som kan gaa os til haande og pleje os i sygdomstilfælde. Pigen maa vi slev have ret til at antage og opsige efter eget forgodtbefindende. Blive vi til sinds at tage i kirke eller i besøg hos familie eller bekendte og ikke kan gaa, da ydes der os fri og anstændig befordring. Gaardens ejer er pligtig, naar det forlanges, at indrette os en forsvarlig huslejlighed, en stue paa 3 fag med fjællegulv, 2 fag indrettet til køkken og spisekammer med forsvarligt ildsted, hvilket alt aarligt vedligeholdes uden udgift for os. Af boet forbeholder vi os ret til at udtage, hvad vi finder for godt til afbenyttelse for os og pigen, saalænge vi lever, med som vor dødelige afgang tilfalder gaardens ejer imod, at han eller de besørger og bekoster os en hæderlig og anstændig begravelse efter byens skik og brug. Ejeren skal aarlig udbetale os 20 rdl. i rigsmønt til haandskillinger og endelig i sygdomstilfælde uopholdelig og paa egen bekostning forskaffe os den lægehjælp og medicin, som er nødvendig. Alt som i nærværende kontract tilfalder aftægtsfolkene, ansættes til en værdi af 600 rdl. Ingen afgang i aftægtspræstationernebeløb finder sted, fordi en af os ægtefolk ved døden afgaar. Denne kontract træder i kraft om 2 aar fra dato, i hvilket tidsrum vi forbeholder os ret til selv at bestyre gaarden. Ellegaard, Fangel 3/3 1866 Peder Rasmussen Karen Jørgensdatter. | |
| 1150 | Gaarde i Fangel, Enghavegaard | Enghavegaard Matr. nr. 18k Matrikel 18, 1845 beboes af ejeren Chr. Jensen, Vester Skaarup Kkbg. Fangel 14/6 1853 dør gmd. i Fangel Christen Jensen, 70 aar. 12/8 1887dør Karen Henriksdatter, gift m. gmd. Anders Christensen i Fangel vestertorp, 60 aar. 11/12 1896 dør gmd. i Fangel Vestertorp Anbders Christensen, 84 aar, søn af gmd. Christen Jensen i Fangel Trop og hstr. Sophie Larsdatter, var født i Fanbgel, havde været gift m. Karen Henriksdatter. -:- | |
| 1151 | Gaarde i Fangel, Aagaard | Aagaard Matr. nr. 9 Knud Madsen død 19/3 1851 2/5 1834 gift m. Karen Larsdatter, f. Fangel, død 27/12 1868, 76 aar ----- Sønnen Lars Knudsen flyttede gaarden fra sin oprindelige plads i byen, hvor Bruges og Tatol ligger, ud paa marken 1859, hvor den er kendt under navnet Fangel Aagaard. -:- Brev på 1 side skrevet af O.B. med så lille skrift, at det kun vanskeligt læses. Desuden mange rettelser og overstregninger. Der referes til et blad: Sognekvitorren? -:- Fra Stenløse-Fangel Menighedsblad Aug./sept. 1970, 29. aarg, nr. 6 AF SOGNEHISTORIEN Den 26. februar 1839 mellem kl. 10 og 11 om aftenen galede den røde hane over Knud Madsens i Fangel. Gården lå, hvor nu Tatolforretningen ligger, og skønt gadekæret altså var tæt ved, nedbrændte gården så fuldstændigt, at resterne blev vurderet til kun 16 rigsdaler 76 skilling, hvoraf erstatningen blev gjort op til 3143 rdl. 20 sk. Gården havde en hjemmemark bagud, langs østsiden af Stridsgyde, men havde ellers hovedparten af jorden vest for byen, mod Åen. Da gården blev genopført efter branden, skete det her uden for byen, og den fik navnet Aagaard, som den bærer den dag i dag. Taxationsforretninger over både den gamle gård i byen og den nye gård på marken giver mange interessante enkeltheder, som vi her må lade ligge; ligeledes kan gårdens forhistorie kun lige antydes. Fra gammel tid hørte den ligesom en del andre gårde i Fangel der Dalum Kloster, som var kongeligt gods, men på grund af de umådelige udgifter ved Svenskekrigen blev pantsat til den senere landsdommer Jens Lassen, som i 1662 ligefrem fik skøde derpå, fordi kronen ingen penge havde til at indfri pantet med. Under Frederik IV var riget dog kommet så meget til penge, at Kronen kunne købe det gamle Dalum Len tilbage af. Jens Lassens søn, som var kommet i forlegenhed. Fangelgårdene blev nu ryttergårde under Kronen indtil der igen var pengemangel. 1764 solgtes ryttergodset, og de gårde, der lå i Fangel, blev købt af Axel Rosenkrantz på Søbysøgård. Da så justitsråd Søren Hillerup i 1805 købte Søbysøgård, indledtes en ny tid for de gamle fæstegårde, idet fæstebønderne fik lejlighed til at købe gårdene. Knud Madsens far, Mads Hansen, købte således i 1807 den gård, han havde haft i fæste siden 1802, da han overtog fæstet efter sin svigerfar. Knud Madsen fødtes 1801, samme år som hans morfar Knud Jørgensen døde. Fem år før gården brændte, blev Knud Madsen gift med Karen Larsdatter, og deres søn Lars Knudsen overtog gården i 1853. Da var Knud Madsen død allerede to år før af brystsvaghed, kun 50 år gammel. Når han og hans gårds historie får en kort omtale her, skyldes det jo, at han fra 1843-1848 var formand for Stenløse-Fangel sogneforstanderskab, hvoraf han forøvrigt var medlem fra 1842 til sin død den 19/3 1851. Sønnen Lars Knudsen, som overtog gården i 1853, giftede sig samme år med Ane Kirstine Hansdatter fra Solevad. Heller ikke han blev gammel, kun 52 år, og da han og hans kone ikke efterlod sig børn, blev gården stillet til auktion, så de vidtspredte arvinger kunne få deres part af de 100.000 kr. som boet var gjort op til. 29/7 1879 fik Niels Jørgen Hansen auktionsskøde på Aagaard, og nye tider indledtes i den gamle gårds historie. gården i 1853. Da var Knud Madsen død allerede to år før af brystsvaghed, kun 50 år gammel. -:- | |
| 1152 | Gaarde i Fangel, Fæstgaard | Fæstgaard Matr. nr. 37 m.fl. la Cour: Danske Gaade II. Saml. 3. Bd. s. 481 (her kaldt Emil Peter Nielsens Gaard) Gaarden ejes af Grevskabet Muckadell, men er i Livsfæste under dette: i mange Aar har det været i samme Slægts Fæste. Christen Nielsen fulgtes ca. 1865 af Niels Christensen, som døde 1/5 1900, hvorefter enken Ane Katrine, f. Pedersen, overtog Fæstet 27/3 1904. Han er født paa Gaarden 13/2 1871 og gift m. Christine Elisabeth Wedel, født i Heden i Sallinge Herred 19/12 1881. Gaarden ligger paa sin oprindelige Plads midt i Fangel by. 10/8 Kkbg. Fangel: Døde Mdk. 1940: Emil Peter Nielsen, f. i Fangel 13/2 181, Søn af Gmd. Niels Christensenn og Hstr. Ane Cathrine Petersen, Fangel, gift m. Kristine Elisabeth Vedel. sst. døde Mdk: 1/5 1899: Niels Christensen, Gmd. i Fangel by, f. der, Søn af Gmd. Christen Nielsen og Hstr. Ane Katrine Pedersen, 72 aar. Niels Christensen, f. Fangel 10/1 1827. (om Fadder nævnes bl.a. Kirsten Knud Jørgens Hustru (fra Stensgaard. Hun havde selv 1/11 1826 født en Dreng (Jørgen K., hvor Christen Nielsen stod Fadder). Christen Nielsen, død Fangel 8/3 1860, 72 Aar Maren Christensdatter, død 7/6 1867, 68 Aar -:- | |
| 1153 | Gaarde i Fangel, Gl. Aagaard | Gl. Aagaard Mtr. Nr. 5a m.fl la Cour: Danske Gaade II. Saml. 3. Bd. s. 477 Hørte under det fynske Ryttergods, som ophævedes 1764 af Frederik V, hvorfter Gaarden her kom under Vejlegaard, der kom under Christiansdal. Den ældst kendte Fæster er Niels Eskesen, som havde Fæstet ved Udskiftningen 1797; hans Søn hans Nielsen Aagaard købte ca. 1804 Gaarden til fri Ejendom og skødede den til sin Plejedatter Karen Marie hansdatter, som ca. 1830 blev gift med Hans Christensen fra Fangel Møllegaard. Han døde 1851, hvorefter enken overtog Gaarden og giftede sig 1855 med Jørgen Knudsen, efter hvem Gaarden gik til Auktion 29/9 1896, hvor den solgtes for 34.500 Kr. deri Besætning og Indboo samt en betydelig Del kostbare antikviteter og gammelt Sølvtøj - til Niels Peder Andersen (født paa Sarup Mølle i Haarby Sogn 30/5 1874, gift m. Berthe Marie Mortensen, født i Haarbuy 30/6 1873). KKbg. Fangel Hans Nielsen Aagaard, død 6/4 1847, 65 Aar, Brystsyge Karen Marie Hansdatter skal være Karen Marie Nielsdatter. - som 25-aarig ægtede hun 30/11 1833 Hans Christensen, 28 Aar, Søn af Sognefoged Christen Hansen? Hans Christensen, død 22/11 1851, 46 Aar, Apopleksi Enken Karen Marie Nielsdatter ægtede som 44-aarig 2/8 1855 Ungkarl Jørgen Knudsen, 34 Aar, f. 5/1 1822?, Søn af hmd. Knud Jørgensen og Hstr. Karen Johannesdatter. -:- | |
| 1154 | Gaarde i Fangel, Hedegaard | Kkbg. 1917 Viet Pige Husbestyrerinde Vilhelmine Sørine Andersen af Fangel Hedegaard, f. Allested By og Sogn 3/3 1898, Dtr. af Gdr. Jørgen Andersen af Fangel Hedegaard og afdøde Hstr. Jacobine Sørensen og Ungkarl og Tjenestekarl Hans Marius Hansen af Fangel Hedegaard, f. i Fjellerup Mark, Gislev Sogn 19/4 1894, Søn af Gdr. Hans Jørgen Hansen og Hstr. Lovise Jensen sammesteds. Jacobine Andersen, f. Sørensen døde 11/12 19166 paa Amtssygehuset i Odense, begr. i Fangel 15/12 1916. Hun var Dtr. af Hmd. Søren Christensen og Hstr. Ane Hansdatter og var født i Frøbjerg Mark, Orte Sogn, 1856. Jørgen Andersen døde 29/10 1923 paa Hedegaard, begr. I Fangel 2/11 1923. Han var Søn af Hmd. Anders Rasmussen oog Hstr. Maren Jørgensdatter i Vejle, f. i Vejle 25/2 1857. -:- | |
| 1155 | Gaarde i Fangel, Højgaard | Matr. nr. 31a (Jørgen Jørgensen) N P S GAD ~ Niels Pedersen og Gertrud Andersdatter ANO 1762 ? (Er blevet læst som: 10/5 blev dette Navn gjort) Indskrift paa en Bjælke der sad i Jørgen Jørgensens Fødegaard Matr. nr. 31a, Fangel. Den blev ved en Fejltagelse savet i Stykker, da den nye Gaard (Højgaard) blev bygget; Stumpen med Initialerne sidder nu i Stuehuset. Matr. nr. 31 m. fl. var Fæstegaard under Søbysøgaard. Nyt Stuehus (det nuværende Fodermesterhus) blev bygget 1845 og er grundmuret, vel som et af de første i Fangel. Den første grundmurede Gaard i Fangel siges at være Aagaard. Ovennævnte Niels Pedersen (gift 2 gange) var født i Vejle og overtog Gaarden efter sin Morbror Claus Hansen -:- la Cour: Danske Gaarde II. saml. 3. Bd. s. 483 Højgaard har oprindeig hørt under det fynske Rytterdistrikt, som ophævedes af Frederik V, hvorefter Gaardene solgtes ved Auktion i 1764. Gaarden her kom under Søbysøgaard og har i menge generationer været i samme Slægts Eje, Skiftende mellem Navnene Mads Jørgensen og Jørgen Madsen. 1830 foretog Mads Jørgensen en Rejse til København for at ordne Salgsforholdene for Gaarden her og to andre Gaarde i Byen, som dengang var brnædte, og Købet til fri Ejendom stammer formentlig fra den Tid. Det gamle Pas til Københavnsrejsen, udstedt af Politimesteren i Nyborg, opbevares endnu. I ca. 1840 overdrog Mads Jørgensen Ejendommen til sin Søn, Jørgen Madsen, som 1872 skødede den til sin Søn Mads Christian Jørgensen, efter hvem Sønnen, den nuværende ejer, Jørgen Madsen Jørgensen overtog Gaarden 1/2 1912. Han er født paa Ejendommen 23/6 1879. Gaarden laa tidligere inde i Fangel By, men udflyttedes 1891 til sin nuværende Plads. Kkbg. Fangel Mdk. 20/9 1918Jørgen Madsen Jørgensen, gift 14/12 1917 i Vor Fue kirke, Odense m. Emma Marie Dorthea Hansen, 31 Aar. Sønnen Martin Christian Jørgensen, f. 8/11 1845, Søn af Jørgen Madsen og Hstr. Kirsten Nielsdatter, gift m. Marie Kirstine Larsen, f. i Vigerslev 25/10 1850, Dtr. af Gmd. Lars Madsen og Hstr. Marie Caspersdatter af Regitzesminde. Han døde Lindealle 24, Dalum, 5/6 1914, begr. i Fangel 12/6 1914. Hun døde i Lunde 27/8 1943, begr. i Fangel 3/9 1943. -:- Kkbg. Fangel Martin Christian Jørgensen, f. i Fangel 20/9 1918 26/5 1951 i Fangel gift m. Emmy Schroll, f. 13/5 1927 Jørgen Madsen Jørgensen, f. i Fangel 23/6 1879 14/12 1917 i Odense gift m. Emma Marie Dorthea Hansen, 31 Aar Mads Christian Jørgensen, f. Fangel 8/11 1845, død 5/6 1914 gift m. Marie Kirstine Larsen, f. 25/10 1850 i Vigerslev, død 27/8 1943 Jørgen Madsen, f. Fangel 27/12 1807 (se konf. 1922), søs 24/9 1863 Gift m. Kirsten NIelsdatter. Mads Jørgensen, død 4/12 1842, 74 aar. -:- Kkbg. 30/9 1905 dør Gjertrud Marie Madsen, f. Caspersdatter Enke efter Gmd. Lars Madsen i Vigerslev Sogn, død hos Svigersønnen Gdr. Mads Chr. Jørgensen i Fangel By. Født i Stige. Dtr. af Gmd. Casper Hansen og Hstr. Bodil Marie Mikkelsdatter dersteds, 88 Aar. Begr. i Vigerslev 7/10 1905 af Sp. Balslev, Vigerslev. -:- | |
| 1156 | Gaarde i Fangel, Højstrupgaard | Højstrupgaard Matr. nr. 10a m.fl. la Cour Danske Gaarde II. saml. 3 Bd. s. 478 Hørte oprindelig under det fynske Rytterdistrikt, som ophævedes af Frederik V, hvorefter Gaardene solgtes ved Auktion i 1764. den ældst kendte Ejer er Jørgen hansen, som havde Gaarden i Begyndelsen af 19. aarh. Han skødede Gaarden til sin Svigesøn Niels Nielsen, efte hvis Død i 1848 Enken overtog den og 1869 giftede sig m. Rasmus Rasmussen, som efter hendes Død giftede sig m. Johanne Kirstine Andersen. Rasmus Rasmussen døde 1906, hvorefter Enken giftede sig m. Knud Carlsen, der overtog Gaaden 24/7 1908. Han er født i Højme 29/8 1878; Johanne Kirstine Andersen er født i Svendstrup 30/9 1871. Gaarden laa oprindelig inde i Fangel By, men udflyttedes til sin nuværende Plads 1865. Den solide Hovedbygning ligger i den nordlige side af Gaardspladsen og er bygget i Grundmur med Skifertag. Avlsbygningerne er opført del i Grundmur og dels i Bindingsværk med Tage af Straa. Som følge af Lynnedslag brændte Avlsbygningerne 195? KKbg. Fangel Niels Nielsen døde 8/6 1868, 45 aarf. 24/3 1823, Søn af Gmd. Niels Rasmussen i Fangel, og Anne Kirstine Nielsdatter. Gift m. Maren Kirstine Jørgensdatter i Fangel, f. 29/11 1821, Dtr. af Gmd. Jø'rgen hansen i Fangel (førnævnte ældst kendt ejer) og Kirsten Madsdatter. Rasmus Ramussen, f. Bellinge 1839, Stenløse af Gmd. Hans Rasmussen i Bellinge og Karen Kirstine Hansen. Død i Fangel 24/3 1906. Ægtede i Fangel 20/4 1869 førnævnte Enke Maren Kirtine Nielsen, f. Jørgensdatter, som døde i Fangel 31/3 1897, hvorefter han 10/11 1898 i Odense Valgmenighedskirke ægtede Johanne Kirstine Andersen, f. i Svendstrup, sTenløse Sogn, 30/9 1871, Dtr. af Gdr.Anders Larsen og Hstr. Abelone Knudsen, Svendstrup. Knud Carlsen, f. i Højme, Sanderum Sogn 29/8 1878, søn af gdr. Morten Carlsen og hstr. Kirsten Knudsen. Ægtede i Fangel 24/7 1908 fornævnte Enke Johanne Kirstine Rasmussen, f. Andersen, som døde 28/12 1943. K.C. døde 10/3 1955 Christian Vielsen Thorslund, f. 10/6 1894 i Thorslundgaard, Vester Hæsinge Sogn, søn af gdr. Marius Nielsen Lund og hstr. Martine Kirstine Hansen, Verninge Mark, Ægtede i Fangel 22/10 1925 Kirstine Rasmussen, f. 10/10 1899, Dtr. af fornævnte Rasms Rasmussen og Johanne Kirstine Hansen. -:- Ungkarl Niels Nielsen af Fangel, 32 aar, viet i Fangel 20/4 1855 til pigen Kirstine Jørgensen af Fangel, 33 aar. Tilsyneladnde ingen børn Niels Nielsen dør 8/6 1868, 45 aar. Enken ægter 20/4 1869 ungkarl Rasmus Rasmussen i Fangel, 30 aar (Vielsen fandt sted i hjemmet uden tinglysning iflg. kongebrv af 18/4 1869) Maren Kirstine Jørgnsen dør 31/3 1897, 76 aar. Hun var dtr. af gmd. i Fangel Jørgen Hansen og hstr. Kirsten madsdatter (Hende første mand kaldes her "Niels Nielsen (Broby)". Rasmus Rasmussen dør 24/3 1906, 67 aar. Han var da gift m. Johanne Kirstine Andersen. Han var født i Bellinge, søn af gmd. Hans Rasmussen og hstr. Karen kirstine Hansen. Enken, Johanne Kirstine Andersen, født i Svendstrup, Stenløse Sogn 30/9 1871, dtr. af gdr. Anders Larsen og hstr. Abelone Knudsen, vies i Fangel 24/7 1908 til ungkarl Knud Carlsen i Fangel, født i Højme, Sanderum Sogn 29/8 1878, søn af gdr. Morten Carlsen og hstr. Kirsten Knudsen. Johanne Kirstine Carlsen, f. Andersen dør 10/3 1955. Rasmus Rasmussen og Johanne Kirstine Andersen blev viet 10/11 1899 i valgmenighedskirken i Odense. - Datteren: Kirstine Rasmussen, f. 10/10 1899, blev 22/10 1925 i Fangel viet til ungkarl gdr. i Trunderup, Christian Nielsen Thorslund, f. 10/6 1894 i Thorslundgaard, Vester Hæsinge Sogn, søn af gdr. Marius Nielsen Lund og hstr. Martine Kirstine Hansen, Verninge Mark | |
| 1157 | Gaarde i Fangel, Langemosegaard | Langemosegaard Matr. nr. 64 m.fl., herunder 7d. Langemosegaarden er beliggende på Vestermarksvej 35. I provst Mølles Tiendeprotokol er ejeren opført som nr. 84. Ejeren er da: Hans Thygesen. I sognefogedens opkrævningsliste for 1904 er Kongetiende er ejeren: Peder Hansen Pedersen. Bogbinder Skovgaard, Fangel, meddeler 22/12 1977, at nuværende ejer, Villy Hansen købte Gaarden (i slutningen af 1930-erne?) af Peder Jørgensen, der flyttede til Odense, hvor han fik grønthandel i Læssøegade (Det var ham, der forærede den gamle Bibel til Fangel Kirke); hans far var Hans Jørgen'. Disse oplysninger stemmer dåligt overens. | |
| 1158 | Gaarde i Fangel, Lykkensæde | Lykkensæde Matr. nr. 8am.fl. J. Jespersen: Danske Gaarde 4. Bd. 1927 Ejer: Anger Olsen købte Ejendommen i 1921 af Hans Bay Kkbg. (og gravstenen i Fangel) Hans Christensen, f. 16/2 1825 i Fangel, død 20/3 1906 paa Lykkenssæde (begr. B-11). - Gift m. Bodil Moritzen, f. 14/9 1830 i Sanderum, Dtr. af gmd. Moritz Madsen og Hstr. Else Kirsten Nielsdatter. Bodil M. døde 17/12 1897 paa Lykkenssæde begr. (B-10). Søn: Christian Hansen, f. 5/5 1873 i Fangel, død i Sanderum, gidt m. Nicoline Hansine Madsen og Hstr. Karen Margrethe Henriksen. Nicoline ... døde 30/3 1951 i Sanderum, begr i Fangel (B-9) Hans Christensen var søn af gmd. i Fangel Christen Rasmussen,(f. okt. 1796, død apr. 1844) og hstr. Ane Kirstine Jensdatter, død 6/61880, 91 aar, enke, paa aftægt i gaarden Lykkenssæde. Gravstenen (hvid marmorplade) paa Fanel Kkgd. tydet saaledes 13/5 1969: Christen Rasmussen f. i Oktober 1796, død 6. april 18?? måske 44 Anne Kirstien Jensdatter f. Renner i marts 1789, død i juni 1880. Nikoline Hansen, f. 18. marts 1874, død 30. marts 1951. -:- Karen Marie Rosager fotræller (febr, 1948) i private meddelelser til mig (indlagt i "Tillæg til Bogen: Svundne Slægters Arv)". "Ovre bag Legepladsen i Fangel by laa Hans Christensens Gaard, det nuvørende Lykkenssæde. Han boede der ugift sammen med sin gamle Mor. En Vinteraften mødte Hans Christensen sin Tjenestedreng i Porten og spurgte ham, hvor han skulde hen. "Til h<økeren for at købe Svovlstikker", blev der svaret. Lidt senere paa Aftenen brændte hele Gaarden, og intet levende Dyr kom ud. Mor har fortalt, at de helt ude paa Smidstrupholm i den stille Aften kunne høre Køernes Brølen. En Kone i en af Nabogaardene, som sad og spandt, blev saa forstyrret, da hun hørte om Branden, at hun i sin Skræk for op og udbrød: "Aa janne dog, hvor skal jeg dog gøre af min rok!" . Drengen havde sat Ild paa for at hævne sig. Han maatte ikke faa den Hest, han havde ønsket sig at ride Fastelavn paa. Hans Christensens Gaard blev efter Branden opført ude paa de tilhørende Jorder, ikke langt fra Fangel Aagaard og mit Barndomshjem. Sidst i 70-erne, jeg kan lige huske det, blev den flyttet op til Landevejen, opført i sin nuværen skikkelse. Grund til flytningen skulde have været, at der var gaaet Svamp i Træværket. En slags Plante, der kommer fra Jorden og som kan ødelægge det hele i løbet af forholdsvis kort Tid. | |
| 1159 | Gaarde i Fangel, Mensalgaarden | Mensalgaarden Matr. Nr. 4 (nuværende Fangel Bygade 12) Mindetavle over faldne ved Istedslaget (Peder og Axel Nielsen) Kirkebogen Niels Pedersen, f. i Fangel 1786 den 29 Oct(?) "om Aftenen Kl. 11" (Maaneden ikke anført), døbt 1786 den 30. Oktober. - Søn af Peder Nielsen og Maren Pedersdatter. gift 21/11 1817 (se Bagside af næste Blad) i Søbye Kirke m. Kirsten Hansdatter, f. i Søbye 1790 den - død i Fangel 1830 den 4. Februar Børn: 1. Hans Nielsen. f. i Fangel 1817 d. 1. Juni (før Ægteskabet) konfirm. 1832. - Nov 1832 til Borreby Mølle. gift m. Karen Hansen (f. 1834, død 12/4 1891 i Fangel) 57 Aar. død 21/1 1887 som Gaardejer i Fangel Vestertorp (Nyrebetændelse). Tilsyneladende ingen børn født i Fangel. Boede i Sanderum?? -:- Embedsbog pag 298: Ministeriet for K og U har under 15/6 1857 tilskrevet Stiftsøvrigheden saaledes: Med behagelig Skrivelse af 16/5 1857 have Stiftsamtet og Herren Moiærw?. hertil indsendt et Andragende, hvori Fæstersken af den Steenløse og Fangel Sognehold tilhørende Gaard, Matr. nr. 4 i Fangel af Hartkorn 13 tdr. 5 skp. 1 fdk. 1 1/4 alb. Ane Marie Rasmusdatter, anholder om, at bemeldte Gaard maa overdrages hende til Selvejendom paa de Betingelser, hvorunder bemeldte Gaard tilbødes hendes afdøde Mand, Niels Pedersen, ved Ministeriets Skrivelse af 6/12 1853, men om an dengang ikke var villig til at gaa ind paa, nemlig en Kjøbesum af 3500 rdl. og en aarlig Afgift af 8 tdr. Byg. I denne Anledning skulde Ministeriet tjenstligst nmeddle til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgørelse, at det Stiftsamtet og Deres Højærv. er mig i det Ansøgte ikke kan bevilges, men at det biufalder, at Gaarden med en passende Frist tilbydes Fæstersken paa de af dem foreslaaede Vilkaar, nemlig en Kjøbesum af 5000 rdl., der blive at inddrage blandt Stiftets offentlige Midler til Forrentning til Fordel for Kaldet, og en aarlig Afgift af 10 tdr. Byg at betale med Penge efter hvert Aars Capitelstaxt, hvorfra Tidendeene forbeholdes Kaldet, og allle af Handelen flydende Omkostninger udredes af Kjøberinden. Biskoppens tilføjelse: " ... anmode Dem om inden 6 Uger at indhente og tilstede os Fæsterskens Erklæring om, hvorvidt hun maatte være villig til at indgaa de bemeldte Vilkaar." Præstens tilføjelse: " ... Bekjendtgørelse for den paagældende Enke Ane Marie Rasmusdatter, Fæsterske af Mensalgaarden, Matr. nr. 4 i Fangel...", Vissenbjerg Præstegaard. Paa foraanstaaende Vilkaar indgik Enken Ane Marie Rasmusdatter og blev det i Juli ca. 1857 indsendt til Ministeriet. Embedsbog pag 313: Ministeriet skriver: Med behagelig Skrivelse af 23/11 1861 har Deres Excellence og Deres Højærværdihed tilstedet Ministeriet et Andragende om Bilag fra Fæsteren af et til Steenløse-Fangel Sogneholds Mensalgaard hørende Huus, Matr. nr. 4c i Fangel af Hartkorn 1 1/2 alb., Rasmus Rasmussen, hvori han anholder om at bemeldte Huus maa i henhold til Lov af 24/4 1860*) overdrages Arvefæste til hans Datter Mette Christine Rasmussen paa de i den herhos tilbagefølgende Taxationsforretning fastsatte Betingelser nemlig en Kjøbesum af 292 rdl. 3 mk. og en aalig Afgift af 2 Fdk. Byg. I denne Anledning skulde Ministeriet til behagelig Efterretning og videre Bekjendtgørelseherved tjenstligst meddele at man Intet mod det Ansøgte finder at erindre, dog saaledes at Afgiften i overensstemmelse med Ministeriets Cirkulæreskrivelse af 17/10 1857 kan converteres ved en tilsvarende Forhøjelse i Kjøbesummen. Embedsbog pag 318: Minsiteriet har under 27/11 1861 approberet , at Rasmus Rasmussen Fæstehuus, Matr. nr. 4c, 1 1/2 Alb. Hartkorn maa bortsælges til hans Datter Mette Christine Rasmussen for en Sum, der af Stiftsøvrigheden blev nedat til 246 rdl. 10 mk. og indbetalt først i Juli 1862 til Stiftets offentlige Midler som Fordeel for Embedet. *) Loven bestemmer, at beneficeret Bøndergodsskal afhændes til arvefæste med Ret til af sælge, udstykke og pantsætte paa nærmere indhentede Vilkaar. | |
| 1160 | Gaarde i Fangel, Pedr Brobys gaard | Gaarden laa oprindelig i Ballen, mellem nr. 22 og 28 i Fangel Bygade, dog ikke ud til gaden, idet der mellem gaden og gaarden laa et hus. - Dtte hus brændte Pinselørdag 26/5 1928 og antændte gaarden. I huset havde de fyret for kraftigt under "hedegryden", velsagtens til Pinseforberedelser. - Peder Broby fra gaarden var i marken og da han ser ild og røg, skynder han sig hjem for at redde, hvad reddes kunde; men da han vidste at Hanne (hans kone) havde ferniseret i anledning af Pinsen oghavde givet sine forholdordre, satte han træskoene, inden han gik ind. Hvor meget han fik reddet, vides ikke, men træskoene brændte! Oversigt over familien paa egen seddel: Madsen, Hans Peter. Se iøvrigt Karen Marie Rosagers bog: "Svundne slægters arv". -:- 10/6 1948 meddelt K Rosager Jørgen Hansen 16/6 1809 gift m. Kirstin Madsen Om gaarden: Fæstegaard under Søboe 9/11 1786 til Hans Hansen efter dennes Far Hans Jocobsen 8/1 1801 Skøde til Hans Hansen 20/2 1806 efter selvejer Disposition afstaaet til Sønnen Jørgen 2/3 1816 Enken sælger til Sønnen Jørgen Den formodede Slægtsgaard har Matr. Nr. 41 41a ejes nu af Laura REsmussen 41d ejes nu af Rasmus Norby -:- Søboe Gods Diverse Dokumenter, No 278 Copie Jordebog over Søboe Hovedgaard underliggende mindergods Fangel Matr. Nr. 7 Hans Hansen Ager og Eng: Hartkorn 8 tdr. 3 skp. -:- Søboe Fæsteprotokol 1719-1851 9/11 1786 hr Carl Leopoldsen Schere Søboe fæster kerver til Hans Hansen, barnefød udi Fangel Sogn og By den mig tilhørende Gaard i samme Fangel By, som hans Fader Hans Jacobsen har forhen haft i Fæste Nr. 3. Landmaaling Matr. -:- 8/1 1801 Skøde fra Brandt og Eilersen paa Søboe paa Gaarden Nr. 7 i Fangel. Gaarden er efter selvejer Disposition afstaaet til Sønnen Jørgen Hansen 20/2 1806. Enken solgt Gaarden Nr. 7 til bemeldte Søn, Jørgen 2/3 1816 C 85 (Jørgen Hansen) Declaration af Faderen Hans Hansen hvorefter han skal have dnne Gaard i Fangel 20/2 1806 Skøde fra Moderen paa dennes Gaard Nr. 7, 10/10 1816 -:- Jans Jørgensen B, JHJ K, 88 Jørgen Hansen C, 85 P, 157 Refererer til Odense Herreds Ejendoms- og Panteregister -:- Ungkarl Jørgen Hansen og Pigen Kirsten Madsdatter blev viede 16/6 1809 31/7 1811 kaldes han Gmd. (ved Barnet Jens' Fødsel), ligeledes v. Niels' fødsel 29/5 1813. -:- MMarie Hansdatter, f. 11/4 1806, død 16/9 1866, Dtr. af Hans Jøregensen og Hstr. Anne Rasmusdatter. -:- Hans Jørgensen, f. 22/4 1807 "m morgenen kl. 5", død 16/4 1878, 71 aar, Søn af Kirsten Madsdatter. "Til barnefader blev udlagt Karlen Jørgen Hansen, hvilket Lars Christensen og Hans Jørgensen efter Qvindens Udsagn bevidnes" -:- Kirsten Madsdatter, f. 12/4 1786, død 24/8 1862, Dtr. af Mads Madsen. -:- Anne Rasmusdatter, f. 28/4 1772, dør 6/2 1824, Dtr. af Rasmus Mortensen og Hstr. (formentlig Anna Christiansdatter, viede 21/6 1769) -:- Jørgen Hansen, f. 9/1 1788, død 13/5 1864, Søn af Hans Hansen og Hstr. Kirsten Jensdatter. -:- Nielsen Hjalling 22 Dal. 698 41a Laura Rasmussen 41d Rasmus Madsen (Norby) 7a Jøren Christensen (sognet) Sogneprotokol hos Chr. Rasmussen (Pers Gaard) -:- Ane Hansdatter, f. 17/1 1822 død 20/11 1902 i Bullerup, Dtr. af Hans Nielsen og Karen Jørgensdatter Hans Nielsen, f. 20/1 1799, død 19/4 1907, Fangel. Søn af Gmd. i Ellegaard Niels Hansen og Karen Jensdatter Karen Jørgensdatter f. 13/8 1802, Nr. Broby, død 27/5 1880 i Fangel. Dtr. af Jørgen Madsen, Nr. Broby Niels Hansen, døbt 3/11 1765 i Fangel, død 18/6 1833 i Fangel, Søn af Hans Hansen Karen Jensdatter gift 20/11 1801, f. 21-22/2 1770?, død 17/11 1840. Dtr. af Jens Nielsen? -:- | |
| 1161 | Gaarde i Fangel, Pilegaarden | Pilegaarden Mtr. Nr. 33 Odense Herredsfogeds Arkiv. Realregister til Skøde- og Panteprotokol 1828-38. E fol 193 Hans Mortensen faar 12/8 1832 tinglyst skøde af 2/2 1832 fra faderen Morten Hansen paa dennes gaard )C-425) Solgt parcel matr. nr. 33b med bygning ved skøde af 22/8 1868 til Jens Jensen (cfr. Q-39) -:- Kkbg. Fangel 22/1 1790 Trolovede Unge Karl Niels Knudsen, og Pigen Dorthe Niels Datter. Sammenviede 16/4 1790 17/7 179517 begraven Gmd. Niels Knudsen 35 ½ Aar. Klokken (blev ringet) 4/9 1795 viede i Følge kongelig Bevilling dat: 2/9 uden forudgaaende Trolovelse og Tinglysning af Prædikestolen unge Karl Morten Hansen, og Enken Dorthe Niels Datter, afgangne Niels Knudsens Børn: Hans Mortensen, f. 22/10 1796 (hjemmedøbt 23/10, fremstillet 30/10 1795, dør 29/1 1869 som Gmd. i Fangel, 72 aar. (Faddere Karen Nielsdatter, Karen Thomas Jensens hstr., Hans Madsen, Niels Larsen, Mads Hansen) Ungkarl Hans Mortensen i FangeI, 33 aar, dør 6/1 1853, 51 aar, gift 22/5 1829 m. pigen Sophie Jensdatter i Fangel, 28 aar, (Forlovere: Schønberg og Mads Hansen). Sophie Jensdatter, formodentlig: 8/11 1801 bevidnet i Kirken gl. Jens Jørgensen Fiskers og H. Anna Madsdatters Pigebarns ved Navn Sophie, f. 31/10 1801 og hjemmedøbt samme Dag. Faddere : Anne Margrethe Peders D. fra S. Søegaard, Maren Morten Rasmussens H., Jens Pedersen, MadsTuemose, Morten Rasmussen. - Sophia Jensdatter i Fangel, Datter Gmd. Jens Jørgensen i Fangel, konfirmeret 1816, 14 Aar 4 Maaneder. Vaccineret 29/10 1815. Børn: 1) Morten Hansen, f. 5/9 1829, konf. 1844, (Faddere: Kirsten Hans Mortensens Hstr. Fra Eibye. Maren Christen Larsens Hstr. Mads Hansen, Knud Madsen, Hans Mortensen). 2) Jens Hansen, f. 13/8 1831, død 22/3 1840. (Faddere Cathrina Madsdatter, Dorthe. Peder Jørgensens Hstr., Knud Madsen, Knud Jørgensen, Christen Larsen). 3) Dorthe Kirstine Hansen., f. 14/3 1834. Konf. 1848. (Faddere: Karen Hansdatter, Dorthe Jørgensens H., Niels Mortensen, Knud Jensen, Knud Madsen). 4) Mads Christian Hansen, f. 17/5 1837. (Faddere : Catharina Rasmusdatter, Gmd. Niels Mortensens H., Maren Hansdatter. Gmd. Christen Larsens H., Gmd. Niels Mortensen, Gmd. Christen Larsen og Gmd. Hans Aagaard alle i Fangel). 5) Maren Hansen, f. 12/5 1840, konf. 12/4 1854 (m. fødselsdato 12/4 EL:hm!). (Faddere: Anne Johanne Hansdatter, Anne Cathrine Rasmusdatter, Gmd Niels Mortensens H., Gmd. Knud Madsen, Mads Hansen og Hans Aagaard alle Fangel). 6) Jens Hans en, f. 30/8 1842, konf. 1856. (Faddere: Karen Marie Nielsdatter, Indsidder Hans Christensens H., Anna Cathrine Rasmusdatter, Gmd. Niels Mortensens H., Mads Hansen, Knud Madsen, Johan Friderich Gmd alle i Fangel). 7) Hans Hansen, f. 15/1 1845, Konf. 1859, død 16/5 1902. (Faddere Karen Larsdatter, Gmd. Knud Madsens Hstr., Maren Christensdatter, Hans Pedersens H., Gmd. Jørgen Christensen, Gmd. Knud Christensen, Gmd.Lars Hansen -alle i Fangel). -:- Hans Hansen gift i Vor Frue Kirke 12/10 1886 m. Anne Sophie Larsen, f. 31/5 1853, dtr. af hmd. Lars Pedersen i Fangel og hstr. Christiane Andersdatter, 26 aar. Børn: 1) Jens Kristian Hansen, f. 27/6 1884. Moderen da paa Vejle Mark, faderen gmd. i Fangel 2) Hans Sophus Hansen, f. 1/12 1886 3) Mads Peder Hansen, f. 11/3 1888 4) Laurine Christine Hansen, f. 14/5 1889 5) Morten Hansen, f. 15/4 1891 6) Anne Dothea Hansen, f. 11/2 1894 7) Marie Sophie Hansen, f. 21/4 1896, død 21/3 1954, ugift. Herefter blev gaarden solgt 8) Oline Hansine Hansen, f. 12/2 1899, død 22/5 1915. Hans Hansen døde 16/5 1902 Anne Sophie Larsen død 2/9 1919, 66 Aar Lars Pedersen og hstr. Christiane Andersen afgik fra Fangel 29/3 1855, som husfolk til Søbye Sogn -:- | |
| 1162 | Gaare i Fangel, Skovlygaard | Skovlygaard Matr. Nr. 17b Gaarden er udskilt fra "Bøgildsgaard" (Matr. Nr. 17a) Skovllygaard blev bygget paa Bøgildshøjmarkerne, der hørte til Bækgaarden, som er det gamle navn for nuværende Bøgildshøj. | |
| 1163 | Gaarde i Fangel, Smidstruholm | Smidstrupholm, Matr. Nr. 32 Hønseriejer Hans Larsen, Lindeskov, Dømmestrup, 7/3 1972 og Kkbg. Fangel Hans Hansen gift. m. Karen Marie Larsen (fra Næsbyhovedbroby, f. 1842). Han solgte 1898 Smidstrupholm til Hans Nielsen (bror til Jørgen Nielsen, Fangel Østergaard) og Maren Kirstine Mathiasen. - Hans Nielsen f. 28/11 1860, søn af Gmd. Niels Jørgensen og hstr. Karen Kirstine Hansdatter, Fangel Østergaard. - Maren Kirstine Mathiasen, f. 27/12 1876 i Brylle sogn, datter af gmd. Knud Christian M. og hstr. Maren Cathrine Rasmussen. -:- Gdr. Hans Jørgensen gift m. Marie Hansdatter Hans Jørgensen, f. 22/3 1807 i Fangel, død 16/4 1878, 71 aar. Søn af Gdr. Jørgen Hansen (f. 9/1 1788, død 13/5 1864, 76 1/4 Aar) gift 16/6 1809 m. Kirsten Madsdatter (f. 12/3 1786, død 24/8 1862, 76 1/4 Aar, datter af Mads madsen) Marie Hansdatter, f. 11/4 1806, død 16/9 1866 Datter af Hans Jørgensen (f. 1766 i Dømmestrup, død 6/1 1842 i Fangel som aftægtsmand, søn af Jørgen Madsen, Dømmestrup) gift m. Anne Rasmusdatter (f. 28/3 1772 i Fangel, død 6/2 1824 i Fangel, 52 Aar, Datter af Rasmus Mortensen og Anna Christiansen ) | |
| 1164 | Gaarde i Fangel, Stensgaard | Stensgaard Matr. Nr. 34a m. fl. la Cour: Danske Gaarde II. saml. 3. Bd. s. 480 Stensgaard Hørte oprindelig under det fynske Rytterdistrikt, som ophævedes af Frederik V, hvorefter Gaardene solgtes ved Auktion i 1764, hvorved denne gaard kom under Søbysøgaard. 18/6 1821 fik Knud Jørgensen fra Allested Gaarden i Fæste ved giftemaal med Datteren paa Gaarden. Han købte ca. 1830 Gaarden til fri Ejendom, og 26/3 1860 overdrog han den til sin Søn, Peder Knudsen, som var ugift og 1891 testamenterede den til sinSøstersøn, den nuværende Ejer Kens Hansen, der overtog Gaarden 1/5 1891. Han varfødt i Vejle By 30/9 1863, Søn af Gdr. Morten Hansen, og var gift m. Johanne Kirstine Henningsen, født i Holte, Kjøng Sogn, 15/9 1869. Stensgaard udflyttedes tilein nuværende Plads 1875. Kkbg. Fangel: Peder Knudsen f. 22/8 1822 i Fangel, død 16/5 1892 som Gmd. paa Fangel Mark. Søn af Knud Jørgensen, Gmd. i Fangel og Hstr. Kirsten Christensdatter Knud Jørgensen, død 13/4 1871 som Aftægtsmand hos Gmd. Peder Knudsen i Fangel, 76 Aar.Gift m. Kirsten Christensdatter, som døde i Fangel 17/8 1860, 64 Aar. Børn: Peder Knudsen, f. 22/8 1822 Birthe Marie Knudsdatter, f. 26/8 1824, gift 14/4 1848 m. Jens Erichsen af Vejle Jørgen Knudsen, f. 1/11 1826 Maren Christine Knudsdatter, f. 27/9 1828 gift m. Morten Hansen, Gmd. i Vejle. Deres Søn Jens Hansen (fra 30/12 1919 Jens Stensgaard), f. 30/9 1863, død 9/8 1847; Johanne Kirstine Knudsdatter, f. 1/8 1833 Ane Sophie Knudsdatter, f. 13/1 1837, gift 13/6 1862 m. Hans Christiansen, Nr. Lyndelse -:- Kkbg. Fangel Ane Kirstine Knudsen. Ugift paa Stensgaade, Født i Fangel. Dtr. af Gmd. Knud Jørgensen og Hstr. Kirsten Christensdatter, 66 Aar -:- | |
| 1165 | Gaarde i Fangel, Stenølund | Stenølund Matr.Nr. 38 Arkivundersøgelse ved civiling. Kr.Nielsen, Villa Enemærket, Hjallese. Modt. 10/3 1969. 5/10 1815 bortfæster Ditlev Baron von Holsten, Besidder af Friherreskabet Holstenshuus, Hans Kongelige Majestæts Kammerherre til Hans Jensen af Fangel, der har ægtet pigen Anne Knudsdatter sammesteds, den gaard i Fangel, som Anders Jensen sidst beboede og fradøde (Fæstebrevet udstedt og underskrevet af parterne, paa Langesø). 21/4 1815 viet i Fangel kirke ungkarl Hans Jensen, 21 aar af Fangel med Anne Knudsdatter, 23 aar, dtr. af gmd. Knud Knudsen i Fangel. 1794 Dom. Misericordia (4/5) døbt Jens Jørgensens og hstr. Anna Madsdatters søn kaldet Hans, f. 27/4 1794. 15/12 1791 fødtes Anne Knudsdatter, dtr. af gmd. Knud Knudsen og hstr. Anne Pedersdatter. i Fangel 15/6 1844 d døde gmd. og sognefoged Hans Jensen af Fangel, 50 aar 6 uger gl. af rørelse. Over for skifteretten blev samme dag opgivet flg. arvinger: enken Anne Knudsdatter. Børn: 1. Anne Marie Hansdatter., 28 aar, ugift, hjemme. 2. Anna Johanne Hansdatter, 25 aar, ugift, tjener i Brylle 3. Knud Hansen, 23 aar, hjemme 4. Anna Hansdatter, 18 aar, ugift, hjemme 5. Jens Hansen 16 aar, hjemme 6. Mads Hansen 14 aar, hjemme 7. Dorthe Christine 12 aar, hjemme 8. Maren Kirstine 12 aar, hjemme 7/9 1857 døde Ane Knudsdatter, enke efter Hans Jensen, 65 aar. ----- 24/5 1853 skøde fra kammerherre baron Holsten Carisius til Holstenshus paa gaard matr.nr. 38 i Fangel af hartkorn 3 tdr. 5 skp. 3 fdk. 1 ½ alb. for 3250 rdl. til Knud Hansen, lyst 27/10 1853, nr.706 ----- Iflg. matrikelen af 1844 var gaard matr.nr. 38 af Fangel bortfæstet til sognefoged Hans Jensen og ejedes af Langesø Gods. Gl.Hartkorn 4-1-0-0 Nyt Hartkorn 3-5-3-1 ½ Ejerne af denne ejendom var fra 1945 Peter Sørensen 1950 Svend Otto Olsen 1953 Hans Peter Jørgensen | |
| 1166 | Gaarde i Fangel, Søbjerggaard | Søbjerggaard Matr. Nr. 12a Kkbg Fangel 18/3 1908 dør Karen Pedersdatter Eggertsen paaSøbjerggaard, 76 aar. Hun var gift m. aftægtsgaardmand Peder Knudsen paa Søbjerggaard. - Fødr i Frørup sogn, dtr. af husfæster Peder Eggertsen og hstr. Karen Madsdatter i Rynkeby. 18/7 1914 dør Peder Knudsen sst. aftægtsgaardmand paa Søbjerggaard. - Fdt i Staaby, Nr. Broby Sogn, søn af gmd. Knud Andersen og hstr. Kirsten Pedersdatter, 75 aar. Sogneforstanderskbets forhdl. prot. 22/1 1862 snsøger gmd. i Fangel Jens Johansen Indenrigsministeriet og udstykningstilladelse af sin gard matr. nr. 12 i Fangel, mod hvilket intet fandtes at erindre fra sogneforstanderskabets side. Stenløse-Fangel Tiendeprotokol (v. provst Møller) matr. nr. 12a Peder Knudsen junior svarer in natura: rug 1 tdr. 4 skp.3 7/12 fdk.; byb 6 skp. 1 59/60 fkt.; havre 1 tdr. 4 skp. 3 7/12 fdk. matr. nr. 12b Peder Hansen svarer i nnatura : rug 33/4 fkd.; byg 1 3/4 fdk.; havre 3 3/4 fdk. -:- | |
| 1167 | Gaarde i Fangel, Toruplund | Toruplund Matr. Nr. 36 Kkbg. Fangel 28/11 1908 viede i Seden Kk. Ungkarl Gaardbestyrer Niels Rasmussen af Fangel, f. 6/5 1881, Søn af Gmd. Knud Rasmussen og Hstr. Dorthea Kirstine Nielsen i Toruplund, 30 Aar, og Pige Ellen Sofie Petersen af Fangel, d. 9/6 1882 i Ø. Bregninge paa Orø, Dtr. af Hmd. Peder Hansen Pedersen og Hstr. Ane Marie Kristensen, Fangel Vestermark. -:- Kkbg. Fangel 8/11 1878 viet ungkarl Knud Rasmussen af Odense, 34 Aar og Pige Dorthea Kirstine Nielsen af Fangel, 27 Aar. (Forlovere: Gmd. i Fangel, Rasmus Rasmussen og Gmd. i Muldtofte Rasmus Nielsen). 26/7 1883 dør Knud Rasmussen, Gmd. i Toruplund, 39 Aar. 3/5 1851, f. Dorthea Kirstine Nielsen, Dtr. af Gmd. Niels Mortensen i Muldtofte og Hstr. Anne Cathrine Rasmusdatter, 41 Aar. 30/10 1835 Ungkarl Niels Mortensen, 34 Aar af Fangel og Pigen Anne Cathrine Rasmusdatter af Fangel hos sin Moder, 25 Aar. (Forlevere: Gmd. Hans Mortensen og Degnen Schønberg, begge Fangel). 1824 Konf.d Anne Cathrine Rasmusdatter, Gmd. Rasmus Nielsens datter i Fangel, f. 26/9 1809, død 4/11 1858. 1816 konf. Niels Mortensen, Fangel, Søn af Morten Hansen, Fangel, 15 Aar. -:- 21/9 1904 Elvira* Marie Pedersen**, Dtr. af ugift Ellen Sofie Pedersen paa Fangel Vestermark og udlagt Barnefader Tjenestekarl Lars Christian Pedersen, Faaborg. *) = Vera er Murer Knud Rasmussen, Fangel By **) Efternavnet rettet til Rasmussen ved Moderens Ægteskab 28/11 1908 med Niels Pasmussen -:- | |
| 1168 | Gaarde i Angel, Torpgaard | Torpgaard Matr. Nr. 14 Ved mageskifte 1962 overtaet af Stenløse-Fangel Præsteembede. Gdr. Sognefoged Hans Ejlersen. Hansine Marie Christensen, f. 14/11 1867 i Fangel, død 26/5 1954 paa Alderdomshjemmet i Odense, ugift. Dtr. af gmd. Christen Hansen og hstr. Ane Hansen, som døde 6/4 1890 (Ulcus cruris, 30 Aar). Christen Hansen f. 10/9 1838 i Fangel, søn af gmd. Hans Christensen (død før 1853, se konf. drenge 1853 nr. 3) og hstr. Karen Marie Nielsen. - K.M.N. bliver 2/8 1855 gift m. ungkarl jørgen Knudsen af | |
| 1169 | Gaarde i Fangel, Torp | Fangel Torp Matr. Nr. 39 Gmd. Peder Andersen, f. i Nr. Broby, død 10/6 1900, 76 aar, søn af Gmd. Anders Bondesen og Hstr. Caroline Christensen, f. 183 i Gummerup, Kjøng Sogn, død 20/12 1909, 75 aar, Dtr. af Gmd. Christen Hansen og Hstr. Maren Larsdatter. Niels Pedersen, f. 9/1 1869, død 2/8 1933 (begr(A-54) gift 18/5 1990 i Brendekilde m. Hansine Larsen, f. 18/5 1874 i Brendekilde, dø 21/8 1960 (begr A-53), Dtr. af boelsmand Niels Karsen og Hstr. Marie Kirstine Hansen. Kirstine Caroline Pedersen, f. 22/3 1901, gift 4/2 1927 i Fangel m.Knud Morten Knudsen. 1) Morten Poulsen f.2/9 1827 i Fangel, død 27/9 1916 (som aftægtsmand, fhv. gmd.) gift 4/11 1868 i Fangel m. Karen Kirstine Hansdatter, f. 1824, død 9/12 1916, Dtr, af Hmd. i Fangel Torp Hans Pedersen (dør 6/4 1855, Enkemand og Aftægtsmand i Fangel, 62 Aar) og Hstr. Johanne Jensdatter. MortenPoulsen Søn af Gmd. Poul Mortensen, død 9/5 1871, 81 Aar, og Hstr. Marie Larsdatter, Fangel Torp, død 7/6 1886, 87 Aar, kaldes da Ane Marie Larsen. 2) Johanne Marie Poulsen, f. 6/12 1840. Niels Knudsen, f. 20/4 1850 i Sdr. Højrup, død 8/3 1927 som Gdr. i Fangel Torp, gift 30/10 1889 i Fangel m. Anne Johanne Pedersen, f. 23/4 1854 i Fangel, død 6/11 1934, (Dtr. af Karen Kirstine Hansdatter), 30 Aar og udlagt Barnefader ungkarl Peder Christensen af Fangel. Søn af Gmd. Knud Madsen og Hstr. Maren Larsdatter, Sdr. Højrup. Knud Morten Knudsen, f. 4/2 1893. -:- Johanne Jensdatters datter før ægteskabet Anne Johanne Pedersen, f. 23/4 1854 i Fangel Torp, opholder sig i hjemmet hos stedfaderen, Morten Poulsen, da hun 30/10 1889 bliver gift m. ungkarl Niels Knudsen af Sdr. Højrup sogn, Tjenestekarl i Fangel, som overtager gaarden efter Morten Poulsen (se Gaarde Fangel Torp, Niels Knudsen, matr. Nr. 39) Børn: 4/9 1891 Karen Marie Knudsen, død 1/12 1973 som gift husbestyrerinde i faderens fødehjem 4/2 1893 Knud Morten Knudsen, som overtog gaarden efter fadrens død. Gift 4/2 1927 i Fangel m. Kirsten Karoline Pedersen, f. i Fangel 22/3 1901, dtr. af gmd. Niels Pedersen og Hstr. Hansine Larsen, Tuemose (Lille Lykkenssæde) Børn: 19/7 1927 Ellen Nielsine Johanne Knudsen 1) 28/1 1929 Niels Ove Knudsen 2) 21/4 1930 Gudrun Marie Knudsen 3) 8/9 1931 Bodil Katrine Knudsen 4) 23/6 1933 Kaja Margrethe Knudsen 5) 5/12 1934 Jørgen Peder Knudsen 6) 9/12 1937 Bent Arne Knudsen 7) 20/6 1941 Inge Kirstine Knudsen -:- Morten Poulsen havde en Søster Maren Kirstine Poulsen, f. 22/5 1836 i Fangel, gift i Vessenbjerg 2/11 1878 29/7 1974 rekvirerer Rigspolitichefen, Eftersøgningstjenesten (J. Nr. Re 4290/74 Daabsattest for Maren Kirstine Poulsen til brug i verserende udenlandsk Arvesag Kkbg. Fangel Maren Kirstine Poulsen, f. 22/5 1836 i Fangel, dtr. af hmd. Povel Mortensen i Fangel og hustru Marie Larsdatter. - Faddere: Cathrina, gmd., Lars Hansens hstr., Kirstine Væver Hans Clausens hustru Gmd. Christian Madsen, Hans Nielsen og Niels Pedersen alle i angel. (Ved maren Kirstines konfirmation 1850 staves slægtsnavnet: Paulksen og faderens og moderens navne hhv. Paul Mortensen og Marie Larsdatter. ----- Maren Kirstine Povelsen blev gift i Vissenbjerg 2/11 1878, 42 aar. -:- | |
| 1170 | Garde i Fangel, Vestergaard | Vestergaard Matr. Nr. 42 Kkbg. Fangel Peder Jørgensen død 26/4 1873, 75 ½ aar som aftægtsmand, gift m. Dorthe Kirstine Christiansdatter, død 13/12 1873, 71 aar. Deres søn: Jens Christian Pdersen, f. i Fangel 1830, død i Fangel 5/6 1914, gift m. Gjertrud Kirstine Pedersen, f. i Langsted, Verninge Sogn. Deres søn: Peder Pedersen, f. i Fangel 19/7 1875, død i Ørbæk ----- Peder Pedersen solte gaarden ti Peter Christian Rasmussen, prætegaardsforpagter i Tommerup, f. i Fangel 1/1 1890, som senere har afstaaet den til sønnen Hans Hammelev Rasmussen.. -:- -:- Matrikelen 1845, Ejer og bruger: Peder Jørgensen (kaldet Per Snedker) Folketællingen1845, Nr. 17 Peder Jørgensen, 48 aa f. i Fangel sogn, gmd. Dorthe Kirstine Christiansdatter, 43 aar, f. i Nr. Lyndelse Jens Christian Pedersen, 16 aar, f. i Fangel Jørgen Pedersen, 13 aar, 13 aar, f. i Fangel Anne Katrine Pedersen, 10 aar, f. i Fangel Jørgen Andersen, 3 aar, f. i Nr. Lyndelse, plejebarn Hans Rasmussen, 25 aar ug. f. i Fangel Søren Pedersen, 24 aar, ug, f. i Fangel, tjenestefolk Maren Pedersdatter, 22 aar, ug, f. i Fangel, tjenestefolk Anne Pedersdatter, 34 aar,ug, f. i Fangel, inderste og almisselem Kkbg. Nr. Lyndelse 7/11 1802 havde slevejer Christian Hansen og Karen Pedersdatter i Dømmestrup en datte til daaben, kaldet Dorthe Kirstine. Fadderne: Pigen Cathrine Ped:D fra Fangel ... Ved konfirmationen 1817 kaldes faderen Kristian Hansen Langkilde i Dømmestrup (og hun selv Dorthe Kirstine Kristiansdatter). Hun bliver viet 14/11 1827 i Nr. Lyndelse til ungkarl Peder Jørgensen af Fangel. Forlovere: gmd. Jørgen Hansen og Christen Nielsen fra Fangel. | |
| 1171 | Gaarde i Fangel, Værgelsted | Værgelsted Matr. Nr. 36c Matrikelen 1845 Ejer og bruger: Christen Mortensen i Værgelsted Kkbg. Fangel: 27/1 1875 dør Christen Mortensen, aftægtsmand hos Lars Pedersen, gmd. i Fangel. Gift. 70 aar, kræft. 8/9 1884 dør (i Brylle) Ane Pedersdatter, enke efter Christen Mortensen, aftægtsmand hos Lars Pedersen, paa Fangel Østermark, 89 aar. -:- | |
| 1172 | Gaarde i Fangel, Fangel Møllegaard | Fangel Møllegaard Mar. Nr. 6a m.fl. Jorden ligger samlet , se herom under Muldtofte, matr. nr. 19. -:- J. Jespersen: Danske Gaarde 4. Bd. 1927 Ejer: Niels Christian Hansen, hvis hustrus Slægt i lange Tider havde været Ejer af Gaarden, købte den 1916 af Enkefru Marie Jørgensen* efter at have haft den i Forpagtning siden 1902. Bygningerne er opført 1919-1922. Niels Christian Hansen, f. 24/10 1872 i Aarslev Sogn, Søn af Gmd. Lars Hansen og Hstr. Kirsten Larsen, død 29/8 1932 (begr. Fangel A-37) gift 14/11 1902 m. Kirstine Marie Jacobsen, f. 12/11 1873 i Fangel Sogn (Gl. Møllegaard i Fangel Torp), Dtr. af daværende Indsidder Jørgen Jacobsen og Hstr. Andrea Nielsine Ellse Marie Hansen, død 7/10 1953 *) Sognefoged Christen Jørgensen, f. 18/2 1846 i Fangel, Søn af Sognefoged og Gmd. Jørgen Christensen og Hstr. Anne Marie Hansdatter, død 25/3 1895 (begr. B-24) gift m. Mette Marie Jørgensen, f. 1855 i Allerup, Dtr. af Gmd. Jørgen Christian Olsen og Hstr. Ane Kirstine Christiansdatter, død 20/7 1920 (begr. B-24). Flerer noter til denne note om personer og børn af personer! -:- | |
| 1173 | Gaarde i Fangel, Østergaard | Østergaard Matr. Nr. 25a (tidligere Sognestedet til ca. 1850) Originale skøder hos Andrea Pilegaard, f. Nielsen, fra Østergaard, Pilegaardsvej 20 9/6 1810 sælger og tilskøder Niels Jensen af sin gaards jorder en parcel til sin broder Jørgen Jensen. 6/12 1851 tilskøder selvejerboelsmand Jørgen Jensen, Fangel Mark "efter overlæg med sin hustrue Karen Nielsdatter og mine fuldmyndige sønner samt i beragtning af min Alder og Svagelighed til min yngste Søn Niels Jørgensen 27 Aar gammel ... ". (Paa gaarden finde et manglebræt m-. stok. Manglebrættet har indskriften: " 17 I II S D 83". Stokken er 66 cm lang; diameter 3,5 cm. Den ene ende tildannet med en afrundet spids, den anden med et korthalset skaft. - Desuden: en Fangelklokke med aarstal: 1813. Ved skiftet 9/5 1823 efter boeldmand Jørgen Jensens afdøde hustruer som nr. 43 anført: et 24 Timers stueuhr, vurderet til 6 rdl. -:- Jørgen Jensen, f. 1779, død 6/4 1854, 75 aar. Gift m. Karen Nielsdatter, f. 1796, død 5/2 1861, 64 ½ aar. Niels Jørgensen, f. 1796, død 24/4 1901, Søn af forannævnte Jørgen Jensen. Gift m. Karen Kirstine Hansdatter, f. 1830 i Højme, død 3/5 1910, 80 aar. Dtr. af Gmd. Hans Jensen og hstr. Maren Rasmusdatter. Jørgen Nielsen, f. 7/6 1858, død 15/8 1928. Søn af forannævnte Niels Jørgensen gift 16/11 1900 m. Rasmine Rasmussen, f. 1869 i Krarup sogn, død 11/7 1911 (begr. A-27) Andrea Nielsine Nielsen, f. 19/4 1905, Dtr. af forannævnte Jørgen Nielsen, gift m. Anders Pilegaard, f. 18/4 1900 i Sandholts Lyndelse, søn af Hans Adersen Pilegaard og hstr. Jensine Johansen. -:- Kkbg. Fangel Jørgen Jensen, død 6/4 1854, 75 aar, gift ca. 1825 m. Karen Nielsdatter , død 5/2 1861 Børn: 1) Niels Jørgensen (den yngste) død 24/4 1901, 76 aar, gift m. Karen Kirstine Hansdatter, f. i Holme, død 3/5 1910, 80 aar. Dtr. af Gmd. Hans Jensen og hstr. Maren Rasmusdatter. Børn: 1) 7/6 1858 Jørgen Nielsen 2) 28/11 1860 Hans Nielsen 3) 22/2 1863 Karen Marie Nielsen 4) 25/3 1865 Jens Peder Nielsen 5) 8/9 1867 Rasmus Nielsen, død 7/12 1868 6) 8/6 1870 Maren Kirstin Nielsen Jørgen Nielsen, f. 7/6 1858, død 15/8 1928, gift m. Rasmine Rasmussen, f. i Krarup, død 11/7 1911, 42 aar. Dtr. af Gdr. Anders Rasmussen og hstr. Ane Marie Hansdatter Datter: Andrea Nielsine Nielsen, f. 19/4 1905, død 20/8 1973, gift 7/6 1928 m. Anders Peter Pilegaard, f. 18/4 1900 i Sandholt Lyndelse. Søn af Gdr. Hans Andersen Pilegaard og hstr. Jensine Johansen Børn: 1) 6/6 1929 Else Rasmine Pilegaard 2) 12/6 1932 Inge Margrethe Pilegaard 3) 3/12 1934 Tove Hansine Pilegaard -:- 1779-1825; 46 Aar gl. var Jørgen Jensen, da Sønnen Niels Jørgensen fødtes. 1825-1858: 33 Aar gl. var Niels Jørgensen, da Sønnen Jørgen Nielsen fødtes. 1858-1905: 47 Aar gl. var Jørgen Nielsen da Datteren Andrea fødtes, 1902 (42 Aar, da han blev gift) 1905-1929: 24 aar gl. var Andrea Pilegaard da Datteren Else fødtes 1928-1964: 35 aar gl. var Else Pilegaard da hun blev gift m. Jens Peter Vester Ryssel -:- | |
| 1175 | Gaarde i Stenløse | matrikelkort over Stenløse 1810 Nr. 1 A : Christen Hansen - Hens Christensens Enke Nr. 1 B : Peder JensenTil Bramstrup frie Hovedgaards Taxt Nr. 2 : Præstegaarden Nr. 3 : Søren Pedersen - Niels Andersen (Justitsraad Hillerup) Nr. 4 : Niels Rasmussen B. - Nr. 5 : Niels Rasmusen L. Nr. 6 : Jens Puelsens Enke - Hans Jensen Nr. 7 : Hans Mortensen - Hans Pedersen Nr. 8 : Sørens Rasmussen - Peder Sørensen Nr. 9 : Peder Jensen Nr. 10 : Christens Hansens Enke - Hans Christensen Nr. 11 : Niels Paulsen - Peder Nielsen Nr. 12 : Rasmus Jensen - Jens Rasmussen Nr. 13 : Lars Madsen Nr. 14 : Knud Jensen Nr. 15 : Niels Jensen Nr. 16 : Bramstrup Gods (Lars Christensen sme) Nr. 17 : Lars Rasmussen Nr. 18 : Laangesø Gods (Hans Hansens -:- Trap iV udg. Lindved : 19,3 td. hartkorn ejendomth. 230.000 jordværdi 150.000. ca. 122 ha Voldgaard : 17,6 162.000 110.000 ca. 82 ha Vangeledgd : 14,8 146.000 89.000 ca. 65 ha Trap IV Udg. (Lindved under 12 td hartk. Voldgaard : 18 235.000 161.500 84,1474 ha Vangeledgd. : 16 215.000 144.700 70,1611 ha Trap IV udg. Lykkenssæde : 20,6 230.000 135.000 ca. 115 ha Fangel møllegd. :14,1 132.000 91.000 ca. 65 ha Trap IV udg. (Lykkenssæde under 123 td. hartk.) Fangel møllegd. :13 214.000 133.000 66,4584 ha -:- Stenløse, Magtrikel nr. 3a : Hans Christian Hansen 4ab : Jacob Andersen (+ 5b, 6b, 8b, 10b) 5a : Niels Jensen Lundsgaard 6a : samme 7a : Christian Johansen (tidligere: Knud Jørgen Pedersen) | |
| 1176 | Gaade i Stenløse, Peder Christian Jensen | Kkbg. Stenløse 16/5 1877 viet ungkarl Simon Jørgensen af Højby, 42 aar og Enke efter Gmd. Peder Christian Jensen af Stenløse Ane Marie Nielsen i Stenlse, 40 aar. Forlovere: Gmd. Knud Rasmussen, Højby og Gmd. Rasmus Nielsen, Muldtofte, Fangel. 18/2 1876 dør Gmd. i Stenløse Peder Christian Jensen, 42 1 Aar. | |
| 1177 | Gaarde i Stenløse, Peder Jensen | Peder Jensen Matr. Nr. 9 Fyens Stiftstidende 1/10 1840 (udtog v. Folmer Schjøtt) Igaar formiddags udbrød der ild hosgaardmand Peder Jensen i Stenløse By. Det blæste stærkt og paa et øjeblik var gaarden med alt indbo, avl og grøde fortæret af luerne. Da den afbrændte gaard laa i den ene ende af byen og vinden bar fra, blev byen frelst fra ødelæggelse. De fleste af Stenløse gaardmænd have forsikret i Det fynske Brandassurance Selskab, men den brandlidte ikke, og hans tab er defor betydeligt. -:- Sogneforst. forhdl. prot. 4/1 1860 (møde) Af Gdr. Jens Pedersen i Stenløse var til Forstanderskabets Erklæring fremlagt en Ansøgning til Indenrigsministeriet,hvori han anholder om Udstykningstilladelse af sin eiede Gaard, Matr. Nr. 9 og 1 K? i Stenløse By. -:- Sogneforst. forhdl. prot. 15/2 1860 modtaget fra Herredsfogeden den af Matr. Nr. 9 i Stenløse Bye foretegne Udstykningsforretning med tilhørende kort og øvrige Sagen vedkommende Bilage, hvori er begjæret Sogneforstanderskabets Erklæring angaaende en Skrivelse fra Forstraad, Skovrider Scrauw paa Frederiksborg, hvori han henstiller til Stiftsamtet om dt ikke - i Betragtning af, at henved Halvdelen af den til Parcellen Nr. 2 lagte deel af Udlodden, paa Matrikelkortet er betegnet med Skovsignatur - maatte være hensigtsmæssig gjennem Forstanderskabet at søge tilvejebragt en saavidt mulig paalidelig Erklæring om Beskaffenheden i Aaret 1805 af Skoven paa hele den omhandlede Ejendom, saavel som paa de til samme grænsende Lodder. Herpaa er under 17/2 meddelt føglede Erklærinb. I aneldning af medfølgende Udstykningssag og foranlediget af Hr. Cancelliraadens behagelige Skrivelse af 15 d.M. skulde man tjenstligst tilmelde, at man ifølge erholdte Oplysninger fra ældre paalidelige Mænd her i Sognet har bragt i Erklæring: At næsten hele den til Parcellen Nr. 2 lagte Udlod har før Udskiftningen bestaaet af Dværgkrat uden et et eneste Træ med Stamme, hvilket Krat, saavel paa den nævnte Lod som de øvrige til Gaarden hørende og de tilgrænsende Lodder, i den ældste Tid blev holdt nede af de græssende Kreaturer. FØrst efter at hver Mand har faaet sin Lod ved Udskiftningen indtegnet, afgiver en deel af disse Lodder nogen Hasselgjærdsel, medens flere Stykker hist og her ere røddet og forvandlede til Agerland, saaledes som Tilfældet er med den Jens Pedersens Gaard tilhørende nu til Morten Madsen afhændede deel af samme Udlod, saavidt som det tidligere har været overgroet med Krat. Ved fremsendelse af foranstaaende tjenstlige Erklæring følge modtagne 10 Bilage. Peder Clausen, Fmd. -:- Sogneforst. forhdl. prot. Under 24/4 1860 har Indenrigsministeriet approberet Udstykningen af Matr. Nr. 9 i Steenløse saaledes: Matr. Nr. 9a som Hovedparcel indeholder 5 tdr. 7 skp. 3 fdk.3/4 alb. hartkorn Matr. Nr. 9b til Morten Madsen 5 skp. 1/4 alb. -:- | |
| 1178 | Gaarde i Stenløse, Jens Nielsen | Jens Nielsen Matr. Nr. Fyens Stiftstidende 11/2 1884 (udtog v. Folmer Schjøtt) At vor kjære og opofrende plejemoder og svigermoder Johanne Knudsdatter, enke efter gmd. Jens Nielsen i Stenløse i dag ved en blid død er indslumret, 72 aar gammel, meddeles herved slægt og venner. - Stenløse 6/2 1884, Ane Kirstine Nielsen. Kkbg. Stenløse 6/2 1884 døde Johanne Knudsen, enke efter gmd.i Stenløse Jens Nielsen, 72 aar. 10/3 1864 døde Jens Nielsen gmd.i Stenløse, 56 aar (Brystsyge) 25/10 1877 blev ungkarl Jacob Andersen af Volderslev, 40 aar gift i Stenløse m. pige Ane Kirstine Nielsen af Stenløse, 31 aar. Forlovere: Anders Jocobsen, gmd. Volderslev og A. Pedersen, gmd. paa Volderslev Mark. Ane Kirstine Nielsen var født i Aarslev 12/5 1846, dtr. af gmd. Niels Nielsen og hstr. Maren knudsdatter. Begge forældre var døde da A.K.N. blev konfirmeret i Stenløse 30/9 1860, hvor hun opholdt sig. -:- | |
| 1179 | Gaarde i Stenløse, Niels Paulsen | Niels Paulsen Matr. Nr. 11 Peder Nielsen, død 10/7 1856, 63 1/4 aar gift m. Marie hansen (Nævnes ved datteren Marens død 8/5 1863, som gmd. Peder Nielsens Enke. Børn: 1) Ane Pedersen 7/10 1839 2) Anders Pedersen 30/4 1842 3) Jens Pedersen 30/4 1842 4) Anne Cathrine Pedersen 11/7 1853, 18 aar 5) Maren Pedersen 8/5 1863, 25 aar Iflg. Jens Pedersens søn, Peder Christian Jensen, f. 9/12 1886 i Fangel, havde Peder Nielsen i Stenløse en søn til, som overtog gaarden, og hos hvem Peder Chr. Jensen som faderløs voksede op; han husker 30/1 1969 ikke anden betegnelse paa ham end: Farbror. - Det var denne farbror, som solgte til Peder Sørensen ("Per Søvren"), se andet kort over matr. nr.11 - og mejeri, Stenløse -:- Kkbg. Stenløse Peder Sørensen, f. i Nr. Lyndelse 19/2 1851, Søn af gmd. Søren Pedersen og Hstr. Maren. Død 9/2 1832 paa Grønhøjgaard, Rue,Vigerslev Sogn, begr. Stenløse 16/2 1832 (A-59), gift m. Karen Hansen f. i Aarslev, dtr. af Gmd. Hans Rasmussen og Hstr. Ane Kirstine Pedersdatter, Aarslev, Død 17/1 1907 i Stenløse, begr. 24/1 1907 (A-58). ----- Hmd. Peder Jensen, Fangel, meddeler 30/1 1969, at Peder Sørensen ("Per Søvren") købte Gaarden af Peder Jensens Farbror, Pedersen, hos hvem Peder Jensen tilbragte en Del af sin Barndom, idet hans Far, Jens Pedersen, f. i Stenløse, døde 21/4 1887 i Fangel (Margrethe Simonsens hus), da Peder Jensen var ½ Aar (f. 9/12 1886). Jens Pedersen var Mejerist og havde en Tid en Kærne i en af Møllegaards Længer (i Stenløse), hvortil han hentede Mælken hos Bønderne. Senere kørte han Mælk til Mejeriet i Bellingebro. -:- | |
| 1180 | Gaarde i Stenløse, Lundsgaard | Lundsgaard Matr. Nr. 6a m. fl. Notat fra ? af Volmer schjøtt Ejer: (1930) Gaarden ligger ½ km øst for Stenløse ved vejen fra Stenløse til Vollerslev. Jorderne, der er samlet ved gaaden, gennemskaaret af sognevejen, bestaar af ensartet god, bekvem lerunderlag. Kvægbesætningen bestaar af 28 mælkekøer, 20 ungkreaturer. Rød dansk malkerace. Der holdes som regel 6 arbejdsheste. Lundsgaard hørte i sin tid under det fynske ryttergods, kom med dettes bortsalg i 1764 under Bramstrup. Den nuværende gaard er dannet ved sammenlægning af to mindre gaarde i begyndelsen af 30-erne. Hans Jensen gift med Apellone Marie Larsdatter. Barn: Jens Hansen, f. 9/3 1820 Hans Jensen overdrog derefter i 1820-erne ejendommen til Mette kirstine Nielsen, der i 1872 ægtede sin avlskarl Niels Jensen.1901 solgte han gaarden til Hans Sørensen, Hjallelse, som i 1907 solgte den til gdr. R. Lang. Han solgte den i 1910 til Chr. Hansen, der i 1911 solgte den til Niels Mortensen fra Hesselager for 61.000 kr. 1912 solgte han til Jørgen Jørgensen, der i 1915 solgte den til den nuværende ejer, Anders Knudsen Andersen. Sælger den i 1950 til Hans Romer, der i 1954? solgte den til Dæhnfelt -:- Mette kirstine Nielsen,f. 28/10 1835. Dtr. af Niels Rasmussen af Lundsgaard og hstr. Anne Pedersdatter, - faar ved Testamente fra Hans Jensen løfter paa Gaarden. Han havde staaet Fadder til Mette. 23 eller 30/5 1872 blev hun gift med Niels Jensen fra Sdr. Broby, 32 Aar, der havde tjent paa Garden som Avlskarl siden 1860. 1 datter Hansine Abelone Jensen, f. 9/3 1873 Død? -:- Ejere. Sct. Knuds Kloster, Odense 1542 Mikkel Brockenhus (Bramstrup) faar Skøde af Klosteret (Trap V. udg.) 1662 Fæstebonde? Hans Powelsøn (Kkbg. 30/11 1662 begr. Powell. Hans Powelsøn i Lundsgaard) (Kkbg. 30/11 1672 ere trolovede Powell Rasmussen i Lundsgaard oc Apelone Jensdatter Jens Lauritssøn s datter i Wollersleff. Viede 9/3 1673. 1764 Auktion. Købt af Margrethe JUxx paa Bramstrup, Enke efter Kammerherre Casper Christoffer Brockenhuus (død 1762). Hun ægtede 1770 kammerherre Hans Adolph Ahlefelt (død 1807) som 1798 solgte Bramstrup til Kancelliraad Søren Hillerup. 1807 fik Justitsraad, senere Etatsraad Hans Jørgen Hansen Skøde paa Bramstrup (Kkbg 25/4 1772 begr. Hans Jensens Hustru i Lundsgaard Maren Mortensdatter, 66 Aar."Hendes vandring i verden var Christelig xxxx xxxx Troen paa Jesum" 25/11 1772 begr. Hans Jensen i Lundsgaard hans Søn: Jens, 13 uger! "Han var omkommen i sengen hos begge forældrene" Kkbg. 10/4 1787 begr. Lars Andersen af Lundsgaard, 58 Aar. 16/9 1787 nævnes som Fadder: Jens Poulsen i Lundsgaard 11/3 1816 Niels Rasmussen faar 11/3 1876 skøde paa Gaarden af Etatsraad Hansen, Bramstrup. (Odense Herredsfoged Arkiv. Skøde og Panteregister 1827-32 L1 fol 539) Endnu 10/7 1830 ejer han Gaarden samlet. 1834 Hans Jensen (Kkbg. Ved sønnes konfirmation 1834 staar der som Fader: "Hans Jensen Lundsgaard, Stenløse". Hans Jensen, dør 12/5 1868 som Gmd. i Lundsgaard i Stenløse Mark, 86 aar. Ved sønnes Fødsel 9/3 1820 "Gaardmand i Stenløse". (Som Fadder nævnes 8/4 1833 Hans Jensen Lundsgaard) -:- 15/7 1830 Jeg underskrevne Niels Rasmussen, Selvejergaardmand af Lindvedgaard skøder en Parcel af min Gaard Parcel Nr. 2, matrikuleret for hartkorn 5 skp. 1 fdk. ¾ alb., hvilken Parcel er udlagt til Skolelod for Stenløse Skoledistrikt Sognepræsten og vedkommende Skolepatron og Forstandere paa Skoledistriktet har betalt mig den akkorderede Købesum 600 rdl.skrive sekshundrede rigsbankdaler Sedler med bemærkning, at jeg hjemler Distriktet Parcellen i Kraft af mit paa Gaarden under 11/3 1816 af Etatsraad Hansen paa Bramstrup meddelte Skøde. Lundsgaard paa Stenløse Mark, Odense Amt, 10/7 1830 -:- | |
| 1180d | Lundsgaard, udstykning til staten | se links og adresser. -:- Srtikel fra Fyns Tidende 26/8 1962: Fra vækkelsernes tid. Kristen Madsen, vækkelsesprædikant, bliver sagsøgt af øvrigheden for at afholde en forsamling i Elllinge i 1824. Rasmus Ottesen er med som vækket (skadet knæ ved brøndgravning!) -:- Sogneforst. forhdl. prot. 28/3 1860 modtaget Indvarsling fra Gmd. Hans Jensen Lundsgaard om, at Vandegnsmændene ønsker i Anledning af Vandgangs Oprensning paa Gmd. Jørgen Rasmussens Mark i Vollerslev. Denne Reqvisition er sendt til Gaardmændene Niels Rasmussen Vollerslev og Christen Henriksen Svendstrup ledsaget af Vandengsprotokollen, som efter Forretningen forventes tilbagesendt. EL Vandegnsmænd: Åmænd, Vandløbsoprensning, vendløbsvedligeholdelse | |
| 1181 | Gaarde i Stenløse, Brandassurancegaarden | Brandassurancegaarden Kkbg. Stenløse Tilgangsliste. 1834 ankom til Tjeneste i Brandassurancegaarden Anders Hansen, 23 aar, med sin Mester/Moster? fra Højbye. | |
| 1182 | Gaarde i Stenløse, Stenløsegaard | Stenløsegaard Matr. nr. 4a m.fl Danske Gaarde III s. 460 Ejeren: 1875-1895 Jacob Andersen 1895- P.M. Olesen Hartkorn: 10 Tdr. 6 Skp. 2 Fdk. 1 3/4 Alb. Areal 110 Tdr. Land. Deraf Ager 95, Eng 8, Mose 1, Skov 4 Have og Gaardsplads 2 Tdr. Land. Driftsplan: 8 Marksdrift 1. Grønjordshavre 2. Brak 3. Vintersæd 4. Roer 5. Byg 6. Havre 7. og 8. Kløver og græs 12 Tdr. Land er permanent Græsgang. Jorden er god Muldjord med Lerunderlag og er i god Kultur. Hovedbygningen, der ligger mod Nord, er opført af Bindeingsværk og tækket med Strraa. Avlsbyvningerne er af den forrige Ejer opførte af Grundmur med Straatage. Til Ejendommen hører et Hus med Jord. | |
| 1183 | Gaarde i Stenløse, Skovhøjgaard | Skovhøjgaard Matr. Nr. 7a Chr. Johansens bag Præstegaarden Paa bykortet far 1810 er som Ejer anført Hans Mortensen. "Mortensen" er senere overstreget o erstattet med Pedersen. Kkbg. Stenløse: 26/1 1822 dør Kirsten Hansdatter, Gmd. Hans Mortensens Hustru i Stenløse By, 73 aar (altsaa født 1749) 20/1 1837 dør Hans Mortensen, Aftægtsmand i Stenløse, 82 aar (altsaa født 1755) Gmd. i Stenløse Hans Pedersen og Hstr. Marie Pedersdatter faar 17/2 1828 en Datter Kirsten Hansdatter. 11/4 1852 ægter ungkarl Knud Jørgen Pedersen af Bellinge, 28 Aar (altsaa født ca.1824) Pigen Kirsten Hansdatter af Stenløse, 24 Aar (født 17/2 1828). )Dtr. af Gmd. i Stenløse Hans Pedersen og Hstr. Marie Pedersdatter). Død 4/9 1866 af Blodstyrtning v. Barnefødsel. Børn: Marie Hansine Knudsen, f. 21/4 1853 (her kaldes Knud Jørgen Pedersen Gmd.) Maren Kirstine Knudsen, f.. 6/5 1856 Kirsten Knudsen, f. 4/9 1866, døbt 10/9 1866 (v. moderens begr.), død 7/11 1875 Knud Jørgen Pedersen 2. gift 30/1 1880 med sin husholderske, Maren Katrine Mortensen, 34 ½ Aar (sandsynligvis fra Nr. Lyndelse Sogn). Knud Jørgen Pedersen fremlagde Skiftebrev af 7/2 1879 -:- Kkbg. Stenløse: Peder Ove Johansen, død i Stenløse 31/2 1940. Søn af Gdr. Kristen Johansen og Hstr. Ane Kirstine Larsen, Kappendrup (Rolfsted), gift m. Rasmine Christine Andersen, f. i Odensse, Sct. Knuds Landsogn og Hstr. Ane Kirstine Hansen, som døde 25/4 1951. Christian Johansen, f. i Ore, Sdr. Næraa Sogn 24/7 1851, Søn af Gmd. Johan Andersen oog Hstr. Ane Cathrine Mikkelsdatter, Ore, Gift m. Ane Kirstine Larsen, f. Ore, Sdr. Næraa Sogn, 9/12 1845, Dtr. af Gmd. Lars Jensen og Hstr. Mette KIrstine Nielsdatter. Hun døde 23/12 1921 i Dalum, Dalumvej 67; chr. Johansen døde paa Skovhøjgaard 21/1 19323. -:- 14/11 1964 spurgt Anders Marius Pedersen (se elsvstændigt kort), om der var Forbindelse mellem Vejen til Gaarden og den lille Kirkegaardslaage. - Han mente, der var en markvej mellem Gaarden og Kirkegaarden. Dette stemmer ikke med Bykortet fra 1810. Paa dette gaar der Syd for Gaardenen Markvej østpaa til en Lod under Stenløsegaarden, Matr. Nr. 12. Kortet viser endvidere, at Præstegaardens Areal (Matr. Nr. 2) strakte sig Øst om Kirkegaarden med en smal strimmel,saa der sydfra tilsyneladende ikke har været offentlig Adgang til den lille Laage. Land hele Nordsiden af Kirkegaarden vier Kortet en Vej; men den har tilsyneladende ingen Forbindelse med Præstegaardens Strimmel Øst for Kiirkegaarden (se ogsaa Kirkelade). -:- Takkebrev til O.B. for oplysninger om Chr. Johansens efterkommere. fra Erik Nielsen | |
| 1184 | Gaarde i Stenløse, Møllegaard | Møllegaard Matr. Nr. 10, Stenløse Bygade 11 Fangel Kkbg. Som forlover for skolelærer Wibroe 3/10 1830 staar Hanss Christensen, Møller og gmd. i Stenløse. O.B. Undersøg om Ejeren af Møllegaard ejede Vandmøllen. Den blev i 1849 ombygget af Hans Christensen (se Mølle) -:- Større Gaarde i nyere Tid. Stenløse Møllegaard. Danske Garde III, s. 461. Stenløse Møllegaard. Stenløse Matr. Nr. 10a. 1905 købte et Konsortium den af Vognmand Knud Madsen i Odense. Denne ejede Gaarden 1900-1905; han overtog den efter Hans Hansen, der havde overtaget den efter sin Fader. Stenløse Matr. Nr. 10a m.fl. af Stenløse. Hartkorn: 12 Tdr. Land, 2 Fdkr.1 Alb. Areal: 92 Tdr. Land, deraf Ager 63, Eng 3, Skov 4, Have og Gaardsplads ca. 2. Driftsplan: ingen bestemt. Bygningerne er opførte af Bindingsværk med Straatag. -:- Matr. Nr. 10 Fra ca. 1932 staar hos Jens Ribjerg, Volderslev Mark et meget stort Vandtrug, som stammer fra Stenløse Møllegaard. Det bærer Indskriften: M C S 1829. | |
| 1184a | Gaarde i Stenløse | Møllegaard Matr. Nr. 10, Stenløse Bygade 11 Fangel Kkbg. Som forlover for skolelærer Wibroe 3/10 1830 staar Hanss Christensen, Møller og gmd. i Stenløse. O.B. Undersøg om Ejeren af Møllegaard ejede Vandmøllen. Den blev i 1849 ombygget af Hans Christensen (se Mølle) -:- Større Gaarde i nyere Tid. Stenløse Møllegaard. Danske Garde III, s. 461. Stenløse Møllegaard. Stenløse Matr. Nr. 10a. 1905 købte et Konsortium den af Vognmand Knud Madsen i Odense. Denne ejede Gaarden 1900-1905; han overtog den efter Hans Hansen, der havde overtaget den efter sin Fader. Stenløse Matr. Nr. 10a m.fl. af Stenløse. Hartkorn: 12 Tdr. Land, 2 Fdkr.1 Alb. Areal: 92 Tdr. Land, deraf Ager 63, Eng 3, Skov 4, Have og Gaardsplads ca. 2. Driftsplan: ingen bestemt. Bygningerne er opførte af Bindingsværk med Straatag. -:- Matr. Nr. 10 Fra ca. 1932 staar hos Jens Ribjerg, Volderslev Mark et meget stort Vandtrug, som stammer fra Stenløse Møllegaard. Det bærer Indskriften: M C S 1829. | |
| 1185 | Gaarde i Stenløse, Matr. Nr. 8 | Peder Sørensen (død før 1853) gift m. Ane Kirstine Andersen (konf. K. 1853 Nr. 1: Maren Kirstine Pedersen, Dtr. af Gmd. P.S og Hstr. A.K.A. af Stenløse, f. 26/9 1838). Søren Pedersen (død 31/12 1891, 60 Aar)I gift m. Ane Sofie Rasmussen (f. Dømmestrup, Dtr. af Hmd. Rasmus Rasmussen og Hstr. Karen Pedersdatter. Død i Stenløse 9/3 1916, 79 aar) Rasmus Peder Sørensen (f. i Stenløæse 8/10 1874, Søn af fornævnte Gm. Død i Søndersø. -:- Assuranceforegn. Stenløse Sogn Nr. 2 Søren Pedersen , Enke Rasmus Peter Sørensen a Stuehus S Straa 4400 Før Nr. 2 b Tørvehus Port Ø Straa 1400 SV 16/5 1878 c Lo Lade Stald N straa 2640 d Lo Lade etc. V straa 1500 e Kornh V. f.gd straa 14 fag 1400 Henrik Jacobsen 700 ----- 12040 a Stuehus Tegl 19800 a Stuehus S Straa 20 Fag 4730 b Vaskehus Vognport Tegl 7300 b Matriallade S Straa 14 Fag 1550 c Stald Tegl 22300 c Stald Lade Straa 22 Fag 3250 d Brændehus, v.port Tegl 1550 d Lo Lade V Straa 15 Fag 1650 ----- 50700 e do do Straa 14 Fag 2418 f Svinesti Straa 7 fag 1078 ----- 14676 a Stuehus S Sten 6725 b "Beboelse" Straa 13 Fag 1400 c Stald Lade Straa 14 Fag 2700 d Lo Lade Straa 15 Fag 1650 e Lo Lade Straa 14 Fag 2418 f Svinesti Straa 7 fag 1078 ----- 17771 sept. 1917? -:- Kkbg. Stenløse Søren Pedersen, Søn af Peder Sørenden opg Hstr. Anne Kirstine Andersdatter, Stenløse. Søren Pedersen dør som Gmd. i Stenløse 31/12 1891, 60 aar; hans kone levede endnu da: Ane Sofie Pedrsen f. Rasmussen, Enke efter Gdr. Søren Pedersen af Stenløse, f. i Dømmestrup, Dtr. af Hmd. Rasmus Rasmussen og Hstr. Karen Pedrsatter, død i Stenløse 9/3 1916, 79 aar. Rasmus Peder Sørensen blev gift m. Margrethe Birgitte Vich f. i Blommenslyst, Ubberud Sogn, Dtr. af limfabrikant Johan Vich og Hstr. Klausine Pedersdatter Christensen. Hun døde 11/3 1912, 35 aar (OdenseSct. Josephs Hosp.), begr. i Stenløse 18/3 1912. Rasmus Peder Sørensen er da gmd. i Stenløse. 8/10 1874, f. Rasmus Peder Sørensen, Søn af gmd. Søren Pedersen og Hstr. Ane Sophie Rasmussen, 40 aar. 30/9 1875, f. Jens Christian Sørensen, død 20/10 1878 (blandt hans faddere: Anders Pedersen af Vollerslev, d.v.s. broder til Søren Pedersen (se stednavne, Vollerslev Mark, Egekærslund) 4/2 1878, f. Ane Kirstine Sørensen. (Gudmoder var førnævnte Anders Pdersens kone, Abelone Andersen (dtr. af Anders Jacobsen, Volderslev). -:- KarenSkov , f. Vejstrup fortalte 15/10 1975 Hendes Far (Carl Vejstrup, f. 1877) og Rasmus Peder Sørensen tjente som unge sammen hos Carl Vejstrups Tante, som de dog ikke kom saa godt ud af det med. En dag, da de to unge Karle sad og bildede Kværn blev Carl sur og lagde hammeren. Da han ogsaa rejste sig og begyndte at gaa, spurgte Rasmus Peder: "Hvor skal du hen?" "Hen og købe en Billet til Amerika!", "Saa kan du købe en til mig ogsaa". Og det gjorde han, og de to rejste til amerika (Det var for Carls Vejsttrups vedkommende 2. gang) R.P.S. blev Møller i Søndersø. | |
| 1186 | Gaarde i Svendstrup | Matr. Nr. 1b Svend Larsen: Det fynske Raadsaristokrati, I, s. 143 Skiftet efter købmand Jørgen Wichmands kone 10/12 1661. Blandt debitorerne nævnes Hans Hansen i Svendstrup med 12 skp. rug, á 1 ½ Mk. -:- Fyens Stiftstidende 18/1 1811 (Udtog v. Volmer Schjøtt) Ved Svendstrup, Stenløse sogn en mil fra Odense, er et nyt ejendomssted med tilliggende gode jorder af 1 td. 3 fdk. 2 alb. hartkorn, underhaanden at faa tilkøbs, naar de lysthavende derom melde sig hos Niels Hansen ved Odense. -:- Fyens Stiftstidende 27/5 1832 (Udtog v. Volmer Schjøtt) Ifølge vedkommende pante- og udlægshaveres rekivsition stilles den Mads Andersens enke tilhørende selvejergaard i Svendstrup By, Stenløse Sogn, med tilhørende jorder, at hartkorn 11 tdr. 5 fdk. 1 ½ alb. samt sæd og afgrøde, besætning, inventarium og avlsredskabertil tre auktioner, hvoraf de to første afholdes paa Odense Herredskontoir, torsdagen 14. og 21/6 1832, den tredie i selve gaarden fredagen 29/6 1832,hver dags fmd. kl. 22, efter konditioner, som forud er til eftersyn saavel hos branddirektør Theil i Svendborg og hos prokurator Fich i Odense, som her paa kontoiret, og hverefter bla. de 2/3 dele af købesummen kan blive indestaaende uopsagt 10 aar i ejendommen, . hvilklet liebhavere behagelig kunne tage i øjesyn. Odense Herredskontoir 19/5 1832 -:- Fyens Stiftstidende 10/12 1885 (Udtog v. Volmer Schjøtt) Gaardejer Anders Jørgensen i Svendstrup har i tirsdags afhændet sin gaard til forpagter Søren Andersen i Røjle for 35.000 Kr. Til ejendommen hører 43 tdr. land af Fyens bedste jorder. Al besætning af heste og kreaturer, alle avlsredskaber, mejerigenstande, køkkenredskaber m.m. medfølger. Overtagelse sker 1/4 1886. -:- Dalum Sogns Historie , I s. 162 En Gaard i Svendstrup blev overdraget en ny fæster. -:- Annonce i Tommerup oig Assens avis 18/2 1966 Nedennævnte Areal ligger, set paa til gamle Udskiftningskort, mellem Tvilling Ager Skift og Breine Ager Skift. Annoncetekst: Stenløse-Fangel kommune / Forpagtning For aaret 1966 udbydes herved forpagtningen af ca. 6 tdr. land af matr. nr. 1b af Svendstrup /tidl. tilhørende mererist Vagn Nielsen). Eventuelle interesserede beds skriftligt meddele kommunekontoret deres tilbud senest lørdag 26. februar. -:- | |
| 1187 | Gaarde i Svendstrup | Svendstrup Matr. Nr. 9 Odense Herredsfogeds Arkiv. Realregister. Litr. B-226 Hans Rasmussen køber 15/6 1799 en lod i Høje Mark af Peder Jacobsen, som ved samme lejlighed firk skøde (fra Justitsraad Hillerup paa Svendstrupgaarden, matr. nr. 1) -:- Matr. Nr. 10 Lars Andersen køber 15/6 1800 parcel nr. 3 i Lille Marken af Peder Jacobsen, som 27/6 1799 havde faaet skøde (fra Justitsraad Hillerup) paa Svendstrupgaarden, matr. nr. 1 Se Odense Herredsfogeds Arkiv. Realreg. Litr. B-226 og 258. -:- Svendstrup Matr. Nr. 12 Odense Herredsfogeds Arkiv. Realreg. Litr. B-226 og 258. Hans Hansen køber 11/12 1800 parcel nr. 2 i Lille Marken af Peder Jacobsen, som 27/6 1799 havde faaet skøde (fra Justitsraad Hillerup) paa Svendstrupgaarden, matr. nr. 1 | |
| 1188 | Gaarde i Svendstrup, Marskjelhus | Fyens Stiftstidende 12/1 1882 (udtog v. Volmer Schjøtt) Auktionsplakat Fredag den 2den d.m. formiddag kl. 10 lader gaardejer Peder Clausen af Svendstrup Mark afholde offentlilg auktion ved det ham tilhørende hus, Marskjelhus kaldet, sammesteds over fældede pile til gavntræ og brændsel. Umiddelbart efter foranstaaende auktion bortsælges ovennævnte Marskjelhus bygninger, bestaaende af et stuehus paa 9 fag og 2 udhuse paa henholdsvis 5 og 6 fag. Alt af egebindingsværk med straatag, til nedbrydelse. Odene Herredskontor 3/1 1882 / C. Dahlerup -:- Fyens Stiftstidende 17/10 1887 (udtog v. Volmer Schjøtt) Løsøreaktion paa Svendstrup Mark Torsdagen 20 d.m. formiddag kl. 10 ader fhv. gaardejer Peder Clausen afholde offentlig auktion i sin hidtil ejende gaard paa Svendstrup Mark, Stenløse Sogn, over borde stole, klædeskabe, klædekister, 2 kakkelovne, i SLAAKLOKKE, sengeklæder, lagener, linned, 2 saltbaljer, andre baljer, kar, spande, sten-vandtruge, 1 malkevogn, 2 sæt seletøj, 1 sadel, trenser, noget hør, favne- og risbrænde samt kakkelovnsbræde m.m.m. Odene Herredskontor12/10 1887 / C. Dahlerup -:- | |
| 1189 | Gaarde i Svendstrup, Grevegaarden | Lars Greve, f. 8/4 1869, død 1/12 1949 i Tommerup. Gdr. Dannebrogsmand, Sognefoged. Gift m. Sine Rasmussen, f. 1/11 1874 i Bellinge, død 23/10 1933. -:- "Grevegaarden" Matr. Nr. 7a Nyt stuehus opførtes 1862 (Aarstal og Initialer paa Sydgavlen) af Hans Hansen, gift m. Kirstine Christensen. De blev viet ii Stenløse Kk. 1/3 1861. Hans hansen var fra Højbjerg, d. 1831 i Højbjerg (?) Maren Kirstine Christensen var f. i Svendstrup 18/5 1839, Dtr. af Gmd. christen Nielsen af Svendstrup og Hstr. Anne Sørensdatter (som blev gift i Stenløse Kk. 27/10 1826. Han var fra Svendstrup og 31 aar, hun fra Stenløse og 25 Aar). Hun konf. i Stenløse 1816 (14 Aar 1 Md. gmmel), Dtr. af Søren Rasmussen, Stenløse. Lars Greve (f. Pedersen) købte Gaarden november 1897 for 39.000 Kr. af Hans Hansens Søn,som havde sat alt overstyr (meddelt af Borreby Greve 26/5 1968). Lars Greve kom fra Fangel, hvor han havde været Mejeribestyrer paa Borreby Mejeri. Her blev den ældste Søn, født i September 1897. -:- | |
| 1190 | Gaarde i Svendstrup, Langelændergaarden | Vesterdalen eller "Langelændergaarden", Matr. Nr. 1a Hans Peder Andersen (Barløse) gift ca. 1860 m. Maren Larsen (Kaalund) død ca. 1890, Ravnebjerg | |
| 1191 | Gaarde Svendstrup, Nørmarksgaarden | Nørmarksgaarden Matr. Nr. 2 Fhv. Hønseriejer Hans Larsen i Dømmestrup og Kkbg. Knud Christensen, f. 10/5 1857 i Gaarden i svendstrup, død 1/12 1833 Svendstrup Mak, "Mølholm" Søn af Christen Henriksen og Hstr. Karen Nielsdatter (se nedenfor) Gift 1/8 1907 i Stenløse m. Nielsine Pedersen Møller, f. 8/8 1878 i Gaardslev Sogn, Vejle amt, dtr. af gmd. Peder Pedersen Møller og hstr. Kirstine Marie Nielsen. - død 28/9 1962 Svendstrup Mark "Mølholm", Svendstrupvej 43. Karen Nielsdatters far: Niels Hansen, der giftede sig 2. gang 19/10 1821m. Sidsel Andersdatter, f. 1787 Dømmestrup Karen Nielsdatter, f. i Svendstrup 1823, død der 16/1 1906. Hendes mand Christen Henriksen døde 6/3 1888. Karen Nielsdatters mors far: Anders Hansen i Dømmestrup (f. der 1746, død der 7/6 1826) gift 1. gang m. Ane Madsdatter (dtr. af Mads Andersen og Hilleborg, Nr. Lyndelse). Gift 2. gang 20/12 1893 m. Ane Marie Jensdatter. Søn: Mads Andersen, f. 1795 Gift 3. gang 6/3 1795 m. Gjertrud Jørgensdatter: Søn: Hans Andersen. Iflg. Borreby greve, Svendstrup, solgte Knud Christensen til en Kogekone fra Lettebæk, som drev gaarden med Bestyrer. Hun solgte til en yngre Mand. Han solgte til Jørgen Kristian Pedersen (død 17/3 1947), som kom fra Over Holluf. Han solgte til Fotograf Nørmark. [Knud Christensen havde været dragon og holdt af at ride. Som den præcise Mand, han var, sadlede han 11/6 og 11/12 sin Hest og mødte kl. 9 for at betale Terminspenge (Borreby Greve)] | |
| 1192 | Gaarde i Svendstrup, Matr. Nr. 4 | Landsarkivet v. Civiling. Hans Kr. Nielsen, Hjallelse Hans Larsen købte Gaard i Svendstrup i 1835, og efter hans Død i 19/3 1857 ægtede hans Enke, Karen Jensdatter, 55 Aar 23/10 1857 Ungkarl Henrik Rasmussen fra Allested, 31 aar. I Hans Larsens og senere Henrik Rasmussens Gaard havde Sogneforstanderskabet (Sogneraadet) Møderække fra 1842. Henrik Rasmussen var Sognefoged. Han maa være Bror til Gmd. i Svendstrup Peder Rasmussen, som var født i Allested 28/11 1838, Søn af Gmd. Rsmus Henriksen og Hstr. Karen Rasmusdatter. Karen Jensdatter dør 3/11 1892. Hendes Mand Henrik Rasmussen kaldes da Particulier i Svendstrup. Hun var født i Hinnerupgaarden, Hunderup, Sct. Knuds Sogn 1802, Dtr. af Gmd Jens Nielsen og Hstr. Maren. Henrik Rasmussen ses ikke død og begr. her. Han maa have afstaaet Gaarden før 1888, idet M. Christine Rasmussen v. sin Fødsel 5/5 1888 kaldes Dtr. af Gmd. P.R. i Svendstrup. Blandt Fadderne er Henrik Rasmussen, der udelukkende benæves sognefoged. -:- Jørgen Jørgensen Slægtsgaardsarkivet, Købmagergade 27-69, Kbh. (afskrift af brev til sogneraadsformand Jørgen Jørgensen, Svendstrup 1/7 44). Der har oprindelig været 6 helgaarde i svendstrup; 5 tilhørte Dalum Kloster, mens den 6. i 1664 ejedes af Dorthe Skinkel til Lindved. Lindved blev i 1691 solgt til Fred. Gersdorff til Bramstrup og Lindved og det tilliggende Gods hørte ndtil 1798 til Bramstrup. - I Bramstrup Gods Skifteretsprotokol findes der et skifte af 16/7 1799 efter afdøde gaardfæster Hans Hansen i Svendstrup. Altsaa maa det være denne gaard, der har hørt under Lindved. Men ellers forekommer hverken fæstebrev eller skifter i Bramstrup Godsprotokoller fra denne gaard i Svendstrup. Der har antagelig været særlige protokoller for Lindved, som maa være gaaet tabt. I 1164 hed fæsteren af denne gaard Niels Hansen. Gaarden havde 13 tdr. 6 skp. hartkorn. Ved matriklen i 1688 blev gaardens hartkorn sat op til 14 tdr. 5 skp. 1 alb., og fæsteren hed da Hanss Hansen. Dette navn er do i Markbogen (nr. 440) fra samme aar rettet til Knud Nielsen, tilforn Hans Hansen. Om der er slægstsforbindelse mellem disse og den nuværende slægt kan ikke afgøres, da kirkebogen fra den tid er mangelfuld. I skiftet efter Hans Hansen i 1799 er der udførlige oplysninger om alt indbo og besætning. Boet er sluttet 10/12 1799 med en indtægt paa 242 rdl. 2 Mk. 12 Sk. I 1800 blev gaarden delt. Enken beholdt den gamle gaard, som hun ved folketællingen 1801 betegnes som elvejer af. Den yngste søn, Niels Hansen, har saa senere overtaget den. I Stenløse Sogns sogneprotokol (fra 1806-20) staar han opført som ejer af matr. nr. 2a, men hans navn er overstreget med blyant, og der er skrevet Maren Sørensdatter. Og som ejer af matr. nr. 2b, staar Niels Hansens fraskilte hustru. Ved sit senere giftermaal maa han have overtaget matr. nr. 2aigen. -:- Peder Rasmussen (se veteraner, Stenløse) gift m. Marie Mathea Rasmussen (27aar i 1888) Kkbg. Nr. Lyndelse Peder Rasmussen dør 19/3 1926 paa Falsensgave i Dømmestrup (hos datteren Maren Christine, f. i Svendstrup 5/5 1888, som 8/5 1913 ble gift i stenløse kk. m. gdr. Jørgen Jørgensen, Falsensgave; J.J. dør 1921, hvorefter hun bliver gift med Hans Moseholm. - Peder Rasmussen, f. 22/11 1838 i Allested, søn af Gmd. Rasmus Henriksen og hstr. Maren Rasmusdatter. - Gift m. Marie Martine (sic i Nr. lyndelse kkbg.) Rasmussen, f. 28/8 1861 i Ubberup, dtr. af gmd. Rasmus Rasmussen og Hstr. Kirstine Pedersdatter, lille Bisborg; død 29/12 19211 paa Falsensgave i Dømmestrup. Iflg. Hans Larsen, Dømmestrup, flyttede Peder Rasmussen og kone til Falsensgave omkring 1921. Iflg. Borreby greve, Svendstrup solgte Peder Rasmussen til Jørgen Marius Jørgensen (den senere Sogneraadsformand) ca. 1908-10. (Jørgen Jørgensen blev gift Naboens Anna 29/12 1912). Jørgen Jørgense solgte til Peder Magnus Andersen 1912-13 (P.A. gift 4/2 1914m. sin Husbestyrerinde.. Søn: Christian , f. 30/6 1914.) Ligeledes iflg. Borreby greve: Peder Rasmussen havde en plejesøn, Laurtis som en Tid tjente hos hans Far, Lars Greve. Han blev gift m. Voldsgaards Datter i Dømmestrup og blev Gmd. paa Nordfyn (Nørreby?) Kkbg. 30/9 1906konfirn´meres i Stenløse Kirke Laurits Christian Rasmussen hos Gmd. Peder Rasmussen , Svendstrup. Han var Søn af Hmd. Hns Pedr Rasmussen og Hstr. Maren Cathrine Rasmussen i Ubberud, f. 23/7 1892 i Ubberud. Borreby Greve: Efter at have solgt Gaarden boede Peder Rasmussen nogle Aar i et Hus (i Stenløse?) inden han flyttede til Falsensgaard. -:- | |
| 1193 | Gaarde i Svendstrup, Matr. Nr. 1 | Odense Herredsfogeds Arkiv.Realregister Litra B-226 27/6 1799 (faar Peder Jacobsen, Svendstrup) skøde fra justitsraad Hillerup paa gaard ibid. (altsaa Svendstrup) med en jordlod i samme bys Lille Mark og en i Høje Mark, for 3.500 Rdl. Solgt jordlodden i Høje Mark til Hans Rasmussen 15/6 1799 (matr. Nr. 9). Solgt parcellen nr. 3 i Lille Marken til Hans Hansen 11/12 1800 (matr. nr. 12, B-258). 7/3 1839 solgt gaarden til plejesønnen Lars Andersen med sit tilliggende hartkorn. F-75 -:- | |
| 1194 | Gaarde i Volderslev | Hans Laursen 1645 Svend Larsen: Det fynske Raadsaristokrati, I, s. 142. Skiftet efter købmand Jørgen Mortensen 1645. I debitorlisten nævnes bl.a. Hans Laursen i Vollerslev med 10 Mk. og 2 gæs. -:- Jens Ribjerg fortalte, at da Volderslevs jorder blev udskiftet, fremkom der 14 gaarde og 14 husmandsbrug. O.B. Naår der ved matrikuleringen bliver en gaard med nr. 15 skyldes det, at nr.1 er jord, henlagt til skolen (i Stenløse); arealet ligger ved Grønvej op til "Egekærslud". De 14 husmandsbrug maa være: Habbehuse: 2 Damhuset: 1 Dahlsvej 150: 1 Ribjerg: 2 Smeden: 1 Bødkeren Volderslev bygade 6: 1 Volderslev bygade 8: 1 Profit: 2 Lindvedvej 18:1 Lindvedvej lige før aaen - ingen kendt bebyggelse: 1 matr. nr. 16: Damhuset matr. nr. 17: Grønvej 79 matr. nr. 18: Grønvej 80 matr. nr. 19: Dahlsvej 150 matr. nr. 20: Profit matr. nr. 21: Profit matr. nr. 22: Ribjerg (Vest) matr. nr. 23: Riberg (øst) Jens R matr. nr. 24: Smeden matr. nr. 25: Bødkeren matr. nr. 26: Det røde hus matr. nr. 27: Høkeren matr. nr. 28: Lindvedvej 18 matr. nr. 29: Lige før Lindved Aa Bagsiden indeholder en skitse af beliggheden af matr. nr. scannet. Se links og adresser -:- Habbehuse 2 Nr. 17 og 18 Ribjerg 2 Nr. 22 og 23 Vest f. landev. 2 Nr. 19 og 16 Øst f. landev. 4 Nr. 24, 25, 26, 27 -:- Gaarde i Volderslev / Kort 1786 5 Christen Pedersen Rasmus Christensen Rasmus Pedersen 7 (Christen Steffensen) Hans Clsusen Hans Clausen Hans Hansen -:- Gaard i Volderslev fra Hedvig Sophia Urne til Frederich Gersdorff tilBramstrup og Lindved Brsmstrup Gdsarkiv: Gamle Skøder Nr. 9 ... En Gaard, som nu beboes af Anders Rasmussn, skydende aarlig Landgildet 2 pund byg, 1 ørtug Havre, et Lam, to Gæs, Fire Høns atten som efter den gamle matrikel er Hartkorn= 8 tdr. 5 skp.som efter Landmaalingernes Matricul Hartkorn= 5 Tdr. 6 SKp. 3 Fdk. og 1 Alb. -:- Matr. nr. Navn Christen Pedersen Ejlert Jacobsen Lars Jensen Christen Hansen Knud Andersen Hans Rasmussen 8 Anders Poulsen Rasmus Rasmussen Hans Clausen Niels Hansen 4 Anders Jocobsen Niels Rasmussen Lars Mortensen -:- | |
| 1195 | Gaarde i Volderslev Matr. Nr. 13b | Sogenforst. forhdl. prot. 8/7 1860 er gjennem Herredskontoiret tilstillet Sogneforstanderskabet til Erklæring en Ansøgning fra Eieren af Matr. Nr. 13b i Vollerslev om sammes Udstykning i tvende Parceller. De her hen hørende Forretningsbilage medfulgte, og da der mod samme ikke for Forstanderskabets Vedkommende fandtes nogen særlig Grund til Bemærkning, er samme anbefalet og remitteret. 25/8 1860 er modtaget Indenrigsministeriets Udstykningsapprobation af Peder Andersens Jorder i Vollerslev hvorefter Peder Andersen beholder ... 2 Skp. 3 Fdk. 2 3/ Alb, solgt til Peder Andersen til bebyggelse 1 Skp. 1 Fdk. 1 ½ Alb. -:- | |
| 1196 | Gaarde i Volderslev, Birketved | Birketved Matr. Nr. 4 J.C.B. la Cour: Danske Gaade, II. Samling Hørte tidlligere under det fynske rytterdistrikt, som ophævedes af Frederik V i 1764, hvorefter gaarden kom under Bramstrup. Den ældst kendte ejer er Anders Jacobsen, som fik ejendommen 28/7 1832 ved giftermaal med datteren af den forrige ejer. Efter ham overtog svigersønnen, Jens Neilsen 24/6 1883; efter hans død i 1901 skødede hans enke den i 1910 til sin søn, den nuværende ejer: Anders Jacob Marius Nielsen, som overtog gaarden 1/1 1910 (født paa ejendommen 14/11 1883). Gaarden ligge meger hyggeligt paa sin oprindelige plads i den vestige side af Vullerslev by. Markerne ligger i to dele vest og nordøst for byen over jævnt terræn. Hovedbygningen ligger i den østlige side af gaardspladsen og er bygget af bindingsværk med straatag. Avlsbygningerne er opført dels i grundmur og dels i bindingsværk med straatage. Syd for den egentlige gaardplan ligger en lukket trælade med bølgebliktag. - Engen ligger i to dele mod syd og øst og er natureng af fortrinlilg beskaffenhed. Skoven ligger i den vestlige mmark og har bestand a bøg., el, ask og gran. -:_ | |
| 1197 | Gaarde i Volderslev, Brockenhuus' gaard | Brockenhus Matr. Nr. 3a Brockenhuusers tidligere gaard. Indberetning 31/3 1756 fra Reimer Johansen til de Thura: Beskrivelse over Kierkerne og Herregaardene i Fyen og Laaland af Sognepræsterne til Generalmajor og Hof Byfmester de Thura. Wolderslevgaard som har været de gamle Brockenhuusers Hovedgaard er nu en Bondegaard af Hartkorn 29 Tdr., ligger i Wolderslef Bye ovenfor Bramstrup. | |
| 1198 | Gaarde i Volderslev, Damhuset | Damhuset Matr. Nr. 16, Grønvej 125 Gjertrud Cathrine Christensen, død 6/10 1867. 33 aar (død af tæring), gift 6/3 1858 m. Hmd. Rasmus Nielsen i Damhuset, f. 1833. Forlovere: Gmd. Anders Jacobsen, gmd. Niels Rasmussen, begge Vullerslev. | |
| 1199 | Gaarde i Volderslev, Dyndgaard | Dyndgaard Matr. Nr. 7 Kkbg. 13/12 1856 viedes ungkarl Peder Clausen, Højby, 27 aar og pigen Ane Sophie Hansdatter af Volderslev, 37 aar. Forlovere: gmd. Christen Steffensen , Volderslev og gmd. Knud Hansen, Allested. Børn: Marie KirstinePedersen, f. 20/7 1857 (konf. 1/10 1871) (Faddere: Karen Clausen, gmd. Hans Knudsens hustru af Højby; Stine Rasmussen, gmd. Lars Hansens hustru af Volderslev; gmd. Hans Pedersen og gmd. Jens Pedersen; hmd. Rasmus Pedersen alle af Volderslev) Hans Christian Pedersen, f. 14/6 1860, død 5/4 1961. (Pigen Marie Hansdatter, gmd. Hans Pedersens datter i Volderslev; Kirsten Iversdatter, gmd. Niels Clausens hustru i Højby; gmd. Hans Pedersen og gmd. Jens Pedersen og Smed Rasmus Pedersen; alle af Volderslev) Else Marie Pedersen, f. 13/7 1862 (konf. 1/10 1876). Faddere: Maren Hansdatter, gmd. Mads NIelsens hustru i Bellinge; Ane Kirstine Rasmusdatter, gmd. Lars Hansens hustru i Volderslev; Smed Rasmus Pedersensamt gmd. Hans Pedersen og gmd. gamle Hans Pedersen; alle af Volderslev). (Daabsattest udstedt 3/3 1943 - daværende bopæl og civilstand ikke anført). Foranstaaende Marie Kirstine Pedersen blev 18/5 1883 gift m. ungkarl Peder Hansen af Volderslev, (f. 6/4 1859 i Volderslev, søn af gmd. Hans Pedersen og hustru Ane Marie Jørgensdatter). Børn: Hans Christian Hansen, f. 24/8 1883. (Faddere: Ane Kirstine Madsen, gmd. Jacob Knudsens stddatter; Elisabeth Clausen; gmd. Miels Hansens hustru; gmd. Jacob Knudsen, gmd. Niels Hansen og Peder Clausen; alle af Volderslev). Død ugift 1/4 1969 som fhv. gmd. i Volderslev (Dyndgaard) Marius Hansen, f. 8/3 1885 i Nr. Lyndelse, gift m. Johanne Kristine Lysemose. Børn: Jens Peder Hansen, f. 14/8 1890 i Nr. Lyndelse (konf. 2/10 1904) Anton Emil Hansen, f. 8/5 1893 i Volderslev, død 18/5 1897 (ulykkelig hændelse, skolding) Ane Marie Hansen, f. 28/10 1895, sst. ugift, husbestyrerinde hos broderen Hans Christian. Herman Emil Anton hansen,f. 19/2 1898, sst. død 15/5 1898. -:- la Cour: Danske Gaade II. Samling Dyndgaard hørte tidlligere under det fynske rytterdistrikt, som ophævedes af Frederik V, hvorefter Fæstegaardene solgtes ved Auktion 1764. Den ældst kendte Ejer er Hans Hansen, i hvis slægt gaarden formentlig har været i mange generationer. Hans Hansens Datter blev gift med Peder Klausen fra Højby, som 1891 overdrog gaarden til sin svigersøn, den nuvæende ejer Peder Hansen )som overtog gaarden 1/4 1891), født paa Tofteslund 6/4 1859 og gift med Marie Kirstine Pedersen, født paa ejendommen 20/7 1857. Gaarden ligger paa sin gamle plds, men opbyggedes 1866 i sin nuværende skikkelse. Markerne ligger i to dele nord for gaardn og vest for byen over gansek jævnt terræn. Hovedbygningen ligger i den nordlige side ag gaardspladsen og er bygget i grundmur med skifertag. Avlsbygningerne er opført i bindingsværk med tage af straa. Engen ligger i to dele. td. land umiddelbart syd for gaarden og 2 td. land ca. 1 km. nord for samme i det store engdrag ved Lindved Aa. O.B.: Udlængerne brændte 20/2 1947 Ilden foraarsaget af en signalraket ved en militærøvelse. - Daværende ejer(søn af fornævnte Peder Hansen), Hans Christian Hansen (ugiift),undlod at genopbygge gaarden og udstykkede den. Han var født paa gaarden 24/8 1883 og død 14/4 1969 (begr. Stenløse 19/4 1969). Paa stuehusets østgavl staar: 1866 P C S A S H D. -:- | |
| 1200 | Gaarde i Volderslev, Eskelund | Eskelund Matr. Nr. 4e Kkbg. Stenløse 24/6 1928 dør Hans Nielsen, fhv. gdr. Eskelund, Volderslev Mark, født 22/4 1846 i Muldtofte, Fangel Sogn, søn af gmd. Niels Mortensen og hstr. Catharine Rasmusdatter. - Begr. i Stenløse (D-18). Enkemand efter: Karen Marie Hansen, f. 19/7 1852 i Fangel, datter af hmd.Hans Hansen og hstr. Karen Johannesdatter. - Død 27/6 1926, begr. i Stenløse (D-17). - Manden var da fhv. gdr. De blev gift i Fangel 7/11 1884 (Forlovere: Rasmus Nielsen, gmd. i Fangel, og simon Jørgensen, gmd. i Stenløse). Børn: Ane Cathrine Nielsen. f. 13/4 1886 i Fangell Hans Christian Nielsen, f. 26/12 1888 i Fangel Mark. | |
| 1201 | Gaarde i Volderslev, Egekærslund | Egekærslund Matr. Nr. 6b Chir Kildemoes fortæller, at den blev opført 1860. Da han overtog den 1907(?), var den saa forfalden, at han byggede den om. Den er udskilt fra matr. nr. 6 i Volderslev. (ang. navnet se stednavne) Kkbg. Stenløse: Konf Drenge 1876, Nr. 3. Paa den Tid ejedes Gaarden af Anders Pedersen, f. i Stenløse og Søn af Gmd. Peder gift m. Abelone Andersen, (død før 1900). Der var e Ejer af Gaarden før Anders Pedersen og en ugift mellem ham og Chr. Kildemoes. Bygningerne var eget daarlige, da Kildemoes købte Gaarden. Daarligt Materiale (Piletræ) var anvendt. Han ombyggede en del. Senere brændte Udlængerne af Torden og blev genopbygget. Kildemoes overdrog Gaarden til Datteren og Svigersønnen (Elise og Abel Lundgaard Nielsen). Anders Pedersen død 8/4 1900, begr. 14/4 1900 i Stenløse, vistnok C-132. -:- Tanker ved Abelone Petersens Baare 31/1 1882 Hvad brast vel her? Et Hjerte armt? Nekj, nej, et Hjerte rigt og varmt, som bragte Trøst og Glæde. Thi trofast mod sin Brudgom kær, thi mild og venlig mod enhver var hun, det maatte vi kvæde. Hvad endtes nu? Et Liv med Bram, en Glimmergang saa stiv og stram, som Stolthed kan den skabe? Nej, nej. Et Liv saa jævnt og sandt saa stille ædelt, thi hun fandt, derved man ej kan tabe. Hvad haabes? At udslettes skal hvert hendes spor blandt deres tal, hunkjendte her i Livet? Nej, nej. At Mindet ej maa dø at blomstre maa hvert Sandhedsfrø, ved hende blev os givet. Hvad Trøst har vi? At vi forgaa, saa snart ved Dødens Port vi staa og tælles skal blandt døde? Nej! at hver Sjæl af Sandheds Rod skal høre Røsten mægtig, god hin store Morgenrøde. Hvad Glæde da? Ja, tænk kun blot, naar i vor Faders Himmelslot oplukkes alle Døre, og Ven med Ven til Fryd indgaar, den Fryd, som ingen ende faar. Kan Glæden tænkes større? K sst. 25/1 1852 Igaar hensov min kjære og elskede Hustru abelone Pedersen, født Andersen, i sit 47de Aar, hvilket meddeles Slægt og Venner af hendes dubtsørgende Mand Vullerslev 24/1 1882 / Anders Pedersen Begravelsen foregaar Tirsdagen 31/1 kl. 12 fra Hjemmet. -:- | |
| 1202 | Gaarde i Volderslev, Matr. Nr. 8 | Matr. Nr. 8 Ustykningsberegning over selvejer Hans Hansens gaards jorder i Vullerslev 8/12 1846. Hele gaardens størrelse er 782.250 Kvadratalen (virkelig størrelse) eller 55 + 12250/14000 Td. land. 500.620 Kvadratalen (reduceret størrelse) eller35 + 10620/14000 td. land foruden andel i smedelodden (matr. nnr. 29) 3820 kvadratalen. Ved fordelingen faa matr. nr. 8a (Hans Hansen) 525880 kvadratalen (virkelig størrelse) foruden anel i matr. nr. 29 matr. nr. 8b (Mads Hansen) 256370 kvadratalen (virkelig størrelse) Reduceret størrelse, henhv. 367130 og 137310 kvadratalen (?) | |
| 1203 | Gaarde i Volderslev, Matr. Nr. 11 | Matr. Nr. 11 J.C.B. la Cour: Danske Gaade, II. Samling Gaarden har ligesom de øvrige af Vullerslev by tilhørt det fynske rytterdistrikt, som ophævedes af Frederik V i 1764, hvorefter gaarden kom under Bramstrup. NNuværende ejer: sognefoged Jens Sørensen -:- I sognefoged Ejnar Larsens Gaard staar et Vandtrug med Indskriften: N=Rasmussøn G.M. Pedersdat / 1840 Efter Sognefogedens Oplysning stammer Vandtruget muligvis fra Nabogaarden mod Øst (der skal have været Familieskab mellem de to Gaarde). De paagældende maa være: Niels Rasmussen, død 15/4 1878, 68 aar og Gjertrud Marie Pedersdatter, død 10/11 1882, 72 ar. -:- | |
| 1204 | Gaarde i Volderslev, Lindegaard | Lindegaarden matr. nr. 12a og 13a J.C.B. la Cour: Danske Gaade II. Samling. Hørte oprindelig under det fynske Rytterdistrikt, som ophævedes af Frederik V, hvorefter Gaardene solgtes ved Auktion i 1764, hvorefter gaarden kom under Bramstrup. Den ældst kendte ejer er Rasmus Jørgensen, som 7/9 1832 maatte gaa fra ejendommen, forid han ligesom de øvrige fæstere i Voldrselv, ikke havde faaet afskrevet den del af købesummen, han havde betalt kontant til Bramstrup, og som følge heraf blev han nødt til at betale to gange, hvis han vilde beholde ejendommen. 11/2 1835 solgtes gaarden derefter til Lars Pedrsen fra Hæjby for 4000 rdl.; da han var banrløs; testamenterede han 20/2 1851 Lindegaard til sin plejedatter, Karen Kirstine Jørgensen, som 1/2 1857 blev gift med Rasmus Pedersen fra nabogaarden Tofteslund, som bestyrede jenedommen, indtil han 7/7 1870 fik skøde paa den; han overdrog den i 1904 tio sin søn, den nuværende ejer, Lars Peder Rasmussen. Gaarden ligger megt hyggeligt i den østre ende af Volderslev by, omgivet af betydelige beplantninger. Den forrige ejer (O.B. altsaa Rasmus Pedersen) købte 4/7 1884 i kompagni med e nabo en nabogaard, hvis areal de to købere delte og lagde under deres ejendomme. Lars Peder Rasmussen, som overtog gaarden 3/5 1904, er født paa ejendommen 19/7 1861, død 15/7 1934 og gift m. Maren Kirstine Hansen, født i Boltingegaard skov paa Ringe Mark 29/1 1877, dtr. af hmd. og snedker Rasmus Hansen og hstr. Helene Marie Larsen. Hun døde 23/4 1844 (havde da bopæl LIndevej 16, Dalum) Kkbg. Rasmus Pedersen, født ?, søn af gmd. i Volderslev Peder Jensen og hustru Karen Hansdatter. Gift i Stenløse kk. 14/2 1857 (som ungkarl af Volderslev) med Karen Kirstine Jørgensen, pige, Volderslev. Ved hende død 1/11 1911, 80 aar staar hun anført som født Brendekilde, dtr. af husejer Jørgen Hansen og hstr. Birte Marie Rasmusdatter. Død 28/6 1917, 89 aar. Børn: Abelone Rasmussen, f. 20/1 1859 Lars Peder Rasmussen, f. 19/7 1861, død 15/7 1934 Karen Marie Rasmussen, f. 10/10 1863 Jens Christian Rasmussen, f. 12/9 1869 Lars Peder Rasmussen døde 15/7 1934 (forulykkede ved togpaakørsel) -:- | |
| 1205 | Gaarde i Volderslev, Matr. Nr. 2a | Matr. Nr. 2a (nu nedlagt gaard ved siden af P. Biskjær) Rasmus tømrer fortalte 18/9 1975 "I Volderslev boede Lars Nielsen, som jeg var lidt i familie med. Han testamenterede mig mit gamle chatol. Paa gaardens loft fandt jeg tre gamle egetræskister; de to har jeg desværre ødelagt ved at lave om paa dem. Den tredje staar paa loftet og har aarstal 16.." Lars Nielsen og hans kone var barnløse og solgte gaarden, hvorefter de flyttede til Odense og boede paa Rødegaardsvej. Han døde vist ca. 1920. En bror til ham, Niels Nielsen boede ogsa i Odense, vist i Frederiksgade. Lars Nielsen var den sidste i en slægt; derfor var der havnet saa meget hos ham.. Der var ogsaa mange penge, og skønt der var maaske hundrede arvinger, hvoraf nogle var i Amerika (saa det tog lang tid ed skiftet), blev der dog 1500 kr. til Rasmus Tømrer. Lars Nielsen og hans kone havde ingen børn, men de gjorde grove stads af hinanden. Jeg boede hos dem, de jeg gik paa teknisk skole. -:- | |
| 1206 | Gaarde i Volderslev, Toftlund | Toftlund matr. nr. 15 Kkbg. 8/7 1895 dør Ane Marie Jørgensdatter, 75 aar, fhv. Gmd. Jacob Knudsens Hustru paa Volderslev Mark. Født i Højby, Dtr. af Gmd. Jørgen Knudsen og Hustru Stine Madsdatter. - Var tidligere gift m. Gmd. Hans Pedersen i Volderslev, som døde 1/12 1861,37 Aar. 11/10 1862 viet Ungkarl Jacob Knudsen i Volderslev, 30 aar, og Enken Ane Marie Jørgensdatter i Volderslev, 42 Aar. Søn i første ægteskab: Peder Hansen, f. 6/4 1859, bliver gift 18/5 1883 m. Marie Kirstine Pedersen, Dtr. af Gmd. i Volderslev Peder Clausen i Højby og Hstr. Ane Sophie Hansdatter i Volderslev, blev gift 13/13 1856. | |
| 1207 | Gaarde i Volderslev, Voldgaard | Voldgaard, matr. nr. 5a Større Gaarde i nyere Tid. Danske Gaarde III, 461. Voldgaard i Volderslev. Ejere: Rasmus Peder Rasmussen1890-?, der overtog den efter Sin Far, Rasmus Rasmussen, som havd Gaarden 1943-1890. Matr. NNr. 5a m.fl. af Volderslev. Hartkorn: 17 Tdr. Land, deraf Ager 138,Eng 10, Skov 2, Have og Gaardsplads 2 Tdr. land. Driftsplan: 10 marksdrift. 1. Grønjordshavre 2. Havre 3. Brak 4. Ventersæd 5. Byg 6. Blandsæd 7. Havre 8, 9 og 10. Kløver og Græs. En mindre del drives i en5 Marksdrift med: 1. Grønjerodshavre 2.Roer 3. Byg 4. Rug 5. Kløver og Græs. 18 Tdr. Land er permanent Græsgang. - Jordene r fortrinlig Muldjord med Lerunderlag. Hovedbygningen er Grundmur med Straatag, Avlsbygninerne afa Bindingsværk med Straatage. Den nuværende Ejer har siden han overtog Gaarden, tilkøbt to mindre Gaarde. Et gammelt Sagn beretter, at en Kiste med Penge er Nedgravet i en tilGaarden hørende Tørvemose. -:- Rasmus Rasmussen Formand for Sogneforstanderskabet i Stenløse og Fangel Kommune fra 1/1 1859. har en smuk Haandskrift, en fin Stil - og røber ved Tilførselen til Protokollen 5/7 1859 Kendskab til Latin, hvor han nederst paa Siden skriver "vertatur", idet Mødereferatet fortsætter paa næste Side. - Ligeledes (muligvis) efter en Tilførsel 20/9 1859: "in dublo". - Ligeledes ultimo oktober 159: "verte". - Ligeledes 3/10 1859. "Datum ut supra". -:- Porp. Rasmus Peder Rasmussen, f. ?? ,død 8/1 1920, 72 aar gift m. Johanne Christine Agnete Rasmussen, f. ?, død 1943 Søn af Porp. Rasmus Rasmussen, f. 19/ 1816, død 3/1 1892, 75 aar, gift m. Abelone Marie Jacobsdatter, d. ?, død 19/10 1883, 59 aar. Søn af Rasmus Pedersen, f ?, død ? gift m. Gjertrud Larsdatter, f ?, død ? -:- Petrine Jacobine RAsmussen, f. 4/11 1852 i Volderslev, død 21/1 1920 sst. som Rentrice, Dtr. af Rasmus Rasmussen og Hstr. Abelone Marie Jacobsen. -:- Rasmus Pedersen Ungkarl i allesø, 30 aar gift 15/9 1830 m. Gjertrud Larsdatter, Enke i Volderslev, 40 Aar RAsmus Christensen , død 12/5 1815, 37 aar gift. 1. gang m. Karen Nielsdatter 2. gang m. Gjertrud Larsdatter Der er en del notater m. blyant formentlig af O.B.. kan ikke med rimelighed henføres til teksten -:- Folektællingen 1850 Rasmus Rasmussen 33 gift i sognet gaardmand Abelone Jacobsdatter 25 gift Marselv hans kone Rasmus P. Rasmusen 3 i sognet deres barn Gjertrud M. Rasmussen 1 i sognet deres barn kkbg. Rasmus Rasmussen født Gjertrud M . Rasmussen, f. 23/9 1849 (konf. 2/10 1864) -:- Kkbg. Rasmus, f. 1/9 1816, søn af gmd. i Volderslev RasmusPedersen og hstr. Gjertrud Larsdatter. -:- Christen Pedersen gift m. Else Larsdatter som døde maj 1776, 60 Aar. Gift 17/10 1777 2. gang m Maren Rasmusdatter Barn Rasmus Christensen, f. 26/6 1778, død 12/5 1815 gift m 1. gang m. Karen Nielsdatter 2. gang m. Gjertrud Larsdatter, som 15/9 1830 bliver gift m. Rasmus Pedersen, f. 1800. -:- Rasmus Rasussen (Volderslev) Sogneraadets Forhdl. Prot 3/1 1874 (Møde) Til formand for 1874 valgtes Rasmus Rasmussen. -:- se: Lindved/Volderslev vedligeholdelse af hegn mellem Lindveds enemærker og Volderslev. som beboer (fæster) paa Voldgaard (Wollerslevgaard) nævnes Jens Andersen, der som oldermand og underskriver paa byen vegne. -:- | |
| 1208 | Gaardmænds hoveriafløsning | Sogneforst. Forhdl. prot. 6/1 1857 (Møde) Der skeete Valg paa 1 Voldgiftsmands Hoveriafløsning, da Berg, der hidtil i denne Egenskab nu i mange Aar har fungeret, frabad sig Gjenvalg valgtes Gmd. Jens Nielsen, Steenløse. Dette valg vil af Communens Formand være at indberette til Formanden for Gaardmænds Hoveriets Afløsning i 6. Landsthings kreds. -:- Sogneforst. Forhdl. prot. 7/12 1859 (Møde) Der skete Valg paa en Voldgiftsmand for Gaardsmandshoveriets Afløsning for treenniet 1860-1862 og dertil valgtes Gmd. Hans Pedersen af Wullerslev. Underretning herom sndt 10/12 1859 til Formanden for Gaardsmandshoveriets Afløsning Cancelliraad Madsen. -:- | |
| 1209 | Viggo Gaarde | Beskrevne papirer, nærmest brev eller breve (nogle papirer fra samme blok) De er fra Viggo Gaarde, da han havde mistet taleevnen. Formentlig skrevet paa sygehuset. Der står noget med insulinmængde? De handler om et venneforhold eller kærlighedsforhold til Ingeborg. Udateret. Nævnt: Gudmor Dam Andersen Præstemand (O.B.)? | |
| 1210 | Gadekær, Stenløse | Gadekæret havde tidligere tilløb ogsaa fra Lundsgaards og Aage Larsens Marker. Dette Vand er nu i rør ledet udenom. Der er dog endnu saa meget vand i gadekæret, at der i 1950 i to timer blev vandet jordbær paa Møllegaard med Falcks motorsprøjte unden at vandet sank mere ende 3-4 tommer. Forpagteren hævder i henhold til en udtalelse fra den tidligere købmand (J.P. Hansen), at bestemmelsesretten over gadekæret hviler hos alle ejere i Stenløse af matr. nr. med bogstavet "a". Ude i gadekæret er en fordybning, kaldet "brønden". Den er saa dyb, at da gadekæret blev renset (ved midten af 1930-erne), og et spand heste stod i brønden, var der 1 m fra hestene til en snor, der blev udspændt hen over dem i højde med vandlinjen. Gadekæret var oprindelig større, men blev delvis opfyldt ved reguleriingen af byvejen. Denne gik saa tæt op ad Købmandens hus, at dete sprøjtede med "pløre" op paa vinduerne fra hestenes ben, naar nogen kørte forbi. Vejen rejede derefter helt over til Bystævnet. -:- | |
| 1212 | Christian Biil, Fangel | Christian Biil var bange for gengangere, specielt var han bange for at , Maren, hans kone skulle gaa igen.Derfor havde han sit jagtgevær staaende ved siden af sengen. Nu var datteren Anne noget vidtløftig og kom undertiden sent hjem. En nat fik hun slæbt et andehus hen under vinduet til Christian Biils soveværelse og kravlede ind. Da Wilfred Hansen, Fangel Møllegaard, høærte om det, sagde han til Christian: "Det kunne jo nær have været gaaet galt, du kunne jo have skudt hende". Men Christian svarede: "Nej, for jeg skal sige dig, jeg ligger altid med lukkede øjne, så jeg hørte nok noget puslee, men jeg så ikke noget. | |
| 1213 | Julius Hansen Borg | Julius Borg Hansen, arbejdsmand i Fangel, født i Klakring 1861, søn af fisker Hans Hansen og hstr. Birthe. Død i Fangel 4/1 1913 (gravsted E-16) gift m. Karen Marie Kirstine Larsen (f. i Sallinge, Hillerselv sogn 10/9 1852, dtr. af væver Lars Eriksen og hstr. Johanne Mose. - Død 6/3 1936, Tommerup Mae, (gravsted i Fangel: E-15). Uden for ægteskab fik hun med tjenestekarl Søren Mogensen datteren Johanna Dorothea Marie Larsen, f. i Søderborg 28/10 og 16/3 1895 - adopteret af ovennævnte Julius Hansen Borg. Død i Fangel (gravsted E-14), gift i Nr. Søby30/10 1901 m. Hans Kristian Hansen. Sidstnævnte blev altid kaldt Hanne Borg eller Hans Borg. Han kunde ikke lide det og påtalte det jævnligt, når nogen kaldte ham det. - Men hun var den dominerende, og det var jo også Borgens hus, de overtog. Huset, matr. nr. 73d, er det, som Madam Ahnholm boede i, i Ballen. Hanne Borg og Hans adopterede 7/7 1949 (!) deres datterdatter; Birthe (f. i Fangel 18/11 1936), som var blevet forældreløs. Hun blev 9/3 1957 gift i Fangel med maskinarbejder Finn Jørgensen (f. 9/9 1935 i Odense, Fredens Sogn) og bor i Odense. Hanne Borg og Hans flyttede i 1960 ind i de gamles hjem i Fangel. -:- | |
| 1214 | Bruskbarok | Fabricius, Hans Richard: Dansk Kirkekunst. Salmonsen: Brusk-barok udvikler sig af antikkens faunmasker og renaissancens vrængemasker, og består af knortede og bruskede fjæs, ofte med tomme øjenhuler og gabende munde, halvt opløste og løbende ud i sving, der også udfyldes med bruskknuder. ----Malerisk kontrast med lys og skygge, der frembringes ved bruskvævets udførelse i højt relief (Michelangelo foregangsmand). I Danmark kendetegner den kunsthåndværket på Chr. IV's og Fr. III's tid. Barokken som stilart udformedes ca. 1550-1600. Se også: Fynske årbøger 1944 (billedskæreren Anders Mortensen fra Odense og hans arbejder i fynske kirker), hvor brusk-barok som stilart omtales, og hvor forfatteren (Svend Arnvig) til slut nævner "tre arbejder, som hører til samme periode, men som ingen vil kunne findes på at henføre til Anders Morgtensen, nemlig prædikestolen i Fa ngel og Hessalager kirker samet altertavlen i Subberup kirke. De er indbyrdes forskellige- og helt forskellige fra Anders Mortensens stil. -:- | |
| 1215-1223 | Findes ikke - tom kuvert | ||
| 1224 | Borgerlæs | Otto Kalkar: Ordbog til det ældre danske sprog. Borgerlæs, et stort læs, som agtes for fire bønderlæs. Bondelæs (Dahlerup: Ordbog over Det danske Sprog): 350 á 400 sten. Vogmandslæs, 500 á 600 sten. -:- | |
| 1225 | Hans Borman, Lindved | Kkbg. Stenløse Dom: 6agesima 1669 (d.v.s. 14. febr. 1669) blev Hans Borman af Lindved begraven, æt. 51 | |
| 1226 | agerren | Ordbog over Det danske Sprog agerren: upløjet jordstrimmel, som danner skel mellem to jordejendomme eller marker. "De lange og smalle agre skiltes fra hinanden ved favnebrede agerrener, der aldrig havde været under plov, men som vare begroede med ... lyng". - Markskel betegnet ved eller bestaaende af sten. -:- | |
| 1227 | Akademi Odense (?) | Hans Mikkelsens Dagbog 29/1 1635 Dn. Nicol. in Stenløse petiit dilationem hypod. usque ad reditum filii Severini ex Acad. Hvis "Academia" = Gymnasia, henvises hertil Academia kan maaske være = Universitas Academia er snarere = Sorø Akademi. Herfra blev i hvert fald Jørgen Ottesen Seeblad student 1637. | |
| 1228 | Andrés | Avisudklip fra Fyns Tidende 27/10 1976 Ridesport Ny Superhest Aksel og Fin Madsen præsenterer deres nye superhest, Why, Pigen Eva Andrés er hingstens trofaste ven og hjælper i stalden. -:- | |
| 1230 | Niels Christensen, gartner, Stenløse | Kkbg. 3/5 1838 dør Niels Christensen, 63 Aar, Gartner i Stenløse. -:- | |
| 1231 | Christian Nielsen, gartner, Stenløse | Kkbg. 28/6 1875 dør Christian Nielsen, 63 Aar, Gartner og Indsidder ved Kilden i Stenløse - gift. -:- | |
| 1232 | Niels Mat. Laur. Jørgensen, garver, Fangel | Assurance Fortegn. Fangel Sogn Nr. 136 Matr. Nr. 22e Christen Olsen (Hørsvinger) Rasmus Nielsen Niels Math. Laur. Jørgensen (Garver og hmd.) Kom fra Østsjælland, hvor han havde lært Garveri. Her garvede han vist kun i ly og læ for Folk (f. Eks. for O. Balslev). Han var i mange Aar Formand for Husmandsforeningen i Fangel. -:- | |
| 1233 | Genbrev | Genbrev: En skriftlig tilstaaelse af at have en vis forpligtelse (især en saadan, som man paatager sig til gengæld for en anden (skriftlig) forpligtelse fra modpartens side). Eks. Kort derefter forlehnede Kongen Hertugerne af Pommern med Rygen, hvorfor de gave Gienbrev (Holb. DHI 446). Jøden tog hans Gulduhr i Pant for 30 Rdl. uden at give ham noget Gienbrev derfor. I det, spoom saaledes betroedes Kontoret, skulde ifølge det givne Genbrev ingen Konge have Magt til at gøre Indførsel. (O.B.) Genbrev af Oluf kaaning paa Stenløse Kirke, som han skal have frit og fri (Kancelliets Breve 22/3 1563). -:- | |
| 1234 | Hans Geørsen | Hans Geørsen Alfred Andersen, Stenløse, har omtalt ham som en af det gamle Stenløses originaler. -:- | |
| 1235 | Stc. Knuds Gilde og andre Gilder | Gilde (Lav) Elende Gilde Engelstoft: Odense Byes Historie, 2. Udg. s. 87 "... i den sildigere Middelalder firk Odense tvende andre Gilder af en mere blandet religiøs Character og derhos lige tilgængelige for alle Stender. Det ene var det store Elende Lav eller vor Frue Gilde, som blev stiftet 1435 og havde et stort Steenhus nord for Albani Kirkegaard ( ligefor nuvørende Torvestræde). Navnet skulde betegne at Foreningen havde umiddelbart Forkjærligheden og Menneskets Overgang fra Udlændigheden til det vante Fædreland for Øie, og Hovedbestemmelserne i dens Skraa vare ogsaa næst Oprettelsen af en evig Messetjeneste ved vor Frue Alter i Albani Jirkes nordre Capel en meget anseelig Begjængelse paa fælles Regnng for ethvert Medlem der afgik ved Døden. Medlemmerne maatte kun udgjøre 30 Par, og efter Tour skulde di bekoste Gildes aarlige Festmaaltid Mandagen efter Dhristi Legemsfest (Chr. L. 2. Torsdag efter Pinse; til Ære for Forvandlingen i Nadveren). Det var saaledes kun et Gilde for rige Folk, og man finder ogsaa de fornemste Personer, Biskopper, Præster Adelsmænd og selv Kong Hans og hans Familie iblandt dets Medlemmer - ligesom den Tids adelige Klub - hvis Medlemmer ogsaa alle tituleres "Hr." (Vedel Simonsen 1, 2, 119 og 175 og Actst, 1. Udg. af lit s. 31-34 og Suhms Saml. 1 Bd. 1H s. 38, hvor en Medlemsliste er optrykt, der indeholder 300 Navne, formentlig samtlige afdøde og levende Medlemmer ved omtrent aar 1510; alle benævnes "Hr." undtagen de, som havde en ulærd Titel, og kun 1 Søster er iblandt dem, nemlig Dronning Christine. Engelstoft: Odense Byes Historie, 2. Udg. s. 87f Det var en Skabning af en aristokratisk Tid og staar rimeligvis i Forbindelse med den tydske Indflydelse, som paa den Tid gjorde sig gældende i Odense. Gilldeskraaen er plattydsk og angiver Pengene i lybske Mark og er underskrevet med 25 Navne, at hvilke idetmindste 10 aabenbart er tydske, ligesom det hele Gildets Navn hidrører fra tydsk Sprogblanding. Iøvrigt er Intet bekjendt om dette Gildes Historie i de 100 aar, det bestod; men ved Reformationen gik dets indtægt af Leiboder og Jordegods, som bergnedes til ikke mindre end 51 Mark, til Skolevæsenet, og dets Gaard til Kongen. Dets Aarsfest minder om den nuværende Skyttelaugsfest ( anden Søndag efter Oinse). Dets Jordskyld var Hovedindtægten; dog havde det tillige to Bøndergaarde (Hofmanns Fundatsen VI, s. 259), som svarede til 23 Mark til de Fattige. H. St. Holbeck: Odense Bys Historie, s. 77 "I Indledningen (til det Elende Lavs Skraa) hedder det, at Samfundet skal hele dat elende Lach (Lach forresten dansk, "fordi vil vel har lov til at sige, at vi er satte i 'dat elende'. "Elende er Udlændighed og anvendes som Jorrdelivet som Modsætning til de Kristnes Borgerskab i Himlen, men kan muligt ogsaa sigte til Fyskernes Udlændighed i Danamrk. Lavets formaal siges aft være at stifte en Vikarie eller en evig Messe til Guds og Jomfru Maries Ære i St. Albani Kirke ... men der har (nok ogsaa) været mere verdslige Regler om Handel og Vandel ... Skraaen har tjent som Forlæg for Helligtrefoldighedsgildets, der vitterligt er en Købmandsforretning ... Søndag Aften efter Helliglegemsdag skal man gaa til Vigition og dereftr smage paa Ællet; om Mandagen skal man gaa til Vor Frue Messe, og Præsten skal mindes de afdøde Brødre og Søstre. -:- Sct. Knuds gilder. Politiken, Danmarks Historie bd. III, s. 116 I Slesvig træffer vi de første spor af broderskaber eller "gilder", hvis medlemmer forpligtede sig til gensidigt at størtte hinanden, her i livet rent materielt og efter døden ved gravfærd og læsning af messer. Disse broderskaber havde religiøs karakter, og ddet er ikke usandsynligt, at deres oprindelse ligger helt tilbage i hedensk tid. Hvor man før, når man samledes, drak Tors og alle gode vætters bæger, drak man nu for kristus og alle helgener. s. 257. Handelspladserne voksede efterhånden til virkelige købstæder, med egen forfatningsmæssig stillling og retssprdning, men dette hører dog i hoveddagen 1200-tallet til. Et andet udtryk for borgenes aktivitet og selvstændighed møder vi derimod allerede fra begyndelsen af 1100-tallet: at der dannedes "gilder", rimeligvis som en fortsættelse af gamle, førkristelige offer- og drikkelag. Hvad æt og slægt betød for bonden, kom Gildet til aet betyde for håndværker og købmand, der ofte var revet ud af slægtens sammenhæng. Gildebrødre stod hinanden bi i edsaflæggelse, på retterting ig i alskens nød; de dørged for, at en afdød broder blev begravet, og at der blev læst messer over ham. ved drab var det deres pligt at tage hævn - sådan som gildesbrødrene i Slesvig hævnede Knud Lavards drab ved at slå kong Niels ihjel. Gilderne havde ofte religiøs karakter og var stillet under helgernes - ofte Hellig-Knuds beskyttelse. -:- Danamrks Historie,bd. I, Tiden indtil 1340, Inge Skovgaard-Petersen, Aksel E. Christensen, Helge Paludan s. 276-277. Relevante data til Knud Lavards historie er meget begrænsedee, og til hans fætter Magnus Nielsen er de endnu mere sparsomme. I sin ungdom opholdt Knud sig i nogle år hos sacherhertugen Lothar af Supplinburg, og siden modtog han af kong Niels det betroede grænseområde mod syn under titel af hertug. I denne stilling viste han sig militært og politik effektiv, dels i forhold til de slaviske stammer og dels som bygherre i Slesvig, hvor han synes at have fremmet de merkantile betydning af dette gamle handelscentrum, der nu var flyttet fra halvkredsvolden ved Hedeby Nor til den inderste del af Slien. Han befæstede byen og sikrede dens udfartsvej mod øst ved at anlægge en borg ved Sli-løbet. Samtidig hjalp han borgerskabet, så Helmold i sin Slavekrønike fra o. 1170 kalder ham "Slesvigs velgører", mens dansk tradition gør ham til "oldermand og værge (senior et defensor)" for bygildet; i alle tilfælde ses han siden som hertug afbildet i St. Knudsgildets segl. -:- Niels Skyum-Nielsen, Kvinde og slave, s. 117-118. Byretteen taler om "de sammensvorne brødre". øjensynligt priviligerede folk og vistnok ensbetydende med "det øverste gilde", knudsgildet for de velhavende købmænd. Håndværkerne dannede laug, således gaberne i Slesvig. Gilder og laug af denne art var beskedne, men antagelig effektive blodhævnsselskaber. Der var utvivlsomt handel mellem Westfalen og Selsvig, og borgerne skaffede sig kostelige skind fra Rusland. Det stærke pust af deres aktivitet satte sig spor i Knudsgilderne rundt om. De oprettedes efterhånden i et antal af over tredive i Danmark. Hvilken af de to Knud'er, der toges som skytspatron, blev med tiden underordnet. Knud konge trængte vistnok frem som en art nationalhelgen for hele landet. de ældste knudsgilder havde hovedsæde i Ringsted og forplantede sig til Gorland. Netop i Slesvig byggede en rig borger sig et større handelsskib efter 1170. Interessant er det , at kong Valdemar købte en anpart og dermed gik aktivt ind i handelen. Han trådte å ind i Knudsgildet på Gotland, det danske ahndelskompagni, der igen havde forgreninger i hans eget land. Hans søn, kong Knud, gav Knudsgildet i Flensborg er værnebrev. Brødrene herfra var kongelige hofleverandører. -:- Engelstoft: Odense Byes Historie, 2. Udg. s. 85f Det første og største af alle danske Gilder har hjemme i Odense, Knud Konges Gilde, der var stiftet af Folket allerede før hanss Cannosisastion, Stedfæstedes af Kongen 1101; det udbredte sig over hele Danamark fremfor noget af de to andre kongelige Gilder (Hertug Knuds og Kong Erik Plovpennings). I Odense var dette Gilde saa anseet, at det var en Fordring, der af Lovgivningen selv stilledes til Enhver, der vilde optages i Købmandsgildet, at han først skulle være Medlem af St. Knuds Gilde. --- St. Knudsdag ... maatee drage store Skarer af Andægtige til Byen ... det gik som overalt i Middelalderen, at store Kirkedage bleve tillge til store Handeldage; Byen fik siit store St. Knuds Marked i Juli Maaned ligesom saa mange tydske Byer deres "Messe". De andre ældste Gilder , hvori de enkelte Corporationer samlede sig til gjensidig Hjælp og Rets Ordens Opretholdelse indenfor deres Kredse, ere ikke bekjendte fra den Tid, da deres Opkomst havde meest Betydning for Livets nye Udformelse; de kjendes kun af deres senere fornyede og forndrede Vedtægter (Skraa), hvori de mere fremtræde somLaug til den borgerlige donsts Varetagelse, Enighed og selvskabelig sSamqvem; men i dem alle er dog tillige en kirkelig Stiftelse eller Tjeneste vedtaget, hvilken lauget skal opretholde, og Æiet er henvendt paa det Evige ved Forskrifter om Behjængelse og Sjælemesser og Forbønner for afdøde Medlemmer ... -:- H. St. Holbeck: Odense Bys Historie, s. 74 "Gildet har oprindelig ikke haft Odense Helgenen til Værne herre, men Knud Lavard. Først senere har Kong Knuud i denne Egenskab fortrængt Hertug Knud; hertugen havde været den vennesæle Oldermand for et Gilde i Slesvig, medens Kong Knud, paa den tid da Gilderne udviklede sig endnu var lidet folkeyndet. Først da han blev Danmarks officielle Helgen, afløste han Knud Lavard. Et ældre Segl for Gildet i Odense, der vist er samtidigt med Statuterne fra o. 1250 har Omskrift: "Sigilum de convivio S. Kannuti de Ringstad"; et yngre derimod: "Sigillum de convivio S.Kannuti de Othensia" En gildeskraa er meddelt af Bircherod i Suhms Saml. 1, 1, 5 og Vedel Simonsen 1,2,115. -:- Helligtrefoldighedsgilde H.V. Clausen i Odense Bys Historie (Udg. af H.ST. Holbeck) s. 78 Helligtrefoldighedsgildes skraa af 1476 navngiver straks sine medlemmer som købmand og købsvende; den er en omskrift af en ældre Skraa med foretagne Rettelser. I Indledningen nævnes den hellig trefoldighed, til hvis ære gildet skal tjene, og messerne skal holdes hver dag for St. Erasmi alter i St. Albani kirke. (Ang. Erassmus, se egen seddel) Man faar mistanke om ,at dette Gilde er en Fortsættelse, en Omdannelse af Elende Lav trods de forskellige helgener, ved hvis alter messen skal fejres. St. Erasmus er en Helsen, hvis dyrkelse først og fremmest paa denne Tid kom til Danmark og affødte det forhen ukendte navn Rasmus. En oomdannelse fra en Tid, da Tyskheden er stærkt tilbagetrængt. Der er intet bekendt om Elende Lavs histoorie efter 1435; dets Stenhus nævnes 1480 og gaar senere over til Kongen, dets Gods skænkes ved Reformationen tilSkolevæsenet. Men navnet Elende kan have holdt sig for Husets vedkommende, selv om lavet som sådant skiftede Navn. Skraaen fra 1476 tilstaar selv, at den er en ældre Skraa,i hvilken nogle Artikler, som havde en Brøst er blevne omsatte. Fromheden gaar fremad elle velstandener stigende, thi der er raad til hver Dag at holde Messe, skønt Gildet ligesom de Elende Lav kun tæller tredive par. Det holder egne Kapellan, som lejes fra aar til aar, men som ikke maa have noge anden Tjeneste. Ogsaa her skal otte Præster begaa de Afdøde med Vivilier, og den Døde skal have tolv Messer. Det forudsættes at der indenfor Gildet er stor Forskel paa de Rigeste og Fattigstes kaar, der er baade Storkøbmænd og Smaahandlende, men de Rige maa ingen Forretninger faa. Ved Festerne skali Modsætning til Elende Gilde ingen gøre det prægtigere end andre. De gamle næsten uhyggelige Regler fra St. Knuds Gildets Skraa er der i disse Tider med noget mildere Sæder ikke tale om, kun en Broder kan slaa den anden eller fortale den anden. I Kong Hanses stadfæstelse forbydes det dog at møde i Gildesgaarden med Sværd, Spyd, Økser, Hamre o.a., og det kan komme til Pust eller Haardrag. De unge Mennesker i Foreningen,saaledes vil man nu sige, Svendene og Drengene maa først indfinde sig til Brødrenes Øl,om Aftenen mellem syv og otte. Brødrene skal staa hverandre bi; de følgende Ord vidner dog om Gildernes synkende Magt: ... dog saa, at det ej er kongen, borgmestre og raad eller Byen til Forfang. -:- Brev fra "Leni" til O.B. om Knudsgildet. -:- | |
| 1237 | Jørgen Nielsen, Glarmester, Fangel | Jørgen Nielsen, Glarmester, Fangel se: skyttelaug, FAngel -:- | |
| 1238 | Glasmesterhuset, Fangel | Glasmesterhuset, Fangel 27/12 1972 foralte snedker Christian Mortensen, Fangel (f. i Fangel 23/5 1895), at Niels Peder Andersen, Gammel Aagaard i Fanel, købte Galrmesterhuset og rev det ned (mellem 1910 og 1914). Ved dette hus stod en vældig stor og knudret Elm, som snedker Rasmus Rasmussen, Fangel købte og lod opskære. 1914 blev Chr. Mortensen udlært som snedker og kom til snedkermester Simon Carstens, Vindegade 16, Odense. Denne havde lige faaet overdraget arbejdet i det nye Teater og skulde lave balkoner, paneler og stole paa tilskuerpladserne. Han sagde da til Chr. Mortensen: Du kommer lige fra landet, saa du kender vel ikke en, som vil sælge noget elmetræ. Chr.Mortensen svarede: "Jeg kender nok en, som har noget elmetræ liggende; men om han vil sælge det, ved jeg ikke." Chr. M. cyklede nu ud til Fangel og fik ogsaa handlet med Rasmus Rasmussen og fik elmetræet hjem paa værkstedet, hvor det kom paa saven og skulde skæres ud til stoleben. Men under savningen vred det sig en 1/4 omgang, saa svendene, der stod og saa paa det ikke kunde lade være at grine. Men mester blev saa gal, at han kasserede det hele og lavede kakkelovnsbrænde af det . Der blev altsaa ingen teaterstole af den gamel elm, og den eneste, der tjent paa det træ, var snedkeren i Fangel. Chr. Mortense bekræftede, at der v ar en sjælden udskaaret indgangsdør i Galrmesterhuset; men han formodede, at den var blevet til pindebrænde. -:- | |
| 1239 | J. Grauslund, postmester | J. Grauslund, postmester postmester i Odense F.28/12 1895 i Gjelballe ved Ejstru, Jylland. Avisudklip fra Fyns Tidende 17/4 1955 Dygtig mand med aaben dør nu postmester i Odense -:- | |
| 1240 | Gavebolig, Fangel | Gavebolig, Fangel matr. nr. 62a (+4e,+37g+71b, Fangel vestre Torp 1en hører til Teglværksvej 20, 1bøhører til Teglværksvej 30). Der er en matrikulær Sammenhæng m . Ejendommen Vestermarksvej 31 (Hans Andersen), der har matr. nr. 79a. I Odense Vejviser 1974 er matr. nr. 1bu tillagt Muldtoftegaarden. Hartkorn: 4 skp. 1 fdk. 2 1/4 alb. se degnebolig Ejere 10/4 1953 Jørgen Hansen Rendboe (datoen gælder lysningen af skifteudskriften) Søn af Laurids Hansen Rendboe, Fangel Vestermark, død 3/7 1945. 28/1 1904 L. Hansen )=Laurids Hansen Rendboe?) Lars Larsen Balle 28/6 1900 I.A.Jensen, vognmand 12/8 1859 Niels Pedersen, gmd. , ejer af matr. nr. 62a m.fl. i Fangel vester Torp (REalregistret M161 og C221. 15/9 1864 Præstetiende af matr. nr. 1 og 62 med hartkorn: 3 fdk. Rug 2 fdk. Byg, 2 fdk. havre Pæstetiende 1/8 fdk. Byg 10/1 1811 Forplejningskontrakt med forældrene 15/4 1830 Skifte m. sine 4 børn se i øvrigt ang. personalia : Fangel kirke, mindetavle, Istedslaget. matr.. nr. 62a rjrd nu a aage Nielsen Bjælke over porten til præstebolig har følgende initialer og aarstal: R N S F [hjerte] A S J D 1718. -:- Gaveboligen Fangel Beboere Graver Jens Møller Hansen, fra 1/5 1953, Enkemand A??mand Edvard Larsen Bødker otto M. Iversen (født i Fangel 1912) Bødker (og fra graver) Johannse Iversen (død i Fangel 1934) hustru Maren Marie Ødegaard-Christensen, død i Fangel 1944 Smedemester Carl Gebhardt Pedersen, død i Fangel 1908 * hustru Ane Kirstine Madsdatter, død i Fangel 1908 *) han havde saa store fødder at han maatte begynde at "svaje" nede ved Niels Nielsens, naar han skulde ind til sig selv. | |
| 1241 | Grethehuset, matr. nr. 30a | Grethe og Jørgen Maler, Grethehuset, Fangel Kkbg. og Julie Jensen, Fangel Vestermark 31/12 1971 Jørgen Hansen, f. 6/12 1840, og Karen Margrethe Hansen, f. 18/7 1850 var søskende (børn af hmd. og væver Hans Larsen og hstr. Kiirstine Jørgensdatter) og boede som ugifte sammen i fødehjemmet paa Vestermarken. Huset havde oprindelig ikke noget specielt navn, men bev senere af folk kaldt Grethehuset. Jørgen "Maler" døde 23/8 1925 (begr. C-81). Grethe døde 17/4 1926 (begr. C- 80). Da Jørgen var død, købte Muldtofte (Rasmus Poilsen Rasmussssen, Muldtofte) huset af Grethe, som blev boende der til sin død. (Han skrev det til sin datter Eli). Baade Jørgen og Grethe spillede, han violin og horn, hun klaver. De kom langt omkring og spillede, og gik altid. Naar Jørgen vr i Marken derhjemme ved spisetid, tog Grethe hans horn og blæste i det, naar der skulde spises, og saa vidste de paa hele Vestermarken, at nu skulde Jørgen hjem. Deres forældre var formodentlig den Hans Larsen, hmd. paa Fanngel Vestermark, som døde 14/4 1887, 72 aar, og en Kirsten Jørgensdatter, som døde 9/7 1888, 79 aar. Hen døde efter "langvarig svaghed", hun af "mavebetændelse". Jørgen Hansen var den længstlevende Veteran fra 1864, Veteranfanen kom med i hans grav. -:- | |
| 1242 | Grus-og lergravning | Grus-og lergravning - en klage Sogneforstanderskabets Forhdl. prot. 6/1 1858 (Møde) (Den omtale Anders Christensen, Fangel, er formodentlig A.C. i Enghavegaard, matr. nr. 18a. Der er paa denne gaards jord, helt ude ved Vejle Skel, den yderste ende af Vejlegaardsjord, offentlig grusgrav, og ller skal der nok ogsaaa være, da Teglgaardsvej jo er tæt derved. Enghavegaard selv ligger paa nuværende Bøgildshøjvej 21) "En Klage fremkom fra Anders Christensen, Fangel over Fremgangsmaaden af den Byen paa hans lod udlagte Gruus og Leergrav, denne vil blive at besvare og derefter at indsende. 8/1 1858. Ovenmeldte Anders Christensens Klage, er med følgende Erklæring under 8/1 1858 indsendt til herredsfogeden. "Denne noget vidtløftige Klage der indeholder mere Snak end Gehalt, er tillige udfyldt med endeel Urigtigheder ig frie Fremstillinger af Sagen, og har Klageren for at give den Skin af Virkelighed, brugt endeel Resonnemang og derpaa bygget intetsigende Slutninger, hvilke man her tillader sig at berigtige. Ved Udskiftningen er der udlagt Fangel Sogn paa Anders Christensens Lod 1 Td. Land til Leergrav og 6 Skp. Land til Gruusgrav;som rimelig er ønskede Sognet at vide Grændserne for de saaledes ril dens Brug udlagte Arealet, og lod desaarsag disse i Efteraaret ved Landmaaler afsætte; for nu desbedre a conservere disse Skjellinnier, fandt Sognet det rettest, at betegne dom ved at opkaste en lille Gøft, hvortil man troer at være i sin lovlige Ret, da saadant paa ingen Maade kan genere Anders Christensens Græsningsret, den man villlig indrømmer ham, men videre Brugs og Eiendomsret ikke, og heri liogger nok Knuden, der ogsaa synes at fremgaa af hans resonaible Tilbud at ville yde Sognet aarlig nogle Rdl." (sign) Berg, Lars Knudsen, Knud Larsenm:f: Sogneforstandere -:- | |
| 1243 | Jørgen Gustavsen, Falck-redder | Jørgen Gustavsen, Falck-redder, Stenløsevej 381 Avisudklip indklæbet fra Fyens Stiftstidende ultimo oktober 1970 25 Aars Jubilæum som redder. -:- | |
| 1244 | Gudelig vækkelse | Kære pastor Pedersen. - jge havde egentlig ikke regnet med at finde mere til dem lige nu; men under arbejdet med mit eget stødte jeg i gaar paa følgende; som ganskevist ikke oplyser meget om bøger, men dog om personer, saa det er med til at kortlægge vækkelsen. Jeg er stadig noget skeptisk m.h.t. Stenløse; men min anelse om Fangel blev bekræftet gennem det, jeg her skal meddele. Det findes i K(aren) M(arie) Rosager: "Svundne Slægters Arv. Blade af min Slægts Historie",Svendborg Litografiske Trykkerier 1943, s. 19: "De to Søskende, Lsrs Hansen og Mormor, var med i den religiøse vækkelse, der fremstod her i Landet i de første Aartier af nittende Aarhundrede, de deltog i de "Gudelige Forsamlinger" og blev derfor af Byens Folk kaldt "de hellige". Denne gudelige vækkelse, de saakaldte "vakte"s Forsamlinger, hvor Lægfolk samledes i Hjemmene om Luther Prædikener og Brorsons Salmer, var opstaaet af kristne Menneskers Tran til andet og mere end deet, Datidens Rationalistiske Præster med deres Fornuftskristendom og deres Tale om Dyd og gode Gerninger, havde at byde Mennesker i Kirken ... Bevægelsen var udpræget pietistisk, man afholdt sig fra Dans og alt slags Spil som noget,der var verdsligt og syndigt ...Naar jeg nu saa mange Aar efter sidder og skriver dette ned, da staar der for mig saadan, at de "gudelige Forsamlinger" forsømte en væsentlig Ting; de undlod af søge Kirken, men derved undlod de ogsaa at søge til Gud ved hans Nadverbord, og derved maatte de vel gaa, som det gik. De "gudelige Forsamlinger" ebbede ud ... Karen Marie Rosager var født i Fangel Ellegaard. -:- Kære pastor Balslev Mange tak for for brev og for konvolutten, De havde lagt til mig i Landsarkivet. Det er meget venligt af em at sende mig oplysnignerne - ogsaa fra Deres bror i Brylle. I Vinding herredsfogeds arkiiv, Dokumenter til Justitsprotokollen fandt jeg et brev af 24/6 1824 et brev fra herredsfogeden til amtmand Moltke i Svndborg, hvori der stod, at han fremsendte forhør over Gaardmænddene Niels og Jens Rqsmussen i Steenløse, til Oplysning i Sagen imod Rasmus Ottesen af Ellinge. - Det omtalte forhør har jeg ikke fundet, men træffer jeg paa det, skaljeg lade Dem det vide. M.V.H Johannes Pedersen Monbergsvej 53, Odense 1/3 1962 -:- | |
| 1245 | Odense Gymnasia | Gymnasia, se ogsaa Fyens Stiftsbog 1978: K.C. Holm: Nyt lig i gamle bigninger. -:- H.St. Holbeck: Odense Bys Historie Gymnasiet i Odense var et lille Universitet med Professorer og Studenter, eller rettere en højere Latinskole, et Overgangstrin mellem den egentlige Latinskole og Unoversitetet. I Aaret 1619 befalede Christian IV, at der ved nogle af Katedralskolerne skulde oprettes et Kollegium, hvor de, som havde nogen fremgang i Skolerne, en to Aars Tid i det ringeste kunde præpareres til Universitetet, for at de kunde komme der noget bedre funderde og med bedre Frugt anvende deres Tid der. ... Ved Fundats af 18/2 1621stiftedes Odense Gymnasium; det skulde have 5 Professorer: den forrige Lektor skulde være Professor theologiæ og lønnes med Lektors Løn og nogle Naturalier fra St. Knuds Kloster, som jo var et kongeligt Len. Professoren i Logik og Metafysik og Professoren i Fysik og Matematikæønnedes med Vikariater i Roskilde Kapitel; Professor eloqventiæ. skulde være Latinskolens Rektor og Professor i Græsk og Hebraisk Skolens Konrektor. Forsaavidt der fandtes en læge i Byen, skulde denne om Sommeren botanisere med Disciplene og om Vinteren vise dem det menneskelige legemes Dele paa et Skelet. Biskooppen skulde have det øverste Tilsyn med Gymnasiet... Gymnasiet blev ved Gaver en temmelig velhavende Anstalt, hvorfor det ogsaa kunde opretholdes saa længe... I 1639 forøgedes Tallet (af Professorer fra 3 til 4 - EL-stemmer ikke). Til Lokaler skænkede Christian IV det den Bygning, som mod Syd ligger mellem St. Knuds Kirke og Kloster, med tilhørende Have ... i 1755 blev Huset restaureret og næsten ombygget; siden da er det forblevet i alt væsentligt uforandret til vore Dage (1926). En højtidelig Indvielse fandt Sted 15-16/2 1623, den første Dag prædikede Gymnasiets Inspector Biskop Hans Mikkelsen i St. Knuds Kirke og hidtilværende Lektor, nu Professor theologiæ Jacob Wolf talte om Kongens Vlagsprog: Regna firmat pietas; den næste Dag fortsattes med Taler i selve Gymnasiet af de to andre Professorer Mag. Svend Petersen og Mag. Christen Jensen. | |
| 1246 | Hans Christian "Gammelskole", Fangel | Hans Christian, Stenløse (forhv. Landpost) fortalte 21/2 1969, at Hans Christian Gammelskole havde Skolelodden, før Peder Jensen (Matr. Nr. 2a Fangel). - Han boede i Fangel By, muligivis i det gamle Stuehus til Sophus's Gaard, eller i et nu nedrevet Hus derved. -:- | |
| 1247 | Albert Hansen, landbetjent, Fangel - klausul! | Avisudklip fra Fyns Tidende 9/12 1947 Endnu en suspension i Odense herreds politi Avisudklip fra Fyns Tidende 6/6 1956 Landbetjenten i Fangel gaar af - uden pension på kuverten er anført: Klausul og et minustegn | |
| 1248 | Anders Jørgen Hansen, Fangel Torp | Anders Jørgen Hansen, 90 aar, 9/2 1883, Søn af Hmd. Hans Hansen og Hstr. Ane Kirstine Andersen. Fødselsdagssang, 9/2 1963 Anbgiver morfar-Farfar. -:- Fødselsdagsavisen - særtryk En anprisening af fødselaren påå tryk -:- | |
| 1249 | Hr. hansen, Svenstrup | Kkbg. Tilgangslisten Maj 1828 Tjenestedreng Asmus Larsen, 16 Aar, fra Rasmussen i Hjallelse til Hr. Hansen i Svendstrup Tjenestekarl Knud Madsen, 31 ½ Aar, fra Hans Larsens Enke i Højme til Hansen i Svendstrup. Afgangslisten November 1828 Tjenestekarl Knud Madsen, 32 Aar, fra Hr. Hansen i Svendstrup til Forpagter Hansen paa Dalum Tilgangslisten November 1828 Tjenestekarl Jørgen Pedersen, 27 Aar, fra Claus Hansen i Højbye til Hr. Hansen i Svendstrup Tjenestepige Kirsten Christensen, Datter , 18 Aar, fra Povel Hansen Højme, til Hr. Hansen i Svendstrup. Som forlovere 30/10 1816 nævnes Hr. Berg Proprietær, Hr. Forpagter Hansen,. [Er der deri noget fingerpeg om, hvem Hr. Hansen i Svendstrup er?] | |
| 1251 | Johanne Hansen, Als Husholdningsskole | Als Husholdningsskole ligger på Mommarkvej på Als -:- se links og adresser -:- Johanne Hansen, f. 12/6 1890 i Fangel , Dtr. af Gmd. Niels Hansen og Hstr. Mette Kirstine Jensen paa Fangel Hede ("Hedenlund") om Slægten, se Otto Hansen. Dekoreret med Sct. Olavsmedaljen 1959 og ridderkorset 1965 Indklæbet avisudklip fra Kr. Dagbl. 23/11 1964 Indsamlingen Til Johanne Hansens legat, der begyndte november 1963 har givet 37.000 kr., oplyser legatbestyrelsen. Pengene er kommet fra alle egne i Danemrk samt Sydslesvig, Sverige, Norge og Island. Legatet er oprettet for at hædre forstanderinde Johanne Hansen, Als Husholdningsskole, for hendes indsats i det Folkelige arbejde og for hendes hjælp til andre fanger, da hun var i koncentrationslejren Ravensbrück. Legatoverskuddet skal gaa til personer, der har ydet en særlig indsats i det folkelige arbejde i de nordiske lande i arbejdet til mellemfolkelig forstaaelse og i et hjælpearbejde for nødlidende. -:- Talrige artikler i Als Husholdningsskoles "Julehilsen" 1945 om "Bethel" (metodistisk arbejde i Fangel) 1946 om Ravensbrück 1947 om Jøderne i Sydsverig 1948 om Frøslev- og Ravensbrückkvinderne 1952 Hvorfor vi haster - jager? -:- Avisudklip fra Morgenposten 11/1 1981 Johannes vandrerhjem. Åbnede vandrerhjem paa loftet i Als Husholdsningsskole. -:- Avisudklip Kr. Dagbl. 12/6 1980 Tilbageblik fra en kulturpersonlighed der fylder 90 i dag. -:- 1 en lille indholdsmættet og spændende bog "Abildgaarden" fortæller Johanne Hansen, Als husholdningsskole, om det vandrerhjem, hun for 50 år siden åbnede på loftet af sin skole. Lille og primitivt var hjemmet, men navnet manglede ikke noget. "Den syvende Himmel" hed hjemmet, og talrige vandrere sagde, at det var et godt navn. Derfor blev "Den syvende Himmel" også snart for lille. Men der var både vilje og kræfter hos Johanne Hansen, hendes familie og hendes venner nær og fjern til at udvide, og i 1971 kunde bygning nr. 14 føjes til de øvrige på den 3 tdr. land store grund, hvor komplekset nu hedder Vollerup Vandrerhjem. Johanne Hansen er fynbo, fra Fangel, og det fornægter hun aldrig, men taler varmt og gerne om sit hjem og sin slægt, men hun er samtidig ved sit givende og favnende sind blevet både Danmarks Johanne og Nordens Johanne. Og selv de to store navne slår ikke til, for der har fra begyndelsen været virkelig internationalt sus over stedet i Vollerup. Inspiration og ideer fandt hun hos englænderen John Catchpool, som i begyndelsen af 30-erne ledede opbygningen af den engelske vandrerbevægelse. Kort før krigens udbrud begyndte et nyt, stort kapitel for vandrerhjemmet. Det blev et søgt sted for lejrskoler. Allerede sommeren 1939 kom der 3-4 tusinde børn. Men i de følgende år kom der også mennesker med en helt anden baggrund, og "Den syvende himmel" fik til opgave at huse danske modstandsfolk og engelske faldskærmssoldater. Det bragte Johanne Hansen i KZ-lejren Ravensbrück. Men med sit både ydmyge og stærke sind i behold kom hun ved kapitulationen hjem igen til nye og store opgaver. Kurser og stævner har været holdt i den særegne atmosfære, som er over Vollerup Vandrerhjem. Denne omtale af Johanne Hansens bog "Abildgaarden" har ikke villet røbe alt det stærke og spændende, der fortæller om, men har gerne villet give andre lyst til at læse den. Den er udkommet på DY-PO Bogforlag 1980. Oluf Balslev -:- Skrift af Balselv i anledning af Johanne Hansen begravelse. -:- Avisudklip Kr. Dagbl. 9/10 1979, Kronik af Johanne Hansen Vejen til åndens og håndens genforening. (M. billede af Johanne Hansen) -:- Avisudklip Kr. Dagbl. 12/6 1980 Billede af den 90 årige Johanne Hansen i lokalkunstner Viggo Kragh-Hansens portrætgengivelse -:- Avisudklip Kr. Dagbl. 29/11 1973 Kronik af Johanne Hansen Jeg har båret lærkens vinge... -:- Kronik af Johanne Hansen (87 år), 21/4 1978 Sadister er altid fejge. -:- Kronik af Johanne Hansen (87 år), 21/2 1978 Det er brydnings- og oprydningstid -:- Avisudklip Fyns Tidende 5/10 1979 Klumme: Synspunkt Det må ikke blive pressedød. Avisudklip Kr. Dagbl. 8/10 1979 Kronik af Johanne Hansen Dronninger og skurekoner -:- | |
| 1252 | Jørgen Hansen, Fangel Østermark | Jørgen Hansen, hmd (boelsmand) Fangel Østermark, matr. nr. 36e (Østermarksvej 61) Kkbg. og familieoplysning. Gift ca. 1870 m. Ane Sophie Hansen (dtr. af Maler Hans Mortensen - se dette kort) Jørgen Hansen, f. 29/7 1843 i Vejle Sogn, død 22/12 1883 i Fangel. Ved de to første børns fødsel kaldes han "ungkarl i Veile sogn". (Tilgangslisten: 22/7 1869 ankom tjenestekarl Jørgen Hansen, 26 aar, fra Slesvig. Andre af det navn ankom i 1869-1871;alderen stemmer. Ved sin død var Jørgen Hansen sognebaandsløser til Sdr. Næraa Valgmenighed. Ingen af børnene er konfirmeret i Fangel. Tilknytningen til Fangel Friskole dokumenteret gennem sønnen Hans (se maler Hans Mortensens kort). Kun en af døtrene, Karen Kirstine ses viet i Fangel kirke. Hustruen Ane Sophie Hansen var født 16/5 1843 i Fangel, død i "Heddelhoved", Langsted, Verningen Sogn, 3/5 1937. Børn før ægteskabet: 1. 27/2 1865 Ane Jørgensen, død 22/1 1869 2. 17/4 1869 Ane Marie Jørgensen i ægteskabet 3. 22/8 1871 Mads Lauritz Jørgensen, død 24/1 1931, ugift, Boelsmand, døbt i Dalum 8/10 1871. Sognebaand til Dalum. førte ejendommen videre sammen med moderen. Efter hans død solgtesgaarden til Lauritz Madsen og enken flyttede til sønnen Hans. 4. 17/4 1874 Hans Madsen Theodor Jørgensen, død 12/11 1959, Fangelvej 6 (matr. nr. 7g) som fhv. hmd. ("Hesselhoved", Langsted), havde været brugsuddeler i Midskov. Gift m. Marie Pedersdatter, f. 14/8 1872 i Hyllested, død 12/2 1952 i Fangel. - Sognebaandsløsere til Odense Valgmenighed. 5. 16/10 1876 Thomas Peder Jørgensen, død 30/10 1937 i AllestedSt. murer, husejer, ejendomsmægler.Gift 2/4 1914 i Brendekilde m. Christine Marie Christensen, f. 1/1/ 1876 i Klausebølle, Tullebølle sogn, død 1/8 1973 i Fangel, Kratholmvej 8. Dtr. af gmd. Niels Christiansen og hstr. Petrine bolineHansen. Døde henhv. 28/5 1932 og 17/12 1940, begr. i Stenløse. 6. 16/5 1879 Karen Kirstine Jørgensen, død ?/7 1973 i Vissenbjerg. Gift 15/3 1905 m. lærer i Laurbjerg Jens Christian Larsen, f. i Bellinge 24/12 1881, søn af musiker Chr. Larsen. J.C.L. blev senere læere i Andebølle og fortsatte efter afsked som organist i Vissenbjerg kirke. 7. 9/9 1881 Signe Thordia Jørgensen. Fru Rigmor Jørgense, Assensvej 30, Bellinge, gift m. Gunner Jørgensen, en søn af Hans M. Th. Jørgensen, fortæller 6/8 1973: Jørgen Hansen stammede fra Vejlegaard. Han var eneste søn og havde to søstre; den ene af dem blev mor til dyrlæge Broholm, Bellinge. - Da Hans Mortensens Ane Sophie kom til Vejle(gaard) som sypige, blev de to unge forelskede i hinanden, hvilket absolut ikke passede Jørgen Hansens forældre, og han blev gjort arveløs. Derfor endte han som hmd. paa Fangel Østermark. ----- Kkbg. Vejle Sogn Jørgen Hansen, f. 29/7 1843 i Vejle, søn af selvejergaardmand Hans Madsen og hstr. Karen Thomasdatter i Vejle (gift 8/5 1836 i Vejle kk. Han fra Vøjstrup, 25 aar, hun fra Vejle, 21 aar). Søstre til Jørgen Hansen: Maren Kirstine Hansen, f. 22/9 1841 (var blandt fadderne til Mads Lauritz Jørgense 1871, nævnes først) . Karen Marie Hansen, f. 26/11 1839. Afgangsliste Vejle Sogn 1/5 1869 afgaar Jørgen Hansen fra forældrenes i Vejle til Sønderjylland.:- -:- Jørgen Hansens søn, Mads, var meget stor og kraftig og umaadelig stærk. Nar han skulle ud at pløje, kørte han hestene med den ene haand og bar ploven med den anden, ligesom man bærer en taske.- Rasmus Tømrer , som fortæller dette (aug. 1973), husker ogsaa at have set ham læsse korsække paa en vogn; hen tog en i hver haand og satte dem op, den ene efter den anden. - Men han var lige saa god, som han var stærk; Rasmus holdt af som dreng at komme ned til ham (Rasmus' hjem vaar i mat. nr. 16d, nuværende Østermarksvej 50). -:- Meddeler: Eva Ellekjær, f. Andersen, Brogaardsvej, Dtr. af Andreas Andersen, Fangel Østermark. Nærmeste nabo var Karen Marie og Jørgen Hansen, og det var det bedste, jeg vidste at komme ned til Karen Marie. - En dag kom der bud fra Jørgen og Karen Marie, om Andreas vil køre for hende til doktoren, for nu var den lille syg, og han havde de raskeste heste. De kørte saa, men da de var kommet halvvejen, sagde Karen Marie; "Nu ka' du godt vænj' om, Andre's". - den lille var død. -:- | |
| 1253 | Hans Jørgen Hansen, bramstrup | ||
| 1254 | Mette Kirstine Hansen | Mette Kirstine Hansen f. i Fangel 7/5 1888. Udvandret til Amerika 1909. Se Fyns Tidende 4/5 1958. -:- | |
| 1255 | Mogens Hansen, Skoleleder | Mogens Hansen, Skoleleder Hans Haandskrift og Underskrift findes paa en Koppeattest fra 1814. Se seddel: Børnekopper. | |
| 1256 | Otto Hedenlund | Otto Hedenlund, f. i Fangel 7/8 1945 Søn af Gdr. Anders Karl Hansen og Hstr. Anna Marie Kirstine Mathiesen. Slægtsdiagrammer og tegninger: scannet. Se links og adresser | |
| 1257 | Rasmus Hansen Risenlund | Rasmus Hansen Risenlund Om datteren Johanne (gift m. Rasmus Frederiksen) fortalte Sstersønnen Bent Rasmussen, Ellekærvej 26, Fr. Bøge 3/1 1981, at hun paa sit Dødsleje i Svenstrup, en Eftermiddag sagde til Rasmus: "Fatter, hovs så å ta' Galoscher på, når du står på Kerk'gori, a du ette står å bli'r forkøl'". Bent Rasmussen fandt heri et gribende Udtryk for , hvor stort et Menneske, Hanne havde været. -:- Om Rasmus Hansens kone se Anders Marius Pedersen /overtro Rasmus Hansen var søn af Ane Pedersdatter i Akkerup, Haarby Sogn, og ungkarl Hans Rasmussen af Odense. Ane Pedersdatter dør ugift som ffattiglem i Stenløse Fattighus 23/5 1905 og blev begravet paa Stenløse kirkegaard. Hun ar født i Pederstrup 1824, dtr. af hmd Peder ... og hstr. Johanne Clausdatter. (Da faglærer Bent Rasmussen, Ellekærvej 26, Fr. Bøge og jeg 20/11 1971 talte om hans slægtstavle, foralte han, at han lige for nylig var blevet klar over, at hans morfar Rasmus Hansen (Risenlund) var født uden for ægteskab; det havde været nævnt i familien,og det fik ham til at tænke paa, hvad der var fortalt om hans mormor (som dog maa have vidst besked), hvad hun sagde, da en af hendes døtre (Hanne) maatte giftes "lidt hurtigt" : "Det lægger mig i min grav". Uner studierne af Bent Rasmussens slægt fandt vi nu, at Rasmus Hansens mor, Ane Pedersdatter, var døød som fattiglem iStenløse Fattighus, hvilket ogsaa var helt nyt for ham, og pludselig faldt der lys ind over noget , hans mor (Augusta) havde foralt, at de altid bar mad op til fattighuset (fra Risenlund); man kunde gaa ad en sti over markerne...) -:- Rasmus Hansen, f. i Akkerup, Haarby Sogn 1843, død i Dømmestrup Mark 13/10 1920 begr. i Stenløse 21/10 1920 (B-36), gift i Fangel29/6 1877 m. Gjertrud Marie Andersen, f. 24/1 1850 i Fangel, dtr. af Boelsmand Anders Clausen og Hstr. Kirsten Jørgensdatter, død 25/10 1907, 31/10 1907 begr. i Stenløse (B-35). Paa hendes Gravsten lod Rasmus Hansen sætte følgende af hem selv forfattede linjer: "En Lykke det er i Jesu navn at leve Livet til andres Gavn" (meddelt af Johs. A. Heise). Børn: 1. 28/3 1878 Johanne Frederikke Hansen 2. 29/4 1880 Lucie Kirstine Hansen, død 12/3 1881 3. 3/3 1882 Lucie Kirstine Hansen 4. 26/8 1886 Augusta Hansen 5. 17/4 1890 Anders Frederik Hansen ( Navneforandring til Risenlund) Nr. 1 14/12 1954 død i Svendstrup, begr. Stenløse 18/12 1954 (C-97) gift m. Rasmus Peter Frederiksen (25/5 1955 død paa De gamles Hjem i Fangel, begr. Stenløse 28/5 1955 (C-98) Nr.3 19/2 1960 død paa Sygehuset i Odense (boede kort Tid o Fangel). 22/2 1960 begr. i Nr. Lyndelse. Gift m. Gdr. Niels Juel Nielsen (Dømmestrup), død 196? Nr. 4 19/6 1964 død i Hjallelse, 22/6 1964 begr. i Stenløse /C-146). Gift m. Hmd. Rasmus Christian Rasmussen (den gamle Skole i Stenløse), 26/8 1947 død i Hjallelse, 1/9 1947 begr. i Stenløse (C-145). Nr. 5 8/4 1926 død i Risenlund, 15/4 1926 begr. i Stenløse (B-37) Gift 30/10 1921 m. Karen Kirstine Laurine Nielsen (Garnisons kk. Kbh.), 14/6 1882 f. i Haarby Sogn, 9/2 1964 død i Odense , 13/2 1964 begr. i Stenløse . (Drev Risenlund til det sidste). -:- Hans U'nse Vilfred Hansen, Fangel Møllegaard (f. 1907) Hans U'nse var forrider paa Søbysøgaard (U'nse = Odense) Bent Rasmussen Ellekærvej 26, Fr. Bøge talte 3/1 1981 ogsaa om en "Hans Odense", der nævnes i et Familiebrev 24/5 1906, paa hvilke Dag han blev begravet. -:- | |
| 1258 | Vilfred Hansen, Fangel Møllegaard | Vilfred Hansen, hans moders slægt Gmd. Hans Christensen, Fangel, f. 1805 gift i Fangel 30/11 1833. (ForlovereSognefoged Christen Hansen og Gmd. Hans NIelsen.) m. Karen Marie Nielsdatter, d. 1808. Børn 1. 22/4 1835 Dødfødt Dtr. 2. 20/8 1836 Anne Marie Hansen 3. 10/9 1838 Christen Hansen 4. 26/9 1840 Hans Hansen, død 4/12 1842 5. 10/8 1842 Maren Hansen 6. 1/7 1846 Hans Hansen 7. 2/4 1849 Andrea Nielsine Marie Hansen Nr. 7 blev gift i Fangel 24/4 1872 m. Jørgen Jacobsen, f. 27/10 1849, Søn af Gmd. Jacob Jørgensen og Hstr. Mette Margrethe Andersdatter, begge Fangel. Børn: 1. 12/11 1873 Kirsten Marie Jacobsen 2. 25/10 1875 Margrethe Jacobsen, død 5/10 1942 3. 13/2 1878 Ingrid Hansine Jacobsen, død 4. 12/11 1879 Elna Kristine Jacobsen 5. 8/7 1881 Andrea Nielsine Jacobsen, død 25/1 1945, gift m. Jørgen Hansen Nr. 1 gift i Fangel 14/11 1902 m. Forpagter Niels Christian Hansen f. 24/10 1878 i Balslev? paa Møllegaard. Børn: 1. 14/10 1903 Nielsine Else Marie Hansen, død 19/2 1944 2. 27/5 1905 Olaf Erlang Hansen, død 11/7 1905 3. 26/1 1907 Vilfred Sigurd Hansen 4. 3/11 1909 Olaf Erlang Hansen 5. 18/5 1913 Regner Vagn Hansen Nr. 3 gift 29/7 1948 i Dalum m. Rosa Agnete Viola Hansen Barn: Esben Møllegaard Hansen, f. 16/9 1949 -:- | |
| 1259 | Hartkorn | Volderslevgaar. Pontoppidan. Dansk Atlas VI, s 540 ... Volderslefgaard i Volderslef Bye paa 29 Tdr. Hartkorn. -:- Hofman: Samlinger af publique og private Stiftelser, Fundationer og Gavebreve. Tom. v (1760) Register nævnes, at den "contribuerende Hartkornets Summa" for Stenløse Sogns Vedkommende udgør 272 (heri Lindved medregnet) og for Fangels vedkommende 216. -:- Stenløse Sogn Hanrik Pedersen: De danske Landbrug, fremstillilng paa Grundlag af Forarbejderne til Chr. V's Matrikel 1688. A B C D E F G H Stenløse 9 59,87 - - 3 - 59,87 326 Lundsgaard 1 9,34 - - - - 9,34 49,2 Volderslev 17 141,45 9 0,16 1 - 141,61 522,9 Svenstrup 6 68,14 - - - 0,59 68,78 303,8 Lindved 1 16,22 - - - - 16,22 60,8 ----- Stenl. Sogn 34 295,02 9 0,16 4 0,59 295,77 1262,7 Fangel Sogn 34 216,29 9 0,09 216,38 1477,6 A: Antal B: Hartkorn C: Huse m. Jord, antal D: Huse m. jord, hartkorn E: Huse uden hartkorn F:Anden skyldsat G: Hartkorn i alt H: Dyrket areal i tdr. Land -:- | |
| 1260 | Hedegaard, Fangel | Hedegaard, Fangel Marius og Sørine Hansen, forhen Hedegaard Selskabssang v. Marius og Sørine Hansens Guldbryllup i Stenløse Forsamlingshus 20/7 1967. Forfattere: Inger og Viggo. -:- selskabssang v. Oldernes Guldbryllup i Stenløse Forsamlingshus 20/7 1967. Forfattere ikke angivet -:- selskabssang Til mor og Far v. deres Guldbryllup i Stenløse Forsamlingshus 20/7 1967. -:- | |
| 1261 | Hugo Hedemann | Hugo Hedemann se links og adresser -:- Privatudgivet folder m. Titlen: Hvorfor blev han maler? Avisudklip, Fyens Stiftstidende 2/1 1962: Separatudstilling i Kunstbygningen. i artiklen nævnes H.H. som tidligere mejeriekspert -:- Fra google: http://www.hannet.dk/24828.html Hugo Hedemann Født: 9 Jun. 1903, København Skt. Jakobs sogn, Københavns amt Dåb: 12 Jul. 1903, København, Skt. Jakobs Kirke 1 Ægteskab (1): Ukendt 3 Aug. 1931 i Ganløse Kirke, Frederiksborg amt Død: 5 Mar. 1995 i en alder af 91 år 2 Billede Begivenheder i hans liv: Folketælling, 1 Feb. 1916. 3 er sammen med sin søster Helga midlertidig fraværende fra forældrenes hushold Søgade, Kolding købstad - opholder sig på Rebækgård ved Tved Folketælling, 1 Feb. 1921. 4 bor hjemme hos sin far Læssøegade 6, Kolding - moderen er fraværende, opholder sig midlertidigt i København Folketælling, 5 Nov. 1925. 5 ugift, mejerimedhjælper og logerende hos mejeribestyrer Truels Peter Sørensen i Skærbæk, Skærbæk sogn, Tønder amt Uddannelse. 6 Uddannet som mejerist, senere som mejeriingeniør; privatelev hos Mogens Andersen 1956-57. Folketælling, 5 Nov. 1930. 7 ugift, mejerist hos mejeribestyrer Jens Pedersen i Viuf, Viuf sogn, Vejle amt Erhverv, 1931. mejeriejer på Knardrup Mejeri, Ganløse sogn, Frederiksborg amt Gift 1. gang: med Margrete Knudsen, 3 Aug. 1931, Ganløse Kirke, Frederiksborg amt. 8 (28/8 1907 - ) sygeplejerske, født i Virring sogn, datter af lærer Bertel Sivert Knudsen og hustru Maren Jensen Gift. 6 tre ægteskaber -. 6 var over 50, da han besluttede at forlade sin stilling som mejerikonsulent på Fyn for at hellige sig maleriet, der siden barndomsårene havde optaget ham i fritiden. Efter et par års læretid hos Mogens Andersen debuterede han i 1959 på KE. I mange år bar hans billeder præg af påvirkningen fra Mogens Andersen og af en begejstring for den franske maler Pierre Soulages. Malerierne udgjordes af abstrakte, dynamiske kompositioner med en mørkstemt kolorit, ofte med sort-hvid som dominerende kontraster og ofte med pastose farvelag, til tider påført med spartel. Langsomt har billederne imidlertid ændret karakter mod et lysere udtryk, med røde, blå og gule farveklange i luftige og lysfyldte rum. I begyndelsen af 1980erne deltog han aktivt i arbejdet for, at udstillingsbygningen Brandts Klædefabrik i Odense skulle blive en realitet. Ved død. bopæl Hyldestenten 3B, Odense NV Hugo gift 1. gang med Margrete Knudsen 3 Aug. 1931 i Ganløse Kirke, Frederiksborg amt. Kilder 1 Skt. Jakobs kirkebog, KM 1901-1906 folio 110, opslag 111. 2 Statstidende, indeks til dødsboer (http://www.aneguf.dk). 3 Arkivalieronline (www.sa.dk), opslag 108+109. 4 Arkivalieronline (www.sa.dk), opslag 33-34. 5 Arkivalieronline (www.sa.dk), opslag 146. 6 www.kulturarv.dk/kid (kunstindex Danmark & Weilbachs kunstnerleksikon). 7 Arkivalieronline (www.sa.dk), opslag 18. 8 Ganløse kirkebog, KM 1924-1941 folio 139, opslag 126. -:- | |
| 1262 | Holger Helms | Holger Helms, f. 7/5 1871 i Kbh., Vor Frelsers Sogn. Søn af Skolebestyrer Johannes Helms og Hstr. Marie Sophie Hansen. Civilingeniør. Møllebakken 11. Død paa Plejehjemmet Langelinie 179, Odense 15/9 1963. Gift i Frihavnskirken (for Citadelskirken) 31/3 1945 m. Edele Karen Basse Fønss (f. i Vejlby Sogn 21/2 1896) Havde været gift med Plum, død. Hans digt "Resignation" i Mappen m. dokumenter. Bisat fra Kirkegaardskapellet i Odense 24/9 1963, jorfæstet paa Hellerup Kirkegaard hos sin første Hustru. -:- Digt jul 1958 Mange Minder myldre mig imøde/ ved Tilbageblik - trods Tidens Tand,-/ når jeg hviler træt paa Bolstrer bløde,/ Fremtidsdrømme nok saa rosenrøde/ skønne Minder ej besejre kan. Mindes vil jeg Jul og Nytaarsdage,/ og fortrøstningsfuld jeg haaber paa,/ at den Tid jeg endnu har tilbage/ grundet paa jert Venskab uden Mage,/ Lighed med de svundne Aar maa faa. Holger Helms (87 år) -:- Bisættelsen , Odense af Holger Helms, skrift på 4-notatsider (formentlig O.B.) "Ene Mand, der paa sit sidste laa, den Tanke fik, kort før han døde, at det nødvendigt var at faa indvarslet til et sidste Møe. - Han sendte Bud: "Kære død, kom snart, jeg efter Vej forgæves leder, kom mens mit Sind endnu er klart, jeg frygter ærlig talt ... St. Peter." Nogle vil nikke genkendende til disse Linjer, som Ingeniør Helms skrev og lod mangfoldiggøre. Ogsaa mig gav han en Dag et Eksemplar af dette Tankedigt, ssom han selv kaldte "Resignation". Vi genkender Holger Helms i disse faa Linjer. Han holdt af at udtrykke sig v. bunden Stil ved særlige Dage, og formaaede det. Ikke for ingenting var han Sæn af Johannes Helmss. - Forøvrigt var det altid Stil over hans Sprog; han valgte sine Ord med Omtanke, og det magtede han indtil det sidste. Vi genkender ogsaa Helms paa den Maade, at han prøvede at finde ind i de store Sammenhønge i Livet; der var en Søgen efter Sandheden og en Søgen efte et Staasted for ham selv, han der kendte til at være ombølget af Menneskers Hengivenhed, Tillid, Beundring; han følte sig mangen Gang forkælet af Verden og hvor kunde vi andet, men som vidste ogsaa, at han som den forkælede kunde blive urimelig og selvovervurderende. I Digtet "Resignation" raillerer han over sig selv med disse Linjer, der følger efter Ordene om, at han "indvarsler til et sidste Møde". "Saa kom de Evners store Flok, (Antallet stort, de selv var mindre) hans Dyder over Sten og Stok, iens de præved' at erindre om ikke en de havde glemt;-- men uden at der nogen aner, ind trænger Klange ubestemt af Smaaligheder -- slette Vaner." Han kunde sætte sig lelv paa Plads. Ærlighed lagde ham Ordet Resignation i Munden, vi andre synes, det er Ydmyghed, der skinner gennem hans digteriske selvbetragtning Det er vel ikke underligt, at han med sin intellektuelle, sin akademiske Holdning til Livet, kunde have sinde vanskeligheder ogsaa op i den høje Alder; men det var alligevel, som man kunde mærke, at de var stækkede paa Vingerne, for der var noget andet, som med Livets Ret vilde frem, og det var en ganske enkel og barnlig Tro. Vi havde en lille "Kendingsmelodi" mellem os, som vi ogsaa skal synge om lidt. Da jeg Dagen før Helms døde, besøgte ham, kunde det knibe og at naa hinanden med Ord og Tanker; men saa sang jeg igen "Dejlig er Jorden" for ham, og saa kom et af de korte , klare Øjeblikke, da han sagde:"Saa, nu er Tankerne sat i det rette Spor". Sporet kendte han, og Sporet vilde han gerne følge, saa lod han Vorherre om dommen. Der er et Ord af Vorherre Jesus, som i disse Dage har været inde paa Livet af mig i Forbindelse med Ingeniør Helms Død. Det er dette: "I min Faders Hus er der mange Boliger". Det siger vel, at der er god Plads i det Hus; det siger vel , at der er Plads til alle os forskellige Mennesker under samme tag. - Og saa føjer Jesus til: "Jeg gaar bort for at berede jer Sted". Det var det, Englene sang: "Eder er nu en Frelser født" og vi synger " os er en evig Frelser født". der er den udstrkte Haand til os , alle os forskellige Mennesker, som tumler med hver sin e Spørgsmaal. Det er med Vemod, at vi følger gamle Ingeniør Helms i Dag. Saa megen Hjertevarme fik Udløsning i Forbindelse med ka??. Fagre Riger havde han selv oplevet i Aandens verden, fagre Riger fremstod et sted i vort Hjerte, hvor han i lange Tider vil have Plads, og vi ønsker Guds Fred med hans Sjæl, Guds fred med os alle - Amen. -:- | |
| 1264-1263 | Hempel og Hein | Hempel (Landsted: Svendstrup) 20/5 Kkbg. 1858 dør Johan Hein , Indsidder i Bogtrykker Hempels Landsted i Svendstrup, 91 Aar. -:- Hein, Svendstrup se Mose , Anne Marie Hempel -:- | |
| 1265 | Christian Henriksen, Smed, Fangel | Smed i Fangel, Se Fyns Tidende 30/4-1955 (Udklip) | |
| 1265 | Skt. Knuds gilde og andre | ||
| 1266 | Heraldik | Tegning af 7 forskellige farveangivelser i form af kvadrater med forskellig skravering m. kuglepen (altså ikke i faver) angivende : Rødt, Blåt, Grønt, Purpur, Sort, Guld, Sølv | |
| 1267 | Herligheden | ||
| 1268 | Anders Henningsen, Herredsfoged i Broholm | sAnders Henningsen, Herredsfoged i Broholm se Lindved/Volderslev, Vedligeholdelse af hegn -:- | |
| 1269 | Hjemstavnsudstilling | 26-27/2 1966 Hjemstavnsudstilling paa Skt. Klemensskolen Avisudklip fra Fyns Tidende 27/2 1966: Landmaalerens hævn over Fangels bønder. Spændende egnshistorisk udstilling paa Skt. Klemensskolen -:- Brev fra Skt. Klemensskolen til eleverne heri beskrives undervisningsformen "skemafri dag", som skal benyttes til at arbejde med emner i tilknytning til HJEMSTAVNEN. -:- Avisudklip fra Fyens Stiftstidende 24/2 1966 Billede af Pastor O. Balslev m. lang pibe og skoleinspektør Erik Polk med Fangel bys brandhorn. Se links og adresser | |
| 1270 | Jens Hjulmand, Fangel | Kkbg. Fangel 1738 ff pastim? som Fader og Fadder (skal et mon være præsten?) 13/10 1737(17. søndag p. Trin) døbt Jens Hjulmands Barn Peder. -:- | |
| 1271 | Jens Jensen, Hjulmand, Fangel | Odense Herredsfogeds Arkiv. Realregister K-86 Rasmus Hansen i Fangel faar 1/12 1853 tinglyst skøde ( af 24/6 1853) fra kammerjunker de Falsen paa Søbysøgaard paa et hus i Fangel (I-39). Købesum 7000 rdl. 0 td. 2 skp. 2 fdk. 2 alb. Solgt huset i Fangel tilligemed en haugeplet (0-0-0--2 1/4) til væver Hans Hansen 30/6 1853 (K-87) Solgt den øvrige ejendom til Rasmus Andersen ved skøde af 15/12 1859. Cfr. nr. 46. Hans Hansen faa 1/12 1853 tinglyst skøde (af 30/6 1853) fra Rasmus Hansen paa et hus med hauge i Fangel (K-86). Købesum: 280 rdl. (0-0-0-2 1/4). Solgt denne ejendom til hjulmager Jens Jensen 29/9 1855 (L-33). Jens Jensen, Hjulmand faar 22/11 1855 tinglyst skøde (af 29/9 1855) fra Hans Hansen pa matr. nr. 76b og et hus i Fangel (K-87). Købesum: 350 rdl. (0-0-0-2 1/4). Solgt denne ejendom til Christian Hansen ved skøde af 11/12 1858. Cfr. M-122 24/3 1859 skøde fra Hans Christensen paa parcellen matr. nr. 43a med bygninger i Fangle Torp (E-461). Købesum: 3000 rdl. ... (0-6-3-1 ½). Christian Hansen i Fagnel faar 16/12 1858 tinglyst skøde (af 11/12 1858) fra Jens Jensen i Fangel paa et hus i Fangel medtillingende, matr. nr. 76b. Købesum 530 rdl. 0-0-0-2 1/4 (M-122 og L-33). Kkbg. Fangel Jens Jense var født i Fangel 6/6 1825, søn af bødker Jens Johansen (se eget kort under bødker) og hstr. Johanne Cathrine Ivarsdatter. Han blev gift i Fangel 30/3 1855 m. Karen Johannesen af Fangel, 32 aar, dtr. af Johan Frederik Johansen (død Fangel 14/6 1853? som gdm, 70 aar, og hstr. Mette Andersdatter, som døde i Fangel 22/11 1845 ? , 62 aar. Forlovere: Gmd. Knud Hansen og hmd. Jens Johansen, begge i Fangel. Børn: Mette Kirstine Jensen, f. 18/6 1855. Faderen hmd. Ane Johanne Jensen, f. 15/10 1857. Faderen hjulmand Mette Kirstine Jensen blev 8/10 1881 gift i Fangel m. Skomager i Fangel Niels Hansen, f. i Langsted 12/6 1856, (søn af hjulmandHans Nielsen og hstr. Karen) /Forlovere: Rasmus Rasmussen, gmd. i Fangel, gmd. Peder Knudsen den yngre, gmd. i Fangel). - Skomageren blev senere gmd, se Otto Hansens kort.Jens Jense død 6/5 1905 (hos datteren Mette Kst. paa Hedenlund, Fangel Hede), -. Han var veteran fra Treaarskrigen Karen Johannesen (eller Johansdatter) døde 20/1 1895 i Fangel Torp. -:- | |
| 1272 | Hans Rasmusssen, hjulmand, Fangel | Hans Rasmusssen Kkbg. Fangel 1737 Midfaste Søndag døbt Hans Rasmusssen, Hviulunds barn, Rasmus | |
| 1273 | Odense Hospital | Holbeck: Odens Bys Historie s. 138 ff. Paa mødet 1538 mellem superindendant (Jørgen Sadolin) og lensmand ... (bl.a.) planlagt at oprette et "Kongens og Kronens Hospital" i Odense for hele Fyn. Aaret efter gav kongen Graabrødre Kloster til dtte "menige Hospital og Sygehus" ... alene kirken undtagen, som var bleven en sognekirke. ... laa lemmerne sammen i en stor stue, og som i de udenlandske sygestuer var der alter og prædikestol derinde. sst. s. 172, 174: Da Graabrødre Kirke 1618 blev forladt af sin menighed, som henvistes til St. Knuds Kirke, blev kirkens vedligeholdelse derefter en pligt for Hospitalet, for hvilket den ikke var en ringe byrde, hvorfor kirken da heller ikke blev synderlig velholdt. 1619 fik Hospitalet atter ny form for bestyrelsen: stiftslensmanden og biskoppen skulde herefter have indseende med Hospitalet; de dannede en inspektion, som var et mellemled mellem kongen og direktionen. 1675 blev stiftamtmand Erik Vanner enebestyrer af Stiftelsen. Da Kingo blev biskop, stillede han sig straks ved stiftsamtmandens side som medbestyrer. Inftægter. -:- Holbeck: Odens Bys Historie s. 138 ff. "En vigtig Ting var endnu at organisere, som i den gamle "Tid (altså før refoirmatonen)" ogsaa kiken havde taget sig af: Forsørgelsen af fattige og lidende. Det kunde se galt ud for dem nu, da Kirkens Ejendom i en saa væsentlig Grad var gaaet over til Staten, som i altfald havde Udgifter nok, der skulde dækkes. Vistnok har de fattigere i de hele faaet en ringere Stilling, men for en stor del af dem er der dog bevet bedre og mere regulerede Livsvilklaar.. Allerede paa det føromtalte Møde 1538 "(mellem superintendant og lensmænd)" er Planen bleven at oprette et "Kongens og Kronens Hospital" i Odense for hele Fyn. Aaret efter gav Kongen Graabrødre KLoster ti dette "menige Hospital og Sygehus", dær at indlægge fattige, syge og gamle skrøbelige mennesker som Guds Almisse værde og ødtørftige ere, med Bygning, Abildhave, Humlehave, Gaardsrum, Haverum" alene kirken undtagen, som var bleven sognekirke. Til underhold blev henlagt fynske Kongetiender og senere en part af Kvægtienden fra hele Fyn, hvad der svarede til 3.4000 Lam aarligt. De Tiendelam voldte siden megen Strid.. Endvidere skænkede Kongen Biskoppens tidligere Gaard Blangsted, og endelig inddroges under Hospitalet de andre Stiftelser i Odense: Sortebrødre Kloster med Bygninger, Gaarde i Byen og marker (Kirken neddrudt), Sygehuset paa St. Hanskirkegaard, Helliggestes Stifftelse paa Firsketorvets Østside og Halvdelen af Valfartsstedet Klusets Indtægt. OgsaSt. Jørgens Hospital, hvori der endnu Tid fandtes Spedalske, "St. Jørgens Folk" blev et led af den store Stiftelse. De spedalske fik dog deres eget Hus og skulde bespises fra Hospitalets Stegers. Tiggermunkens Ret til at udsende Almiddesamlere forbeholdtes nu Hospitalet, men da den gamle Lære om de gode Gerningers Værdo ikke længere stod ved Magt, har den Ret indbragt mindre og mindre og ophørte at bruges.Ikke blot egentlige fattige og gorkomne, men ogsaa mere velhavende livstrætte kunde give sig ind i dette "Sygehjem" mod at indsætte det til Arving. Der var nok dem, der savnede Munkelivet. Alle, men særlig de syge, behøvede imidlertid aandelig Trøst, og den gaves af en egen Kapelaqn, som ogsaa blev Præst i Paarup. De dgae han ikke prædikede, skulde to Peblinge læse af Bibelen hver et Kapitel. Dom de ikke faa bevarede Anlæg af denne Art i Udlandet, saaledes i Lübeck, laa Lemmerne saqmmen i en stor Stue, og som i den udenlandske Sygestuer var der alter og prædikestol derinde. Efter de første Foretanderes Afgang blev det Prioren Christian Povlsen, der blev Hospitalets Leder; han kunde overkomme meget. Hospitalets Stilling som fælles for hele Øen gjorde derimod, at Odense By og Borskab intet Indseende fik med dets Indtægter. Man maatte jo erkende, at en præst, der virkelig skulde kunne være Hospitalets syge mennesker til nogen gavn, ikke samtidig kunde betjene to, efter datidens forhold fjerntliggende sogne. Derfor overvejede lensmanden Ejler Rønnow, biskoppen Jørgen Sadolin, hospitalsforstanderen Christiern Pedersen og sognepræsten for Albani sogn, Jacob Frost, der som før nævnt havde Graabrødre kirke til sognekirke, vd Mikkelsdag 1544, om der ikke kun findes en anden løsning. De enedes om at foreslaa, at Hospitalet skulle give afkald paa Marslev og Birkinge sogne, og biskoppen skulle indsætte en præst der , hvem han fandt for godt. Dog skulde den paagældende præst være bosiddende i Odense, som det tidligere havde været skik. Men den mand, der skulle være kapellan ved Hospitalet, skulde ogsaa være medhjælper ved kirken i Albani Sogn og af dette sogn skulde han forsin ulejlighed have 22 mark. Man tænkte sig dog stadig muligheden af, at Hospitalet kunne faa en sognekirke nær staden, der kunde bidrage til hospitalskapellanens underholdning. Hvis det skete skulde han naturligvis give afkald paa de 22 mark og tjenesten ved Albani Sogns kirke. ... Først 1566 lykkedes det at faa den ønskede sognekirke henlagt under Hospitalet. Det blev Paarup kirke. -:- | |
| 1274 | Johan Sørensen | 27/11 1980 fylder Johan Sørensen Horst 60 år. Det kalder mange gode og glade tanker frem hos de mange som kender ham og har kendt ham gennem mange år. 1/12 1949 blev Horst kaldet til søørstelærer ved Stenløse skoleog kirkesanger ved Stenløsekirke, og han er stadig at finde i baade skole og kirke. Nu hedder skeolen ganske vist Skt. Klemens skole og Horst har været viceinspk. der i næsten tyve år, og i kirken er han rykket fra kordøren hen på orgelbænken. Men manden er den samme og med liv og sjæl går han op i sin gerning. Hans hjælpsomhed er helt legendarisk, og hans trofasthed søger sin lige. Hans misundelsesværdige evne til at kende og huske elever og deres hjem giver bredde og baggrund for ahns arbejde i skolen. Musikken ligger ham sådan i blodet, at han ikke kan høre en strofe eller se et instrument uden at blive fanget ind og blive inspireret til at yde noget. Paa orgelet i kirken lever hans rodfæstede livsholding med, og i mange hjem er ved mange fester har han ved klaveret ført an og løftet sangglæden. Der er mange som i ord og tanke siger tak og tillykke paa torsdag. | |
| 1275 | Knud Hovaldt | ||
| 1276 | Overtro, Humle i kisten | Troels Lund: Daglig liv i Norden XIV, 153f. Dronning Anna Catharina 1612 fik hele femten skæpper. Humle og Hørfrø sikrede mod, at de død gik igen. Førind de hver Gang fik talt, hvormange blade eller Korn der var, kom de ikke ud af Kisten eller ind af den dør, der var skærmet dermed. -:- | |
| 1277 | Huse, Stenløse, Matr. 5f | Huset laa i Skovbrynet ved Stenløse Skov (omtrent ud for den vestlige indkørsel til skoven), nedrevet i forbindelse med forlægningen og udvidelsen af landevejen til Odense 1942-1943. - Begge gavle var klinede lervægge med ris, - meddelt af nedennævnte Albert Hansen 21/7 1972. - Arealet var paa 338 m2. Rasmus Bang solgte 30/3 1911 huset til Jørgen Chr. Nielsen, som 9/1 1913 solgte til Niels Hansen. Efter hans død ejedes huset af hans enke, Eline Hansen 20/1 1938, som overdrog skødet til sønnen Albert Hansen til Lindved. (Maler Niels Hansen boede tidligere i huset bag præstegaardshaven, matr. nr. 7c. - Han var født i Raarud, Kirkeby sogn, 6/6 1848 og døde i Stenløse 13/5 1931 (begr. C-101). Gift med Eline Larsen, født i LUnde sogn, Svendborg amt, 11/9 1863, død 30/1 1942 (begr. C-102). -:- Smedestedet, Matr. Nr. 16 -:- | |
| 1278 | Huse, fangel, Vestermarken (Langemosehus?) | Vestermarken (Langemosehus?) Bent Hansen, Langekørvej 9, Fangel (Søn af Villy Hansen, Vestermarksvej 55) fortalte 20/12 1977, at der havde ligget et hus mellem nr. 41 og nr. 51 paa Vestermarksvej, og det hørte til gaarden, Vestermarksvej 35. - Af en eller anden grund blev det revet ned, og Villy Hansen købte saa nr. 41 paa Vestermarksvej og lagde ind til gaarden. (Da Villy Hansens gaard hedder Langemosegaard, kan det nedrevne hus have heddet Langemosehus og saaledes være fødestedet for Fangels siden saa navnkundige urmager, Rasmus Christensen, hvis far var bødker Christian Rasmussen, gift m. Kren KNudsdatter 1746 i Fangel kirke) -:- | |
| 1279 | Indsidder Maria Andersdatter | Maria Andersdatter Fywna Atiftstidende 22/5 1832 (Udtog v. Volmer Schjøtt) se ogsaa Ildebrand , Fangel "Ved denne ildløs led ogsaa indsidder Maria Andersdatter, der med fem børn undgik ilden nøgne men mistede det lidet hun ejede. Vel er ingen af de brændte bygninger ejendom med ødelagt er eres indbo og husmandens køer og deres fremtid bedrøvelig er dem at imøde(se)..." -:_ | |
| 1280 | Husmand Fangel. Hans Christensen | Hans Christensen Matr. nr. Fyens Stiftstidende 22/5 1832 (Udtog v. Volmer Schjødt) Se ogsaa: Ildebrand, fangel "Natten mellem den 18. og 19. maj opkom ildløs i Hans Christens fæstehus i Fangel. De gamle folk reddede næppe livet, alt deres indbo og to køer indebrændte." | |
| 1281 | Husmand | Fangel. Clausen Anders | Kkbg. Fangel (Efter spm. fra Karen Hansen, f. Frederiksen, Fjordvej 20, Strandhuse, Kolding; dtr. af hmd. Rasmus P. Frederiksen og hstr. Johanne Frederikke Hansen (sidstnævnte fra Risenlund); født 6/8 1918 i Volderslev. Hendes oldeforældre: Anders Clausen i Fangel, f. 1807, død 1867, og hstr. Kirsten Jørgensdtr., f. 1813, død 1890. Børn: Ane, f. 9/2 1843. Gift i Fangel 6/11 1869 m. ungk. Anders Hansen i Svendstrup (25 aar). Forlovere: Hmd. Christen Olsen i Fangel og hmd. Niels Hansen i Svendstrup. Se Hørbereder, Christen Olsen Maren Kirstine, f. 30/10 1844. Gift i hjemmet i Fangel 6/12 1869 (af Vilh. Birkedal, Ryslinge) m. ungk. tømrer Jørgen Andersen i Fangel (27 aar). Forlovere: gmd. Peder Pedersen i Ringe og hmd. Jens Olsen i Herringe sogn. - 21/12 1869 afgaar M.K., som tømrer J.A.s hstr. til Herringe sogn. Lucie Johanne, f. 16/8 1846, død ugift 9/12 1870. Brystsyge. Gjertrud Marie, f. 24/1 1850. Gift i Stenløse 29/6 1877 m. ungk. Rasmus Hansen, Volderslev (34 aar). Forlovere: H.I. Hansen, kirkesanger og skolelærer i Stenløse og Christian Johansen, hmd. i Hjallese. Ane Sophie, f. 17/11 1851. Gift i Fangel 5/5 1880 m. enkemand hmd. Anders Hansen af Fangel (28 aar). Forlovere: Rasmus Jensen, hmd. i Fangel sogn, og Rasmus Hansen, boelsmand i Stenløse sogn. Var 1. gang gift m. Hansine Margrethe Dorthea Nielsen, død i Fangel 30/11 1879 (27 aar). A.H. var da brøndgraver og hmd. i Fangel. Marie Kirstine, f. 14/1 1841, konf. 1855. (Efter opgivende gift ca. 1875 m. Hans Nielsen) Karen, muligvis den Karen Andersen af Fangel, 38½ aar, som bliver gift i Fangel 22/12 1875 m. ungk. Jens Rasmussen af Vissenbjerg, 39 aar. Forlovere: Jørgen Andersen, .....handler i Odense og Anders Hansen, murer i Stenløse. Jørgen Ovennævnte Gjertrud Marie Andersen og Rasmus Hansen, Volderslev (Risenlund) havde spørgerens mor Johanne Frederikke ogsaa døtrene Lucie Hansen, gift i Stenløse m. Niels Jul Nielsen 7/5 1910, og Augusta Hansen, gift i Stenløse 11/11 1911 m. Rasmus Christian Rasmussen. Strandhuse d. 5-12-73 Til Hr. og Fru Balslev. Rigtig mange tak for Deres modtagelse og hjælpsomhed, da vi besøgte Dem, for at se i kirkebøgerne; det var hyggeligt, jeg skal love for det var noget andet, da vi kom til Fraugde, vi blev da hjulpet allernaadigst, men vi fik ikke meget at vide. Men nu maa jeg bede om Deres hjælp igen Balslev, vi fandt jo mine oldeforældre fra Fangel, og 5 børn, men der har været 8 ialt, mon De vilde være saa venlig at prøve og se efter i daabsprootokollen igen, om der kan findes 3 mere, jeg har navnene paa dem, men mangler fødselsdatoer og aarstal, ogsaa meget gerne navnet paa ægtefæller og aarstal for vielsen, hvis det er foregaaet i Stenløse kirke eller Fangel. Vi kommer til Stenløse inden jul, og kommer og afleverer den gamle bog jeg laante, ringer lige forinden, for at høre om De er hjemme, saa vi kan faa den rigtig afleveret, hvis De har flere af de smaa bøger De har udgivet, vil jeg bede om at faa 2 stk. reserveret til vi kommer, jeg vil give mine to søstre hver en i julegave. Venlig hilsen Willy og Karen Hansen. Fjordvej 20. Strandhuse, 6000 Kolding Mine 2 mostre er ogsaa viet i Stenløse, maa jeg bede om dato og aarstal for dem + fulde navn føjet til hvis det mangler. Lucie og Niels Jul Nielsen viet i Stenløse 7/5 1910. Forlovere: Lars Nielsen, Husmand i Hjallese, Brudgommens Fader. Augusta og Rasmus Christian Rasmussen viet i Stenløse 11/11 1911. Forlovere: Rasmus Hansen, Risenlund, Brudens Fader. Christian Rasmussen, Husmand paa Stenløse Mark. |
| 1283 | Husmand Fangel Torp | Hans Pedersen Matr. nr. 58 Kkbg. Fangel 6/4 1855 dør Hans Pedersen, 62 aar, enkemand og aftægtsmand i Fangel. Havde været gift med Johanne Jensdatter En datter, Karen Kirstine Hansdatter, dør 9/12 1916, 92 aar gl. Hun var da enke efter gmd. Morten Poulsen, Fangel Torp, som døde 27/9 1916 (Se Gaarde, Fangel, Morten Poulsen, matr.nr. 39) Karen Kirstine Hansdatter havde 23/4 1854, uden for ægteskab, faaet en datter Anne Johanne Pedersen. Som barnefader: ungkarl Peder Christensen af Fangel. Anne Johanne Pedersen bliver 30/10 1889 gift med ungkarl Niels Knudsen, matr. nr. 39). Hun er da hjemme hos boelsmand Morten Poulsen (hendes stedfader) i Fangel Torp. En søn af Hans Pedersen var den Christen Hansen, som faldt i slaget ved Isted. Se: Kirke, Fangel, Mindetavle | |
| 1286 | Lars Hansen, hmd. Svendstrup | matr. nr. 12 Odense Herredsfogeds Arkiv. Realregister Litra F-418 9/1 1845 faar Lars Hansen, Svendstrup skøde fra Niels Larsen paa hus paa Svendstrup Mark (C-208). Købesum: 1200 rdl.. Nye matriculering: 0-5-2-0. 9/1 1845 Aftægt til sælgeren. 13/9 1864 Rpæstetiende af matr. nr. 12 med hartkorn 0-5-2-3/4. -:- Lars Hansen, d.10/4 1814, søn af hmd. Hans Hansen og hstr. Margrethe Christensdatter, Svendstrup Mark (se hmd. Hans Hansens kort) Catrine Holm død 19/11 1869, Svendstrup Mark, 94 aar. Lars Hansen gift anden gang 1/11 1878 i Stenløse med pigen Kirsten Pedersen af Svendstrup, husholderske hos ham, 46 aar. (Forlovere: Henrik Rasmussen, sognefoged i Stenløse sogn, og Knud Nielsen, gartner i Svendstrup). Lars Hansen død 21/12 1898, 82 aar. Kirsten Pedersen fik 4/11 1868 en datter, Ane Margrethe Pedersen (faderen ikke angivet) Kirsten Pedersen var datter af hmd. Peder Christensen og hstr. Anne Poulsdatter, Svendstrup Mark. se folketællingen 1850. Ane Margrethe Pedersen blev gift 15/4 1911 m. enkemand (efter Louise Amalie Larsen, død 22/12 1908) arbejdsmand i Stenløse Carl Peter Johansen, f. i St. Peders Landsogn i Slagelse 25/1 1878. 1 fællesbarn: Astrid Margrethe Johansen, f. 11/8 1913, Svendstrup Mark. 28/5 1949 gift m. papirarbejder Otto Villiam Johansen, f. 5/12 1920 i Dalum. Børn: Carl Erik Johansen, f. 17/9 1950 Inge Marie Johansen, f. 29/6 1954 Ane Margrethe Pedersen død 15/9 1942 Carl Peter Johansen død 16/2 1955. -:- | |
| 1287 | Niels Larsen, Svednstrup | Niels Larsen, matr. nr. 12 Odense Herredsfogeds Arkiv. Realregister Litra C-208 11/10 1810 faar Niels Larsen skøde fra bødker Hans Hansen paa en parcel i Lille Marken. Købesum: 800 rdl. Solgt denne ejendom til Lars Hansen 2/12 1844 (F-418). -:- | |
| 1288 | Husmænd Svendstrup, matr. nr.15 | Husmænd Svendstrup matr. Nr. 15 Realregister til Bramstrup fæsteprotokol Rasmus Hansen, Reservesoldet, født paa godset, fæster huset 2/8 1767, pag. 309 Kkbg. Stenløse. Hans blev begr. 29/7 1791, 52 aar. Ang. Hans enke se næste fæster. Rasmus Andræesen, ungkarl af Hjallelse, fæster huset 1/11 1792 pag. 420 Efter "gl. Rasmus Hansen". Kkbg. Stenløse 199/10 1792, ægter han enken Anne Cathrine Pedersdatter sal. Rasmus Hansens af Svendstrup. Hun begr. 22/1 1809, 65 aar. Rasmus Andræesen gift 2. gang 2/3 1809 m. pigen Anne Hansdatter af Stenløse. Hans Rasmussen, søn af Rasmus Andræesen, f. 4/3 1810 ii Svendstrup, fæster huset med jordlod 30/11 1839, pag. 78, 97, 106. Han blev gift med Anne Cathrine Pedersdatter fra Fangel, f. der 19/9 1810, datter af hmd. Peder Jensen og hstr. Anna Kirstine Jørgensdatter. Hans Peder Christian Andersen Hyldager, d. i Brylle 12/4 1843, gift i Stenløse 10/6 1869 m. Hans Rasmussens datter Anne Marie Hansen, f. i Svendstrup 3/3 1838. Efter Anne Cathrine Pedersdatters død 24/9 1875 fæster Hyldager hus og jordlod 17/12 1875 og køber til fri ejendom 14/11 1903. -:- Hans Rasmussen, hmd. i Svendstrup, fæster under Bramstrup, f. 1809, død i Svendstrup 9/6 1868. Gift i Stenløse kk. 25/11 1837 m. Anne Cathrine Pedersdatter, f. i Fangel 1810, død i Svendstrup 24/9 1875. Datter: Ane Marie Hansen, f. i Svendstrup 3/3 1838, død i Svendstrup 22/7 1916, gift i Stenløse kk. 10/6 1869 m. Hans Peder Christian Andersen Hyldager (se egen seddel), f. i Brylle 12/4 1843, død i Svendstrup 14/7 1922. Søn af hmd. paa Brylle Mark Anders Pedersen og hstr. Maren Knudsdatter. Børn: Dødfødt datter 19/3 1872 Maren Kirstine Andersen, f. i Svendstrup 24/3 1876, død Odense Sygehus 29/8 1932, gift i Stenløse kk. 15/6 1900 m. Peder Julius Christensen, f. i Brendekilde 15/7 1874, død i Svendstrup 28/9 1947(se egen seddel, Smed ). Søn af Grethe Christine Rasmussen (se egen seddel , Klokkemager) og Peder Christensen. Børn: 1. Lars Peter Ove Emil Christensen, f. Bellinge 2/12 1900. 2. Anna Kirstine Adolfine Christensen, f. I V By 27/5 1902, gift I Stenløse kk. 13/8 1926 m. snedkersvend Karl Kristian Hansen 3. Charles Christensen, f. i Svendstrup By 18/9 1903, død Odense sygehus 31/7 1964, begr. Stenløse. Gift i Odense St. Knuds kk. 11/11 1934m. Erna Margrethe Villadsen. 4. Svend Aage Christensen, f. i Svendstrup Mark 20/7 1906 5. Holger Viggo Christensen, f. 2/11 1908 6. Svend Holger Christensen, f. 10/2 1910, gift Odense Raadhus22/12 1934 m. Arne Jensine Hansen, f. i Dalum3/3 1914, død Svendstrupvej 56 21/1 1976. Datter af papirarbejder Jesper Hansen og hstr. Maren Kirstine Madsen. 7. Aage Viggo Christensen, f. 22/1 1912. Børn af nr. 6 1. Eva Hyldager Christensen, f. Svendstrup Mark 5/2 1936. Gift Odense 19/12 1853 m. Aksel Christian Kristensen, f. i Orte 22/7 1927. 2. Vagn Ove Hyldager Christensen, f. i Svendstrup Mark 21/6 1937. Gift Odense Raadhus 10/5 1958 m. Rina Anne-Lise Christensen, f. 15/5 1939. 3. Ib Mogens Hyldager Christensen, f. i Svendstrup Mark 22/2 1943. Gift i Stenløse kk. 17/4 1965m. Yrsa Mouritzen, f. Odense St. Knuds Sogn 21/8 1945. Børn af 1. 1. Karl-Johan Hyldager Christensen, f. Svendstrup Mark 3/2 1954. 2. Pia Susanne Hyldager Christensen, f. Svendstrupvej 56 4/1 1957. 3. Peder Marius Hyldager Christensen, f. Svendstrupvej 56 23/9 1959. Anne Cathrine Pedersdatter, Hans Rasmussens kone, havde før ægteskabet en datter, Ane Kirstine Pedersen, f. i Fangel 1834. Ane Kirstine Pedersen faar 16/1 1856 datteren, Maren Kirstine Jørgensen. (Barnefaderen: ungkarl Jørgen Wilhelm Larsen af Frue Sogn i Odense. ) (Faddere: Pige Ane Marie Hansen af Fangel, Karen Nielsdatter gmd. Christen Hendrichsens hstr. af Ane Kirstine Pedersen, gmd. Lars Rasmussen, hmd. Niels Hansen af Ane Kirstine Pedersen og hmd. Carl Rasmussenaf Volderslev.) 3/3 1856 rejser Ane Kirstine Pedersen til Norup Sogn som tjenestepige. Om hun har barnet med vides ikke, men som 15-aarig kommer Maren Kirstine fra Norup (1/5 1871) som tjenestepige. To aar efter 13/5 1873, dør hun som følge af brystsyge. Hun er da indført som "datterdatter af hmd. hans Rasmussens enke i Svendstrup, hos hvem hun under sin sygdom har opholdt sig. -:- | |
| 1289 | Ejnar Vesth Rasmussen, Svendstrup | Ejnar Vesth Rasmussen, Svendstrup, matr. nr. 16 og matr. nr. 9 Kkbg. Stenløse Ejnar Vesth Rasmussen, f. i Bellinge 8/2 1898, søn af hmd. og væversvend Frits Rasmussen og hstr. Anne Elisabeth Andersen, - tjenestekarl (hos dr. Hans Jørgen Johansen, Svendstrup, matr. nr. 8a) blev gift i stenløse 14/4 1923 med Karen Kirstine Karentine Madsen, f. i Svendstrup 21/9 1884, dtr. af gdr. Christen Madsen og hstr. Aabelone Petrine Madsen, Trindekærgaard (matr. nr. 6a) M.Kirstine K. Rasmussen, f. Madsen, død 19/6 1966, begr. i Stenløse (B-96) ----- Ejnar Rasmussen benyttede stalden i det gamle hjulmandssted, men lod stuehuset staa ubeboet. Selv boede han i huset paa matr. nr. 16. Efterhaanden forfaldt hjulmandsstedet helt, og han opførte i stedet for en ny stald, den er nu som "Tjørnehytten" benyttes som lokale for F:D.F og KFUM-spejderne | |
| 1290 | Volderslev, hoppestedet | Volderslev, hoppestedet, matr. nr. 18 Realregisteret til skøde og panteprot. 1828-38, fol. E fol 55 17/9 1832 faar væver Peder Rasmussen, Wullerselv, Hoppestedet, skøde fra landmaaler Hillerup paa Hoppestedet. 24/12 1836 sælger han til Peder hansen. -:- | |
| 1291 | Anders Rasmussen,Volderslev | Fyens Stiftstidende 2/3 1868 (udtog v. Volmer Schjøtt) Auctionsplacat. Torsdagen 12/3 1868 førstkommende formiddag kl. 10 bliver ifølge rekvisition af hmd. Anders Rasmussen afholdt offentlig aukton i hans ejencom paa Wullerslev mark i Stenløse sogn over en del indbo mv. saasom gode sengeklæder, lagener, fruentimmer-gangklæder, klædeskister, dragkister, en kakkelovn, en del hugghusværktøj m.m. -:- | |
| 1291-01 13.doc | H. F. Rørdam: Danske Kirkelove III side 200 - 202 | H. F. Rørdam: Danske Kirkelove III side 200 - 202 1631 18de December. Om Sammenlægning af Stenløse og Fangel Sogne i Fyn, hvad Beboerne i Fangel søgte at afværge. Christian dend Fierde (osv) Wor synderlige Gunst tilforn. Wider, at efftersom wi effter eders, D. Hans Michelsen underdanigst Erklering och Sognepræstens i Steenløse Supplication naadigst haffde beuilget, att Fangelse och Steenløse Sogner maate annecteris aff Aarsag at forbete? Sogneprest i Steenløse haffuer angiffuett, sitt Sogn saa ringe att verre, at en Guds ords tienner iche der aff schulle kunne haffue sin nødtørfftige Vnderholdning, i Synderlighed om den med noget maadeligt en effterladte prestencke sammested schulle komme till hielp: och oss ingen anden befaldige middel, huor ved samme Sogen kunde Hielpes, haffuer veret foreslaget. Dog effterdi Sognemendene aff Fangelse Sogn vnderdanigst andrager forbete Fangelse Sogn saa gaatt att verre, att det allene vden nogen tilleg och hielp sin Sielsørgere, om dett eund vdkreffuedes, att en Preste Encke nogett maadeligt till vnderholdning aarligen schulle tillegges, kand vnderholde, formendis och der hoss, att Steenløse Sogn, end dog dett ringere er end Fangelse, vell schulle med god forraad thill forbete fornødenhed vere nøgachtig: Da efftersom wi aff adtschillige och vichtige betenckende nødigt seer, noget Sogn att betagis, moed gammel Seduane och Herekomme, den høye beleylighed, som det aff en Prestes nerværelse i Sognet haffuer, bede vi eder och naadigst ville, att I den Leilighed med alf flid forfarer, och saa fremt att dett sig med forbedte Sogne haffuer effter Fangelse sognemends Angiffuende, at I da den Anordning giøre, att forbete Sogener huer aff sin Sogne Prest bliffuer betient. Der med skeer vor Vilje. Befallendes eder Gud. Skreffuit paa vort Slot Frederichsborg den 18. Decembris Anno 1631. Under wort Zignett Christian Udskrift: Oss elsch erlig och velbyrdig Henning Valckendorf til Glorup, vor mand, tienner och befallingmand paa vor Gaard udi Odense, och Doctor Hans Mickelsen, Superintendant offuer Fyens Stifft. Original i Fyns Bispearkiv, Odense Herred 4. | |
| 1291-02 13.doc | H.F. Rørdam: Danske Kirkelove III side 202. | H.F. Rørdam: Danske Kirkelove III side 202. 1632 8. februar . Fangel Sogn annekteres til Stenløse Sogn Christan den Fjerde (osv) Wor synderlige Gunst tilforn. Efftersom wj aff Eders underdanisgste erklering forfarer Fangell och Steenløsze Songer bequemlig at kunde annecteris: Da will wj, at de tuende Sogner her effter schal were eet. Dog ville vj, at encken schall tilleggi årligen så så megit, som hen well kand leffue aff. Dermet (osv) Schreffuiet paa wort Slott Kiøbenhaffn den 8. Februarij Ao. 1632. Under Wort Zignet. Christian Udskrift: til Henning Valckendorf og D(octor) Hans Michelsen. Original med Paategning om at være læst på Odense Herredsting den 20. Marts 1632, i Fyns Bispearkiv, Odense ?rd , 6. Series Pastorum i Stenløse og Fangel Den første Præst til Stenløse, der nævnes, er Oluf Nielsen, der vides at være i Embedet 1563. Han var født i Ystad i Skåne ca. 1539. Med sin Kone Mariane (der muligvis overlevede ham se nedenfor under ???) havde han 5 børn, af hvilke en Søn efterfulgte ham i Embedet. Jacob Madsen skildrer ham som en "bonus concionator", en god Taler. Død 1596. En Søn Oluf (nielsen?) blev 1633 personel Kapellan i Sønderborg og 1634 i Sandager Holevad. Han døde på et Besøg hos sin Bror Niels Olufsen og blev begravet 13. marts 1635. 1596 fulgte Niels Olufsen sin Far i Embedet iflg Bispe???pag.217 er han ordineret af Jacob Madsen. Han var blevet Student i 1591. (NOte i margen ulæselig på kopi) Hans første Kone Anna Jørgensdatter øde 14. April 1630. Anden Gang blev han den 7. okt. 1632 gift med Præstens Datter fra Viby, Margrethe Jacobsdatter, der overlevede både ham og i hvert Fald hans to Efterfølgere, hun blev da gift med hans tredje Efterfølger (se dog???) Hvor mange Børn Niels Olufsen havde, vides ikke, men en Søn, Søren Nielsen, kaldet Søren Steenløse, blev residerende Kapellan ved Sct. Hans Kirke i Odense og siden Sognepræst i Hørup på Als. En anden Søn Ole Nielsen Steenløse, født 1598, blev Rektor 1625 i Assens og kaldedes 1628 til personel Kapellan for Sognepræsten i Tommerup-B., hvem han efterfulgte som Sognepræst i 1629. En tredje Søn Jørgen Nielsen Sommer eller Steenløse (se bilag) født 1602, blev Rektor i Kerteminde 1630 og 1642 Sognepræst i Nr. Nærå. En fjerde Søn Niels Nielsen Steenløse blev 1633 Sognepræst i Gamborg. Niels Olufsen døde 1647. Ligsten i Våbenhuset. UNder Niels Olufsen knyttes Fangel til Stenløse iflg. Resolution af 8.2.1632. 1644 var (Magister) Claus Clausen Bang (Søn af Rådmand og senere Borgmester i Middelfart Claus Madsen Bang og Hustru Anna Rasmusdatter eller Clausdatter) blevet kaldet til adjunctus et successor (eller cum spe sucessionis). Han var født 1618 og blev 1638 Student fra Odense Latinskole, 1647 tog han Magistergraden. ( iflg. ??? pag. 217 ordineret af doctor ? ??? 2.9.1644 se også ???bogen) Han ægtede Niels Olufsens Enke. Døde allerede i 1648. Pontoppidan nævner i "Danske Atlas " Tom VI, side 540, at der findes et Epitaphium over ham i Kirken. | |
| 1291-03 13.doc | Kancelliets Arkiv 1562 27.8 (Kbhvn) | Kancelliets Arkiv 1562 27.8 (Kbhvn) mj* Til Christiern Povelsen, Prior i Sct. Knuds Kloster I Othense. Erich Bilde til Lindved og Otto Brockenhuus til Vollersløf have på egne og menige Sognemænds Vegne i Stenløse Sogn klaget over, at der hidtil have haft en Sognepræst fra Klosteret, som er draget ud og har gjort Tjeneste i Kirken om Søndagen og på Højtiderne, besværes meget, når de ved Nattetid skulde hente Præsten til en, der ligger på sit yderste, eller andet nødvendigt ærinde, dels ved den lange Vej og dels ved at Klosteret, hvor Præsten boer, tillåset om Natten, så at de ikke straks kunde få ham og nødes til at henvende sig til fremmede Præster. I den Anledning har de begæret at måtte få en Sognepræst., der altid kan bo ved deres Kirke, også har tilladt. Prioren skal derfor tillade ovennævnte Sognemænd at have en egen Sognepræst. udlægge dennem en af Klosterets Gårde, som ligger belejligt for Kirken, til Præstegård og lade ham få al Præsterenten af Sognet T 7, 220, K *O.B.: dette blev så den Gård Hans Staffentzen ?????? ad 1 Trap 1899 oplyser, at Sognet 1562 fik sin egen Præst, tidligere havde det været betjent af en Præst, der boede i Sct. Knuds Kloster, hvorunder Kirken blev henlagt 1316. H.F. Rørdam i Kirkelovene III s69 27 Aug. 1562 befaler Frederik II Prioren i Sct. Knuds Kloster hr Christiern Povlsen at drage Omsorg for, at beboerne i Steenløse Sogn efter deres begæring fik en egen Sognepræst i Stenløse for ??? ovennævnt. ad 2 Niels Olufsen havde med Biskop Hans Mikkelsens Anbefaling ansøgt Kongen om at måtte få Fangel Sogn til Anneks på Grund af de dårlige indtægter i Stenløse. Han anfører, at Stenløse Sogn??er så ringe, at "en Guds ords tiener icke deraff schulle kunde leffue sin nødtørftige Underholdning, i Synderlighed om den med noget mådeligt en effterladt presteencke sammesteds schulle komme till hielp." - Embedet havde ca. År 1600 3o Tiende???, hvilket var det laveste Tal her i Herredet; næst efter fulgte Fangel med 33 og Pårup med 40; alle de andre (Tallet for Verninge kendes ikke) og Dobbelt-Pastorater, så de når op på højere Tal. Dette forklarer en Del af hans Fattigdom. Desuden havde han sikkert ingen Præstegård, men kun et "Boel" (kalder dog i Chr. ?ovesens Register (Vedel Simonsens II,2 pag.130) "den Gård Hans Staffentzen i bor")), som Jacob Madsen nævner. Hans indtægter af Jorden har derfor været ret ringe. Dog havde han "al Præsterenthen" (JM) På Biskoppens Foranledning havde hans Far i 1588 af Kansler Christoffer Valkendorff fået tilskrevet 3 ?? = 12 ???Byg. Endelig kan nævnes, at når han i sit Bønskrift til Kongen nævner Vanskeligheden ved at underholde en Enke, må det vel skyldes, at der er en Enke på Kaldet, ?? da er hans Mor, han har så ikke kunnet følge den almindelige Praksis at ægte Formandens Enke, men ved siden af sin Kone og Børn måttet sørge for sin Mor, og er denne Teori rigtig, har Forsrgerpligten også påhvilet ham i over 30 År. ad2: Niels Olufsens Ligsten i Våbenhuset. ??: Niels Olufsen bosidendis Sogneprest til Stenløse Sogn første Sogneprest til Steløse (??) oc Fangel Sogner døde Anno 1647 den 6. April oc hans Hustruer Anna Jørgensdaater som døde Anno 1630 den 14. April oc Margrete Jacobsdaater som døde Anno 16?? den Rammen gengivet på originalen: Bladranke?? I Hjørnerne ??symboler (Matthæus og Johannes foroven, Markus og Lucas forneden) Under Indskriften Niels Olufsens Bomærke.??? Fangel selvstændigt. (Series Pastorum9) Knud Jacobsen gift med formandens enke Maren Madsdatter død i Tommerup i 1688 jvf. Trap. En søn Jacob Knudsen Fangel f. 1634 blev i 1661 personel kapellan hos sognepræsten i Tommerup og i 1665 hans efterfølger. Død 1677. På denne tid fremkommer "mendene af Fangelse Sogn underdanigst" med en skrivelse til kongen, som på Stenløsepræsetns og biskoppens anmodning om, at Fangal må blive anneks til Stenløse, fordi dette var et lille og fattigt embede, var gået ind på dette forslag, da han inge n anden udvej så til at hjælpe stenløsepræsten. Fangelmændene beder indtrængende om at måtte beholde deres egen præst og anfører, at de rigeligt kan underholde ham og, hvis det skulle være, yde "en Preste Encke noget mådeligt till Underholdning" og mener, at Stenløse, skønt det er et ringere embede end Fangel, dog nok må kunne forsørge sin præst ("vell schulle med god forraad thill forbete fornødenhed verre nøgachtig". Christian IV lader sig bevæge af denne Bønskrivelse og bestemmer, at hvert af de to Sogne skal have sin egen Præst (Rørdam : Danske Kirkelove si. 200) Denne afgørelse "Skriffuit på vort Slott Fredrichxbog den 18 Decembris Anno 1631, til stilles "os elsch erlig och velbyrdig Henning Valckendorp till Glorup, vor Mann, tienner och befalingsmand på vor Gaard udj Odense, och Doctor Hans Mickelsen, Superintendant offuer Fyens Stifft". Fangelmændene glæde over denne afgørelse har dog kun været kort. Muligvis er Lensmanden Henning Valkendorf og Biskop Henning Mikkelsen sammen med stenløsepræsten Niels Olufsen straks igen gået til kongen med fornyet anmodning om sammenlægning af de to sogne; ihvertfald hentyder kongen allerede i en skrivelse af 8. februar 1632 til en erklæring fra de to førnævnte om, at "de to Sogne beqemblig ... kunde annectris". Han ændrer derfor sin tidligere afgørelse således, at Fangel fra da af skal være anneks til Stenløse. dette blev derefter tinglæst på Odense Herrredsting den 20. marts 1632. (Hans ligsten findes i Fangel kirkes våbehus sammen med forgængeren (Bilag I,B) (Rørdam danske Kirkelove side 202) Den 24. januar 1649 ordineredes af Doctor ??Michelsen (Bispearkivet side 217) daværende rektor i Kerteminde (fra 18. marts 1646) Jørgen Otesen Seeblad efter at være kaldet til sognepræst for Stenløse. Han var født i Odense ca. 1618 som søn af borgmester Otte Knudsen Seeblad* og hustru Abigael Hasebard, 1637 blev han student fra Sorø. Da han kom til Stenløse, overtog han også enken på kaldet, Margrete Jacobsdatter*, med hvem han i hvert fald havde en søn, Otto Jørgensen Steenløse, født 1658, der 1694 blev personel kapellan ved Budolfi Kirke i Ålborg og i 1696 sognepræst for Vester og Øster Hæsing; men da var faderen for længst død, nemlig 1. august 1660 (begravet 7.august), efterladende sin enke og lille søn til eftermanden. Jørgen Ottesen Seeblad skildres som "meget eeenfoldig" hvilket måske er gået i arv til sønnen, der ved sin embedseksamen i 1681 kun opnåede et non.*** *Vedel Simonsen III2, side 33: "1545 blev rådmand Knud Jørgensen Seeblad (hvis fader, Jørgen Knudsen Seeblad, 1500 var bleven nobiliteret ( ???) optaget i kjøbmands- eller trefoldighedsgildet i Odense, ved hvilken lejlighed hans fader var borgen for ham, og han næste år gav 1 Mk penge og 1 Mk Vox( i???) til gildet (Gl. Samlede 1,136): jfr. hvad derom sammestedes videre berettes. Jørgen Knudsen Seeblad (adles 1500) Knud Jørgensen (Købmand, 1545 optaget i Helligtrefoldighedsgildet i Odense) Otte Knudsen Seeblad (borgmester i Odense 2. gang (10.10.1613) gift med Abigael Haseblad født 5.1.1596) Ikke optaget i adelsårbogen 1618 Jørgen Ottesen Seeblad Sognepræst i Stenløse (bror til Jørgen) Jacob Ottesen Seeblad: Medicus i Aarhus døde 1654 i august, forlovet med Borgmester Hans Pedersen enke (Bircherod i ??? Gl. samling I,I,12) ** Iflg. Jacob Bircherod "Samling af lærde mænd ???? i Odense og Th. A: ??? Land ??? Uldall Samlinger ???? side 217) optaget i ??? Gl. Samling I var Jørgen Ottesen Seeblads Hustru Margrete en søster til Biskop Laurits Jacobsen. ***Bircherod ved iøvrigt at nævne hele fire af slægten Seeblad, som ? førte i Odense må han tælles blandt de "lærde, uden at han selv dog vil garantere for deres lærdom. Men om en af dem formentlig Jørgen Ottesen Seeblads farbror, Knud Knudsen Seeblad, præst i Norup siges det , at han er "berømt af sine latinske ???Aner??" Seeblad "enfoldige lærdom" er derfor ikke let at afgøre. 1660 kaldedes ( og ordineredes) 31. august Jacob Eriksen*, om hvem Wiberg kun ved, at han blev født ca. 1622 og blev student fra Odense 1644. Også han ægtede Margrethe Jacobsdatter, dog først 1663**, men hermed går hun så også ud af sagaen. Han selv døde den 17. september 1680. * Dagbogen I Kbhn Samlinger V 3, 732 af Doctor Laurs Jacobsen (Bircherod pag. 217) ** 19 januar 1663 trolovede iflg. Laur Jacobsens Dagbog i Kbhn Samlinger V,3, 739 Allerede 1675 den 8. maj var imidlertid Knud Pedersen Dan blevet kaldet til adjunctus et succesor (?*) han blev gift med Kirstine Pedersatter, datter af den meget agtværdige præst i Søllinge-Hellerup, Peder Knudsen Skydebjerg, om hvem der siges, at han "førte et eksemplarisk Levnet, som en hæderlig Præstemand vel egner og anståer. I Guds Huus var han opbyggelig, i sit eget Huus en ustraffelig Mand. Udstod mange viderværdigheder i Krigens Tid. Blev således engang på Vejen mellem Eschildstrup og S overfalded, udplyndred, afklæd af Fjenden, måtte med bare Fødder og blottet Hoved, iførd af Fjenden nogle gamle Pjalter, gåe hjem til sit Huus; men ondog herefter i hans eget Huus er blevet ilde og jammerlig tilreded. De knebe hans Fingre med Bøsse Skruer, sloge hans Hopved med Pistoler, på hans Bryst satte Fjenden sit draged Sværd, at de med Mord og Trussel kunde udpine og udforske det, han måske aldrig eiede" (Giessings "Danske Ju????? 2/2 156) Han blev født den 15. januar 1649 på Vestergård i Gjestelev Sogn som søn af Peder Christensen og hustru Maren Knudsdatter og blev student fra Odense 1668. I ægteskabet var der fire børn. En datter blev gift med Christen Jørgensen Herrested, præst i Ryslinge. Sønnen Johan Christopher Knudsen Dan efterfulgte faderen i Stenløse. En anden søn blev præst i nabosognet Brendekilde-Bellinge, gift med Anna-Margrethe Lubrin. Knud Pedersen Dan døde den 24. september 1723 og blev begravet den 1.oktober 1723. Hun blev begravet den 28. august 1724. Han ejede en våning i ??ergade, som den 23. juli 1722 bortskøder (Odense Tingbog 1722-26 fol 32 vo). 11 år i forvejen , den 16. januar 1712 var sønnen Johan Christopher Knudsen Dan eller Steenløse blevet kaldet til adjunctus et sucessor. Han var født den 19. juni 1686, blev student 1705 og candidat med "non" den 25. maj 1710. Han blev gift med Anna Pedersdatter den 20. februar 1721. Han døde i 1742. Weile fortæller, at " han kom ganske fra forstanden og måtte i mange år holde kapellan, som fik kongelig ordre, til at være hans curator. Han var forlovet med en fogeds datter (Jac. Lykkes?) fra Sjælland, de blev skilte ved en commissions kendeelse, hvorefter hun blev så glad, at hun straks efter døde af glæde i Dalby præstegård. Han fik siden efter et giftermål fra Jylland, som ei var til hans bedste." Kilder: 6. november 1733 resolution in Capella (Bispearkivet) Generalkirke?? skrivelse af 7. juni 1738 Enken søger i Odense 28. februar 1757 Lundsgårds legat (ib??) I 1738 har der rimeligvis fra 1. maj været en kapellan ved navn Hans Bertelsen Wichmann, der dog allerede den 14. juli kaldedes til sognepræst i Flemløse. Han afløstes den 18. august eller 19. september 1738 af Reimer Johansen, der kaldedes til adjunctus et successor. Han var ordineret den 8. december 1734 og havde været personel kapellan i Maribo, hvor han var født den 15. juli 1709. Han blev student fra Helsingborg ??????manglende linie Wiberg har en trykfejl, er hun død i en høj alder, nemlig den 21. juli 1816 ( 1746???) De havde en datter Sidsel Johansen, der blev gift med faderens eftermand. Reimer Jacobsen døde den 15. april 1796. Gift 2. gang jvf. Svendborg Vor Frues kirkebog 6. oktober 1746 med Kirsten Torbiørnsdatter, døbt ib 1726 ????dater af købmand Torbiørn Andersen og hustru Johanne Olufsdatter (Svendborg skifteprotokol). Den 5. maj 1758 var Caspar Rafn kaldet på succession, men blev den 24. november 1758 kaldet til sognepræst i Volstrup og Hørby. Nogen anden kapellan er så ikke blevet ansat. Først ved Reimer Johansens død kaldes den 17. juli 1769 Japhet (døbt med navnet Jeppe 1733 (4s i adv kbh)) Kehlet til sognepræst. Han var født i Ærøskøbing den 16. decmber 1733, søn af Hans Kehlet og Ingeborg Marie Catharine Lassen. Han blev student fra Odense 1754 og candidat den 8. marts 1757 med "non". Den 2. januar 1767 blev han residerende kapellan i Dalum-Sanderum og blev ordineret den 23. marts. Her har han formentlig lært Stenløsepræstens ganske unge datter, Sidsel at kende; thi med hende giftede han sig den 16. december 1769, altså kort efter, at han var blevet sognepræst her. Hun var født den 9. februar 1752 og døde i en alder af 90 år den 1. maj 1842. I ægteskabet var der 5 sønner og 4 døtre. Den ældste datter Birthe Sofie Kehlet blev født den 15. november 1770 og gift den 8. december 1797 med Rasmus Andreas Eibe, der samme år var kaldet til residerende kapellan i Vigerslev V. Japhet Kehlet døde den 13. december 1810. 9. juli 1786 Præstevisitats (kirkebogen side 555) Provsten fandt sig "som sædvanlig overmåde vel fornøjet både med velærværdige hr Kehlets prædiken og ungdommens kundskaber." Den 5. april 1811 kaldes så Christopher Nees. Han var født på Rugård den 22. decmber 1779 og var søn af Henning Ulrik Nees, der var købmand i Odense og tillige ejede Rugård; han mor hed Cecilie Brandt. 1796 blev han student og den 5. maj 1800 candidat med "haud"- den 3. oktober 1806 ægtede han Charlotte Amalie Bang, født den 24. marts 1786. Hun døde den 10. april 1821, kun 35 år gammel, til stor sorg for sin mand; det sagdes at han "drev sin sorg over sin afdøde hustru for vidt". Hun er muligvis død i barselsseng, idet hun den 12. marts 1821 havde født en lille pige, der blev døbt samme dag og fik navnet Caroline Henriette Lovise Nees, men hun døde allerede to dage efter. I Kirkebogen indfører han hende som "Præsten Nees' lille datter". Også i 1819 var der sorg i præstegården, idet den 6-årige Birgitte Jensine Andrea Wilhelmine døde den 17. december. Året før hende var den ældste af børnene Amalia Caroline Cecilia Johanne Nees død som 11 årig den 10. august. Foruden disse tre piger var der to sønner, Peder Bang Nees, født 26. oktober 1816 og Carl Emil Nees, født 2. marts 1819. Christopher Nees dør den 29. december 1834 og ligger begravet på Stenløse kirkegård, hvor hans sten og hans hustrus sten findes for enden af gangen vest for tårnet. - Han skildres som "en herlig mand". -:- | |
| 1291-04 13.doc | Orvieto | \\server\delt\arkiv og forening\arkiv\balslevs arkiv\diverse\1291 13.doc Orvieto (Amtsudgaven af Danmarks Riges breve side 98-99) Pave Nilaus 4. bemyndiger Biskop Gisike af Odense til at præstevie diakonen Erik, der fungerer som sognepræst i Stenløse. (afskrift af de pavelige kopibøger) "Til vor ærværdige broder Biskop (Gisike) af Odense. I en ansøgning fra vor elskede søn, Diakonen Erik, sognepræst til St. Clemens` kirke i Stenløse i dit stift udtales det, at skønt han har fået denne sognekirke, som har sjælesorg, i overenstemmelse med de kanonniske bestemmelser efter det sidste kirkemøde i Lyon, har han for at udføre forskellige hverv for dig opholdt sig både i stiftet og ved det apostoliske sæde og derfor ikke kunnet blive forfremmet til præst i løbet af et år efter kirkens overtagelse, som han efter det nævnte Kirkemøde bestemmelse* var pligtig til. Derfor har han ydmygt ansøgt os om, at vi da der, som han har fremstillet det for os, kun er gået kort tid efter dette år, og samme diakon er rede til snarest muligt at lade sig ordinere til præst - vilde værdiges ved dispensationens nådegave at drage omsorg for, at han må få lov til uanset dette at beholde den nævnte kirke. Da vi har oprigtig tillid i heren til din omsigt, og du kan få nøjagtigere besked herom, pålægger vi dig, vor broder, ved denne apostoliske skrevelse, at du, hvis du erfarer, at det ovenomtalte forholder sig således, på vore vegne skal give sognepræsten dispensation i denne sag, som du ser, at det efter guds vilje tjener hans sjæl til frelse, dog således at samme præst, som styrelsen af kirken kræver det, inden et år efter denne dispenssation til de lovligtt fastsatte tider lader sig forfremme til præst og personligt residerer ved kirken. Givet i Orvieto den 13. spetember i vort Pontifikats 4. år. * C14 in Vito de electione et electl potestate I 6. kirkemøde i Lyon i Lyon 1274 havde i overensstemmelse med ældre forskrifter indskærpet, at den, der modtog et sognepræsteembede, inden et år derefter skulle lade sig præstevie og residere ved kirken. -:- | |
| 1291-05 13.doc | H. F. Rørdam: Danske kirkelove II side 69 | H. F. Rørdam: Danske kirkelove II side 69 1562 27de August. Kong Frederik befaler Hr. Chrisiern Povlsen, Prior i S. Knuds Kloster at drage Omsorg for, at Beboerne af Stenløse Sogn efter deres Begjæring fik en egen Sognepræst, istedenfor at de hidtil havde været betjente af en Præst, der havde bolig paa Klosteret. Tegnelser over alle Lande VII, 220 Christiern eller Christen Povlsen dsk. Klosterforstander traadte tidlig ind i Bendictinerordenen og blev 1529 Prior i St. Knuds Kloster i Odense. Efter Reformationens Indførelse vedblev han at forvalte Klostrets Gods, skønt han ikke lagde Dølgsmaal på sin Uvilje overfor den nye kirkelige Ordning. 1572 trak han sig tilbage; han døde 16. Aug. 1575. Vi har endnu hans Brevbog. (Danske Magasin II, 65 f) Kirkeleksikon for Norden III, 588) Cf. hertil Kirkeleksikon for Norden III, 718: Klostre, Prælaturer skulle foreløbig bestaa, og hvis Munkene ikke vilde forlade Klostrene, kunde de blive og føre et godt Klosterlevned (dog tilsattes særlige Prædikanter til deres Betjening) Aar 1588, den 28. Oktober, Mandag efter Kongesønnens Bryllup ware alle Herredets* Præster forsamlet I Othense. Efter en latinsk Tale, oplæst efter Hukommelsen. tilsagde de mig dèr allesammen deres Lydiighed. *dvs. Odense Herred (Jacob Madsen, side 26) Blandt disse har altså også været Oluf Nielsen. | |
| 1291-06 13.doc | H.F. Rørdam: Danske Kirkelov II side 524 - 527 | H.F. Rørdam: Danske Kirkelov II side 524 - 527 1594 2. September. En Del Kongetiender, som vare tillagte forskjellige, især Præster, til Forøgelse af deres Løn, inddrages atter under Kronen. Til en del Kongelig Majestæts Lensmænd, nogen Tiende belangendes, som under Kronen igjen skal annammes og hertil/hidtil haver været forlent. Christian IV Vor Gunst tilforn. Vid, eftersom en elsk. N.N. haver naadigst været nogen Tid lang forlent med vor og Kronens Anpart af Korntiende af efterskrevne Sogne.... hvilke vi nu igjen ville have lagt der under vor Slot n(yborg?): da bede vi dig og ville, at du med det første Afgiften (af) vor og Kronens Anpart af Korntienderne af forskrevne N.N. Sogne lader igjen annamme og paa vore vegne oppebære, og forskrevne Afgift udi nærværendes Aar saa vel som og aarligen her efter os alene til bedste lader føre til Regnskab. Dermed etc. Befalendes etc. Actum Koldinghus 2. Septembris Ao. etc. (15)94. Efterskrevne Kongelige Majestæts og Kronens Anpart Korntiende haver været bortforlente til nogen adskillige Personer, og skal igjen annamme under efterfølgende Kongelige Majestæts og Kronens Lene. Sjælland Fyn og Langeland Odense Herred, Fangel Sogn. Tienden som haver været forlent Lawers Oldeland, skal igjen annammes. Sjællandske Tegnelser XVIII side 356 | |
| 1292 | Øatermarken, Fangel | Bogbinder Skovgaard, Fangel fortalte 17/12 1977, at der havde ligget et hus paa Østermarken, nabo til Østermarksvej 60. Da denne ejendom har matr. nr. 67a, kan det tænkes, at hin laa paa matr. nr. 67b. Retetlse: Skovgaard meddeler 22/12 1977, at huset laa et par hunderede meter længere fremme ad Østermarksvej (at denne altsaa var saa meget længere end fra husets nedrivning og til 1960-erne), og at det laa paa højre side af vejen. - Han synes, at husets navn har staaet paa et gammelt maaleborsblad. -:- | |
| 1293 | Husmandsforening, Fangel | Husmandsforening, Fangel Iflg. hmd. Henry Pedersen, "Vestervang", Teglværksvej 10, Fangel er Fangel Husmandsforening stiftet 1904, dog findes protokollerne kun fra 906. Paa foreningsfanen staar aaarstallet 1906 og 1934, iidet fanen blev anskaffet ved 30-aars jubilæet. Samme aar var foreningens husholdsningsudvalg oprettet, og et af dets første initiativer var at samle ind til en fane. Første formand for udvalget , der bestod af tre, var Henry Pedersens mor, Bodil Spophia Pedersen, f. Larsen, 13/9 1886 i Gevnø, Lyderslev Sogn, død 26/11 1963 i Fangel), gift m. hmd. Lars Peder Pedersen, "Skovlund", Fangel Vestermark, (død hos ovennævnte søn 28/7 1967). -:- | |
| 1294 | Huse under Lindved | Stednavne Huse under Lindved samt personer uden særlig tilknytning Folketællingen 1/2 1845 anfører under Lindved som Husfolk og Arbejdere (ud over de egentlige Tjenestefolk) 1 Møllebygger 2 Møllersvende 1 Hmd. og Daglejer m. Kone og 3 Børn (Kræmerhus) 1 Indsidder og Fattiglem m. 2 Børn 1 Hmd. og Gartner m. 2 Børn (Kyfergehus) 1 Indsidderske 1 Væver og skovfoged m. 3 Børn (Skovhus) Aahuset kan være et af omstaaende; hed iflg. 1 VSKOrig Køyge kys i roe. Snedkerhus (efter Stednavneudvalget siges det at være en nyere Betegnelse for Baade Kræmerhus og Snedkerhus). Navnet Lindvedhus forekommer dog i Kirkebogen 1821 (vielse 1/7) og beboedes af Niels Andersen og Niels Hendrichsen -:- Jacob Czaphowski fortalte 12/7 1967, at Josef Stephanski boede i Skovhuset fra 1919. efter ham boede forskellige Lejefolk og Huset forfaldt mere og mere, indtil Direktør Nielsen (Gartner Leo Nielsens Far) rev det ned. -:- Jacob Czaphowski fortalte 12/7 1967 at han har boet i Aahuset siden 1918, indtil det brændte i 1966. Før den Tid boede han i Kroghuset (hvis ellers jeg kunne forstaa hans gebrokne dansk). Det hørte ogsaa under Lindved, men laa paa Højbysiden af Renden. Odet Lidvedhuus vilde han ikke kendes ved som Betegnelse for et enkelt af Husene under Lindved. "Det hed de alle sammen". -:- Huse under Lindved (Lindvedskovhus) Kkbg. 13/6 1849, f. Hans Peder Erichsen, søn af Pigen Kirsten Nielsdatter af Lindved Mark. Fader: Ungkarl Erich Larsen ved Armeen. Fadere: Pigen Kirstine Larsen af Fraugde Sogn; Anne kirstine Andersdatter; hmd. Hans Andersens Hstr. af Lindvedskovhuse; Ungkarl Hans Christian Larsen af Fraugde; Hmd. Aaus? Andersen og Peer Andersen af Wollerslev Mark. -:- Huse under Lindved (Lindvedskov) Kkbg. 5/2 1848, f. Rasmus Hansen, Søn af Hmd. Hanse Andersen i Lindvedskov og Hstr. Anne Kirstine Andersdatter. (Faddere: Pigen Cathrine Rasmusdatter af Høibye; Karen Hansdatter, Boelsmand Rasmus Andersens Hstr. af Rynkebye; Hmd. Jørgen Jørgensen ; Knud Larsen (gift m. Else Marie Nielsdatter) og Peder Andersen alle af Lindved Mark.) 27/2 1/9 f. Jens Hansen, Søn af hmd. Hans Andersen af Lindvedskov og Hstr. Anne Kirstine Andersdatter. Død 31/3 1849 (af Krampe) Faderens bopæl kaldes da Lindvedskovhuus) -:- Kkbg. 24/5 1845 viet Ungkarl Jørgen Jørgensen af Lindved, 40 Aar og Pigen Anne Lisbeth Madsdatter af Lindved, 37 Aar. (Forlovere: Hmd. Lars Christensen af Steenløse og Peder Andersen af Wollerslev.) -:- Huse under Lindved Kkbg. 15/4 1840 viet Enkemand Hans Madsen af Aaløkke Mark i Sct. Hans Sogn i Odense. 53 Aar og Pigen Karen Nielsdatter af Lindved Mark, 43 Aar. (Forlovere: Hmd. Hans jensen af Aarslev Bye og Sogn og Hmd. Niels Nielsen af Lindved Mark.) -:- Kkbg. 16/11 1839 viet Ungkarl Hans Andersen af Lindved, 27 Aar og Pigen Anne Kirstine Andersdatter af Lindved Mark, 28 Aar. (Forlovere: Niels Hendrichsen af Lindved og Peder Fridrichsen af Wollerslev.) -:- Kkbg. 8/4 1838 viest Ungkarl Jesper Christensen af Høibye Sogn, 35 Aar og Pigen Maren Rasmusdatter af Lindved, 33 Aar. (Forlovere: Hmd. Hans Hansen og Lars Christensen begge af Steenløse). -:- Kkbg. 9/12 1836 viet Ungkarl Peder Hansen af Lindved, 34 Aar (Vac. 1813) og Pigen Maren Rasmusdatter, 30 Aar, (vac. Af Doctor Helvig (bopæl ikke opyst). (Forlovere: Gmd. Jørgen Rasmussen og Anders Jacobsen, begge af Wollerslev. AFgangslisten 28/4 1937: afgik Indsidder Peder Hansen og Hstr. Maren Rasmusdatter til Haarbye Sogn. -:- Kkbg. 28/11 1835 viet Ungkarl Hans Jacobsen af Nr. Lyndelse, 36 Aar og Pigen Karen Nielsdatter hos siine forældre paa Lindved Mark, 27 Aar. (Forlovere: Hmd. Niels Hendrichsen af Lindved mark og Lars Christensen af Steenløse.) -:- Kkbg. 21/12 1832 f. Neils Christensen, Søn af Christen Hansen Hmd. paa Lindved og Karen Sørensdatter. Ved Daaben følgende Faddere: Karen Marie Nielsdatter; Kristen Rasmus Larsens Hstr. under Lindved; Niels Hansen, Hans Hendrich Niels Andersen alle paa Lindved. -:- Kkbg. 17/6 1832 viet Ungkarl Jørgen Madsen fra Hunderup, 37 Aar og Pigen Maren Hensdatter fra Lindved, 26 Aar. (Forlovere: Rasmus Larsen paa Lindved; Stepahan Hansen, Hmd. i Bircum.) -:- Kkbg. 1/7 1821 viet Ungkarl Jørgen Frederich Rasmussen fra Schellerup, 24 Aar og Pigen Anne Kirstine Nielsdatter fra Lindved, 19 Aar. (Forlovere: Niels Andersen; Niels Hendrichsen, begge Lindved Huus). -:- Kkbg. Tilgangsliste 1826 (før November) Peder Nielsen og Hstr., 35 og 27 Aar, Fæstehuusfolk ved lindved. Ankom fra Bircum? Afgangsliste 1829 (før November) Peder Nielsen og Hstr. , 37 aar, Hmd. fra Lindved Huus til et sted i Bircum Bye. -:- Kkbg. Tilgangsliste 1829 (før November) Knud Nielsen og Hstr., 39 og 27 Aar, Hmd. fra Torpegaard til et Huus ved Lindved. Afgangsliste: Knud Nielsen og Hstr., 41 og 29 Aar fra Lindvedhuus til Ore Mark. -:- Kkbg. Tilgangsliste 1826. Hans Nielsen, 27 Aar, Tienestekarl hos sine Forældre i Lindvedhuus, - fra Anders Christensen i Bolding? Mølle. Konf. Steenløse 1814 og der opført som Søn af Niels Nielsen Hmd. ved Lindved, f. 27/4 1799. -:- Kkbg. Tilgangsliste 1926 Cornelius Andersen, 26 Aar fra jens Anders Enke, avinde Cecilia Lange, 26 Aar fra Anders Cornelius, Davinde, Huusfolk paa Lindved Gods. Tilgangsliste 1828 Kirsten Hansdatter, 14 Aar, Tienstepige hos Cornelius Andersen paa Lindved Gaard, - fra Hans Christian i Davinde. -:- Kkbg. Tilgangsliste 1830 (Maj) Rasmus Larsen og Hstr., 29 og 26 Aar fra Sanderum Sogn til et Huusfæste paa Lindved. -:- Kkbg- Tilgangsliste 1829 (Maj) Christen Hansen og Hstr., 43 Aar, fra Odense, fæstet et Huus paa Lindved Grund. -:-Hmd. Hans Hansen, f. 1816 i Kerteminde, død 12/1 1894 gift m. Karen Marie Larsdatter, f.1837, død 31/10 1886 (Lungebetændelse) Hans Carl Hansen, f. 17/4 1857 gift med Ane Pedersen f. 1857 (fra Hjallelse Damgaard, deraf Navnet) Christian Hansen Damgaard, f. 2/1 1889, død 24/9 1947 gift m. Martha Jensine Jacobine Andersen. Arne Hansen Damgaard, f. 13/10 1939 Familien har løst Sognebaand til Pastor Johansen vor Frue Kirke, Odense. Begravelsen sker i Stenløse Kirke med Pastor Johansen. Skriftereferat af 1/11 1886 Ligsynatt.af 3/11 1886. -:- Kkbg. Stenløse 19/3 1845, f. Anne Dorthe Hansen, Dtr. af Hmd. Hans Andersen af Wollerslev Markk og Hstr. Maren Hansdatter. (Faddere: Pigen Anne Cathrine Jørgensen af Lindved, Abellone Nielsdatt, Væver Rasmus Rasmus: Huusd, Væver Rasmus Rasmus: Ungkarl Hans Pedersen og Peder Hansen, alle af Wollerslev). -:- Kkbg. 23/3 1844 f. Karen Marie Larsen, Dtr. af Huusd: Lars Hansen af Wollerslev Mark og Hstr. Maren Jeppedatter. (Faddere: Anne Frederichedatter, Huusd: Hans Hansens Hstr. af Lumbye i Nr. Lyndelse Sogn, Anne Larsdatter, Gmd. Niels Nielsns Hstr., Huusd: Rasmus Hansen, boeled: Frederiche Rasmussen alle af Wullerslev og Huusd: Hans Hansen af Lumbye.) -:- Kkbg. 28/10 1843 f. Marie Kirstine Hansen, Dtr. af Huusd Hans Andersen af Wollerslev Mark og Hstr. Maren Hansdatter. (Faddere: Anne Marie Nielsdatter Huusd: Peder Andersen Huusd; Birthe Marie Nielsdatter: Huusd: Pedr Andersen Huusd af Wollerslev Mark; Huusd: Jørgen Jørgensen af Weile Mark, Ungkarl Christen Willasen og Niels Willassen begge fra Weilegaard.) -:- Kkbg. 27/1 1843 f. Anne Marie Pedersen, Dtr. af Huusd Peder andersen af Wollerselv Mark og Hstr. Birthe Cathrine Nielsdatter. (Faddere: Pigen Johanne Andersen Huusd: Anne Kirstine JHørgensdatter; Huusd: Peder Andersen, Mads Nielsen og Hans Rasmussen alle af Wullerslev Mark.) -:- Kkbg. 31/7 1842 f. Maren Larsen, Dtr. af Huusd: Lars Pedersen af Wollerslev Mark og Hstr. Karen Jensdatter. (Faddere: Pigen Johanne Marie Jensdatter; Huusd: Peder Hansen Huusd: Bodil Sørensdatter; Gaard: Christen Stephansen, Huusd: Christen Rasmussn og Ungkarl Niels Jensen alle af Wullerslev.) -:- Kkbg. 24/4 1842 f. Kirsten Hansen, Dtr. af Huusd: Hans Andersen af Wollerslev Mark og Hstr. Maren Hansdatter. (faddere: Pigen Stine Hansdatter paa Gerskov; Gaard: Knud Nielsen Huusd: Maren Jacobsdatter; Væver Rasmus Rasmussen af Wollerslev; Huusd: Erich Christensen og Ungkarl Mads Hansen begge af Ringe Sogn.) -:- Kkbg. 28/3 1842 f. Karen Marie Rasmussen, Dtr. af Huusd: Rasmus Hansen af Lindved Mark og Hstr. Mette Kirstine Poulsdatter. (Faddere: Karen Larsdatter, Boeled; Peder Frederichsens Hstr. af Høibye Mark; Karen Nielsdatter, Huusd: Hans Andersens Hstr. af Lindved Mark; Ungkarl Jørgen Hansen af Høibye; Peder Hansen af Freltofte Mark og Mads Madsen Fangel Mark.) -:- Kkbg. 7/4 1841 f. Dorthea Pedersen, Dtr. Af Huusd: Peder Andersen paa Wullerslev Mark og Hstr. Birthe Cathrine Nielsdatter. (Faddere: Gmd. Claus Pedersens Hstr. i Svendstrup Karen; Huusd hans Rasmussens Hstr. Else paa Wollerslev Mark; Huusd: Hans Andersen, Mas Nielsen og Ungkarl Olde Andersen elle af Wollerslev.) -:- Kkbg. 9/10 1840 f. Maren Kirstine Pedersen, Dtr. af Huusd Pedr Hansen og Wollerslev Mark og Hstr. Bodil Sørensdatter. (Faddere: Væver Anders Olesens Hstr. paa Stenløse Mark Abellone; Huus: Lars Pedersens Hstr. Karen af Wollerslev; Gmd. Hans Jensen i Lundsgaard; Gmd. jens Nielsen og og Huusd Christen Rasmussen begge af Wollerslev.) -:- Kkbg. 23/9 1839 f. Johanne Larsen, Dtr. af Huusd Lars Pedersen af Wulerslev Mark og Hatr. Karen Jensen. (Faddere: Pigen Maren Pedersdatter fra Allested; Huusd Peder Hansens Hstr. Bodil af Wollerslev Mark; Gmd. Christen Stephansen; Huusd. Christen Rasmussen og ungkarl Niels Jensen alle af Wollerslev.) -:- Kkbg. 11/8 1839 f. Rikke Hansen, Dtr. af Anne Kirstine Andersdatter af Lindved. Faderen udlagt, Tienestekarl Hans Andersen paa Lindved. (Faddere: Pigen Karen Hansdatter fra Lindved;Huusd Peder Andersens Hstr. Birthe Cathrine Nielsdatter af Wollerslev Mark; Huusd Niels Andersen, Peder Frederichsen og Christen Hansen alle af Wollerslev.) -:- Kkbg. 28/11 1837 f. Marie Elise Pedersen, Dtgr. Af Huusd Peder Hansen af Wullerslev Mark og Hstr. Bodil Sørensdatter. (Faddere: Gmd. Jens Nielsens Datter Karen af Wollerslev; Huusd: Christen Rasmussens Hstr. Karen; Gmd. Hans Jensen af Lundsgaard; Gmd. Jens Nielsen og Huusd: Niels Pedersen af Wullerslev.) -:- Kkbg. 29/6 1837 f. Mette Cathrine Pedersen, Dtr. af Huusd Peder Andersen af Wollerslev Mark og Hstr. Birtyhe Cathrine Nielsdatter. (Faddere: Huusd: Hans Rasmussens Hstr. Karen Andersdatter af Fangel; Huusd.: Peder Andersens Hstr. Anne Marie Nielsdatter af Wullerslev; Huusd: Peder Andersen, Mads Nielsen og Hans Rasmussen alle af Wullerslev.) -:- Kkbg. 4/3 1836 f. Kirsten Pedersen, Dtr. af Huusd. Peder Frederichsen og Hstr. Stine Johansensdatter af Lindved Mark. (Faddere: Huusd. Frederich Hansens Hstr. Cathrine af Freltofte i Nr. Lyndelse sogn; Hans Olesens Hstr. fra Odense Karen; Tienestekarl Anders Johansen af Hunnerup; Jens Johansen fra Allerup og Huusd: Christen Hansen af Lindved.) -:- Kkbg. 4/7 1835 f. Ane Johanne Hansen, Dtr. af Pigen Karen Nielsdatter af Lindvd Mark. Udlagt barnefader blev Ungkarl Hans Jacobsen af Møllegaard? I Vidners Overværelse. (Faddere: Pigen Marie Cathrine Nielsdatter; Huusd: Rasmus Larsens Hstr. Kirsten; Huusd: Niels Andersen og Hendrich Nielsen af Svendstrup samt Hans Nielsen af Odense.) -:- Kkbg. 2/2 1835 f. Mette Marie Pedersen, Dtr. af Indsidder Peter Andersen i Vollerslev og Hstr. Anne Marie Nielsdatter. (Faddere: Niels Nielsens Hstr. Anne : Jørgen Rasmussens Hstr. Anne Cathrine; Jørgen Rasmussen; Niels Nielsen; Rasmus Andersen.) -:- Kkbg. 6/5 1834 f. Anne Marie Rasmussen, dtr. af Rasmus Larsen og Kirsten Madsdatter i Lindved Huus. (Faddere: Johanne Madsdatter paa Sanderumgaard; Maren, Jørgen Madsens Hstr. paa Allerup Mark; Niels Andersen, Niels Hansen; Christen Hansen.) -:- Kkbg. 23/8 1831 f. Johanne Marie Hendrichsen, Dtr. af Henrich Nielsen og Anne Jensdatter, Svendstrup. (Faddere: Birthe Marie Andersdatter fra Hunderup; Anne, Christen Nielsens Hstr.: Stephan Hansen; Peder Jacobsen og Niels Hansen.) -:- Kkbg. 29/2 1831 f. Anne Margrethe Rasmusssen, Dtr. af Hmd. Rasmus Larsen, Lindvedhuus og Kirsten Madsdatter. (Faddere: Maren Jensdatter; Kirsten, Stephan Hansens Hstr. fra Bircum: Niels Andersen; Peder Hansen; Jørgen Madsen.) -:- Kkbg. 16/10 1830 f. Josef Anton Stefanski i Lindved Skovhus, søn af polsk arbejder Joseph Stephansky og Hstr. Pauline Wecha. -:- Af- og Tilgange 1825 Væver Hendrich Nielsen, 23 Aar til Fraugdegaard 1826 Tienestepige Dorthe Hansdatter, 24 Aar paa Lars Snedkers Enke i Lindved Huus til Niels Jensen i Bolbroe. 1828, November Marie Cathrine Nielsdatter, 15 Aar fra Lindvedhuus til (ikke anført) 1826 Ankom Hans Nielsen, 27 Aar fra ?mølle (Anders Christensen) til sine Forældre i Lindved Huus som tienestekarl. | |
| 1295 | Husmandspligtarbejdets afløsning | Sogneforst. Forhdl. prot. 14/10 1856 Ved Skrivelse af 30/9 1856 fra odense Herreds Contoir modtaget Communication om at Proprietair til Bramstrup i Provst Rohmanns Sted, er beskikket for Odense Amt til Formand for Husmandspligtarbejdets afløsning. sst. 22/1 1859 afsendt Indberetning til Formanden for Husmandspligtarbejdets afløsning Valget af to Voldgiftsmænd her i Communen som efter Forstanderskabets Stemmeafgivning blev Gmd. Rasmus Nielsen Stenløse og Gmd. Jørgen Knudsen, Fangel. -:- | |
| 1296 | Hyldager | Kkbg. 3/7 1869 dør 3 dage gammel Anders Peder Andersen, Søn af Skræder Søren Andersen Hyldager paa Stenløse Mark. -:- se i mappen med slægtstavler (Eva Hyldager Christensen - se træskomand). -:- Dødsannocne fra Fyens Stiftstidende 3/6 1976 Chr. Hansen, Volderslevvej 15, død 29/5 1976 kaldt "den døve snedker" Underskrivere: Anna Hansen, hustru, dtr. af Svendstrupsmeden Peter Christensen og altså datterdatter af den gamle træskomand Hyldager i Svendstrup. Hedvig og Hans Peder Hyldager, Børnebørn og oldebørn. -:- | |
| 1297 | Jørgen Hæstrup, Svendstrup | Lektor v. Sct. Knuds Gymnasium og dr. phil. Udg. 1954: Kontakt m. Endland. Disputats 26/11 1954 i Århus - Avisomtalt Medlem af Stenløse-Fangel skolekommission 1954-1956 (udtraadte efter eget ønske og m. sogneraadets sanktion). Avisudklip Fyns Tidende 18/10 1956: Et solidt fundament for en rigtig bedømmelse Avis?: Jørgen Hæstrups Doktordisputats: Et værdifuldt Arbejde i historisk Forskning. Kristeligt Dagblad 30/8 1979: Hæderspris til Historiker. -:- | |
| 1298 | Høfde | Ordbog over det danske sprog Høfde, egtl. det samme som hoved: Forager. Ole Widding: Markfællesskab og Landskifte, s. 266, sidestiller høvd og hyd=skelager (forpløjning) eller grønvej. Hydager:forpløjning, yderager i skifte; som skel mellem ejerlav. -:- | |
| 1299 | Sidsel Høeg | Sidsel Høg (Forh. til Niels Olufsen) Hans Mikkelsens Dagbog 6/4 1638 (Compellavit me Dna Cæcil. Høg de Dno Nicolao in Stenløse)). Fynske Minder 1954, s. 31 og 49. Læseforeningens bygning, Albani Torv 1, ejedes ved aarhundredes begyndelse af Ebbe Munk til Fjellebro (1551-1622), der fra 1596 til sin død var lensmand paa Antvorskov. Hans hustru Sidsel Høeg var stærkt religiøst interesseret, og naboskabet til St. Knuds kirke har nok været kært. 1620 udgav hun en lille bønnebog og styrede iøvrigt efter mandens død sine godser med myndighed. Ebbe Munk og hans hustru blev begravede i St. Knuds kirke, hvor et smukt marmorepitaphium minder om ægteparret. sidsel Høeg døde 1648, og gaarden overgik til M. Mathias Bang. Gaarden ejedes 16028 af Ebbe Munk til Fjellebro og beboedes af hans Snedker (Od. byfogeds stævningsbog). Enken Sidsel Høeg beholdt gaarden, der 1626 siges at ligge op til lprof. Svend Pedersens gaard (Od. tingbog 19/6 1626). I 1629 boede Maren Madsdatter i den (Od. byfoged stævningbog 26/1). Sidsel Høeg døde 1648 og gaarden ejedes af M Mathias Clausen Bang (Taksering), hvorefter den overgik til professor C.H. Luja, der 1685 fik skøde paa jordskyld af det halve af de gaarde, som tilhørte Sidsel Høeg og Maren . Svend Pedersens og af den gaard paa torvet, som dr. Jørgen Hahne boede i (Od. skøde- og pantebog, 7/12, s. 107). Samme dag fik Elias Naur skøde paa den anden halvdels jordskyld. Svend Larsen: Det fynske Raadsaristokrati I, s. 120 Sidsel Høeg udsteder 25/5 1645 obligation i anledning af skiftet efter Peder Knudsen Gaas (død 15/2 1645). sst. s. 133 I opgørelsen over Erik Jørgensens bo 1644 opføres idsel Høeg med en gældpaa 1355 sld- sst. II, s. 138 Sidsel Høeg pantsatte 1647 en del bøndergaarde i Salling herred til Erik Jørgensen, Odense. ----- Forannævnte C.H. Luja var gift m. Abigael Lauritsdatter, hvis far, Laurtis Jacobsen (Hindsholm), biskop paa Fyn 1651-1663, var søn af sognepræsten i Viby (paa Hindsholm). Jacob Jacobsen er dermed bror til Niels Olufsens 2. hustru, Margrethe Jacobsdatter. Christian Henrik Luja var iflg. Wad: Fra Fyns Fortid IV, s. 119, landphysicus og consistorial-assessor, dr. med, - en mand, der ikke synes at have udmærket sig ved fremragende evner, men alligevel i en ung alder havde opnaaet der ansete embede, som han beklædte til sin død 1732. I sin ungdom voldte han sine forældre bekymring ved for megen lystighed! Hans søn, professor i filosofi og matematik ved gymnasiet (i Odense) Laurtis Luja (f. 1668) var gift med Cathrine Stoud, en datter af stiftsprovst i Odense, magister Ludvis Stoud. Wad skildrer anf. sted udførligt en retssag, som Laurits Luja førte paa grund af fornærmelser mod ham og hans kone. Hans ældste datter, Maria Sophia Luja, blev gift m. sognepræst i Tommerup Jens Balsløw og mor til Laurits Luja Balslev, der døde som sognepræst i Haarslev 1789. -:- | |
| 1300 | Høkerbevilling | Sogneraadsprot. 9/6 1856 ansøgning fra hmd. Anders Hansen, Fangel om høkerbevilling. Sogneforstanderskabet skal oplyse over for herredsfogeden selv holder "Dug og Disk" (ja) om han har været anseet med offentlig straffearbejde (nej) om ansøgerens bopæl ligger over 1 mil fra nærmeste købstads eltorv (Fangel ligger over 1 1/2 mil fra nærmeste købstad). -:- Sogneforst. Forhdl. prot. 9/6 1856 Ansøgning fra hmd. Anders Hansen, Fangel om at meddeles Bødkerbevilling har tidligere været itl Forstanderskabets Erklæring der afgaves saaledes "Forsaavidt at Sogneforstanderskabet bekjendt indeholder denne Ansøgning Sandhed, og herfra vides intet at erindre imod at den ansøgte Høkerbevilling meddeles Ansøgeren. Imidlertid har Herredsfogeden i Odense Herred ikke funden sig tilfredsstillet hermed, men sendt den tilbage med udtrykkelig Begjæring, at faa Forstanderskabets Attest - Ansøgningen paategnet: 1 Om Ansøgeren selv holder "Dug og Disk" Svar: ja 2 Har Ansøgeren været anseet med offentlig Straffearbejde Svar: nej 2 ligger Ansøgerens Bopæl ove 1 mil fra nærmeste Købstads Axeltorv Svar: Fangel ligger over 1 1/2 mil fra nærmeste købstad. Saaledes har Formanden for Sogneforstanderskabets Vegne erklæret og atter 9/5 1856 remitteret Odense Herredsforgeds contoir bemeldte Ansøgning ----- 21/2 1857 modtaget fra Stiftet Lov af 21/1 1857 angaaende forandrede Bestemmelser betreffende Høkerhandel paa landet. -:- | |
| 1301 | Niels Hansen, hjulmand, Svendstrup | Niels Hansen, Matr. Nr. 9, Svendstrup Folketællingen 1850 Niels Hansen, 50 aar, f. i sognet, Hmd. Hjulmand Karen Larsdatter, 41 Aar, do, Hans kone Ane M. Nielsen, 14 Aar, do Barn Ane Joh. NIelsen, 7 Aar, do Barn Lars Nielsen , 5 Aar, do Barn Mette Kst. NIelsen, 75 Aar, f. Dalum Almisselem ----- Kkbg. Stenløse Niels Hansen, f. Karen Larsdatter f. 5/1 1809 dtr. af Lars Andersen paa Svendstrup Mark og hstr. Johanne Pedersdatter (Matr. Nr. 10?) (NB: 27/2 1809 faar gmd. i Stenløse Lars Madsen og hstr. Johanne Larsdatter en datter, der ogsaa kaldt Karen) Niels Hansen gift 1. gang m. Anne Andersdatter, som døde 28/8 1841, 40 Aar; havde 26/8 faaet en dødfødt datter. Niels Hansen gift 2. gang 3/12 1841 m. Karen Larsdatter af Stenløse ,32 Aar (Vidner: gmd. Hans Christensen af Stenløse og gmd. Anders Andersen af Bellinge). Deres børn (1. og 2. ægteskab) Ane M. Nielsen, 8/2 1836 Giertrud Nielsen 20/8 1837, død 4/7 1838 Mette Cathrine Nielsen 20/8 1837, død 17/4 1839 Rasmus Nielsen 21/3 1840, død 22/5 1843 Dødfødt datter 26/8 1841 Ane Joh. Nielsen 7/2 1843 Lars Nielsen 22/3 1845, konf. 17/4 1859 (se eget kort) Mette Kirstine Nielsen 16/7 1849, konf. 4/10 1863 (sw Lars Nielsens kort). Mette Nielsdatter dør 10/2 1858, 82 aar, almisselem enke efter hmd. Hans Rasmussen, Svendstrup Karen Larsdatter dør 6/4 1876, hstr.til aftægtsmand , hjulmand Niels Hansen. Ane Johanne Nielse n 7/2 1843 blev gift m. Niels Høyer. Hun død 27/8 1935, Svenstrup Mark, og benævnes da som enke efter handelsmand Niels Høyer, og som sidste fælles bopæl angives Dalum Sogn. Hun er begravet paaa Stenløse kirkegaard (B-26). Hun blev alid kaldt Hanne Høyer Hans Johansen, Svendstrup , fortæller 13/11 1973, at hun holdt hus for broderen Lars Hjulmand (se hans kort); det maa være efter søsteren, Mette Kirstines død. Han husker ogsaa Høyer, der var noget zünftig. -:- | |
| 1302 | Lars Sørensen, hjulmand, Svendstrup | Lars Sørensen Folketællingen 1850 Lars Sørensen, 34 aar Verninge sogn hmd., hjulmand Katrine Rasmusdatter, 28 aar Fangel Sogn hans kone Hans Christian Larsen, 5 aar Fangel sogn barn Lars Larsen , 2 aar Stenløse Sogn barn Kkbg. Fangel Cathrine Rasmusdatter, f. 15/4 18/22, dtr. af Rasmus Michalsen og hstr. Margrethe Josephsdatter. Hans Christian Laarsen, f. 4/2 1845. Ved konfirmationen (noteret i Stenløse Kkbg.) 17/4 1859 anføres forældrene som: ugift fruentimmer Cathrine Rasmusdatter i Svendstrup og ungkarl Lars Sørensen. Øvrige Børn Kkbg. Stenløse Lars Larsen, f. 8/6 1848 i Stenløse sogn, faderen er de indsidder i Ny Kronborg. Konf. i Belllinge sogn 5/10 1862. Ankom fra Bellinge til Stenløse sogn 1/11 1862. Afgik fra Stenløse til Kjeldstrup v. Haderslev dec. 1867. Maren Kirstine Larsen, f. 10/7 1850 i Stenløse sogn. Faderen indsidder i Ny Kronborg. Konf. 3/10 1864 i Stenløse. Faderen da hjulmand paa Svendstrup Mark Jørgen Larsen, f. 1/6 1852 i Stenløse sogn, død 3/9 1854 Anne Marie Larsen, f. 30/10 1854 i Stenløse sogn, faderen indsidder og hjulmand i Stenløse. Konf. 4/4 1869 i Fangel (noteret i Kkbg. Stenløse. Afgik 1/11 1871 til Bellinge sogn. Søren Larsen, f. 1/6 1857 i Stenløse sogn, død 9/8 1857. Faderen indsidder og hjulmand i Svendstrup Dødfødt datter, f. 28/2 1861. Faderen, do. Hustruen Cathrine Rasmusdatter død 13/8 1867 Lars Sørensen, hjulmand i Svendstrup, gift 2. gang 30/5 1873 m. Ane Maria Petersdatteri Svendstrup, 45 aar, enke efter murersvend Anders Christensen (Forlovere: Mads Larsen, hmd. og væver i Svendstrup; Knud Nielsen, hmd. og gartner i Svendstrup). Hun ankom 1/7 1868, 40 aar fra odense som husholderske. Lars Sørensen død 29/7 1889 som indsidder og hjulmand paa Svendstrup Mark, 73 aar. Var født i Solevad, Verningen sogn. Død af gulsot. Ane Maria Petersen død 25/6 1890 paa sygehuset i Odens. Ved Søren Larsens daab 2/8 1890 nævnes bl. fadderne: Marie Elisabeth Andersen ,gmd. Niels Hansens hstr. af Svendstrup. (se Danebrogsmænd - Anders Hansen). | |
| 1303 | Anders Jensen, hjulmand., Svendstrup | Anders Jensen Matr. Nr. 6h Kkbg. Stenløse Ungkarl og hjulmand Anders Jensen, 29 aar i Svendstrup viet 12/11 1890 til pige Charlotte Nielsen, 26 aar, af Svendstrup (Forlovere: Hans Hansen, gmd. af Svendstrup; Jens Jensen, hmd. i Bellinge). Anders Jensen var født i Brendekilde sogn 30/7 1861, søn af hmd. Jens Jensen og hstr. Ane Cathrine Rasmusdatter. Han døde 12/5 1933 i Svendstrup som bestyrer af "Elysium", redaktør Dreyers landsted. Charlotte Jensen, f. Nielsen, var født i Gudme sogn 30/7 1864, dtr. af hmd Niels Rasmussen og hstr. Ane Kirstine Larsen. Hun døde 14/6 1938 i Svendstrup (nuværende Svendstrupvej 45). Begr. i Stenløse (C-47). 1 barn:Ane Gjeretha Jensen, f. i Svendstrup 25/2 1892 (Faderen da hjulmand. Ugift død 19/12 151 som kontorassistent ved Fyens Stiftstidende. Begr. i Stenløse (C-46). Boede paa nuværende Svendstrupvej 45, matr. nr. 3d. -:- | |
| 1304 | Lars Nielsen, hjulmand, Svendstrup | Lars Nielsen matr. nr. 9 Kkbg. Stenløse og meddelelse fra fru Karen Christensen, f. Hansen i Svendstrup 11/4 1903 (se hjulmand Herman Theodor Hansen) 28/3 1930 dør ugift boelsman i Svendstrup lars Nielsen og hstr. Karen Larsdatter. Hans ugifte søster, Mette Kirstine Nielsen døde 16/5 1908 sst., 59 aar som husholderske. Ang. forældrene, se Hjulmand Niels Hansen. Huset er nedrevet, men laa endnu i 1938 og en tid frem der, hvor nu børnehaven er bygget, eller maaske snarere, hvor Spejderhuset ligger. Karen Christensen meddeler 1/10 1973: "Der, hvor De tror mit hjem var, boede ganske rigtigt en meget gammel hjulmand, der hed Lars. Hans kone kan jeg ikke huske, de havde lergulv i stuen, og midt i var der et vandhul, hvor ænderne pjaskede, og høsene var ogsaa inde; selv sov de i en alkove der. Jeg husker, naar han stegte sig en pande flæsk, spiste han flæsket og drak fedtet til". Da Mette Kirstine Nielsen var død, blev en anden søster husholderske for Lars hjulmand. Det var Ane Johanne (f. 7/2 1843), som blev gift m. handelsmand Neils Høyer og siden altid kaldtes Hanne Høyer. Hun døde 27/8 1935 og blev begravet paa Stenløse krikegaard (B-26). Hun var da enke; sidste bopæl m. Niels Høyer va Dalum sogn. -:- | |
| 1305 | Hans Christensen, hjulmand, Volderslev | Hans Christensen Kkbg. Stenløse 4/1 1771 begraves Hans Christensen, Hjulmand i Wollerslev, 39 aar. var ohngefær en 3 ugers Tid før sin Død rejst til Svendborg. Da han kom hiem igen til sit Huus om Aftenen 9/12 1771 geraadede han i en Tvist med sin Kone, hvori han af Overilelse slog til en Brændevinsflaske, som stod paa Bordet. Den gik itu og skar hans Haand og Arm, at Blodet ikke var til at stille, skiønt Feldskiær strax hendt fra Odense; Thi skiønt han blev forbunden, brød og Haanden daglig op igen, indtil endelig Inflammation slog til og han 29/12 og Eftermiddagen paa en Søndag maate opgive Aanden. Det guddommelige Jus Talionis viste sig herved heel kiendelig. Han havde i Livet været temmelig bekient med Flasken, i sær blev hans Huus om Sødagen Eftemiddag brugt til ?? (skal der måske stå Smugkro), og den sidste Gang han før sin Sygdom communicerede , traf jeg ham selv om Aftenen paa Alleen ved Bramstrup ganske beskienket, som ikke lidet krænkede mig, skiønt jeg i den tilstand eÿ talte noget til ham, men lod ham sidde op paa Vognen hos mig for at føre ham des sikrere til Wollerslev. I hans Sygdom viiste han stor Anger over sin Synd og sit Onde Levnet, og gav høÿtidelige Forsikringer om sin Afskye derfor, og sit uryggelige Fortsæt at ville forandre sin Levemaade; Han Flyede ind med Bøn og Graad til den frie Naade i Xti Forsoning, Lovede, om Gud hjalp ham af sin Sygdom, at han da vilde komme til mig og tale nøÿere med mig om, hvorledes han da skulde forarbeÿde sin Saliggiørelse; Han afdrog og i de sidste Dage sit Sind fra Verden og i en sær taalmodig Stilhed ventede paa Udfaldet af sin Svaghed eftertænkende i sin Død det Haab, at Barmhjertighed var ham vederfaren. -:- Hjulmand i Stenløse, Niels Christensen (Lærling) Kkbg. Stenløse 1814-30, fol 117 (Tilgangsliste) 1822 ankommer Hjulmandslærling Niels chirstensen fra Allerup, 24 aar. -:- | |
| 1306 | Lars Christiansen, slagter, Stenløse | Kkbg. 11/7 1860 dør Lars Christiansen, slagter og hmd. i Stenløse (Kronborg Huset), 52 aar. | |
| 1307 | Theodor Hansen, hjulmand, Svendstrup | Kkbg. Første gang fundet 9/3 1901 ved Datteren Maren Kirstine Petra H.'s Fødsel Theodor Hansen født ca. 1880, gift m. Mette Margrethe Smidt, f. ca. 1880. Viede i Veilby 2/2 1900. Børn: 1. 23/4 1899 Jenny Margrethe Hansen, f. i Veilby sogn * 2. 9/3 1901 Maren Kirstine Petra, f. i Stenløse sogn 3. 11/4 1903 Karen Johanne (bor 1973 Ryvej 33, Skanderborg, Gift Christensen) 4. 17/5 1905 Hans Jørgen 5. 25/3 1907 Anna Marie 6. 25/3 1909 Peter Axel Juel 7. 7/3 1911 Laura Kathrine 8. 27/12 Ellen Theodora 9. 19/4 1915 Alfred 10. 5/6 1917 Thorvald Johannes, død i Middelfart sept. 1967 11. 7/7 1920 Svend Helge 12. 14/12 1922 Poul Gunnar Sidste gang fundet 8/4 1923 ved Peter Axels Juels konf. Theodor Hansen ogsaa ringer v. Stenløse kirke (indtil 30/6 1917 (se ringere) Huset er det nuværende Svendstrupvej 27 (matr. nr. 12b, Svendstrup). Meddelt af forannævnte Karen Johanne Christensen (f. Hansen) 1/10 1973. Samme 13/10 1973: Da Th. H. købte huset, var det et gammelt bindingsværkshus (Jorden udstykket fra nuværende Svendstrupvej 33). Han ombyggede huset og lavede værksted i den vestre ende. Han solgte til snedker Hans Andersen (forhen Stenløse Mark, matr. nr. 9e (nuværende Vangeledsgaardsvej 49), død 17/4 1924, og hstr. Gjertrud Pedersenm død 23/5 1946). Hun husker, at hendes far fik en maskine til en del af arbejdet; før havde han udført det hele ved haandkraft (hvilket temmer godt med oplysningen i "Gamle danske haandværk" (Pol. Forlag): "Endnu omkring 1900 har de færrreste hjul- og karetmagere maskinkraft af betydning"). Om andre hjulmagere paa egnen kunde hun kun huske, at der var en i Bellinge (paa den anden side af aaen). *) Jennys søn er gartner (nu ekstraarb.) Ejnar Hansen, Damhavevej 51, Svendstrup Mark (matr. nr. 11e) -:- | |
| 1308 | Valdemar Larsen, høker, Volderslev | Assuranceforttegn. Stenløse sogn Nr. 135 Matr. Nr. 27d Hans Madsen a Stuehus Tegl 8 Fag 1000 Før nr. 76 Knud Valdemar a Stuehus Tegl 1280 Tidligere fors. ham dtr. under Nr. 109 Larsen b Tørvehus Tegl 96 ----- i alt 1376 SV 21/5 1905 UnerNr. 109 Matr. Nr. 27a er Ltr. b Tørvehus m. Tgl, 3 Fag forsikr for 75 ved SV 16/5 1887 Sammenhold i øvrigt med Nr. 109, Høker, Volderslev. -:- Høker Volderselv, Line og Valdemar Assurancfortegn. Stenløse sogn Nr. 109, Matr. Nr. 27a Lars frederiksen a Stuehus Straa 5 Fag 1125 Før Nr. 49 b Tørvehus Tegl 3 Fag 75 SV 16/5 1887 ----- 1200 Nicoline K. Larsen Valdemar Nielsen Stuehus Straa 5 Fag 1633 Vadskehus Tegl 3 Fag 120 SV 24/5 1902 ----- 1753 a Stuehus Cement 3000 SV 31/6 1910 b Stald Vadskehus 1125 ----- 4125 SV 31/5 1911 Sedlen her maa sammenholdes m. Nr. 135, Høker, Volderslev. -:- | |
| 1309 | Christen Olesen, hørbereder, Fangel | Kkbg. Fangel 26/6 1859 dør Ole Christian Christensen, 5 Aar, Søn af Hørbereder Christen Olsen i Stenløse Kalkværk (død af Strubehoste). Ole Christain Christensen, f. 8/9 1854 som Søn af Indsidder og Hørsvinger Christen Olesen af Stenløse Kalkværk og Hstr. Christiane Larsen, 32 Aar. (Faddere: Pige Bodil Sophie Larsen fra Trolleborg; Anne Marie Hansen; Hmd. Anders Olesens Hstr. af Stenløse Kalkværk; Gmd. Jens Nielsen; Rasmus Nielsen af Stenløse; Gmd. mads Larsen af Svendstrup).Kkbg. Fangel 11/4 1908 dør Christen Olesen , 83 Aar (begr. 18/4 (1908 A-18), Aftægtsmand paa Fangel Mark, Enkemand efter Christiane Larsdatter, f. i Bredsten Sogn, Søn af Gmd. Ole Kidde og Hstr. Else Andersdatter. Christiane Larsdatter Var født i Nybo, Trolleborg sogn, Dtr. af væver Lars Madsen og Hstr. Sofie Jørgensen. Død 7/4 1900, 78 Aar, begr. 14/4 1900 (A-19). Laurine Christensen 21/12 1852 i Stenløse konf. i Fangel Ole Christian Christensen 8/9 1854 do Død 26/6 1859 Elsine Sophie Christensen 5/9 1856 do konf. i Fangel Mads Peter Christensen 27/12 1858 do Ole Christian Christensen 14/12 1860 do Anders JørgenChristensen 10/4 1863 do Johanne MarieChristensen 7/5 1866 do -:- Christen Ol(e)sen, hørbereder Karen Marie Rosager: Svundne slægters arv, (Svendborg litografiske Trykkerier, 1943), s. 54: Sines far hed Kristen Olsen, og han var Hørhægler. Han gav Hørren en sidste Afpudsning paa en meget fin "Rive" i sit Værksted. Derinde var saa fuldt af finde, smaa Hærtjavser, at jeg aldrig har set noget lignende, de hang i tykke Lag allevegneogsaa i hans Haar, Skæg og Øjenbryn. s. 68: Kristen og hans kone boede tæt ved Friskolen, og der fik Frederiksen sin Kost, saa længe han var ugift. De var to prægtige Mennesker, og hun var n oget af en Mor for vi Skolebørn. Skete der os et eller andet lille Uheld, saa søgte vi hjælp hos Kristiane, og der gik vi aldrig forgæves. Rasmus Tømrer, f. 1891, husker endnu 1973, at Christen Olsen havde en Maskine staaende paa sit Værksted, men kan dog (19/9) ikke beskrive den. Det maa have været en Skættemaskine. Iøvrigt husker han Christen Olsen for hans store Skæg og hans vennesæle Væsen. Der var tre, som i begge disse henseender lignede Hinanden: Hans Haansen paa Smidstrupholm, Hans Nielsen (gamle H.N.) paa Østermarken (Anders Andersens plejefar) og Christen Olsen. Rasmus Tømrers far, Niels Rasmussen, blev syg, da Rasmus var 7 Aar og var derefter sengeliggende (ledbetændelse) til sin død i 1914... Om faderen som rask husker Rasmus ham bedst staaende ved Bruen og arbejde med Hørren. -:- Karen Marie Rosager: Svundne slægters arv, (Svendborg litografiske Trykkerier, 1943), s. 53: Sine (d.v.s. Elsine) kom til os (paa Ellegaard), da jeg var kanp 1 Aar. (K.M.R. f. 19/8 1871) og var hos os til min konfirmation kun med et lille Afbræk, mens hun var paa Højskole og siden lærte at sy. Hun var som hørende til Familien. En del f sin løn erholdt hun paa den Maade, at hun fik et faar født. Det var hendes. Lammene blev solgt, som ogsaa den del af Faarets Uld, hun ikke skulde bruge til Strømper. I et lille hjørne af hørstykket var Afgrøden ogsa hendes , og den Hør blev holdt for sig selv gennem helde den lange og omstændelige Proces, Hørren maatte gennemgaa, før den blev tjenlig til at svøbe omkring Rokkehovedet. Sine spandt sin egen Hør i sin Fritid. KKbg. Fangel Elsine konfirmeredes 2/10 1870 i Fangel Kirke, saa paa det Tidspunkt har Christen Olsen endnu ikke løst Sognebaand til Valgmenigheden - 1/11 1870 rejser hun til Bellinge Sogn. 4/811 1871 vender hun tilbage til Fangel Sogn. Anders Jørgen C. Blev Skomager. Hans Hus blev nedrevet, da Landevejen blev ført igennem mellem Majerigaarden og Købmandshuset. Han døde her 26/5 1938 - gift 29/5 1891 i Odense Valgmenighed kk. m. Karen Pouline Jensen, f. i Møborg 10/11 1861, død her 25/6 1929. Børn: Astrid C 27/6 1897, ugift, død 5/7 1955 i Fangel Dagny C. 27/6 1897, 24/5 1924 gift i Odense Valgmenighed m. Gerhard Emanuel Richard Nielsen, f. 15/2 1896 i Stenstrup, død 5/12 1966, detailhandler (I ovennævnte købmandshus, senere ejer af Kratholmgaarden). 1 Barn: Thormod Kidde Nielsen, f. 19/7 1925 i Fangel. Kunstmaler og Tegner. Gift 2/10 1955 i Odense Valgmenighed m. Ragnhild Kidde, f. 6/3 1929 i Glostrup. Dtr. af Repræsentant Harald Kristiansen Kidde og hstr. Elle Hortentia Mindedal Hnansen Glostrup. Ole Christian C. blev Tømrer. Bygge først det nuværende Kratholmvej 8, siden nr. 14. Sidstnævnte sted holdt han guldbryllup 17/1 1939,men flyttede kort efter (til Vejle?). Hos ham stod Rasmus Tømrer i lære . - Hørte til Odense Valgmeninghed. -:- Frode Frederiksen (søn af friskolelærerRasmus Frederiksen) fortæller 18/9 1973: Selv kan jeg ikke huske C.O., jeg var kun 2 aar, da han døde, men min mor har fortalt om ham. Bl. a.: Når han stod og tærskede med plejl, sang han altid, og det var denne her : "Når solen ganger til hvile..." Hvordan kan kunne faa den til at passe til plejlens rytme forstaar jeg ikke. -:- Assurancefortegn. Fangel Sogn Nr. 136 Matr. Nr. 22e Christen Olsen SV 8/6 1880 Rasmus Nielsen Niels Math. Laur. Jørgensen 5/811 1910 -:- | |
| 1310 | Høkere, Fangel | Viggo Gaarde, Fangel, fortalte 28/1 1970, at der i Fangel indti oprettelsen af brugsforeningen kun fandtes høkerhandel i Fangel.. Han nævnede 4 (faktisk 5). 1. Den ene laa bag den gamle skole; man kom til den ad en sti mellem skolens lade og gadekæret. Her boede "Marie Pe' Sne'ks", som i mange aar var enke efter Peder Snedker. Hun havde en søn, der led af tuberkulose. Til ham indrettede hun for isolationens skyld et lille hus i haven. 2. Paa den nuværende kirkvej nr. 7, hvor Kirsten og Marie Hansen indtil, for faa aar siden havde købmandshandel, var der i gammel tid en høkerforretning. I baghuset havde høkeren røgeri, og han blev kaldt Anders Røgmand eller bare røgmanden. 3. Paa Vestermarksvej, i Husmandsgyden (nu Vestermarksvej 71), hvor der senere blev købmandshandel, var i gammel tid en høkerforretning. 4. Paa hjørnet af Dømmestrupvej og Allestedvej (huset nedrevet) var høkerforretning og lidt krohold. Manden blev kaldt Lars Kromand. Her holdt posten ind. (Matr. Nr. 54b (se stednavne "Musikanterhuset")). 5. En høkerforretning (et lille trelænget hus) laa i Byballen, hvor nu bogbinder bor. (se Høker, Hans Kristian Frederiksen). -:- Kbg. Fangel 1/6 1888 fødes Gerda Frederiksen, dtr. af høker Hans Kristian Frederiksen i Fangel og hstr. Ane Kirstine Mortensen, 32 aar. Hun var født ultimo januar 1972 i Nr. Lyndelse. Vilfred Hansen, Fangel Møllegaard, oplyser 26/1 1972, at høkeren boede i et hus over for Ballegaard, et særpræget, smukt hus. Huset nedbrændte og antændte Peder Brobys gaard, som ogsaa nedbrændte og derefter flyttedes ud paa jorden ved Borrebyvejen. -:- Assurancefortegn. Fangel Sogn Nr. 42, Matr. nr. 86 Hans Chr. Frederiksen, Høker a stuehus Boutik ØV Straa SV 19/9 1882 b Kostald Tørvehus Ø Huset laa i Fangel Bygade. Det brændte pinselørdag 1913 -:- Assurancefortegn. Fangel Sogn Nr. 166, Matr. nr. 62b Frederik Mortensen, detaillist (Høker) SV 24/5 1891 Knud Nielsen Marie Poulsen Frk. Astrid Andersen. Ved siden af Skovhavevej 56 laa førhen en ejendom (der iflg. Aage Nielsen, Bøgildhøjverj 51, brændte). Det maa have været ovennævnte. Huset blev efter branden opført paa den anden side af vejen, Bøgildhøjverj 51. (se iøvrigt ringer, Jens Jensen). -:- Assurancefortegn. Fangel Sogn Nr. 48, Matr. Nr. 32b Peder Hansen, høker. Stuehus NS boutik/straa -:- Assurancefortegn. Fangel Sogn Nr. 142, Matr. nr. 22f Fangel Mark handelssted Chr. Emil Wichmann, høker SV 25/6 1879 Hans P. Hansen (træskomand) SV 13/5 1902 Ejendommen i Odense Vejviser 1973-74 opført med Matr. Nr. 22e, som nok er det rigtige. (se stednavne, Frederiksminde Assurancefortegn. Nr. 157). Hans P. Hansen førte folkeregisteret i Stenløse-Fangel 19_ til 19_ -:- | |
| 1311 | Ibsøn,Fangel | Kkbg. Fangel 1660 ff. I 1660-erneforekommer navet Ibsøn mange gange 24/2 1661 begr. Karen Ibsdatters Barn Mads, Ann. ætat 1 3/2 1663 begraffven Karen Ibsdatter, Ann. ætat 68 14/2 1664 begraffven Hans Ibsøns Søn, Mads Ann. ætat 7 dage 8/6 1664 begraffven Mads Ibsøns Barn som døde i fødselen 28/6 1665 begraffven Maren sl: Peder Ibsøns, Ann. ætat 52 2/6 1671 begraffven Gamle Hans Ibsøns Hustru, Anne Jensdatter, Ann. ætat 30 5/5 1672 begraffven Rasmus Ibsøn, Ann ætat 78 14/9 1676 begraffven Anders Ibsøns Hustru, Dorethe Rasmusdatter, Ann. ætat 57 29/8 1679 begraffven Gamle Hans ibsøn, Ann. ætat 68. 13/2 16 70 viede Hans Hansen West oc Johanne Ibsdatter. Hun havde uden for ægteskabet faaet et Barn, Jeppe m. Jørgen Niellsøn Smed i Fangel. Han blev 129/8 1660 gift m. Kirsten Hansdatter. -:- | |
| 1312 | Ildebrand, Fangel 1832 | Fyens Stiftstidende 22/5 1832 (Udtog v. Volmer Schjøtt) Natten mellem 18. og 19/5 1832opkom ildløs i Hans Christensens fæstehus i Fangel. De gamle folk reddere næppe livet, alt deres indbo og to køer indebrandte. I samme øjeblik antændtes det fæsteboelssted, der ligger mod østen, som beboes af gmd. Jens Rasmussens enke. Inden fem minutter faldt taget. Kun kreaturerne blev reddede, det øvrige inventarium og bohave fortæredes af luerne. Endelig antændtes endnu den derved liggende gaard, der beboes af Jens Pedersens enke. Den havde i faa minutter samme skæbne, og intet reddedes uden kraturerne, naa fraregnes nogle af ilden udtrukne stykker. Ved denne ildløs led ogsaa insidder Maria Andersdatter , der med fem børn undgik ilden nøgne, men mistede det lidet, hun ejede. Vel er ingen af de brændte bygninger ejendom, men ødelagt er deres indbo og husmandens køer og deres fremtid bedrøvelig for dem at imøde(se), om ikke gode kristne, hvis hjerter ikke trættes ved at gøre vel, række dem en hjælpende haand, hvad medynk vil yde disse nedtrykte modtag(r) jeg med taknemmelighed, og skal til sin tid aflægge regnskab, ligesom jeg bønligt anmoder hr. kancelliraad Hempel i Odense ogsaa at tage sig af disse ulykkelige med sin sædvanlilge menneskekærlighed. Stenløse præstegaard 20/5 1832 C. Nees, sognepræst. -:- to avisartikler formentlig fra Fyens Stiftstidende med numrene 317 og 351 der indeholder udsagn om ildebranden i Fangel (med gotisk skrift). -:- | |
| 1313 | Skt. Klemens Fangel Idrætsforening | Folder indeholdende plan for sommerfest i idrætsforeningen. -:- | |
| 1314 | Ildstedskat | se links og adresser Ordbog over det danske sprog (google) Ild-steds-skat, en. (-sted-. Forordn.6/51812. I.§1. MR.1814.367). (foræld.) en slags ekstraordinær skat, der i ældre tid undertiden svaredes af alle ildsteder efter de rums kubiske indhold, hvori de fandtes. vAph.(1759). Sal.2XII.223. -:- Arne-gæld, en. (æda. arnægiald) en middelalderlig afgift, der (især i de sdjy. byer) svaredes af hvert ildsted. ADJørg.I.214. DanmRigHist.I.800. -:- 13 noteblade, der indeholder en opremsning af navne og tilhørende skat. -:- | |
| 1315 | Indre mission, Bethesda | Udklip fra Kirsteligt Dagblad 15/11 1962 En kirkehistorisk udvikling bag OMs enhedsorganisation. INdeholder bl.a billede af en planlagt bygning i København: Bethesda. -:- | |
| 1317 | Anders/Andreas Jansen, forpagter | Anders/Andreas Jansen, forpagter/forvalter Bramstrup Godarkiv, Skifteprotokol 1755-1768. A. J. begr. 17/1 1764, Ann. ætat 63 Mad: Jensen af Lindved begr. 18/9 1764, Ann. ætat 85 Ny forvalter havde 1/7 1766 barnedaab. Barnets navn: Wivikke Juliane testes: Borgmester Seidelin, Byskriver Osten Rønnou. Camerherinde Brockenhuus. Mad Langhof. -:- | |
| 1318 | Erling Jensen, mejerist, Fangel | Erling Jensen f. i Odense , Sct. Knuds Sogn 25/6 1927 viet i Fangel 21/11 1953 m. Else Nielsen Skovhuus, f. i Jordløse 19/5 1926, dtr. af Gdr. Christian Nielsen Thorslund og Hstr. Kirstine Rasmussen, Højstrupgaard, Fangel. -:- Avis udklip fra Fyns Tidende 15/12 1960. Ung fynbo leder af stort nordjydsk mejeri (Ranum mejeri) -:- | |
| 1319 | Johannesen, Smedfegaarden, Stenløse | Avisudklip Fyens Stiftstidende 3/6 1976 Sigrid Johannesen, Smedegaarden, Stenløse fylder 82 aar Gift m. direktør Th. Johannesen noget nær en institution i provinsens hotel-, teater og forlystelsesliv. Sigrid Johannesen noteret for som ung at have været væddeløbskører på motorcykel. -:- | |
| 1320 | Jernbane Odense-Svendborg SFJ | se links og adresser -:- Sogneforstandersk. Forhdl. prot. 18/4 1859 Modtaget Skrivelse fra en Commitee I Odense om at deltage i et Møde paa Odense Raadhuussal 29/4 1859 angaaende projecteret Jernbaneanlæg gjennem Fyen. Onsdagen 11/5 1859 modtaget fra den fynske Jerbanecommitees Forretningsudvalg Petitionen, som i Mødet paa Odense Raadhuussal 29/4 blev vedtaget; med Anmodning om at foranledige samme forynet med talrige Underskrifter. Den Petition som var Forstanderskabet tilsendt fra den Fyenske Jernbanecommitee i Odense til underskrift af Communens beboere og Anmodning om at retunere den senest inden 24/5 har jeg afsendt 23/5 og uden nogen Underskrift. -:- Klaus Berntsen: Erindringer fra Mandommens Aar, s. 109 "... efterhaanden som Trangen til bedre Samfærdselsmidler voksede, rejste nogle mænd i Odense en Bevægelse for Anlægget af en privat Bane mellem Odense og Svendborg. Disse mænd var bl.a. Borgmester G. Koch, Bankdirektør Bierfreund, Prokurator Th. Borch og Redaktør Dreyer, og de havde Ingeniør under statsbanerne, Løjtnant Dyhr som teknisk konsulent. REtningslinien mellem Odense og Ringe blev afslukket over Volderslev, Nr. Lyndelse og Freltofte, altsaa ca. en halv mil vest for Højby, hvor jeg dengang var Sogneraadsformand. I den egenskab søgte jeg sammen med Næstformanden, Gdr. Niels Hansen, Højby , en Samtale med Borgmester Koch og Løjtnant Dyhr med det formaal at faa Baneanlægget ført op gennem Højby, hvorved dets Opland ville blive betydeligt udvidet og faa Tilslutning fra Sognene Allerup, Aarslev, Sønder Næraa, Sønder Højrup og Søllinge. Vor Henvendelse blev velvilligt modtaget, men det gjalt blot om, hvorvidt vi var i Stand til at tilvejebringe en større Aktiekapital end den, der var tegnet paa Linien over Nr. Lyndelse. Da vi fik opgivet, hvor mange tusind Kroner, der skulle skaffes, foranledigede Niels Hansen og jeg en Aktietegning, som betydeligt oversteg den forlangte Sum, og derefter deltog jeg i en Række Møder, der blev bestemmende for Banens Anlæg. Den blev indviet i 1876. -:- Sogneforstandersk. Forhdl. prot. 27/8 1874 Modtaget Anmodning om at vælge 2 Mand til Forhandl. i Besigtigelses- og Ekspropriationskomm. for Jernbaneanlæget ml. Odense og Svendborg. Der vælges Gdr. Anders Pedersen og Rasmus Rasmussen, begge af Wullerslev, hvilket 4/7 1874 meddeles Kammerherre Jessen, Borgmester i Horsens. -:- | |
| 1321 | Astrid Johansen, Svendstrup | Astrid Margrethe Johansen, f. 11/8 1913 Svendstrup Mark Dtr. af Karl Peter Johansen, Svenstrup Mark, f. 25/1 1878 i Slagelse, Sct. Peders Landsogn, død 16/2 1955 Svendstrup Mark, gift 15/4 1911 I Stenløse kk. m. Ane Margrethe Pedersen. f. 4/11 1868 i Svendstrup, død 15/9 1942 på sygehuset, begr. Stenløse. Dtr. af Kirsten Pedersen, f. 21/7 1832 i Svenstrup, død 3/3 1915, Svenstrup Mark, begr. Stenløse. gift 1/11 1878 i Stenløse kk. m. den 64-aarige enkemand, hmd. i Svenstrup, Lars Hansen (hos hvem hun var husholderske). Han var født 10/4 1814 i Svenstrup, døde 21/12 1898. Han var søn af hmd. Hans Hansen og hstr. Margrethe Christensdatter Svenstrup Mark. Han havde 1. gang været gift m. (EL der mangler tilsyneladende et kvindenavn) Dtr. af hmd. i Svenstrup Peder Christensen, død 27/8 1850 (mavetæring) og hstr. Anne Povelsdatter, død 28/11 1870, 79 aar. Stte ægtepar ankommer som indsiddere i 1825 fra Hjallelse. Han er da 38 aar. Her i sognet er foruden Kirsten Pedersen født følgende Børn: Povel Pedersen, f. 24/8 1825 Maren Pedersdatter, f. 25/9 1827 Hans jørgen Pedersen, f. 18/12 1829 Da de ankom til sognet har de haft i hvert fald 1 barn med: Karen Kirstine Pedersdatter, som blev konf. her i 1838 og var født 24/8 1823. -:- | |
| 1328 | Jordemoder | Karen Rasmusdatter, Fangel Folketællingen 1801 42de fa,milie Rasmus Mortensen 53 aar ( begge af første ægteskab hmd. m. jord Karen Rasmusdatter 48 aar ( jordemoder deres børn: Hans Rasmussen , 16 aar Rasmus Rasmussen, 12 aar Anne Rasmusdatter, 9 aar -:- Jordemødre Embedsbog pag 40 19/10 1813 modtaget genpart af den approberede Inddeling af Jordemoder Distrikterne, hvori Hjalllelse By, Stenløse og Fangel Sogn skal udgøre 1 Distrikt, og Jordemoderen bo i Svendstrup By. Hartkornet 700 Td. Familier: 168 -:- Christiane Larsen af Stenløse Nævnes i Sogneraadets forhandlingsprotokol 1842 sag. nr. 2 (se ogsaa efter sag nr. 12) i anledning af anskaffelsen af nogle instrumenter ved sag nr. 18 hendes mand skomager Peder Larsen, hvor sogneraadet anbefaler hans ansøgning til Stiftsamtet om skomagerbevilling. -:- Kkbg Christiane Arentzen gift m. skomager Peder Larsen ankommer fra Felmløse 29/11 1841 (m. gode vidnesbyrd!) Betgnes som husfolk, Alder angives ikke. Børn: Anne Kirstine Larsen 28/2 1842 Hans Larsen 14/9 1844 Kirsten Frideriche Larsen 21/4 1847 Carl Christian Larse n 31/7 1849 Niels Friderich Larsen 26/6 1851 Anne Cathrine Larsen 5/8 | |
| 1329 | Kalkværket | Kkbg. Stenløse dødfødt Dværg, Søn af Hr. Madsen, Kalkbrænder, Moderen Charlotte Leonhard.-:- -:- Kkbg. Stenløse 1818 konf. Bodil Bendz, f. 3/9 1903, Dtr. af Bendt Nielsen ved kalkværket i Stenløse sogn. -:- Kkbg. Stenløse Niels Andersen paa Kalkværket fer Forlover i Anledning af Anders Olsen og Apelone Knudsdatters Bryllup 11/12 1831. -:- Kkbg. Knud Madsen, se kvk. 23/7 1831 -:- kkbg. 10/12 1828 f. Morten Jensen, Søn af Jens Larsen ved Kalkværket i Stenløse og Kirsten Mortensdatter. -:- Kkbg. 17/2 1875 døde Adnrsine Thorsen Mine Siverts, 3 ½ aar , Dtr. af David Jacob Siverts paa Stenløse Mark. -:- Kkbg. Stenløse Kalkværksejer Nicolai Siverts og hstr. Adel Marie Olsen Børn: Torsmine Chatrine Sivertz 2/5 1815 (Fadere: Madsen, Andrup, Daniel Siverts kone, Købmand Andrup, Forvalter Olsen, Smaahandler West, Daniel Siverts Kalkfabrikseier). -:- Alfred Andersen, stenløse (f. 28/3 1895 i Kalkværkshuset) fortalte 2/1 1966 Paa kalkværket blev e gammel Tid lavet Kalksten til Bygningsmateriale. Selv kunde han ikke huske det, men kun, at der blev gravet Gødningskalk. Olsen, Stenløsegaarden fik anlagt et Spor ved Banen, saa Kalken her kunde omledes i Banevogne. -:- Indsidder Steffen Hansen og Hstr. Ane Marie Jensen paa Stenløse Mark (d.v.s Kalklværket). Børn: Ane Katrine Hansen 10/6 1881 i Stenløse, død 16/9 1963, begr i r. Lyndelse, husbest. i Freltofte, ugift. (blandt fadderne: Væver Hans andersen og Indsidder Niels Rasmussens enke i Kalkværket.) Hans Christian Hansen 20/5 1879, død 1/6 1879 i Stenløse Rasmus Hansen 25/2 1877 (Blandt fadderne: Væver hans Andersen, Stenløse Mark). -:- Indsidder i Stenløse Kalkværk Stffen Hansen (mister 12/5 1877 rm 3-aarig Datter, Ane Kirstine Hansen). -:- Kkbg. Stenløse 1830-1852 fol 102 Nr. 4 (Tilgangslisten) 13/4 1832 faar "Kalkbrænderen i Stenløse" en ny Karl (Hans Sørensen, kommer fra Mads Larsen i Hjallelse, 21 aar m. paategning fra Pastor Faaborg om forsømt Anmeldelse). Maj 1831 faar han en Karl (Niels Ramussen, kommer fra Rasmus Nielsen i Søby), 20 aar - og en Pige (Abellone Kundsdatter, kommer fra Hansen paa Christiansdal), 30 aar. -:- KKbg. Stenløse 1830-1852 fol 100 (Tilgangslisten) Nov 1831 flytter Tjenestekarl Anders Olsen, 27 aar, fra hans Nielsen i Salling til et Huus ved Kalklbrænderiet. Anders Olsen, som er Hans Andersen Far (se f. M.S. 13/8 1853), gift m. Anne Marie Hansdatter, død som"Aftæghtskone paa Kalkværket" 12/2 1909, 85 Aar. Enke efter Væver Anders Olden (f. 23/5 1823), Dtr. af Hmd. Hans Andersen og Hstr. Maren Knudsdatter., Fangel. (se væver) -:- Kkbg. Stenløse, tilgangsliste Maj 18827 ankommer Mads Jacobsen, 20 Aar, som Tjenestekarl hos Kalkbrænder Madsen i Stenløse. (kom fra Jacob Madsen i Brylle) Maj 1827ankommer Peter Conradsen, 25 Aar, som Tjenestekarl til Kalkbrænder Madsen i Stenløse (Kom fra Peder Dræby i Sanderum). -:- Maj 1828 ankommer fra Tommerup Rasmus Nielsen og Hstr. "som haver forpagtet Kalkværksbrænderiet i Stenløse". -:- Kkbg. Stnløse Tilgangsliste Maj 1831 Tjenestekarl Niels Rasmussen, 20 Aar, fra Søbye til Kalkbrænderen i Stenløse. Maj 1831 Tjenestepige Abellone, 30 aatr, fra Christiansdal til Kalklbrænderen i Stenløse. 13/4 1832 Hans Sørensen, 21 Aar, fra Hjallelse til Kalklbrænderen i Stenløse (m. Paategning fra Pastor Faabrog om forsømt anmeldelse.) Maj 1832 Niels Rasmussen, 21 aar fra Søby til Kalkbrænderen i Stenløse. Maj 1834 Lars Andersen, 15 aar, fra Søbysøgaard til Kalkbrænderen i Stenløse. Maj 1834 Peter Hansen, 24 aar fra Brendekilde til Kalkbrænderen i Stenløse. 5/5 1845 ankom Lars Hendrichsen, 31 Aar, fra St. Knuds Sogn til Kalkbrænderen i Stenløse. -:- Kkbg. Stnløse Afgangslisten Maj 1831 Afrejser Bødker Jens Larsen og Hstr. , 34 og 44 Aar fra Kalkværket til Højme.- Maj 1831 afrejser Knud Madsen og Hstr., 35 og 34 aar, fra Kalkværket til et hus i Vester Kærby. Nov. 1831 afrejser Tjenestekarl Niels Rasmussen, 20½ Aar fra kalkværket til Søby. 1/5 1849 afrejser Kalkmester Lars Hendrichsen og Hstr. til Odense. -:- kalkbrædner Blumfeldt nøævnt allerede under ægteviede i Stenløse 1816 -:- Kkbg. 114-1830 fol 113 (Tilgangsliste) 1817 ankommer Kalkmester Jesper Larsen og Hstr. fra Lumby, 22 aar. Samme Aar: Kalksvend Johannes Frederichsen Blumenfeldt fra Tommerup, 38 aar og Hstr. Kirsten Larsdatter, 30 Aar. 1826 ankommer Maren Thomasdatter fra Lykkehuset i SanderumSogn, 32 Aar som Inderste i Kalkbrænderiet. 1827 ankommer Maren Jacobsdatter fra Jacob Rasmussen i Brylle som Tjenestekarl til Kalkbrænder Madsen, 20 Aar. -:- 11/12 1831 er Niels Andersen fra Kalkværket Forlover f. Anders Olsen og Apelone Knudsdatter. -:- P. Jensen, Stenløse død 1930 (se Sigrid) -:- Kkbg. Stenløse 10/5 1819 f. Christian Larsen, Søn af Kalkbrænder Lars Anders Christiansen og Marie Pedersdatter. -:- KKbg. Stenløse 1822 kongirmeres Sophie Frederiche Madsen , f. 22/3-1908, Dtr. af Jens Madsen, Kalkbrænder i Stenløse. -:- Kalkbrænderi, Store Nordiske Konversations Leksikon Brændt kal er en haard, graahvid masse, bestaaende af metallet kalcium og ilt. Denne kalk forekommer ikke i naturen, men fremstilles ved ophedning af kulsur kalk (kalklsten). Kalkl bliver v. en temperatur af 2500° Ckrystallinsk, ved 300° C flydende og fordamper ved endnu højere temperatur. Brændingen foregaar i forskellige slags ovne; den simpleste og billigste bestaar af et af ildfaste sten muret rum; hvori kalkstenene opstables over riste hvorefter det underliggende brændsel antændes. Naar massen er rødglødende, rages fyret ud, og den brædnte kalk afkøles hurtig. (Der findes ogsaa skatovne og ringovne, begge typer er mere komplicerede). Overhældes den brændte kalk med en vis ,mængde vand indsuger den det under stærk varmeudvikling, flader hen i et hvidt pulver ig kaldes da læsket kalk. Brændes kalken for stærkt bliver den dødbrændt og kan ikke læskes. Læsket kalk anvendes til kalkmørtel (murkalk), idet man deraf laver en stiv dejg, som blandes mned omkring 3 gange saa meget saqnd, for at den under den efterfølgende hærdning skal omdannes hurtigere og ikke slaa revner. Blandingen udføres med en passende mængde vand og bruges som bindemiddel emellem bygningsten; under hærdningen optgaer kalken kulsyre fra luften og omdannes til kulsur kallkl. Hærdningen kan undertiden vare længe; i de indre deke af en tyk mur var mørtelen endnu ganske frisk Kildekalk (kalktuf) er en ildgul, meget porøs kalklsten, bestaaende af kulsur kalk, som er udskilt af rindende vand. Kulsyreholdigt vand opløser nemlig paa sin vej gennem jorden en stor del af de kalksten, det møder, men naar vandet ved at bryde frem af jorden som væld eller kilder mister det sin kulsyre, kan det ikke længere holde kalken opløst, og den udskilles da skorpeagtig´som overtræk rundt om kildens munding ... Kildekalk indeholder tlrige aftryk af planter, særlig blade (i Canmark bl..a ad Dryas, fyr, eg of bøg alsaa fra lle afsnit efter istiden), samt skaller af de snegle, som levede omkring kilden. -<.- -:- Vagn Ellekjær, Brogaardsvej 72 (f. ca. 1905) Den kalk, der blev gravet langs Aaen var af meget god kvalitet, 80-90 procent og letomsættelig (i modsætning til den moderne pulverkalk). Paa Marken nord fo Aadalssskolen havde L.M.Kiær (sct. Knuds Kirkestræde 2, Odense) kalkgravning i entreprise og lagde tipvognsspor ud. - Der var over 2 m kalkllag. se ogsaa Oldtidsfund. -:- Kkbg. Stenløse, tilgangslisten 1/5 1831 ankommer fra Hansen paa Christiansdal til kalklbrænderen i stenløse, Abellone Knudsdatter, 30 Aar. som tjenestepige. 1/11 1831 ankommer fra Hans Nielsen i Sallinge til et hus ved kalkbrænderiet, Anders Olsen, 27 Aar. 11/12 1831 vies i Stenløse kirke: ungkarl Anders Olsen fra Allested og pigen Abellone Knudsdatter fra Stenløse kalkværk, 31 aar. 1835 ankom Niel Olsen, 36 Aar fra Allested til anders Olsen i kKalklværket i Stenløse. -:- Maj 18177 Kalmester Jesper larsen, 22 Aar fra lumby pg hustru. | |
| 1330 | Kansler | Kansler Store Nord. Konverstationsleksikon Kansler (cancellarius). Kanslermebedets første begyndelse er kongens kapellan, der besørger hans skriftlige forretninger, og under hvis ledelse et ekspetionskontor kancelliet udvikler sig. I det 14. aarh. Er kanslerembedet delt i to. Kongens kansler og Rigens Kansler. Den første staar i spidsen for administrationen og er indtil reformationen gejstlig; den anden forestaar kongens retterting og er en verdslig adelsmand. Biskoppen i Roskilde kaldtes derfor rigets øverste kansler og fremtræder som saadan paa Danehoffet o.l. Kongens kansler er stadig den vigtigste som den egentlige leder af administrationen, og fra reformationen (1536) bortfalder Roskilde biskops særlige værdighed. Kongens kansler bliver øverste kansler og nr. 2 i rangen efter rigshovmesteren. Rigets kansler bliver samtidig medlem af rigsraadet. Kongen udnævner kansleren paa livstid. Embedet forsvinder med enevældens indførelse (1660). Dansk biografisk Leksikon Kongens kansler 1483 ? 1484-1500: Niels Skave, kannik i Roskilode (1470), provst i Viborg (1483). Hans bispetid var uafbrudt, lidet klogt ført og i det hele taget forgæves kamp for at hævde embedets rettigheder over for verdslige og gejstlige myndigheder Stiftede et Vor Frue alte i Roskilde Domkirke og byggede Holmstrup kk. Riegens kansler 1536/37-1544: Jørgen Henningsen Qvitzow, til Sandager Havde 1525-34 Rugaards len i pant 1527 landsdommer i Fyn. Deltog i mødet i Hjallelse kirke 1534. 1537 rigsraad og riglkansler. Forlenet med provstiet i Odense. 1544-1556: Antonius Bryske Kannik i Viborg og kansler hos biskop Jørgen Friis. Efter 1536 i Danske Kancellis tjeneste. 1539 Vissenbjerg Brik i forlening. 1544 rigsraad og rigskansler. Forlenes med provstiet i Odense, som fra nu af knyttes fast til rigskanslerembedet. - Død paa Langesø, begr. i Vigerslev kirke 1566. 1567-1570/71: Axel Urne til Søbysøgaard. Brodersøn til biskop Lave Urne. Arved 1543 Søgygaard efter faderen Knud Urne. Havde adskillige betroede stillinger og len. 1567 rigskansler og rigsraad og Odense provsti i forlening. - Maatte pga. uorden i nogle regnskaber afstaa ember og len 1570/71. - Trak sig tilbage paa Søbysøgaard, hvor han døde 1577, begr. i Nr. Søby kirke. 1570-1585: Eiler Grubbe. Sekretær i kancelliet og derefter hos Prins Frederik (II) paa Malmøhus. 1560 blev han rentemester og 1570 rigskansler og rigsraad. Foruden en række kannonikater fik han 1562 provstiet i Lund, 1566 provstiet i Viborg, og var som rigskansler forlenet med Odense Provsti. 1586-1609: Arild Huidtfeldt. Om foraaret 1586 blev Arild Huidtfeldt som endnu ikke var fyldt 40 aar, udnævnt til Rigens Kansler og dermed stillet i spidsen for hele rigets retsforvaltning. Ved samme tid blev han medlem af Rigsraadet; han var den sidste, der blev udnævnt under Frederik II. - Havde ikke formeldt sæde i formynderstyrelsen efter fredderik II's død, men blev meget benyttet af den bl.a. til forhandlinger med enkedronningen. Ogsaa Chr IV benyttede ham i retsafgørelser, ligesom han kort før aarhundredeskiftet deltog i diplomatiske rejser til England og Nederlandene. -1609 søgte han af helbrdsgrunde sinafsked og opgav sine forleninger, baade Vor Frue Provsti i Odense, der havde været ham tillagt i egenskab af Rigens Kansler, og Dragsholm. Fra Dragsholm flyttede han til Herlufsholm, hvor han døde og ligger begravet. (se Jacob Madsens visitatsbog (Idums udg.) s. 29) 1609-1630: Jacob Ulfeldt. Gift med Birgitte Brockenhus, søster til Riborg Brockenhus. Havde 11 sønner hvoriblandt den kendte Corfitz Ulfeldt, samt 6 døtre. 1602 forlenedes han med Hindsgavl, fik 1605 i stedet Hagenskov og 1610 Nyborg. 1607 blev han Rigsraad og 1609 Rigskansler. - Ejede bl.a. Urup (Vor Herred) erhvervet før 160,8, Egeskov (1616), Orebygaard (1618), Bjørnemose (SundsHerred). Ulfeldtsholm (= Holckenhavn) solgte han 1616 til Ellen Marsvin og flyttede forfædrenes lig fra Vindinge kk. Til Kværndrup kk. 1630-1640: Christian Tomesen Sehested, som 1640 blev Kongens Kansler. 1640-1646 Just Høg. Forlenet med Kalø. 1646-1660: Christoffer Urne til AArsmarke (=Knutheborg). Havde allerede 1643 under Just Høgs fravær i Osnabrück fungeret som rigskansler. Forlenet med Odense Provstii. - Lindenov (fra Gaunø), Søbysøgaard. Trak sig selv tilbage 1660, Døde 1663. 1660-1668: Theordor Lente. Var under Frederik III's første tid kammersekretær men fungerede nærmest som Rigest Kansler. 1660 blev han tysk Kansler (tyske kancelli) *) I 1654 var der pest i København og Kansleren C. Th. S. fik lov til midlertidig a flytte Danske Kancelli til Odense, hvorhen Sygdommen det Aar ikke naaede. Kongens kansler Dansk biografisk leksikon 1534-1570: Johan Friis. Som kancellisekretær fik han Rønnebæksholm (1523) og snart efter forskellige gejstlige forleninger. 1529 livsbrev paa Dalum Kloster mod at underholde nonnerne og gøre krigstjeneste deraf. (1570) 1573-1594: Niels Kaas. Aug. 1573 fik han qva kansler dineneste lidt større forlening, Sct. Knuds Kloster i Odense - som kirkens og skolens øverste foresatte viste Niels Kaas sig som Melanchtons og Niels Hemmingsens tro discipel Man tager næppe fejli at tilskriveham en betydelig andel i bestræbelserne paa at højne gejstlighedens niveau, saavel økonomisk som moralsk. Paa samme maade virkede han som formynderstyrelens (for Chr. IV) leder for en mere betryggende rekrutering af de højere skolers lærerstand. 1594-1596. Manderup Parsberg. En slags vicekansler. Uden forlening. Selv meget rig. 1596-1616: Christian Friis, Brodersøn af Johan Friis (ang. Deres teologiske holdning, se Troels Lund VII, s. 254-61). Arvede 1570 Borreby. Fik som løn i sit kanslerembede foruden St. Laurentii Præbende ved Roskilde Domkirke afgiftsfrit St. Knuds Kloster i Odense. -Navnlig koncentrerede hans betydelige arbejdseven om de forretninger, som i en senere tid henlagdes under kultus- og udenrigsministerierne. Meget ivrig for en forbedring af latinskolerne, og hann var en af hovedmændene for skolereformen af 1604, der indførte nye fag som aritmetik, geometri og hebraisk og indrømmede modersmaalet en større plads end hidtil. - Nært samarbejde med Han Poulsen Resen, hvis indflydelse stærkt medvirkede til at gøre kansleren til en med aarene bestandig strengere repræsentant for typisk statskirkelig luthersk rettroenhed. 161-1639; Christian Friis til Kragerup (Ørslev Sogn, Sjælland). Til lønning forlenes han med kongens Kapel i Roskilde domkirke og St. Knuds Kloster i Odense, som ogsaa forgængeren havde haft. (Kragerup ligge ri Løve Herred). Christian Friis var "en anseelig skikkelse med et stort ansigt og fuldskæg efter gammelfransk mode er lærd, en blid aand, oprigtig i sine meningstilkendegivelser, men alligevel en smule ængstelig" (Karakter angivet af fransk iagttager). Undervisningsvæsenet og aandslivet optog ham stærkt I forbindelse hermed staar hans virksomhed for at skaffe sognepræsterne bedre kaar og bedre uddannelse og for en bedring af kirketugten og den ydre kristelige moralitet. - Samlede ældre dansk-norske forordninger og lagde grunden til et almindeligt lovværk, som dog først saa lyset 1643 som Chr. IV's store Reces - og da væsentligt paa virket af den nye kansler, Christian Tomesen Sehested. 1640-1657: Christian Thomesen Sehested 1630 blev han efter Jacob Ulfeldts død Rigens Kansler og 1640 efterfulgte han Christian Friis som Kongens Kansler. Som saadan modtog han St. Hans Kloster i Odense som len ( is stedet for Kalø). Opdroges i 1600-1603 paa Rosenholm hos sin senere svigerfader, Holger Rosenkranz. Som sine nærmeste Forgængere i kanslerembedet, Niels Kaas og de to Friiser tilhørte han en aandstype, som var ved at forsvinde: den i humanistisk og teologisk lærdom skolede, i luthers livsholdning rodfæstede danske adelsmænd. Eks. Paa hans Godgørendhed: han gav til Odense Hospital 1000 rdl. | |
| 1331 | Kapitelskat | kilde: Digitliseringaf "Frederik den Andens Statshusholdning, oplyst af utrykte Kilder" se links og adresser Udtog fra linkstedet: Kapitelskatten fra Frederik II's tid ... Præsterne betale en Trediedel af deres Indkomster i det paagjældende Aar; fra 1566 af ansatte man derimod en fast Taxt for alle Præster og en anden for alle Degne, først 10 og 2 Daler, saa 100 og 30 og endelig 400 og 20 Daler; og endelig bleve baade Præster og Degne i 1570 og 1578 ansatte ved Taxation af Biskopperne... -:- Indeholder for hvert år angivelse af kapitelskatten. Der er i alt 6 blade, dækkende tidsrummet fra 1860 til 1912. Et enkelt af bladene er scannet som eksempel. -:- | |
| 1332 | Kehlet | Kehlet, Forhen postmester i Ærøskøbing Kkbg. Fangel 29/4 1787 begr. hans Kehlet, forhen postmester i Ærøskøbing, døde 21/4 1787, 80 Aar. 16/7 1787 begr. Madam Ingeborg Maria Cathrina Kehlet, født Lassen, 78 Aar. -:- Hans Kehlet Rasmussen, død i Fangel 11/9 1858 som aftægtshusmand, 72 Aar. Hans Kehlet Hansen, f. i Fangel 26/7 1856, død 6/3 1859 i Fangel. Søn af hmd. Rasmus Hansen og Hstr. Mette Pedersdatter, 31 Aar. -:- Nævnes i Forstanderskabet protokol for 5/4 1856 som hmd. i Fangel. Han nægter vedvarende at betale til fattigbidrag for 1855 med 3 Mk. 4 Sk (håndskrevne tegn- der kan være en fejl i fortolkningen), hvorfor man nu have endnu en chance. 20/4 1856 betaler han. -:- Kehlet gift m. Sidsel Johanne Reimer. -:- Avisudklip fra Fyens Stisftstidende 6/10 1970 Fødselsdage Fotograf Reimert Kehlet, København fylder 85 Aar. -:- | |
| 1333 | Thormod Kidde | Thormod Kidde Kkbg. Fangel 19/7 1925 Eksempel paa hans morsomme Tegninger: "Efteraarsmanøvre" i Fyns Tidende 1/10 1959 (kastanieriddere i drabelig Kamp mod hinanden standses saa hestene stejler, da en æmpestor Kastanie falder ned midt imellem dem". -:- | |
| 1334 | Kilden Skt. Klemens | Stenløse Menighedsraads Forhdl. prot. Møde20/7 1922 (pag57) Ved en Kommissionsforretning i Anledning af afhændelse af Præstegaardsjord til Oprettelse af Husmandsbrug anføres: "Paa Præstegaardens Jord findes en hellig Kilde (Vittekilde) omgivet af en Gruppe høje Træer id det nordvestre Hjørne af Hovedtoften, men ingen andre Fortidslevninger. Pag. 59: Meddelelse til Kirkeministerietang. fremtidigt Forhold mht. Vilttekilde: "I anledning af Ministeriets Approbation af en Indstilling dateret 20/7 1922 fra Stenløse og Fangel Menighedsraad og Præstegaardskommissionen om Bortsalg af et nærmere betegnet Areal af Stenløse Præstegaards Jordtilliggende i henhold til Lov af 4/10 1914 om oprettelsen af husmandsbrug har et paa Stedet 17/10 mødr jordlovsudvalg efter at være bleven bekendt med, at der, som i Indstillingen anført, paa Salgsomraadet findes et Fortidsminde, en hellig Kilde (Vittekilde), omgivet af høje Træer, Fredningsbestemmelse undergiven i Fl. Ministeriets Cirkulære af 26/1 1886, anmodet Steenløse Meninghedsraad om at ville gøre Ministeriet bekendt med at Raadet gærne overtager det stedlige Tilrsyn, hvis de nævnte Fortidsminde forbliver Præsteembedet underliggende, hvilket man derfor herved ærbødigst tillader sig at bringe til Ministeriets Kundskab. Stenlæse Meningshedsraad pr. Sct. Clemens St. / 19/10 1922. -:- Christine Reimer: Nordfyns Bondeliv i Mands Mine, V, s. 732 f. ... Af kilden er der kun yderst svage Spor, og det Folkeliv, der har rørrt sig, er uddøet, til sidst standset af Stedets Øvrighed. Men ved Kildens Væld, ligger endnu Stensætningen, der værnede KIlden, men den ser ud som om den er stærkt forfalden og kan trænge til nogen istandsættelse ... Den tilsyneladende Forsømmelse er imidlertid bestemt villet, idet man har ønsket at hindre Børnene, der leger der, fra at komme noget til". -:- Odense Aarb. 1916 (Thomas B. Bang) ... nævnes første gang 1755 med den Tilføjelse, at den "besøges St. Hans aften af en Del syge baade af disse og de omliggende Sogne; Vandet er af en Ekstraordinær god Beskaffenhed". -:- Fyens Stiftstidende 4/4 1911(m. to fotografier). Af Skolebestyrer H. Rasmussen. Ad navnet: Generalstabskortet: Stenløse Kkilde ... meddeler en stedlig Tradition, som gaar lang tilbage i Tiden, at den i sleve Sognet kendes under et tredie Navn"Sct. Immanuels Kilde", og det tilføjes, at den af Stenløse Præst Japhet Kehlet (1769-1810) blev indviet under dette Navn formentlig for derved at bøde lidt paa den glamle Overtro; Thi I.bet. som bekendt "Gud med os"... endnu staar dens Stensætning af hugne Kampesten omtrent uforandret, kun enkelte er faldne ud fra deres oprindelige Plads, men kunne dog med ringe Møje atter,lægges til Rette. ... Fra midten af forrige Aarhundrede, meddeles der fra en gammel Mand, der er fra Stedet, begyndte Folk at søge Kilden hovedsagelig kun for at more sig, og vil kom der endnu af og til enkelte Syge formentlig børn med Udslet eller "den engelske syge", fra de omliggende Sogne ... men det tabte sig dog mere og mere, og Afløbet groede til og skjultes næsten helt af de tæt voksende forgelmmigejer, og selve Kilden udtørredes mere og mere, saa der til sidst kun kom lidt Vand ud af det 3/4 tomme tykke Vandrør, som ledede det i Renden.Alligevel strømmede Folk der sammen som i tidligere Tid; thi de verdslige Forlystelser florerede saa frodigt som nogensinde . Det var nu et helt Folkemarked med Beværtninger og Handelsboder, navnlig Pottemagervarer, saaledes mødte Pottemager Thrane fra Odense der i en lang Aarrrække. Hvert Tidspunkt fra Kl. 15 til solnedgang havde sit eget Publikum. Festen aabnedes af Børnene, efterhaanden komForældrene sammen med andre Mænd og Koner. Naar saa Pigerne havde "malket til aften" og Karlene "havde fodret af" mødte den voksende Ungdom frem, og dette var saa signalet til, at alle Børnene og de ældre søgte hjemad, mens Ungdommen fortsatte med Sang og Dans og anden Lystighed til den lyse Morgen. Men i slutningen af Aarhundredet, da Odense Herred fik en ny Herrredsfoged, som var bestemt Modtander af unge Menneskers Sammenkomster, særlig naa der ved den Lejlighed forhandledes Spiritus, blev der lagt disse Kildebesøg saa mange Hindringer i Vejen, t de efterhaanden svandt helt bort til stort Tab for de to gamle Koner, Mette og Marie, hvoraf den første serverede Kaffe og den sidste tappede Kildevand til Markedsgæsterne. -:- Evald Tang Kristensen: Danske Sagn, 1895,Nr. 1157. ... det bliver ogsaa kaldet markedet ved hellig-kjæle eller Stenløse Marked. (Fortalt af Morten Rosenkjær). Nr. 1158. Kun St. Hans aften har vandet i kilderne lægende kraft. Men kommer nogle i trætte om vandet sller bander der henne ved, saa forsvinder det. Af de fynske kilder er den ved Stenløse og den ved Frørup de anseteste. Man brænder ogsaa der st. Hans blus. -:- Om Anne Andersdatter se nærmere under Præster, Nees (som hun havde tjent hos) Blandt Fadderne nævnes som den eneste fra Stenløse Sogn Mare, Niels Larsens Hustru i Svendstrup (er det beboeren i Kildehuset -:- | |
| 1334 | Kilden, Skt. Klemens | Dct. Klemens Vide Kilde Pontoppidan: Dansk Atlas VI, 541 (Supplement til Da A udg. Af Hoffman 1774). Paa Stenløse Mark er en Kilde, kaldet Vide Kilde, som har gor vand og besøges St. Hans aften af de Syge. -:- Kallske Saml. Nr. 377 4to (Copie af Beskrivelse over Kierkernes og Herregaardene i Fyens og Laaland af Sognepræsterne til Generalmajor og Hof Bygmester de Thura forfattede i 1755) ----- 7. Her findes vel nogle rindende Kilder i Stenløsse Riise Mark, hvoraf een som kaldes Vide Kilde, St. Hans Aften besøges af én del syge, baade af disse og omliggende Sogner, Vandet er at en extraordinair goed Smag. (Reimer Johansen, 31/5 1756) -:- Paa foranledning af Stenløse Menighedsraad (Kildepladsen er en Del af Præstegaardsjorden) og paa Sogneraadets Bekostning blev Kildepladsen istandsat 1940, daa den nu fremtræder i sømmelig Stand, idet den vedligeholdes af Meninghedsraadet. Dog mangler der endnu Træhuset over Kildebrønden. Vandet løber heller ikke; men herved er næppe noget at gøre, da der dels er gravet Brønd i nærheden, dels ddrænet paa den tilstødende Mark. -:- Ang. Fremdragningen af den 1940, se: "Stenløse Fangel Meninghedsraad. Maria". -:- Ander Marius Pedersen (se selvstændingt kort) fortalte 14/11 1964. Ved Kilden blev der holdt Fester. Saa kom Gaardmændene med deres Børn, og vi andre var jo ogsaa med. Og saa holdt Præsten og maaske en anden en Tale. Det var om Eftermiddagen. Saa skulle vi jo hjem til køerne (Han huskede ikke helt klart, om der var dans om Aftenen for de Unge, men vilde dog ikke helt afvise Tanken. Maaske har han som 10-11 aarig ikke maattet være med). -:- Pator Nees laa og bad og læste Latin over Kilden, sagde de gamle Kildekoner. Meddelt af Mads Jørgen Olsen, De gamles Hjem, Fangel, 6/10 1949. -:- Aug. Schmidt: Danmarks Helligkilder, 1927. Navnet Vide Kilde (af "Vi" d.v.s Helligdom) tyder paa, at Kilden har været dyrket allerede i Oldtiden. Helligkildernes Forbindelse med Oldtiden ses ogsaa ofte af deres Beliggenhed i Nærheden af Landsbykirker, af hvilke mange er bygget paa det hedenske Helligsted. Ved mange Kilder holdtes Markeder i Forbindelse med de syges Besøg. -:- Frk. Christensen (Dtr, af Pastor C.) fortæller 29/6 1948, at hun ved om en Gaardman i Stenløse, som i Begyndelsen af halvfemserne bragte sin syge Dreng til Kilden og vaskede ham i Vandet Hun selv og hendes jævnaldrene var meget vrede over Forbudet mod Kildefesterne Naar Børnene her fra Præstegaarden gik til Aaen for at bade gik de altid først ned til Kilden, tog Kuglen af Træhuset over denne og dyppede den i Kilevandet, og saa sagde de, at de havde dppet Troldens Hoved i Vandet. (Kuglen var kun fastgjort paa en maade, at deen var stukket ne over en Jernstang).. Mette og Marie havde hver sin Stue i Kildehuset. Førstnævnte boede til højre og var meget prober, den anden boede til venstre og var en Gris. Frk. Christensen har et Billede af Marie foran sit Hus. Gjertrud Andersen (Gjertrurd Snedkers, f. Pedersen 15/4 1862 i Aarslev, Dtr. af Gmd. Peder Frandsen) død i Skt. Klemens 23/5 1946 har fortalt mig, at hun som Barn havde faaet vasket sine Øjne i Kildevand. -:- 28/6 1875 dør Christian Nielsen, 63 Aar, Gartner og Indsidder ved Kilden i Stenløse, gift. 29/3 1820 dør Mads Rasmussen, 39 Aar Indsidder ved Kildehuset. -:- Alfred Andersen, Stenløse f. her 28/3 1895, fortalte 2/1 1966. Engang ved et Høstgilde paa Stenløsegaarden, faldt hanned og fik Kraniebrud (han var da ca. 2 Aar). Hans forældre bar ham Hjem og sendte Bud efter Læge, men undervejs (til Kalkværkshuset)gik de ind til "Marie Kejlens" for at faa stillet Blodet. Hun gik nemlig for at være "klog" - Han har endnu Ar efter Bruddet. O.B. Hans Andersen har jo nok spillet ved Gildet, saa om han har kunnet gaa med hjem, er tvivlsomt! -:- Kildekonen Matte Død 2/2 1900 i Kildehuset, SvendstrupMark. Mette Kirstine Poulsdatter Enke efter Arbejdsmand Rasmus Hansen, 88 Aar, Dtr. af Poul Nielsen her. -:- Kildekonen Marie Kkbg. 26/4 1913 dør Enke Marie Nielsen, f. Rasmusdatter, 92 Aar. Bopæl: Dalumgaards alle, Dalum Sogn Begr. paa Stenløse kirkegaard 2/5 1913. Afdøde var Enke efter Gartner Rasmus* Nielsen, Stenløse, f. i Højme, Sanderum Sogn, Dtr. af Hmd. Rasmus Hansen dersteds. *) Kkbg. har her fejlagtigt Rasmus i stedet for Christian. -:- Kilden Kildekonerne Mette og Marie Kkbg. Stenløse Mette Kirstine Poulsdatter døde 2/2 1900, 88 Aar, enke efter Arbejdsmand Rasmus Hansen. Fødested ukendt . Dtr. af hmd. Poul Nielsen og hstr. Ane Hun boede ved sin død i Kildehuset, Svendstrup Børn: (evt. ældre Børn ikke efterforsket. Konfirmeret 1853: Anders Rasmussen, søn af afdøde indsidder Rasmus Hansen og hstr. Mette Kirstine Poulsdatter af Stenløse, f. 28/2 1/839 Konfirmeret 1856: Karen Marie Rasmussen, Stenløse, dtr. af do, f. 28/3 1842. Ane Marie Elisabeth Rasmussen bliver 4/5 1877 gift i Stenløse m. ungkarl Mads Peder Jensen af Stenløse Sogn, 28 aar (Forlovere: Knud Nielsen, hmd. i Svendstrup; Peder Larsen, Skomager i do. Karen Marie Rasmussen, muligvis en pige K M R af Volderslev Mark, 20 aar, som 26/7 1862 bliver gift i Stenløse m. Enkemand gmd. Hans Jensen af Volderslev Mark, 38 aar (Forlovere: gmd. Mads Hansen; gmd. Peder Hansen, begge af Volderslev Mark) (Hans Jensens første hsustru Elisabeth Rasmussen var død 22/11 1861, 28 aar af typhus. Marie Nielsen, f. Rasmusdatter døde 26/4 1913, Dalum sogn Dalumgaardsalle, 92 aar, enke efter gartner Christian Nielsen (kkbg. Har her fejlagtigt Rasmus N.), der døde 28/6 1875, 63 aar som gartner og indsidder ved kilden i Stenløse. De blev gift i Stenløse 6/2 1869; hun var da enke efter indsidder Niels Pedersen (Forlovere: indsidderne Peder Jensen og Rasmus Hansen, begge Stenløse). Niels Pedersen var død i Stenløse 23/9 1865, 42 aar. Barn i første ægteskab: Anne Marie Nielsen, f. 1/1 1853 i Stenløse. Faddere: pigen Anne Johanne Andersen af Volderslev; Anne Katrine Rasmusdatter, indsidder hjulmand Lars Sørensens hstr.; hmd. Lars Christiansen; ungkarlene Hans Pedersen og Christian Nielsen alle af Stenløse. Konfirmeret 14/4 1867, da boende paa Stenløse Mark. Ane Marie Nielsen, tjenende i Volderslev, blev 29 aar gl. gift 13/5 1882 i Stenløse m. ungkarl Hans Rasmussen af Dalum sogn, 25 aar. (Attest fra Vissenbjerg for ikke at have modtaget fattigdomsunderstøttelse) (Forlovere: Hans Rasmussen, hmd. i Stenløse; Peder Jensen Smed, hmd. i Stenløse (= Per Provst)). (Forklaringen paa, at Marie Kildens paa sine gamle dage flytter til Dalum og dør der er maaske, at datteren boede der. Begge kildekonerne fik i mange aar Katrine sal. Anders Jensens legat paa 2 kr. om aaret, se fx 1884 flg. Frk. Vinnie Christensen (dtr. af pastor Christensen) fortæller 29/6 1948, at Mette og Marie havde hver sin stue i Kildehuset. Mette boede til højre og var meget prober, Marie boede til venstre og var en gris. -:- | |
| 1335 | Kirkebøger | Fangel 1660 Den ældste (bevarede) kirkebog for Fangel er paabegyndt af Jocaob Eriksen og ført med hans pertentlige skrift. Bogen er inddelt for: Viede, Fødte og Døbte, Døde og Begravede, Publice Absolverede, og (fra 1739) Konfirmerede. Begyndelsen af hvert afsnit gengives her: 1: Fortegnelse over de Børn, som ere fødte oc døde i Fangell Sogn, udi nerværendeAars maaneder, nemlig Septembr. Octobr. Novembr. & Dedembr. Haffver ingen Væreth. 2: Fortegnelse paa Dem som ii Fangell Song ere deøe oc begraffne. Ann. 1660. Dominic ll. â Trinit. 2. Septembr. Er begraffven Maren Andersis, Ann. ætat (ud dicebat) 104. 3: Anne 1739 Dom: Qvasimodog: Blev fölgende Confirmerede 4: Anne 1665. Domnic. Sexagesim. 29. januar. Stoed Johanne Ibsdatter Skrifft, som nu anden gang haffver vlret besoffvett, udlagde hun paa Kirchegulffvet til Barnefader, Jørgen Nielsøn, Smed i Fangel. - Dominic. â Trinit. 11. Juni. Stod Jrgen Smed skriffte som havde besoff. -:- Stenløse 1660 Den ældste (bevarede) kirkebog for Stenløse er paabegyndt af Jacob Eriksen og ført med hans pertentlige skrift. Bogen er inddelt for: Viede, Fødte og Døbte, Døde og Begravede, Publice Absolverede, og (fra 1739) Konfirmerede. Begyndelsen af hvert afsnit gengives her: Som "hoved" for hele første side (og vel alle følgende indføringer) staar disse initialer, hvoraf det først og et sjette nok trods lidt forskellig udformning er ens, nemlig stort i: I. N. SS. I. A. 1: Fortegnelse paa dem, som i Steenløses Sogn ere tillsammen viede i den hellige Echteskaffs Stand, fra Septembr. maanet. Ann. 1660 og sa fremdeles. Dominic â Trinit. Er Jørgen Niellsøn fød i Svendstrup, oc Sdzell en Echeqvind I Vollersleff, indviede i den hellige Egteskaffsstand. - Domnic. 15. â Trinit. 30. Septembr. bleff troloffvet Niels Pedersøn i Voldersleff, oc Anne Laffritzdaatter. Dominic 20 â Trinit. ere de viede 2: Fortegnelse paa de Børn, som ere fødde i Stenløs Sogn, og døbte i Stenløse Kirche, fra Septembr. maanet. Ann. 1660 oc saa fremdeles. udi dette Aars 4. sidste maaneder, nemlig Septembr. Octobr. Novembr. Decdmbr. Ere ingen fødde. Domoinic 3. Post Epiphan. 27. januar. Bleff Maren, Hans Smeds 4: Anne 1739. Dom: Qvasimod: Bleff følgende udi Fangels Kirke, hvor Confirmat: det aar effter touren blev holdt, cofirmerede Anders Olsøns S: Lars, Mads Nielsens Dreng, Anders Nielsøn, Hans Nielsøns Dater Kirsten - alle af Svendstrup. -:- | |
| 1336 | Kirkeklokke | ||
| 1337 | Kirkeregnskab, Stenløse | Haandskrift. Landsarkivet Anno 24/11 1660 Bleff Stenløsse Kirckis regneschaff hørrt udj Stj Knudtz closter udj forgangne aar 1604 og Anno 1605 Offuerfendis Herritz prousten Mester Jacob Jacobsøn / Her Niels Oelssøn Sogneprest och Laurtiz Anderssøn i Steenløssse Kirckewerger til forskrevne Kircke, Hans Nielssøn Schriffuere paa Sinn HossbuntzErlig och welb: Christian Friiss k: m: Canzeler Canzeler, och befallingsmand offer Sanct Knudtz closters lehn / hans wegne, da effter deris regenschabs liudelse, lignit udgifften mod Indtegt och opbørring bliffuer Kircken Hr. Niels Oelssønn schyldig, Pendinge Otte daller en mrk siu Schilling, Och bliffuer Kircken Lauritz Anderssøn schyldig halfftolffte march, 0 alb. Thder emod bliffuer den gamble Kirckeuerge Matz Hanssøn Hans efterlevendis hustru och Arffuinger Kircken schyldig med den behielpning dj haffuer at Indkreffue aff Velbyrd: Frantz Brockenhus Nitten Daller thou mrk 4 ss. L Actum ut supra Jacob Jacobsen Niels Oluffsen Hans Nielss egen Hand m p p Egen Handt -:- Blomberg: Fyn vilkaar under Svenskekkrigene 1657-1660, s. 514. (Kirkernes indtægter udeblev under krigen p.gr. af armoden) I Stenløse ... aflægges først i januar 1663 regnskab for kirkens indtægter og udgifter i 1658-1661. -:- Annot 29/1 1663, Stenløse Kirkes Regnskab. for fire AAr, nemlig 1658, 1659, 1660 och 1661 For Hørdt Wdj. Thaarup Offnerværendis Hederlig Høg og Vellærde Mand M: Niels Brun Sognedprest til Vor Frue Kiercke Proust udj Odense Herridt, och Hr. Jacob Erichsen Sogneprest till Steenløsse och Fangell Sogner, Jacob Jørgensen fouget paa, ?? Sl. Herr Frans Lindemous Fuldmægtig och forualter offner St. Knud Closter. O.B. Lacob Jørgensen Foged er maaske den i Svend Larsen: Fynske Raadsarstokrati II, 274: Jacob Jørgensen nævnes som skriver paa St. Knuds Kloster Od. h. tbg. 17/4 1660men forrige skriver og ridefoged Od. h. tbg 16/7 1661 (FL. stævningsbg. 30/10 1661), men allerede 1663 betegnes han forrige foged UOd.h. tbg 15/12 1663), 1665 paa Damsbo (F.L. Sandemænds prot 17/5 1665, 11/12 jvf. 14/2 1666). I 1675 blev han borgmester i Faaborg og nød som sådan stor anseelse for sin dygtighed (Blomberg, Faaborg Byes Historie, I, 1955, s. 156 ff). ----- Sl. Hr. Lindenov. Mon ikke det er sl. Hr. Hans L.? til Iversnæs (død 1659). han var Rigsraad og gift m. Chr. IV's og Kirstine Munks Datter, Elesabeth Augusta. - 1658 ombyttede han Kalundborg Len med St. Knuds Klosters Len. Han døde 1658 i København under belejringen. Efter faderen Rigsraad Hans Johansen L. arvede han Iversnæs, som han 1653 solgte til Kirstine Munk. 1657 overtog han helt Sønddergaarde (Rør??? Sogn) -:- Landsarkivet. Haandskrift. Gl. Kirkeregnskab 1574-1664 Anno 9/6 (15)98 bleff Steenlosse Kirckis Regenskap hørt Wdj Sctj Knuds closter wdj Othennse som Matz Bannssønn och Lauritz Annderssønn i Steennlosse Kirckeuerge til samme Kircke clart giorde for dhen aar Ano 96 och 97. Offueruerendis Hederlig og Hoylerdt mannd Mester Jørgenn Simmensen Herritz Prouist, Her Niels Oelssønn sogneprest och Hanns Nielssønn Schriffuer wdj Scti Knudtz closter paa sinn Hossbundis Erlig och Velbyrdig mand Christian Friiss thil borrebye Kon: maitz: canntzler Och befallingsmandt offuer Stj Knuds closters lehn wdj Othense hans wegne, Tha effter deris Regnskabs liudelse , lignet och laugt wdgifften emod der i s Indtegt och opbørring bliff Kircke schÿldig. Matz Hanssøn for sinn part er Kircken schÿldig Halfftrediesinde thiuffue halfftredie Daller xiiij j all, Och desforuden Lauritz Annderssøn skyldig till Kircken Halfftrediesinde tiuffue och en Daller halftredie af xiij j all som de skall stande Kircken til regenskap for. Och desforuden skall de begge Indkreffue Wel. frantz brockenhus for Korn A0 94 thiuffue Daller / och aff Christiann Kier wdj som hand haffuer hoss sigh som Welb. frantz Brockenhus wdlagde til Stedsmaall aff Kirckenns thiennde A 0 95 i femtenDallerder med var Kirckens regenschab clart giort for for forne thuende aar 96 och 97 - och skall forne Matz hanssøn och Lauritz Anderssøm fremdelis were Kirckewerger, Indkreffue Kirckens gield och indkompst och i alle maade Kirckens gaffn och beste Actum sctj Knuds closter wdj Othense ut supra Jørgen Simonsen Niels Olufssen Hans Nielssøn egen handt egen handt egen handt Forne Christian Kier var schÿldig rømdte bort med A0 1599. ----- Ovennævnte Jørgen Simonsen var-sognepræst ved Graabrødre Kirke i Odense og fra 28/5 1577 - 1602 provst for Odense Herred, hvortil ogsaa Odense Købstad indtil 1/8 1841 hørte. (Graabrødre Kk, var fra reformationen og indtil 1618 sognekirke i stedet for den brøstfældige St. Albans Kk. (=St. Knuds Kk.)) ----- Ovennævnte Hanns Nielssøn Schriffuer wdj Scti Knudtz closter er vel identisk med en af de H.N., som nævnes i Svend Larsen: Det fynske Raadsaristokrati II, s. 30: H.N., død 1/3 1607 (ligsten i St.Knuds Kk, hvor han betegnes fordum landstingsskriver og raadmand). En byskriver H.N.-nævne s 1570 og 1574). Paa samme tid nævnes en hospitalsmester H.N. gift m. Giertrud Jørgensdatter. Om Jørgen Simonsen yderligere: "Da Christian Povlsen (fordum prior i Sct. Knuds Kloster) 1574 tredje Juledag skrev sit Testamente, stod han i saa godt Forhold til den daværende fornemste lutheraner i Stiftet, Biskoppen Niels Jørgensen, at han gjorde ham - og dertil endnu en luthersk præst, Jørgens Simonsen ved Graabrødre - til udførere af det." (Holbeck: Odense Bys Historie, s. 144) -:- Hskr. Landsark. "Stenløse Kirckis Aarlig Indkombst" (dtte må være Hovedbogen m. angivelse af Hovedstolen, men uden de specificerede regnskaber.) Pag 1: Stenløse Kirckis Aarlig Indkombst Rasmus Ibsen ij Tornbierg 1 ørte biurg landgild af nogen Jord som lilgger paa Fraunde Marck Hans Mholler ij Huidemholle ½ Ørte Rugh aff rhrÿjstøcker Jord wdj dyrope oc 1 stÿcke paa hielløse marck Morten Hansen ij Fangell, aff enn gaard 1 Smør 1 Ørte Rugh 1 Ørte biugh 1 lam 12 gees 32 høns (iiij) Anno 19/4 1615er beuilliget Her Niels Oluffsen ij Stenløsse at opebære Aarligen j godt landgilde biurg och derfor skall hand igien forsørge Kierken med win och brødt saa meget som behouff der thill. (Noteret ogsaa under præsten Niels Olufsen). Pag 2 Tiende Kornn beløber sig Aarlig saa megit som Kon. Maij. Brieff 3½ pund Rugh 4½ pund Biurg 1½ ørte Haffre Aff dette Kornn och Indkombst skall udgiffues Aarligen tiill Proustkorn 1 ørte Rogh 1 ørte Biurg Psg 3: Ssr 25/2 1579 dhend, bleff Stenløse Kirkes Regenschaff af Kierkewergenn, som dhend tiidt war ERlig och Welbÿrdigh Otto Brockenhus paa Wollersløf och Pouell Hansenn ij Suenstrup, giort och, wdj Sognepræsten Her Oluf Skonings, Thomas Matzenn Fogt och Joachin Schriffuer ig SantjKnuds Closters Neruerlse, for dhett AAr 1574 : 75 : 76: 77 : 78. och dher wdj, alt Kirkens Indkombst, aff forsk Aar, och hues Kirkewergen haffuer udgiffuet, til Kirckens Bÿgning, forbedringh och anden nødtørftighed, Tha lignet och lagt Indtægten mod wdgifften, befandtes Att Otto Brockenhus bleff Kirckens SkyldigLXVii Daler 1½ marck og 1½ Skilling Danske. Och Pouell Hansenn i Suenstrup bleff saammetiidt skyldigh 10½ Daler 71 Skilling. Hvorfor de tiill nægst kommendisRegenschaff skal staa tiill Rette. Otto Brockenhus Pag 4: Aar 24/1 1581 blef Steenløse Kirckis Regenschaff, at Kirckewergen. Som dhen tiid war Erlig och Welbÿrdigh Otto Brockenhus paa Wollersløf, och Pouell Hansen ij Suenstrup giort och ført, wdij Herr Prostens Mester Jørgen Simonssenn, Herr Skonings Sognepræstens och Joachin Konnin k Skriffuer ij Sanctj Canutij Closter wdj Odenses Neruerelse, for dett Aar 1579 och 1580 och dherwdj beregnet alt Kirckens Indkombst, wdj forskreffune thuo Aar och hues Kirckewergen af samme Indkombst, igien tiill Kirckens forbedringhBÿgninghe och anden nottorf tighed haffuer udgiffuenn, Tha lignet och laugt Indtægten mod udgifftenn befandhs, At Otto Brockenhusz, blef Kircken skyldigh ett halffhundert ii (j streg) Daler 1 Marck 15 Skilling och Pouell Hansen ij Suenstrup vij Daler 1 Mark (j streg= ½?) Skilling. Huilcken Summa dhe skall och will tiill nægtskommendis Regenschaff Indfore, och staa dher for tiill Rette. Otto Brockenhus Jørgen Symonsen medtt egen Handtt. Pag 5: 3/8 1582 blev Steenløse Kirckis Regenschaff, aff Kirckewergen , som dhennd tiid huas Ærlig oh Welburdighmandt Otto Brockenus tiill Wolersløf, och Pouell Hansen ij Suenstrup, giort og ført, udj jerits Proustens Mester Jørgenn Simonsen, Her Oluf Skonings Sognepræstens, Thomas Matzen fogt och Joachin Konninck Schriffuere ij St. Knuds Closter och Lauritz Gregersen forskev(ne) Otto Brockenhuses Schirffuer, Neuerelse for dhett Aar 1580 och tiill dhett Aar 1581 och dherudj beregnet, All Kirckens Indkombst udj sammeAar, og hues KirckeWergen, aff samm Indkombst, igien tiill Kirckens forbedrings, Bygings och anden nøttorfftighed haffuer udgiffuen, Tha slignet och laugtIndtegtenn emod Udgifften, befandhs, Att Otto Brockenus blef Kircken skyldigh ?? Daler 1 Mark, ?? Skilling, och Pouell Hansen ij Suenstrup ?? Daler 1 mark 1 Skilling for huilcken Summa dhe skall tiill nægtskommendis Regenschaff staa tiill Rette. -:- | |
| 1338 | Kirkegaard, Fangel | Arkiv. Skriv fra Provstiet 5/3 1900 Landbrugsministeren har under 13/1 1900 approberet Udstykningen af Matr. Nr. 34c af Fangel By og Sogn til Udvidelse af Kirkegaarden saaledes at den til Kirkegaarden lagte Parcel er bleven skyldsat under Matr. Nr. 34n for Hartkorn 0 Td. 0 Skp.. 1 Fdk. 2 1/4 Alb. med Præste og kirketiende til hver Tiendetager Rug, Byg og Havre 0 ½ Fdk. Rug tillige har Landbrugsministeren bemærket, at de Matr. Nr. 34c paahvilende Vederlag for Konge- og Kirke-og Præstetiende samt for Smaareduel til Præsten, der efter den her foretagne Fordeling ville være at overføre til den til Kirkegaard bestemte Parcel, formentlig vilde være at kapitalisere og afløse. | |
| 1339 | Kirkejord, Stenløse | Dalum Sogn Historie I, 277 og 328 * "I Bjerremarken tilhørte en Ager paa Rolkehøjen Stenløse Kirke" (Oplysning fra Hjallelse Marbog) *) Fru. von Holsten, Søby Søgaard, mente sig som Kirkeejer i Stenløse berettiget til at jage paa ovenævnte Areal, der dog laa inden for Kongens Vildtbane paa det fynske Ryttergods. -:- lLandsarkivet: Stenløse Kirkes Aarbog Indkomst 1574-166_ Paa Forsiden noteret: "Anno 19/4 1615 er bevelget Hr. Niels Ollufsen ij Stenløsse, at oppebære j godt Landgilde ´biurg och derfor skall hand igien forsørge Kierken med Win och Brødt saa meget som behouff der thill". Da det er Kirkens Regnskab, der er Tale om, maa et vel være Kirkejord, der er bortfæstet, og hvoraf der svares Landgilde. - Er det den samme Jord, som Axel Rosenkrantz 1593 bortfæster? Den var beeliggende i Hjallelse. Hvor er denne Kirkejord nu henne? Kan der dokumenteres en Afløsningsssum for den? -:- Dokument i Embedsarkivet. Axel Rosenkrantz til Søby Søgaard fortfæster 14/12 1793 til Huusmand Anders Andersen i Hjallelse en ham tilhørende Stenløse Kirkejord beliggende paa Hjallelse Mark (tidligere i Fæste af Rasmus Rasmussen i Fangel). (Afskrift i Mappen med Dokumenter). -:- En seddel, skrevet med blyant, der er så utydelig, at den ikke kan læses. -:- | |
| 1340 | Kirken og staten | Kirken og staten i Enevædens første tid 1.Fabricius: Illustreret Danmarkshistorie 11, s. 372 Det løfte, som Frederik III havde givet i 1660 om at bevare de enkelte Standers Privilegier, blev holdt. 24/6 1661 Fik Gejstligheden sine Privilegier, hvorved den fik Sikkerhed for at beholde sine Indtægter, navnlig Tienden, og fik tilladelse til at købe sine Præstegaardsbygninger, en Tilladelse, der forøvrigt snart føltes som et Trykkende Paabud. Et stort Gode for den var det ogsaa, at den ikke længere skulde modtage Befalinger gennem Lensmændene, men derimod gennem sine Naturlige overordnede, Bisperrne. Menighederne beholdt deres Ret til selv at kalde Præst, og dette vedvarede, indtiI Danske Lov udstedtes i 1683. Rederik Nielsen: Kirkens Historie 111, s. 501 Frederik III's kirkelige Raadgiver var Hans Svane, der 1655-68 var Sjællands Biskop. Svane spillede hovedrollen ved Enevældens Indførelse, hvorfor han lønnedes med rige Gaver og Titel af Erkebiskop. Paa Rigsdagen i København virkede han energisk for, at alt skulde overlades til Kongens frie Bestemmelse undtagen Rigets udelelighed og den ved Kirkeordinansen fastslaaede lutherske Bekendelse. Senere lykkedes det ham at skaffe Præsteskabet Privileger der sikrede Kirkens Tjenere en vis Uafhængighed af Lensmænd og Fogeder men den "Synderlige Naade", der tillod Præsterne at tilforhandle sig deres Præstegaards Bygninger", blev fortolket som et Paabud, og de såkaldte "Indløsningssum" af Præstegaardene har lige indtil vore Dage været en tyngende Mare paa de danske Præstekald. Svanes Plan om Oprettelse af et "Collegium Consistoriale", der, med Erkebiskoppen om Præsident, skulde udløse alle Kirkeundervisnings- og Fattigsager af Kancelliets hænder og saaledes fremme baade Kirkens Selvstændighed og kirkelig Centralisation, blev derimod staaende paa Papiret. Kongeloven, der gav Grundtrækkene til Rigets nye Forfatning, indledes med en Befaling til Kongens efterfølgere i tusinde Led om at dyrke Gud i Overensstemmelse med den augsburgske Konfession af 1530 og vældelig haandhæve den samme rene og uforfalskede Tro mod alle Kættere, Sværmere og Gudsbespottere. Til Gengæld indrømmede den Kongen alene den højeste Magt over al Kleresiet fra den højeste til den laveste; han skulde ene have Magten til "at bruge alle Regalier og jura majestatis, hvad Navn de og have kunne". Den teologiske Professor Hans Wandal, der siden blev Svanes Efterfølger som Sjællands Biskop, (1668-1675), "men uden Archi", udgav et stort Værk paa 1148 kvartsider Majestætsretten hvori han med 1 sam. 8, 11-17 som Udgangspunkt, hævede, at Kongemagten beroede paa Salvesen, der "i Medfølge har særlige og heroiske Gaver, med hvilke Gud plejer at berige de salvede og udvalgte". Dog indskrænkede Wandal Majestætens kirkelige Myndighed til Styrelsen af Krikens ydre Anliggender og Forvaltningen af Kirkens Ejendomme. Den indre, aandelige Myndighed skaludøves af Præstestanden, og det er Kongens Pligt af sammenkalde Synoder af Gejstlige Mænd og bekræfte og haandhæve disses Bestemmelser. Under Hans Bagger, Wandals Efterfølger paa Sjællands Bispestol (1675-1693), blev den kirkelige Uniformitet endelig gennemført, ikke alene ved anden Bog af Kristian V's Danske Lov (1683), men ogsaa ved det forbedrede Kirkeritual og den nye Alterbog (1688). Bagger, der i sin Ungdom havde været Calovs Husfælle i Wittenberg, var, ligesom dine nærmeste Forgængere, en stiv luthersk Teolog Bagger klarede med stor Dygtighed de Vanskeligheder, der opstod ved hans mægtige Svogers Griffenfeldts fald og han viste ikke ringe Administrative Evner. I slutningen af det 17. Aarh. Fik den dansk-norske Kirke ogsaa en ny Salmebog, den Kongoske. (1674: "Aandelige Sjungekor". -:- Kirken og staten i enevældens første tid. Danmarks Historie Politikens Forlag 1970, bd. 8, s. 355 ff. Staten og kirken var i enevældens første tid saa nært sammenknyttede som nogensinde. De havde fælles maal og enedes stort set om at bruge samme midler for at naamaalene. Kirken havde lykkeligt overvundet alle indre stridigheder. Den rette tro, repræsenteret af Augsbrugske Trosbekendelse havde sejret; ingen afvigelser fandtes inden for kirken, og ingen ville blive taalt. Faren for nye brud paa enigheden var altid til stede, derfor var der god brug for enevæl dens store autorite t. Den enige kirke svarede godt til statens principper om enhed og orden paa alle omraader. Desuden var det endnu i frisk erindring, hvor store ulykker religionsstridighederne kunne medføre; det var det lemIæstede Tyskland et tydeligt eksempel paa. Der var dog ikke tale om samarbejde mellem to jævnbyrdige parter; staten var afgjort den herskende. l Kongeloven, som sidenhen i Danske Lov, var dette slaaet udtrykkeligt fast. Kongen havde magt "over al kleresiet fra den højeste til den laveste, at beskikke og anordne al kirke og gudstjeneste, møder, sammenkomst og for samlinger efter Guds .ord og de Augsburgske Konfession, naar han det raadeligt agter at byde og forbyde." Sjællands biskop, Hans Wandal, brgrundede i aarene 1663-72 denne kongens vældige magt i et kæmpeværk om den enevældige konges rettigheder, Jus Regium, og han gav et fyndigt udtryk for den ved Christian 5s salvning i Frederiksborg Slotskirke, da han erklærede, at "Eders Majestæt her paa jorden repræsenterer os Gud selv," og at kongen var "en fornemme ombudsmand eller statholder i Guds eget rige." Kongeloven stillede kun én betingelse til kongen, hvad religionen angik han skulde bekende sig til den Augsburske Konfession denne maatte han ikke fravige. Kirken, repræsenteret af Hans Wandal, mente, at dette ogsaa at kongen "beskærmer og haandhæver blandt sine undersåtter Guds sande frygt og retsindig dyrkelse, samt for svarer og forfremmer den rene, ubesmittede og uforfalskede religion gudstjeneste." I realiteten betød dette at kirken var underlagt de højere verdslige myndigheder først og fremmest Danske Kancelli, da man selvfølgelig vidste, at Christian 5 ikke ofrede kirkens sager mange tanker. Bisperne kunde trods alt nok tænke sig forholdene noget anderledes; et par gange foreslog de forsigtigt oprettelsen af et Kirkekollegium, men de mødte ingen som helst forstaaelse i denne henseende . Et væsentligt problem for kirken var det at holde alle anderledes troende borte fra landet. Hans Wandal var inde paa det i sin nysnævnte prædiken: "En kristen konge maa ikke taale nogen i sine lande, der ikke holder ved den rette lære, og ej tillade djævelen eller kættere at saa i Guds egen ager." Spørgsmaalet var aktuelt. Mange HugenotterFlygtede paa denne tid fra Frankrig paa grund af Ludvig 14s forfølgelser. Kommercekollegiet foreslog derfor i 1672 at give dem adgang til landet , da det i almindeligled var flittige, dygtige og udertiden formuende folk. Men Wandal vendte sig paa kirkens vegne skarpt imod tanken. Det kunde maaske være fordelagtigt økonomisk, men ingen burde foretrække en timelig, jordisk fordel for et himmelsk og evigt gode. Denne gang lykkedes det da ogsaa at holde klinten fra hveden. Men ugræsset, de reformerte, vedbLev at fyge omkring hegnet, - og i 1685 slap en del af dem over, selv om Thomas Kingo og andre gejstlige udtalte alvorlig frygt for følgerne "Jeg ved ikke, hvad for en kirke vore efterkommere engang skal finde for sig her i landet," Skrev Sjællands biskop, Hans Bagger. Endnu hyldede man Christian 4s valgsprog: Fromhed styrker rigerne, og man bestræbte Sig fra kirkens og statens side paa at fremme fromheden og tugte overtrædelsen tilbørligt. Et nyt kirkeritual fra 1685, udarbejdet bl.a. af Thomas Kingo, men først og fremmest af Hans Bagger, udtrykte dette tydeligt nok. Præsterne skulde prædike, saa de enfoldige kunde forstaa det og efter behov uddrage lærdom, undervisning, trøt, formaning, straf og revselse deraf. I Danske Lov og i forordninger og reskripter gaar dette atter og atter igen. Folk skulde gaa i kirke hver søndag; øvrigheden eller husbonden skulde sørge for det, og undladelse kostede bøder.Alt arbejde under prædiken og om søndagen overhovedet var forbudt, endog for børn og tyende; kun det iomgængeligt nødvendigemaatte forrettes. Derimod skulde ungdommern og børnene søge til kirken og forblive der efter gudstjenesten for at blive undervist i børnelærdom og øve sig i sang. Fromheden skulde ikke alene herske paa helligdagene. Naar folk søgte kirkerne i de daglige bedetimer, skulde de bede med den fornødne andagt, og paa landet skulde forældre børn og tyende morgen og aften samles til bøn med ædruelige og velskikkede hjerter. Hvis børn og unge mennesker derimod stimelede sammen og legede paa kirkegaarden, kunde de risikere straf med pisk eller ris, og paa de større med gabestok. Ligeledes forbød loven al letfærdig og forargelig legen jul og fastelavnsløben. | |
| 1341 | Kirkeskik | Ensformighed tilstræbes # udvikling i staten mod enevælden Frederik NIelsen: Kirkens Historie III, s. 308 f. Da statens udvikling (fra 2. halvdel af 16. aarh.) gik i retning af enevælde, gik kirkens i retning af ensformighed. 1556 udgav Peder Palladius en Alterbog, der senere blev pany blev udgivet af hans efterfølger Hans Albertsen, med en fortale, som advarede præsterne mod "efter deres eget hoved at indføre nogen Synderlighed udi Ceremonier". "Til des mere Endrægtighed udi Sang og Ceremonier" udarbejdede den fynske superintendent, Niels Jesperen, sit Gradual, der blev lænket til ddegnestolene i kirkerne. sst. s. 497 ff. Jesper Brochmand (død 1652) siger i dedikationen til sit systema (Universæ theologiæ ssystema) til Chr. IV: "Du vilde, at alle dine Undersaatter skulde tænke og tale ens om Gud og de guddommelige ting; derfor vanke de,som afvige i religiøse Meninger, landflygtige om, langt fra disse Riger og Lande". Brochmands forgænger paa Sjællands bispestol, Hans Poulsen Resen (1615-1638), var baade som professor og biskop en nidkær værge for den rene lutherdom. 1607 lavede Resen fuldendt den første danske bibeloversættelse efter grundsprogene; den har lige til vore dage (1907) dannet grundlaget for alle danske bibeloversættelser. Præsten Oluf Kock ved Nicolaj Kirke i København angreb i sinde prædikener Resens formentlig monofysitiske Kristologi og talte om "Luftspringere, Ubiqvitilister og Konkordiebrødre, som sige , at Kristus har været Menneske af al Evighed". Oluf Kock blev efter en samtale paa Koldinghus dømt til landsforvisning, og da den fynske biskop Hans Knudsen Vejle, som var med paa Koldinghus, senere i en prædiken udtalte, at man var ved at faa en inkvisition, der var værre end den spanske, blev ogsaa han anklaget for kryptokalvinisme og dømt til at have sit embede forbrudt. ... Som teologisk professor stod Jesper Brochmand ved Resens side i kampen mod kryptokalvinisme. ... (I samme peridde levede) den lærde og fromme statsmandHolger Rosnekrantz til Rosenholm (død 1642), en teolog af en egen støbning. (I modsætning til den stridbare ortodoxi fremstillede han) "Fromhedens frelsende Hemmelligheder". Som teolog var Rosenkrantz en praktisk mystiker, der stod Johan Arndt nær ... hævdede at han paa afgørende punkter var en god lutheraner; ... synes ligesom tidligere Arild Hvidtfeldt at have næret planer om den danske kirkes frigørelse og dermed maaske ogsaa om det danske aandslivs befrielse fra den stærke tyske paavirkning. -:- Frederik NIelsen: Kirkens Historie III, s. 502 Under Hans Bagger (Sjællands biskop (1675-1693) blev den kristelige uniformitet endelig gennemført, ikke alene ved anden Bog (NB Danske Lov 2-1) i Chr. V's danske Lov (1683), men ogsaa ved et forbedrede kirkeritual (1685) og den nye Alterbog (1688). Bagger var en stiv lutheransk teolog. (Svoger til Griffenfeldt) -:- | |
| 1342 | Kirker, placering | Menighedsraadenes Blad 49. aarg, nr. 10 (oktober 1971) Joost Daherup, landskabsarkitekst: Kirkegaarde og kirkeanlæg. Arkitekternes virkeflet er ikke mere begrænset til blot at omfatte separate bygninger. I dag arbejdes der i udstrakt grad ogsaa med bygningernes omgivelser, med byplanlægning, behandling af det aabne landskab etc. Ved behandling af de gamle landsby kirker har denne udvikling bevirket, at Restaureringsarkitekterne i stadig stigende grad vender sig fra at betragte kirkebygningen som et isoleret monument til at se den som en bygning, der har relation ikke blot til landsbykirkegaarden, men ogsaa til terrænet og landskabet. Hermed er man ved at erkende, at der i disse relationer skjuler sig en idé, som berettiger til at tale om kirkeanlæg.Med baggrund i denne udvikling forsøgte jeg som forskningstipendiat ved arkitektskolen i København at arbejde mig ind paa de spærgsmaal, som disse vurderinger rejser. Ved gennemgang af de gamle matrikelskortfra omkring 1800-tallet dannede jeg mig et indtryk af, hvoredes situationen saa ud, før landsbyekpansionen og de moderne kirkegaardsudvidelser kom til at præge billedet. En stikprøveoptælling viste, at omkring 85 % af landets kirkegaarde paa denne tid fremtraadte som klart formede anlæg, der log sig opdele i henholdsvis cirkulære, kvadratiske og retangulære anlægstyper. Endvidere kunde registreres en særlig tilspidsende anlægstype, der har givet anledning til nogle specialundersøgelser. Kontrollerende opmaalinger i marken af endnu bevarede anlæg bekræftede, at der var fuld overensstemmelse mellem de gamle opmaalinger og de faktiske situationer. Endvidere blev det det ved disse markstudier konstateret, at der ofte indgik senmiddelalderlige kirkegaardsmure eller -laager og portaler i disse anlægs indhegning, hvilket giver en foreløbig og orienterende datering. Endelig er kirkebygningerne næsten altid klart placeret i det gamle anlæg, ligesom disse kirkeanlæg gerne udnytter en enkelt og klar terrænsituation. Anlæggenes terrænudnyttelse synes ofte at have et klart samspil med det store landskabs terrænsituation. Anlæggene kan saaledes være opført paa et "bjerg" umiddelbart oven for en stejl skrænt eller udnyttende en lignende markkant eller fint afstemt situation. Der fører ofte en finere eller stærkere optrukken ladskabslinie til anlægget. F.eks. en aadal, der kan føre en sekundær forgrening frem somm en hulvej, der gaar op til anlægget. Anlæggende er alle karakteristiske ved ikke at have nogen arkitektonisk defineret forbindelse med landsby eller nyere omgivelser. Dette vil sige, at anlæggene ikke har taget form efter nyere tids landsby- eller landskabsstruktur. Dette viser sig blandt andet ved at markskel, gadejord, sogne- og markveje m.m. ifølge de gamle kort altid viger til side for eller underordner sig kirkeanlægget. Benytter man disse iagttagelser til at kunsthistorisk vurdering af kirkeanlæggene, vil man ofte opleve, hvor virtuost disse komponenter er samlet for at skildre det gamle klassiske dommedagsdrama. Man vil saalede ikke blot opleve kirkens og gravenes østorientering, men vil ogsaa i terrænstudier m.m. kunne opleve de frelste sjæles pilgrimsgang ad den smalle vej, over de grønne enge, frem til kirken, der som den himmelske bolig hver sig over denne støvede jord. (Der er næppe hverken nogen rimelighed eller rigtighed i at forsøge at genskabe disse situationer, men efter at have set unge moderne kunstnere gøre op med rationalismens depressive kirkegaardsidé og efter at have konstateret den klare dramatik ide landskabssituationer, som markeres og levendegøres af de gamle kirker, maa man sige, at disse situationer nu fremtræder som stærke udfordringer for nutidens inspirerede landskabkunstner og alene dette burde være grund nok til at man fra myndighedernes side udviste opmærksomhed og omsorg for de skjulte værdier, som gemmer sig her. | |
| 1343 | Kirkestævne | Kirkestævne (eksempler paa) Sogneforst. Forhdl. Prot. 22/3 1859 modtaget fra Stifte Liste voer de Valgberettigede til Valget af den mindre Halvdel af Odense Amtsstuedistricts Amtsraads Medlemmer; med Paalæg om at lade samme bekjendtgøre ved Kirkestævne har jeg i den Anledning tilskreven Sognefogederne at lade det her anførte bekjendtgøre ved Kirkestævne førstkommende Søndag -:- Sogneforst. Forhdl. Prot. 21/2 1858 ladet ved begge kirker lyse til Kirkestævne, at fra 1/3 til 10/3 ville Folketingslisterne for Stenløæse og Fangel Commune, gjellende fra 1/4 1858 til 31/3 1859 være fremlagte til alle Vedkommendes Eftersyn i Sogneforstanderskabets Locale i Svendstrup, og hvem der vilde have Indsigelse mod Listernes saaledes Affattelse, vilde behage inden 15/3 dermed at fremkomme skriftlig til Sogneforstanderskabets Formand - Berg. -:- Sogneforst. Forhdl. Prot. 6/3 1859 ladet tillyse i begge Kirker at Torsdagen 17/3 afholdes Licitation over Communens tvende Distriktsheste i Forstanderskabets Locale i Svendstrup kl. 10 Formiddag, og at Licitationen ligge til Eftersyn hos Sogneforstanderne Knud Jørgen Pedersen, Stenløse og Hans Christensen, Fangel. (Licitationen falder ikke ud til Forstanderskabets Tilfredshed og en ny Licitation Torsdag 24/3 kl. 2 eftermiddag vil blive bekjendtgjort ved begge Kirker førstkommende Lørdag (21/3) Sst. 30/3 1859 modtaget fra Formanden for Valgbestyrelsen i 6. Landstingskreds Listen over de Valgbare til Landstinget om snarest mulig at lade samme bekjendtgøre ved Kirkestævne har i den Anledning tilskreven begge Sognefogeder at lade samme bekjendtgøre ved Kirkesstævne Søndagen 3/4 1859 Søndagen 5/6 1859 ladet tillyse i begge Kirker om Oldenborrenes Ødelæggelse og Belønningerne som kunne vents derfor. (Belønningen var 6 a 8 Sk. pr. Skp. opsamlede og ødelagte Oldeborrer, der ved "Attest af Præsten eller Sognefogeden bevidnes" Søndagen 20/11 1859 ladet tillyse i begge Kirker, at Regulativet over Communens Gangstier, gjellende for Trecenniet 1860-1862, ligger til almindligt Eftersyn i Sogneforstanderskabets Locale i Svendstrup fra Tisdagen 22/11, i tre Uger. (NB: anledningen er den ulovligt flyttede Gangsti i Volderslev.) -:- | |
| 1344 | Kirkelade | Kirke, Fangel Kirkelade, se Kirke, Stenløse. -"Degnestol og skolebænk" s. 21 f; 76 -:- | |
| 1345 | Kirkebyggeri i Odense | Odense havde indtil 31/12 191 kun 3 sogne med hver deres kirker, som alle stammede fra middelalderen: Vor Frue Kirke, Sct. Knuds Kirke og Sct. Hans Kirke. To Kirkehuse med speciel baggrund skal dog ogsaa nævnes: Hospitalskirken, hvis historie gaar tilbage til det meddelalderlige Graabrødre Kloster og Valgmenighedskirken, som blev bygget1886 (menigheden danent 1883) I tidsrummet 1902-1975 er der opført 8 kirker i Odense: 1902 Ansgar Kirke (Sognet udskilt fra Sct. Knuds Sogn) 190 9 Vor Frelser Kirke (Korsløkke Sogn udskilt fra Vor Frue) 192 0 Fredens Kirke (Sognet udskilt fra Sct. Hans sogn) 1924 Thomas Kingos Kirke (sognet udskilt fra Sct. Knuds sogn) 1943 Hans Tausens Kirke (Sognet udskilt fra ??) 1961 Bolbro Kirke (Sognet udskiilt fra Ansgars sogn) 1961 Munkebjerg Kirke (Sognet dskilt fra Th. Kingos sogn) 1961 Vollsmose Kirke /Sognet udskilt fra Korsløkke sogn) -:- | |
| 1346 | Kirkeejere, Fangel | Fangel Kirkeprotokol 1869 (pag. 16): Kirken ejes nu af Frue Etatsraadinde Holms Arvinger. Fyens Stiftstidende 13/6 1869: Efter Anmodning af Arvingerne efter Etatsraadinde Holm bekjendtgøres herved, at Stenløse og Fangel Kirker i Odense Herred med de tilhørende Tiender, i Løbet af 1 á 2 maaneder fra Dato ville blive bortsolgte ved offentlig Auction. Odense 8/6 1869 / Cloos. Prokurator. -:- Fyens Stiftstidende 10/8 1869 (Udtog v. Volmer Schjøtt) Kirkesalg Auctionen over Stenløse og Fangel Kirker ventes at blive afholdt en dag i sidste halvdel af september, som nærmere vil blive bestemt. De vigtigste poster va conditionerne vil kunne erfares hos undertegnede. Odense 10/8 1869 /Cloos prokurator (Etatsraad H.H. Holm Dalgaard var død 1863 (iflg. Juridisk Stat) se egen seddel. -:- Embedsjournal 27/2 1886 Cirkulære af 26/1 1886 til Jørgen Knudsen og øvrige kirkeejere. -:- Aagaard ejede halvpartenaf KIrken. Sognets beboere ønskede at købe den, og han sammenkaldte da til et møde paa Kroen. Underhaanden havde han dog til budt Jesper den. Da de nu kom sammen, blev først beboerne vrede paa grund af denne aftale og sagde: "Hvad skulde vi saa komme for?" og siden paa Jesper, fordi han alligevel ikke fik Kirken (Mddelt af Peder Pedersen ("Per ved landevejen") 13/12 1952) -:- Embedsjournalen 29/51886 nævner Gdr. og Kirkejer Jørgen Knudsen. (Der menes fomodentlig ejeren af Fangel Kirke, idete assessor Jespersen ejede Stenløse Kirke,) -:- Kirkeejere Fangel 1536-1687 Kronen 1687-1695 Didrik Schuldt, Christiansdal 1695-1718 Søby Søgaards skiftende ejere 1718-1869 Justitsraad Holm (1888) Jørgen Knudsen, Aagaard (halvdelen) -:- Anne Riising: Gudsfrygt og Oplysning, s. 191 Didrik Schuldt købte (Fangel Kirke) 1867, men solgte den 1695 til Anne sophie Krabbe salig Christian Urnes til Søbysøgaard, og den forblev under dette gods, hvor der desværre ikke er bevaret arkivalier vedrørende den. -:- Ad den Sag Marchal F.v.Holsten, Søbysøgaard, har med Reimer Johansen (1750-1751) om Bælg- og Boghvedetiende, fremgaar det, at Holsten er Kirketiendeejer i Fangl ("Saa har ieg funden fornøden paa de u- myndige Kirkes Veigne, som Deris Patron og Forsvar, herved at ædske Deris (d.v.s Reimer Johansens) Positure i Sagen og ærklæring") Trap 5. Udg. (Søby Søgaard) Anne Sofie Iversdatter Krabbe (død 1700) ejede (efter Manden Chr. Urne (død 1688) Søby Søgaard og købte i 1695 Stenløse og Fangel Kirker. (O.B.: af Geheimeraad Didrik Schuldt til Christiansdal) 1702 fik hendee Arvinger Kgl. Tilladelse til at sælge Søby Søgaard Gods, og 1703 købte kaptajn Ivar Krabbe (død 1720) af sine Medarvinger Søby Søgaard, som efter hans Død ejedes af Enken Anna Christence Rosenkrantz (død 1739) der pgr. af Gæld maatte afstaa den til Kaptajn Poul Otto Gamm( død 1756). Han dkødede Søby Søgaard til eutink Hofmarchal Fr. von Holsten (død ugift 1752, som 1745 oprettede Søby Søgaard under navnet Holstensgaard til et Stamhus for sin Broderdatter Elisabeth Sophie von Holstens (død 1738) ældste Søn af hendes Ægteskab med Gehejmeraad Mogens Rosenkrantz til Spøttrup (død 1778)Hofjunker Wolf Siegfred Rosnekrantz (død 1755) Efter dennes Død overtoges Stamhuset af Broderen Major Axel Rosnekrantz (død 1802) ... Søby Søgaard tilfaldt som fri Ejendom Sønnerne. Kammerjunker Mogens Fr. )død 1806) (O.B. konfirmeret i Fangel Kirke 1777), og Kammerjunker Eeik Skeel Rosenkrantz (død 1807), hvilken sidste 1803 ved Overenskomst m. Broderen blev Eneejer ... 1805 solgte han Søby Søgaard til Kancelliraad Søren Hillerup (dødd 1829) -:- Kirkeejer Fangel Kirke 1536-1687 BiskopHans Mikkelsen (omtaler 22/11 1631Dn. Præsid. for Fangel kk. har udateret Præsentationsbrev.) 1687-1695 Didrik Schuldt, Christiansdal 1695-1718 Søby Søgaards skiftende ejere 1718-1863 Justitsraad Holm 1869 - Holms Enskes Arvinger 1888 Jørgen Knudsen og AAgaard (halvdelen) -:- Kancelliets Breve 25/4 1595. Stadsfæstelsesbrev paa livstid for Frantz Brockenhuus paa Kronens og Krikens parter af Korntienden af Steenløse Sogn, hvoraf aarlig skal svares 3½ pund rug 4½, pund byg, 1½ ørt havre til Kronen og lige saa meget til Kirken. -:- Landsark.: Karen Brahe. Omnummerering . Landsbykirker. Nr. 127. Ved Skjøde* dateret Kjøbenhavn 9/9 1687, afhændede Kronen Kirketienden med jus patronatus til Gehejme- og Kancellieraad Ridder Didrik Schuldt til Christiansdal, senere Stiftsbefalingsmand i Fyen; han solgte ved Skjøde**, dateret Odense St. Hans Kloster22/8 1695 (læst inden Landstinget 25/9 1695) Kirketienden m.v. til Fru Anna Sophie Krabbe, sal Chr. Urnes til Søby Søgaard, hvis Ejere (Marchal HOlsten) mishandlede Kirken saa stærkt, at Stiftsøvrigheden 1732 matte gribe ind - besadde Kirken, indtil den formentlig ved Godsets Bortsalg i Begyndelsen af det 19. aarh. gik over paa andre Hænder. For Tiden tilhører den Ejeren af Gaarden Carolinekilde i Paarup sogn. ----- Paa løst Blad set: Confessor Rosenkrantz til Spøttrup har 25/6 1757 tilmeldt Biskoppen, at hant fra Axel Rosenkrantz Lieutenant ved Grenadiercorpset, efl. sal. Marchal Fr. Holstens Testamente er bleven Ejer af Søby Søgaard med dertil liggende Kirker (Nørre) Søby, Stenløse, Fangel. (Bispens Copibog 1755-1757s. 393) *) Bipearkivet Odense Herred Nr. 19,2, Kronens Skøder II, 627 **) X, 266 -:- Torkil Bonde (Erik Menved) 1534 faar Peder Ebbesen Pantebrev paa Næsbyhoved Len, der ogsaa omfattede Odense Herred, herunder Sct. Knuds Kloster (se seddel Næsbyhoved Len)* Kronen 1536-1687, hvor den afhænder kk. tienden m. jus patronatus (se dog Frants Brockenhus (næste blad) til Geheime- og Kancelliraad Ridder Didrik Schuldt 1687-1695, da han solgte samme til Anne Sophie Krabbe salig Christian Urnes Enke til Søbysøgaard 1695-1700 (død). Hendes Arvinger solgte i 1702 Gaarden og Kk. er vel fulgt med. Marchal Holsten (i 1741 ejer han den, se "Degnestol og skolebænk" - 1757, da iflg. Testamente flg. bliver ejer: Axel Rosenkrantz, Lieutenant, senere Major. 1757- (1793 bortfæster han noget ham tilhørende Kirkejord ved Stenløse) Etatsraad Hansen, Bramstrup (1811 kalder han Pastor Nees til Embedet) Justitraad, senere Etatsraad Holm (Herredsfoged i Lysgaard og Hids Herreder, nævnes i en Tiendeafløsningsforretning af 9/4 1835 som ejer af Stenløse Kirke og dennes Tidende(Adr. Dalsgaard)) 1862 anskaffer han Daabskanden. Død 1869, se næste seddel. Asessor Has Chr. Jespersen. Købte 1865 Karolinekilde. Senere lagde han Kirken derunder.1870 kaldes han i en Tiendeforretning Kammerasessor Prokurator. Proprietær Holger Jespersen 31/12 1911, hvorefter Kirken (Karolinekilde, Paarup Sogn) blev selvejende. *) derved har han vel faaet Kongetienden. -:- Jacob Madsen, s. 175 (Herringe Kirke) Gravsten i Koret Mariine Clausdatter Bonde gift m. Ebbe Munk til Fjellebro. (død 1560). -:- Assurrancefortegn. Fangel Sogn (Brandassurance) Forsikr. Nr. 50: Fangel Kirke Den forsikrede: Etatsraad Holm Kirken med mure. Tag: Tegl Forsikr. Sum: 18.500 -:- Kkbg. 1777 i Fangel Kk. konfirmeret Junker Mogens Friderich von Rosenkrantz fra SøbySøgaard. Axel Rosenkrantz arver Søbyssøgaard og de tre Kirker: Nr. Søby, Stenløse og Fangel - ved Testamente efter Marchal Holsten 1757. -:- Trap :Danmark og Anne Riising: Gudsfrygt og Oplysning 1536-1687 Kongen (Uden Navns nævnelse noterer biskop Hans Mikkelsen 22/11 1631 i sin dagbog, at Dn. Præsid. for Fangel kirke har udsted præsentationsbrev) 1687-1695 Didrik Schuldt paa Christiansdal, stiftsamtmand 1695-1700 Anne Sophie Krabbe, sal Chr. Urnes til Søby Søgaard (død 1669) Hun overtog garden efter sine 2 sønner Christoffer (død 1689) og Iver Urne (død 1688). Hun døde 1700 1700-1703 hendes Arvinger 1703-1720 Iver Krabbe, som 1703 kæøbte gaarden af sine medarvinger. Han døde 1720 1720-1722 Anna Christence Rosenkrantz, sal. Iver Krabbes Enke (hun døde 1739) maatte pga. gæld afstaa gaarden til kaptajn Paul Otto Gamm (død 1755) 1722-1730 Paul Otto Gamm (død 1756), som gave skøde til næste ejer 1730- Frederik von Holsten, som 1745 oprettede Søbysøgaard under navnet Holstensgaard til stamhus for sin broderdatters ældste søn Wolf Siegfred Rosenkrantz v. Holsten. Døde ugift 1752 - 1755 Wolf Siegfred Rosenkrantz (død 1755) 1755-1802 Axel Rosenkrantz, bror til W.S.R. A.R. død 1802. 1802-1805 Brødrene Mogens Fr. Ronsenkrantz (død 1806) og Erik Skeel Rosenkrantz (død 1807) sønner af Axel Rosenkrantz Fra 1803 var Erik Skeel Rosenkrantz eneejer 1805- Søren Hillerup -:- | |
| 1347 | Kirketiendeejere | Forhandling mellem Sct. Knuds Kloster og Stenløse kirke om Kirketienden Arild Huidtfelt, Danmarks Riges krønnike I, 387 1316 gav Kong Erik Bisp Peder Stenløse kk og mere Gods at lægge til Sct. Knuds Kk. -:- Johannes II (Jens) vælges af Sct. Knuds brødrene til Bisp. Indstiftede ved Begyndelsen af sin Bispeværdighed, sandsynligvis 1271, nogle Stipendier for Pariserstudenterne af Indtægten af sine Kirker. Som Givere af Kirker nævnes Torkil Bonde ( Paa Prior Hennikes Opfordring opretter han en skole i Odense) S.R.D. VII, 224. -:- 1271 var Hennike Prior S.R.D. VII, 292. -:- Broder Hennike af Odense og hele Kap "Gavebrevet", Dateret 1321 Rigtigere ca. 1280 Danmarks Riges Breve: 2R 21bd., 289. -:- Hennike var Prior 1321, da han m Capillet Confirmerede et Stipendium for de af Brødrene, som studerer i Frankrig. Block: D. fy. Gejst. III 589-90, m. Henvisning til Pont. Ann. II, 128, hvor "Gavebrevet" anføres. -:- Indtil 1316 havde Sognepræsten Herre Knud Eriksen, Kannik i Lund, Stenløse Kirke som Beneficium. Suhm: Hist. Af Danm. II, 776 -:- 20/12 1316 overlader Kongen (Erik Menved) Stenløse kk til Odense Capitel og Bisp Peder i Odense. Tidligere Beneficiaricus for Sognepræsten, Herre Knud Eriksen, Kannik i Lund, der nu havde faaet et andet Beneficium. Suhm Hist af Danm.ii, 776 -:- 9/1 1317 tilkriver Bisp Peder Prioren og Capitlet der Kong Eriks Gave af Stenløse kk. - samt Ret til at ind- og afsætte Vikarius v. kk. Suhm: Hist af Danm ii, 778-99 (m. henv. Til Lang VII 227). -:- 13/1 1316 bekendtgør Kongen (i Nyborg) Diplomerne vedr. Stenløse til Knudsbrødrene Langebeck: S.R.D. I, 298. -:- 1317 knytter (Bisp Peder) nogle kk paa Landet, mellem Odense og Stenløse over hvilke han 1316 af Kongen havde faet Juristiction Langebeck: S.R.D. VII, 227. -:- | |
| 1348 | Kirkesanger | Niels Jespersens Graduale Kirkeleksikon for Norden II, s. 616 f. Niels Jespersen (f. 1518 i Viborg) biskop i Odense 1560-22/11 1587. Som biskop varetog han sin gerning med stor myndighed og ivrede mod alle levninger af kirkeskikke fra den katolske tid, ikke mindst mod "den afgudiske tilbedelse", som ydedes malede og udskaarne billeder, hvilke han derfor truede med delæggelse. "Gradual eller almindelig Sangbog paa Latin og Dansk for Kirkernes brug" Udkom 1573 efter at have været gennemgaaet af Universitetets Professorer. Det var en Anvisning for degnene, hvorefter kirkesangen fik lovbunden form for hele landet, for at der saaledes kunde sættes stopper for "den forfærdelige Skraal og Mundklammer i Kirken". Den skulde anskaffes til hver kirke i landet og lænkes til degnestolen. -:- Anders Marius Pedersen (se selvstændigt kort) fortæller 14/11 1964, at Hans Møller i Stenløse (Møllegaard) en Tid var Kirkesanger i Stenløse. "Vi saa jo op til den Mand, der vcar musikalsk og kunde gøre det!" Hvem Hans Møller er underøges; Møller sandsynligvis et kaldenavn. (se Gaarde, Stenløse, Møllegaard - bykort 18810). ----- "At en Mand fra Folket " har været Kirkesanger, kan hænge sammen med det spændte Forhold mellem Pastor Heise og Skolelærer Hansen) -:- | |
| 1349 | Kirkesyn og præstegaardssyn | Sognefort. Forhdl. prot. 30/3 1861 Er igennem Amtet tilsendt anden Love vedrørende Kirkesyn og Præstegaardsyn m.v. -:- | |
| 1350 | Kirkeværge, Fangel | Fangel, Kirkeværge Danske Lov 2-9-2 ff. Paa Landsbyerne skal Kirkens Forsvar med Provstens Raad tvende af de Gudfrygtigste, bedste og vederhæftigste Sognemænd til Kirkeværge bestille, som og skulle være Præstens Medjælpere, og dog, om de for Besværings Skyld det ikke udstaa kunne, maa de hvet tredje eller fjerde Aar forandres. Den danske Kirkeordinants af 1539 (Udg. Af Max W. Olsen 1936) IV Stk. a, "Der skal ogsaa beskikkes 2 Kirkeværger i hvert Sogn til at raade for Kirkerenten" "I Købstæderne skal vælges 2 Kirkeværger ... hvert Aar skal de aflægge Regnskab for alle Poster i Byraadets Nærværelse". -:- Kkbg. Fangel Dominic invocavit, 3. Martij (1611?) er begraffen Niels Nilssøn. Kirkeværger i 32 Aar. Ann. Ætat. 76. 5/8 1662 begravet Niels Hansen, Kirkeværge i 7 Aar, Ætat. 63 Ann. Bibelen i Fangel Kirke: Medhjælperne Peder Jensen og Niels Hansen (3/12 1771). -:- 1/3 1668 døbt Jørgen Nielssøns Kirche Wergers søn Niels 27/5 1667 begr. Jørgen Nielssøns Kirkeværgers Barn, Karen, Ætat 9 uger 1 dag. Bleff død i Sengen hos Moderen. -:- Kirkeværge Fangel, Niels Nielsen Kkbg. Fangel 1660 ff 25/5 1674 begraffen Niels Nielsøn, Kirche Werger, Ann. Ætat. 44. -:- | |
| 1351 | Kirkeværger, Stenløse | kirkeværger, Stenløse 1574-1596 Otto Brockenhus og Poul Hansen, Svendstrup 1596- Mads Hansen og Laurits Andersen, Stenløse 1625-1668 Stephen og Laurtis Andersen, Stenløse (1658)-1659 Hans Lindenov til Iversnæs/Søndergaard 1659- Elesabeth Augusta sl. Hans Lindenov ved Jacob Jørgensen Fangel Hun dør 1677, men har nok forinden afstaaet Forbindelsen med Sct. Knuds Klosters Len og Stenløse Kirke. 1663 solgte hun Gældsnød Boller og Rosenvold) -:- I Stenløse Kirckis Aarlige Indkombst "(Landsarkivet) nævnes i 1579, da Regnskabet blev gjort op for aarene 1574-1578, som Kirkeværgere: Erlig og Welbyrdigh Otto Brockenhus paa Wolllersløf og Pouell Hansen ij Suenstrup, Ligeledes for aarene 1581 og 1582. Kkbg. Stenløse 14/6 1668 begravet Stephen Hansen i Svendstrup, Kirkeværger i 16 Aar, Ann. Ætat. 70(72) -:- Stenløse Kirckis Aarlige Indkombst (Haandskrift i Landsarkivet) Dhend 25/2 1579 bleff Steenløse Kirkes Regenschaff, aff Kierkewergenn, som dhen tiidt War Erlig och Welbyrdigh Otto Brockenhus paa Wollersløf och Pouell Hansenn ij Suenstrup, giort og ført, wdi Sognepræstens Her Oluf Sonings, Thomas Matzenn Fogt, och Joachim Schriffuer ij Sanctj Knuds Closters Nærværelse, for dhett Aar 1574-75-76-77-78- och dher wdj beregnet o.s.v. 1574. -:- Stenløse Kirkeregnskaber, Haandskrift Landsarkiv (1574-1664) 1579-1587 nævnes Otto Brockenhus og Eigil Hansen i Svendstrup 1588-1604 Matz Hannesen i Stenløse og Laurids Andersen sst. -:- Ved regnskabsaflæggelsen for 1595 og 1596 nævnes Mads Hansen og Laurids Andersen som kirkeværger. -:- Stenløse Fangel Embedsjournal 5/1 1923 Ansøgning fra Stenløse Meninghedsraadd til stiftsøvrigheden om Approbation af Valg af Husejer Hans Fr. Andersen, Stenløse, til Kirkeverge ved Stenløse Kirke. - Valget stadfæstet af Stiftsøvrigheden 10/1 1923. -:- 24/11 1926 genvalgtes Particulier Hans Frederik Andersen, Stenløse (uden for Meninghedsraadet) til Kirkeværge - og som stedfortræder Gdr. Hans Jørgensen, stenløse. 26/11 1930 valgtes Gdr. hans Jørgensen, stenløse 2/12 1938 valgtes Førstelærer Rasmus Carl Bruntse, Stenløse 2/12 1953 valgtes Møbelarkitekt Henry Kjærulf, Stenløse. -:- | |
| 1352 | Henry Kjærulf | Henry Kjærulf, Stenløse bygade 15. f. i Ubberud sogn 22/8 1911, søn af snedker Hans Peter Rasmussen og hstr. Ane Marie Kathrine Petersen. Viet 26/9 1941 i Korup til Agnes Kristine Petersen. Fag: Møbelarkitekt. Desuden medlem af menighedsraadet og kirkeværge. Indklæbet dødsannonce fra Fyens Stiftstidende 4/1 1976. | |
| 1353 | Kloge folk | 4/1 1974 fortæller Hans Olav Jensen og Erna Jensen om deres mor, Christine Jensen (se Gaarde, Fangel, matr. nr. 33), at hun af sin mor fik tilbudt at lære at læse over sygdommen, men afslog det. Hendes mor mente ellers, at hun havde de samme evner, som hun selv havde arvet efter sin far (?). Christines bror Sophus vilde gerne lære det, men ham vilde moderen ikke betro sin viden; hun var bange for, han vilde gøre grin med det. Den gamle Sophie kunde kunsten og havde nogle bøger, som hun menes at have tilintetgjort, da der ingen arvtagere var. Da Kirstine Hansen (se Moster fra Amerika) skulde rejse til Amerika, blev hun nægtet udrejsetilladelse, fordi han havde faaet nogle ringorm paa sin haand, som ingen kunde kurere. Hun gik da til Sophie, som smurte hende med et eller andet, hvorefter ringormene forsvandt, og Kirstine kunde rejse. -:- | |
| 1354 | Klokke | se links og adresser -:- Bellige kirkeklokke 1973 Oplyst af pastor A.B.Hansen, Brendekilde 19/3 1976 Indskriften lyder: Støbt til til Bellinge kirke i aaret 1973 af John Taylor & Co., England, som afløsning for den klokke fra 1856. Gud alene æren. Klokken vejer 400 kg. Diameteren er 86,6 cm Klokkens tone er ais(1) stemt i forhold til a: 400 svingninger pr. sekund. A.B.H. bekræfter, at klokken er stemt i forhold til klokkerne i Stenløse og (føjer han til) Fangel. Oplyser endvidere, at Bellligeklokken fra 1856 var tredje omstøbning af en ældre klokke. -:- Ludvig Holbergs Kirke-Historie udg. v. F.L. Liebenberg, 1867, I, s. 173 "De første Christne samlede sig ikke ved noget Instruments Lyd, thi Klokker komme ikke i Brug førend længe derefter, og er Beda, som levede udi det 7. aarh., den første, som betiener sig af det Ord Campana, saaledes kaldet efterdi de første bleve støbte til Nuola i Campanien". sst. II, s. 933 "1451 døde den Tyrkiske Siultan Amurath, der i sin Tid havde været en Skræk for den hele Christendom, og bragt de Østerlige Kayserdom til saadan Yderlighed, at de Græske Keysere havde intet tilbage uden Constantinopel alleene. Hans Søn og Successor var den navnkundige Mahomed II, som nogle Aar derefter indtog Constantinopel med Storm og gjorde ganske Ende paa det Græske Herredom. Udi denne Mahomed var en Samling af alle store Dyder og Lyder: Han var stærk, dristig, ærgerrig og derhos underfundig, subtil og en stor Mester i at forberede sig, saa at det var ikke mindre ved hans klogskab end ved hans Tapperhed, at han kuldkastede tvende Keyserdomme, erobrede 12 Kongeriger, og tog meer end 200 Stæder fra de Christne , saa at man fra hans Regimente kand giøre en nye Tid Udregning i Historien". sst. s. 937 "Der er ikke at beskrive, hvilken Forskrækkelse Constantinopels Erobring foraarsagede over hele Europa ... " s. 938 "Anno 1455 døde Pave Nicolaus ... Cardinalerne ... udvalgte een som man mindst tænkte paa, nemllig en Spanier, ved Navn Alphonse Borgia, hvilken lod sig kalde Calixtus. Denne Calixtus lod strax see en stor Iver i at opmuntre Christne Potentater til at sætte sig op imod Keyser Mahomeds II tilvoxende Magt. Han indstiftede da Bønner og offentlige Processioner og og forordnede 1456, at man ved Middags=Tider skulde klemte med alle Klokker, for at advare Folk om Tiden, naar de skulde bede, og er i Oprindelsen til den skik, som endda bruges paa de fleste Christne Steder, endog ogsaa i vore Nordiske Lande. -:- ordet etymologi Frederik Nielsen: Haandbog i Kirkens Historie, 1892, II, s. 423 (Efter Karl den stores Tid) fandt Bygningskunsten, ligesom Videnskaben, sine ivrigste Dyrkere i Klostrene ... I st. Gallen ... træffe vi ogsaa to klokketaarne, der ikke blot have (grundlagt 612) skullet tjene til ophængningssted for klokkernen men tillige til Vagttaarne ("ascensus per cocleam ad universa superinspicienda")og maaske endog en slags Fæstninger i urolige Tider. Gjennem de irske Missionærer bleve klokkerne udbredte paa Fastlandet (cloca, eller paa Tysk glogga, clocca, kommer at det gammelhøjtyske chlachan, frangi, clangere). I begyndelsen vare disse meget maa, emn allerede i det ottehundredetallet støbte sller smedede man større , klokkeklangen tiltalte Frankerne saa meget, at man oftest havde flere Klokker, der ved festlige Lijligheder, alle bleve satte i Gang (saaledes lød allerede ved Abbed Sturms Jordefærd (grundlagde Fulda Kloster 744) "omnes gloggæ". Da Klokkerne bleve større, byggede man Klokketaarne til dem, og disse indeholdtofte et Alter, der var indviet til Ærkeenglene. Vi høre fra St. Gallen om en ung højbyrdig Munk der fndt Klosteret for trangt, og som sted op i Klokketaarnet for "med sine øjne at se de Bjærge og Marker, som han ikke maatte betræde. Da han var kommen op over "Jomfruernes Alter", faldt han imidlertid ned og Knækkede Halsen til Straf for sin urolige Længsel. I det tiende Aarhundrede begyndte man at give Klokkerne Navne efter deres Bestemmelse eller efter Helgenerne, og allerede i det ottende Aarhundrede var det Skik at "Døbe" dem ved at vaske dem med Vand og salve dem med Olie og Krisam under Salmesang (Karl den stores Forbud: ut cloccæ non baptzentur, synes - naar der tages Hensyn til det efterfølgende - kun at gælde Klokkerne til Husbrug, der mentes at kunne afværge uvejr. -:- Danske Lov 2-15-X-5 (1683) "De (d.v.s. Degnene og (substitutterne) skulle Aften og Morgen ringe Bede- og Fred-klokken; men hvor ingen Sædedegn, eller Substitut er, skulle enten Sognemændene selv skiftes til det at forrette, eller samtidig handle med een, som det kan giøre. Kirkeritualet kap I Art I (1685) Naar Prædiken skal holdis, ringis altid trende sinde til Prædiken, førend den begyndis; de tvende første ikkun med een Klokke, men den sidste gang med tvende eller flere, ligesom Kirken formaar, og hidindtil maneerligt haver været. Det største Klokker ringis altid paa Højtids Dagene, saa vel som Dagen tilforn til Aftensang, eller naar Folket gaar til Skrifte, og da kimes tre gange, efter første og anden gang, naar det ringer, hvilekt sker paa andre hellige Dage, (undertagen de som falde i Fasten) saavel som paa alle Søndage imellem Paaske og Pintsedag. -:- | |
| 1355 | Klokkemagere | Skudsmaalsbog hos Svend Christensen, Svendstrupvej 56, her, som er sønnesøn af Grethe C.R. Grethe Chritine Rasmussen, datter af urmager Rasmu Rasmussen og hstr. Karen Hansdatter i Bellinge er født 0/8 1854; vaccineret 3/7 1856. Ved Escmen i Bellinge 27/4 1868 blev hun udskreven af skolen med hobvedkarakteren "meget godt". Hun blev af mig konfirmeret 4/10 1868 og var søndagen herpaa en gæst ved Herrens bord. Gud ledsage hende! - Brendekilde 15/10 1868 F.Ch. Fritz. Meldt afgang til Stenløse Brk 31/10 1868 G. Fritz, cpl. p.p. Forevist. Jf. Rg. 330-76. Stenløse Præstegaard 3/11 1868. I Sommer, Capellan. At ovennævnte Grethe Kristine Rasmussen har tjent her fra 1/11 1868 til dato, og har i den tid opført sig ærlig og tro bevidnes af undertegnede (!). Wullerslev 1/5 1870. Rasmus Pedersen. afgang fra Stenløse meldt 30/4 1870, til Bellinge 1/5 1870-1/11 1871 hos Rasmus Hansen, Bellige Mark 1/11 1871-1/5 1872 hos Mads Madsen, Lettebæk Mølle. Meldt afgang til verninge 1/5 1872. Meldt tilgang til Verninge 3/5 1872. 1/5 1872-1/11 1872 som anden pige hos C. Hansen, Solevad. Meldt afgang til Bellinge 31/10 1872. Meldt tilgang til Bellinge 1/11 1872. 1/11 1872-1/111873 hos Rasmus Rasmussen, Brk. Mark. 1/11 1873-1/5 1874 hos Jørgen Mathisen, Brk. Mark. 1/5 1875-1/5 1876 hos T. Madsen, Bellinge Kro. 1/5 1876-1/11 1876 ho Rasmus Hansen, Bellinge Mark. Meldt afgang fra Bellinge til Odense Købstad, Sct. Hans Sogn 1/11 1876, M. Madsen Sognefoged . Meldt tilgang til Odense 2/11 1876. Od. Politistation, F.C.Eriksen. 1/11 1876- 1/5 1877 hos A. Larsen, Odense. Ovwnnævnte Grethe C. Rasmussen blve mor til senere smedemester Julius Christensen, Svendstrupvej, født i Brendekilde 15/7 1874 (se smed); som barnefader blev udlagt Peder Christensen. -:- Odese Herreds Porvstearkiv. Gejstlig Skifteprotokol 1741/42, II, 5 (Skifte efter sognepræst i Stenløse Johan Chjristopher Knudsen Dan. Under opgørelse af gælden bemærkes, at Hans Klockmester fordrede 1 rd. 4 mk. 12 sk. ("derimod Enken paastod for 1 laas som han hafde (til sig?) Hvem er Hans Klockmester? Rasmus Chritensens forældre , Christian Rasmussen Bødker og Maren Knudsdatterblev viet i Fangel 1746, saa Hans Klockmester er altsaa væsentlig ældre end RAsmus Christensen. -:- Christine Reimer: Nordfynsk Bondeliv i Mands Minde, I, s. 91. "Med passene mellemrum boede der en urmager, der istandsatte folks sejrværker. De gamle Bornholmere med og uden hus og andre klokker"gjorde han ved" i hjemmene. Han kom da med sin taske og sad for enden af bordet og pirredee i uret en dags tid, til det atter kunne gaa og slaa. Børnene stod med opspilede øjne omkring ham. Saadan en gammel fyr havde tilset et stueur i præstegaarden. Præsten fandt, at den forlangte betaling var lovlig høj, eftersom "der ikke var gaaet ret mange materialer til". Svaret lød: "Med forlov at spørge vor Faer, hvormange materialier der gaar til en Ligprædiken?" Denne sandfærdige krønike til bevi paa at en af denne professions udøvere var ligesaa slagfærdig som hans ure. -:- Klokkemager, Fangel845 (udtog v. Volmer Schjøtt, Svendstrupvej 61) Fyens Stiftstidende 12/2 Undertegnede, der til mit 17 aar ar lært urmagerkunsten hos min fader, Urmageren i Fangel, og siden har uddannet miig i mit fag paa flere steder i provinsen og under et aarigt ophold i København, har siden afvigte mefteraar været etableret her i byen som urmager i Hans Jensensstræde 550, hvorfra jeg nu er flyttet til Vestergade 253 (lige overfor hr. Captain v. Reckes gaard) og hvorfor jeg anmoder dem, som have indleveret ure til repartion i min forrige bopæl, ville lade disse afhente i min nye. Tillige anbefaler jeg paa det bedste mit udsalg af alle slags ure, saasom stue, lomme og repeterure, ligesom jeg paa det hurtigste expederer ethvert arbejde, som henhører til urmagerkunsten. Odense 8/2 1845 Chr. Rasmussen, Urmager (født i Fangel 21/9 1818) -:- | |
| 1356 | Klokkeringning | ||
| 1358 | Klostre og klostergods | Dalum Kloster. Lensmænd. Dalium Sogns Historie. Dalum Sogns Historie 1529-1570: Johan Friis til Hasselager m.fl. Havde Dalum Klosters Len nærmest som et Tjenestelen, uden afgift til kongen, men med militære forpligtelser. 1571-1579: Jacob Ulfeldt til Selsø og Kogsbølle. Afgiftslen. 1579-1602: Axel Brahe til Elved. Afgiftslen. Var1585-1595 lensmand paa Odensegaard. Var 1595-1602 lensmand paa Helsingborg. 1617-1620: Holger Rosenkrantz til Rosenholm. Afgiftslen. Var 1618-1620 lensmand paa Skinnerup (Ulriksholm) Var 1618-1628 lensmand paa Odensegaard. 1620-1628: Ellen Marsvin 1628-1629: Frants Rantzau, Statholder i København. Afgiftslen. 1632 Rigshovmester. Svigersøn af Chr. IV. Druknede ved Rosenborg 5/11 1632 1629-1639: Ellen Marsvin 1639-1642: Valdemar Christian, Greve, med Steen Bille til Kærsgaard som administrator 1642-1645: Arent von der Kuhla til Løjtved. Afgiftslen. Fra 1645 fik han Kronborg som len 1645-1658: Iver Vind til Nørholm. Afgiftslen 1658-1662: Axel Urup til bæltebjerg. -:- Kloster, Sct. Knuds kirke. Oprindelse, indre Forh. Ludvig Helveg: De danske Domkapitler. Købenahvn 1855. I Odense var St. Knuds Kloster Stiftets Domkapitel, hvis Medlemmer stadig vare bundne til Benedikts Regel. Forholdene bleve derfor her mere indviklede end andensteds, da Knudsbrødrene ikke ret formaaede at hævde deres Stilling, eller dog kun kunde det under bestandige Anfægtelser. Klosteret skyldte Kong Erik Eiegod sin Oprindelse, som efter Biskop Hubalds tilskyndelse stiftede her et Priorat til St. Knuds Tjeneste (1100) i hvilket Øiemed han lod 12 Minke komme fra Evesham i England*. Hvad der saaledes var paabegyndt, fortsatte Kong Niels, og det med saa stor Gavmildhed, at han betragtedes som Klosterets egentlige Stifter, og ham skyldte det sit første pavelige Confirmationsbrev, udfærdiget af Paschalis II 1117**. Den voksende Ærefrygt for dets Patron, Hellig Knud, bidrog til at Klosteret hurtigt voksede i Rigdom og Anseelse, saa at det fordunklede ældre gejstlige Conventer i Byen og i Stiftet. Frue kirke ældre og gemte Sct. Albans Reliqier; her havde Bispen sin Residens, og Provsteembedet var knyttet til den; desuden et gejstlig Konvent, Benediktinerne, rimeligvis dem, Knud den store ca. 1032 bragte med sig hjem fra England (script. VII, 217, Suhm III 775; cf. Vedel Simonsen I, 1, 52) *) Suhm, D. Hist. V s. 64-65 **) Pont I, 347., Thorkelin Diplom I, 244, cf. Honorius III's Bulle af 1226. Thorkelin I, 101-103 -:- Klostergods. Dalum Kloster (iflg. Jordebogen 1533) F. Hjort: Træk af Midtfyns Hist. og Topografi, s. 127 f: Dalum Klosters Jordebog fra 1533 (Rigsarkivet), forfattet af Kansler Johan Friis til Hesselager, der vist paa den Tid var Regnskabsfører for Klosteret, som han senere, i 1548, fik i Forlening. Ved hver By er angivet, hvor mange Gaarde Klosteret ejer der, ligesom Bøndernes Navne, hvilket vi dog her udelader. I Odense Herred: I Fangel* Sogn: I Fangel 13, Twemose 1. I Stenløse Sogn**: I Stenløse 3, Svendstrup 4, Volderslev 4. Saml. Til Fyens Historie og Topografi IV. *) Fangel 1471. 1489 Actstykker I, 66, 176 **) Stenlosse, Stenlose 1322, 1366, 1471 Pont. Annaler II, 129, 213, 654. -:- Sct. Knuds Kloster efter Reformationen H.V. Clausen: Byens ældste Historie (i: Odense Bys Historie, idg. Af H.St. Holbeck. 141 f.) Alene St. Knuds Kloster vedblev at bestaa osm en slags slevstyrende Indretning, man tør sige, fordi ingen bedre kunde findes til at administrere det end den brave Prior Christian Poulsen, der nærmest blev ved at være Repræsentant for det gamle, og som vi gerne havde set lidt nærmere i hans omgang især med Jørgen Sadolin og Jørgen Gyldenstjerne. Ganske vist, uafhængig var han ikke, og Klosterets Indtægter maatte han efter højere Ordre ofte lade gaa til Opgaver, han ikke syntes om. (Her følger en lang og smuk skildring af Chr.Poulsens mangfoldige Opgaver som vært for baade stadige og tilrejsende gæster, hvorefter følger) Dernæst krævede den store Kirkebygning og vidtløftige Klosterhuse store Vedligeholdelsesarbejder og Udgifter og stort Folkehold: Skomager, Skrædder, Remmesnider, Hovsmed og Bødker foruden de almindelige Tjenere. Endelig Regnskabsaflæggelsen for Penge, Korn, Smør, Fetalje, Humle, Salt, Jærn, som Prioren oppebar i Tiende, landgilde, Gaardfæstning, Sagefald, Gæsteri og Jordskyld; Tilsyn med Ladegaarden og Rejser ud til Bondegodset. Christian Poulsen har skullet holde alt ved Magt og Hævd. 1541 fik han Klosteret som Len paa Livstid; først 1571 gik den højtfortjente Mand af. (Den smukke og interessante Skildring fortsættes, men her skal af hensyn til lensforholdet, der for mig at se faar betydning for tildelingen af III Pd Byg (tredje præstegaard?) til Stenløsepræsten Oluf Nielsen i 1588, anføres, at St. Knuds Kloster i 1573 tildeles Niels Kaas og de følgende Konges Kanslere som len til løn for deres høje embedsgerning. Foruden Niels Kaas gælder det: Christian Friis til Borreby 1594, Christian Friis til Kragerup 1616. Om Christian Tomesen Sehested 1640 hedder det i Dansk biografisk Leksikon, at han fik St. Hans Kloster i Odense. Om det er rigtigt eller er en Trykfejl, er ikke undersøgt). -:- Virke. Da Christian Poulsen 157 gik af,, tilkaldte han selv Biskoppen Niels Jespersen, Provsten (O.B. formodentlig Jacob Henriksen v. St. Hans Kirke), Læsemesteren og Hospitalets Kapellan (O.B. Jørgen Pedersen "Præst udi Siugstoffuen; non movet") og overleverede dem ale Aktivas, hvad han af Overskudet havde udlaant mod Pant i Ejendomme eller i Sølvtøj eller mod blotte Forskrivninger. -:- Klostergods. Sct. Knuds Kloster Vedel Simonsen II, 2, 53. Chr. Poulsens Register over Sct. Knuds Klosters Ejendomme og dets Adkomstbreve 1548: ( "Gods i Fangel, som Klosteret fik af Hr. Jacob Fleb for dets Gods i Hillerslev i Sallingherred, med Hertug Certs Stadfæstelse og Kong Valdemars Dombrev paa samme (nemlig Fangeltorp og 2 Gaarde i Fangel, hvoraf de fik den ene af Væbneren Jens Finke, hvilken blev dem tilskjødet af Niels Jensøn og Tønne Crym)." "I Stenløse By en Eiendom, som Klosteret fik i Mageskifte for Gods i Boltinge" "Stenløse Kirke uden al kongl. Tynge og Besværing" "I Vollerslev 2 Gaarde, som de fik til Mageskifte af Peter Marsvin med Gods i Holluf" "I Svendstrup en Gaard". -:- Klostergods. Sct. Knuds Kloster Kk. og Pgd. De æ da Arkivregistraturer V, 1 ved William Christensen, Kbhvn. 1910, s. 188 22/3 1563 (Mandag efter fastesøndag) Genbrev af Hr. Oluff Skoningh paa Stennløsze Kirke, at han skal beholde den i sin Livstid kvit og fri, og er den Gaard, Hans Staffensen i bor, udlagt ham og hans Efterkommere til en Præstegaard. Udtog. Vedel Simonsen, anf. St. II, s. H. s. 130. -:- Klostergods. Sct. Knuds Kloster. Gods i Fangel. De æ da Ark.registraturer V, 1, s. 222. Herephther fylger regiisther paa alle closters egendomsbreffuer saa møgiitth gotz, szom sancthi Knutz closter haffuer liggende wthy Otthens herrith. s. 225 Fangell Breff paa, hues gotz closther haffuer y Fangell liggendis. -:- Klostergods. Sct. Knuds Kloster. Gods i Fangel. Vedel Simonsen II, 2, 97. 1558 Steningsbrev af Odense Herredsting ydende paa, at 12 jordegne Bønder have indstenet nogen Jord og Eiendom til Fangeltorp og til 2 andre Klostrets Gaarde i Fangel By; tilligemed Combrevet af forte Thing, hvorved forte Mænd vare tildømte at indstene forte Jord (l.c.) *forte: for, fulgt af te hævet en halv linie) -:- Jord fra Sct. Knuds Kloster i Odense til Frantz Brockenhus De æ da Ark.registraturer V, 1, s. 186. Uden Datum. Frantz Brockenhuszis Genbrev paa en Klosters jord liggende mellem Graabrødre stendter for han og hans Arvinger aarlig Jordskyld 4 Mark danske. Udtog. --- Hele notitsen atter overstreget (Haandskr. Der alm. Kaldes Christiern Poulsens Registratur findes nu i Rigsarkivet. Danske gejstlige Sager, Appendix 10.) -:- Sct. Knuds Kloster (Forh. T. Stenløse Kk.) Arild Huidtfeldt: Danm. Riges Krønicke. Kbh. s1652, I, s. 387. (1316) Dette Aar gaff hand Biscop Peder aff Ottense Stenløse Kircke oc mere Gods/at lægge til Knuds Kircke/ til hues anden Hielp / som før / vaar forordnet til Studenter deris Underholdning / som skulle studere til Paris pc uden Lands. -:- Sct. Knuds Kloster (Forh. T. Stenløse Kk.) S.R.D. I, s. 298. Anno Domini MCCCXVI .. XIII. Kal Janvarii erat Rex Neoburgi, ut indicat Diploma Ragium de Stenlesa Ecclesia, attributa Canutis proo sustentatione studentiosu, concesso patronatur jure Sodalibus. ----- oversat 13/1 1316 var Kongen I Nyborg saa at han kunde forkynde det kongelige Aabne Brev vedrørende Stenløse Kirke, der var tillagt Knudsbrødrene til de studenteres Underhold, idet Kaldsretten var indrømmet Brødrene. -:- S.R.D. I, s. 310 A. D. MCCCLX. Kal Oct Nicolaus, Episvopus Otthoniensis, rogante Andrea Priore Canuto, Solabus Canutiis reditus Paterp, Asumorum, Stnlosæ et Uberatæ computationem comprobat. ---- oversat 16/10 1360 Stadfæstede Birskop Niels I Odense, efter Anmodning af Prior Anders i St. Knuds Kloster Knudsbrødrenes Ret til ("Egennytte af") Indtægten fra Paarup, Aasum, Stenløse og Ubberud Sogn. ----- Niels Jonsen, Biskop af Odense var oprindelig Fransiskaner, men blev under stærke Modsigelser fra Provsten i Odense og Dalum Prior af St. Knudsbrødrene valgt til Biskop 1339. Han regnes at være død omkring 1362. NB: J. Oscar Andersen anfører, at Niels resignerede 1364. (Kirkeleksikon f. Norden, II, s. 675 og III, s. 867) -:- S.R.D. I, s. 302. A. D. MCCCXXXIV. Petrus, Episcopus Ottheniensis, Alevathi III, Id. Novembr. Sodalibus Canutiis, qvi litteralis Lutecia operam daturi essent, proventus, juxta voluntatem Regis Erici Menvetæ, Ecclecia Stenlosa annectit et concedit in Setpendium. ----- oversat 1334. Biskop Åeder I Odense "Aalevad" 13/11 1334. Indtægten af Stenløse Kirke Knytter han, i Overensstemmelse med Kong Erik Menveds Vilje til de Knudsbrødre, som maatte ønske at arbejde videnskabeligt i paris, og tildeler den som understøttelse. ----- "Aalevad": Bispegaard i Godsted Sogn paa Lolland, Sydvest for Maribo (Trap 5, IV, 3, s. 908) Biskop Peder= Peder Pagh (1304-1339) -:- Suhm: Historie af Danm. II, s. 798-99: Bisp Peder af Odense tilskrev 9/1 1317 Prioren og Capitlet der og stedfæstede Kong Eriks Gave af Stenløse Kirke til dem, saavel i det aandelige som verdslige (Lang. VII, s. 227), saa at ind- og afsætt - Vicarius ved Kirken, og maatte Indkomsterne deraf bruges til andet end Bøger og de studerende Munkes Nytte, og indsatte Bispen Prioren med sin Ring samme Bisp skal og have givet Prioren for Knuds Kloster samt Franciscaner og Domincaner, som der forrettede Gudstjenesten, Magt til at give Syndsforladelse og 40 Dages Aflad. -:- Daugaard: Om de danske Klostre i Middelalderen. Kbh. 1830, s. 286: Kirkerne Frawit, Patorp, Ubberød, Steenløse, Aasum, Sorsløff og Riis paa Ærø* eiede Klosteret; de vare dem skjenkede især af Bisperne i Odense i 14. Aarh. Gejstlige som Verdslige; dette stadfæstede Biskop Peder 13174 med det Tillæg, at Indkomsterne deraf ei maatte bruges til andet end Bøger og de studerende Munkes Nytte** *) De nævnes, skønt ikke alle, ej heller ganske rigtigt, ig sixtus den Fjerdes Bulle af 1471 **) Suhm II, s. 798-99 -:- Kirkehistoriske samlinger, VII (1966) pp. 1-20: P. King: The cathedral priory of Odense in the middle ages. P:12 Int the time of prior Henneki (1277-1286), St. Knuds claimed the church of Stenløse to provide bursaries for the young monks who were sent to France to study. The Claim was not realized until 1316 when, on the resignation and its rector, Erik Menved and the other patrons granted the church to provide books and sustenance for the student monks abroad. --- Bursarie:= stipendier Diplomatarium Danicum II, 2, No. 289 Ibid: 7, Nos. 406, 424 -:- Dugdale, William: Monaticon Anglicanum A History og the Abbies and other Monsteries, Hospitals and Frieries, and Cathedral and Collegiate Churches with their Depandencies in England and Wales. A new edition. London 1819 Volume the Second, page 37. (Evesham Monastery) I rækken af abbeder nævnes: ) Roberturmonachus de Gineges, cujus tempore multas terras dicitur distribuisse consanguineis suia, sicu et prædecessor ejus. Tempore istius abbatis fuerunt in Evesham LXVII monachi et ex hijs fuerunt XII in Denemarchia, quos rex Willielmus juvenis illuc transmisit, Obijit sanno Domini MXCVI. -:- Kloster Sct. Knuds. I Kirkehistoriske Samlinger, VII, 6 (1966), 1-20: P. King: The cathedral priory Odense in the middle ages. p. 12 ff. In the time of prior Hennekin (1277-86), St.Knud claimed the church of Stenløse to provide bursaries for yuong monks who sent to France to study (Diplomatorium Danicum II, 2, 289). The claim was not realised until 1316 when, on the resignation of its rector, Erik Menved and the other patrons granted the church to provide books and sustenance for the student monks abroad (D.D II. 7, Nos 406, 424). A further benefaction to the student monks was the gift, in 1339, of the church Paarup for the support of brothers studying in France (D.D. II, 12, No.162). In 1335, f ollowing complaints from the parishoners of Ubberød that they get no priest because of their poverty and the meagre endowments of their church, the bishop of Odense, who had the advowson, annexed it to the priory, on condition that a priest should be found (D.D. II, 11, No. 119). In 1349 bishop Niels confirmed the church of Særslev to the convent, to uphold the schooI in Odense (D.D. III, 3, No. 224). By 1360 the brethern also held the church of Aasum (Erslev, REpertorium II, No. 2604). In 1369 the monks were involved in a dispute with the patrons of the church of Marslev over the allegiance of a neighbouring hamlet (d.v.s. lille landsby), whose inhabitants, because of some disagreement, had ceased to attend service in Aasum and were going to Marslev instead. The bishop firmly assigned them to Aasum (Erslev, Repertorium II, No.2604), and his decision was confirmed at a provincial counsil in 1374 (Scriptores Rerum Danicarum I,313). In 1377 a papal judge delegate ruled that church of Rise in Ærø had belonged from ancient times to the monks of St. Knud, though unlawfully occupied for three years by a priest of the archbishopric of Bremen, apparently with the support of the Danish king (Erslev, Repertorium II, No. 3182). (Herefter følger en skildring af striden om retten til at vælge biskoppen i Odense. Striden ender med "in 1348 and 1365 the bishop confirmed the monks sole right in epsicopal elections. Bishop Peter Pagh (1301-39) occupied some land they claimed as theirs (D.D.II, 6, Nos.267,269), and in 1369 bishop Erik Krabbe decided in their favour the dispute about Aasum parish church.) There is littIe information about the internal discipline of the priory during the Middle Ages. Presumably there was a high standard of observance at the beginning. King Valdemar in 1174 seems to emply this - "celestem Deo Laudem et gloriam de sterili exempti mundo feliciter adquisierunt" - as well as suggesting that there had been a falling away in his time (Weibul: Urkunden des Domklosters von Odense, 64). A reform from England seems to have come some time after 1174 (Weibul: S: ta Maria i Evesham och st. Knut i Odense, 202-3). In the early fourteenth century the priory, in common with others in Denmark, was being used by the nobility as a hunting lodge (D.D.II,7. No. 259. Cf. No.197). (Det aandelige forfald og bestræbelserne for at rette op paa det skildres. Chr. I griber ind og faar pavelig bevilling til at udpege en prior l Odense, som bliver Gregers Thygesen. Denne døde dog inden striden om ham var til ende, hvorefter Jens Rød fik pavelig bekræftelse. Men til yderligere forvirring var der, 1460, strid mellem Mogens Krafse og Peder Axelsen Thott om bispestolen, saa der ikke var nogen biskoppelig myndighed til at gennemføre reformen ). The nobility of Fyn however, wanted ad secular cathedral at Odense so that their sons in the church could obtain prebends and dignities there Karl Rønnow, who became bishop of Odense in 1474, and who was a patron of the new humanism, also desired a secular chapter at his cathedral so that he could surround himself with learned men (Series Episcoporum Otthoniensium,S.R.D.VII,237). Finally, king Christian was in favour of the idea because the increased patronage which he would enjoy. When he made his journey to Rome in 1474, the establishment of a secular chapter at Odense was one of the questions he had noted for discussion with the Curia (Acta Pontifica Danica IV,No.2515). The priory was suppressed by a bull dated 21 April 1474. The monks were to go to other houses of their order. Those who, through age or sickness werw too old to be moved, were to receive pensions and be suitably housed near the cathedral. A secular chapter was to be set up, with provost at its head, a dean who would have cure of souls in the cathedral, a cantor who would rule the choir, and a number of canons who would hold prebends. The provostship was to be in the king's gift, the other two dignities an six of the prebends in that of the bishop. Patronage of the other prebends and of minor benefices was to be held jointly by the bishop and the chapter (APD IV,No.2582). The prelates charged with carrying out bull finally decided upon 15 prebends with vicars choral for each dignity and canonry. The chapter had been organised by 1477 and the work was duly approved by t11e pope (APD IV, No. 2692). It is remarkable that the monks of Odense, scattered in various places, with king, nobles and bishop against them, continued work for their restoration. Nothing could be accomblished during the lifetime of king Christian, but the opportunity came after his death in 1481. The monks were able to over the widowed queen Dorothea, and she brought up the question on visit to Rome in 1488 Series Epsicoprum Otthoniensium,.S.R.D. VII,237; APD IV, No.3104). The argument on both sides can be read in the contradictory bulls wich now began to be issued by the Holy See assured. The monks that they had led examplary lives in Odense before their expulsion. Without being cited or given the opportunity to state their case, they had been driven out and robbed of all their possesions and previleges. Deprived of their home they had had to run hither and thither to the scandal of many, and St . Knud had worked no miracles in the cathedraI since their departure. The priory had been protected by a papal bulI of Pascal II and many other privileges which forbade the monks to be moved APD IV, 3104). The case for the secular chapter, with wich bishop Karl Rønnow associated himself, was that the change in 1474 been made by the king after long deliberation and wi th the approval of the pope. It was quite untrue that the Monks had been expelled; on the contrary they had gone willingly, realising that it was better the church of St .Knud, as a public instrument issued by them showed. A decent portion of revenues had been assigned to the older monks, and the rest had gone to various religious houses, change arrangements made fourteen years before would cause confusion at Odense and give a bad example in the kingdom (IAPD IV, No.3156). Pope Innocent VIII delegated the case to biskop of Lübeck abbots of the Skovkloster at Sorø giving them authorty, if they found the facts as the monks had stated them, to suppress the secular chapter and restore the Benedictines (APD IV, Nos. 3104, 3118. "The Summa Processus in causa Ecclesiae Otthontensis sancti Canuti ordinis Benedicti"), which is found in two manuscripts in the Royal Library, Gml. kgl. Saml.2491 and 1129 fol., is not an independent account resumé of the legal documents). At the first hearing in Odense on 9 May 1489 the judges delegate met in the presence of king Hans and listned to the proctors for both sides. All the parties then agreed to ask the archbishop of Lund to act as arbitrator. The latter, however, refused to act, and the abbot of Sorø, apparently on his own authority, decided to conclude the case himself (S.R .D. VIII, 475-6). This action was of doubtful legality and increased the confusion. Upon the appeal of the seculars, new judges were appointed by the pope in 1490 (APD IV Nos.3186, 3202). But by this time a settlement had been made. In December 1489, both sides agreed to the Arbitration of king Hans. His decision was that the monks should return and have back their privileges and properties. Pensions were to be paid to the dignitaries and canons of the suppressed secular chapter, and these were to keep their houses as long as they lived, except the actual claustral buildings (S.R.D VIII 476-8). The restoration received papal approval in May 1590 (APD IV No. 3211). An important condition laid down by the king was that the Monks should observe the Rule of St. Benedict to the Letter. lf they were negligent in this respect the king wouId have the right to expel them and replace them with Benedictines of the Strict Observance (S.R.D. VII I, 476-8). Even now, the Monks did not join the Bursfeld congregation (See on this Troels Dahlerup, "Bursfelderkongregationen og Danmark", Kiekehistoriske Samlinger VII, 5 (1963), 68-9). No further attempts were made to expel them, however, and they continued to serve as the chapter of the cathedral at Odense, until the Reformation. -:- St. Knuds Kloster H.V.Clausen i H. St. Holbeck:Odense Bys Historie. s. 45 St. Knuds Klosters datterforhold til Evesham erkendtes derved, at det ikke fik til styrer en abbed men kun en prior; abbed var abbeden i Evesham. Valget af prioren skulde stadfæstes i Evesham; han kunde vælges blandt munkene baade her og i selve St. Knud. De afdøde Odensebrødres navne indskrives i det engelske klosters nekrologium, for at man ogsaa der kunde bede for dem; Desværre er Odenseklostereyts egen dødebog ikke bevret og dødebogen i Evesham er meget medtaget af vaadelid. St- Knud glemtes heller ikke i Evesham; hver 10. juli mindedes hans martyrdag. Omvendt vedblev man i Odense Middelalderen igennem aft ære St. Egwin, som havde grunder Evesham-klosteret. Ligesaa andre engelske hhelgener: St. Osvald, om hvis relikvier man efter 1086 ikke hører tale, St. Edmund og St. Birginus. -:- St. Knuds Kloster - Ingen dødebog bevaret) Journal of ecclesiastical history, XIII (1962),. Pp. 145-155: King, P. English influence on the church at Odense in the early middle ages. p. 152-3: In both houses (Evesham & Odense) he monks should pray for each other's dead, especially for the heads of each house. There is, however, no mention of Odense monks in the fragmentary Evesham Obit books in the British Museum- Landsdowne 427, Cott. MSS. Vit. XII and XVII. No Obit book of Odense has survived. The arrangements for electin of the prior of Odense are not easy to understand,but it is clear that Evesham had the right to supervise the proceedings. The election was to take place with the permission of the king of Denmark and bishop of Odense. It could be held either at Odense or Evesham but it was to be confirmed by the abbot of the mother house (Se: Urkunde Zur Geschicte des Domklosters vor Odense af W.Holtzmann i Schriften des Vereins für Schleswig=Holsteinische Kircbengesehichte. 1930). Scandinavisk Tidskrift historisk forskning, XIII (1940), pp. 196-205 findes i L. Weibull 's artikel:"S:ta Maria i Evesham och s:t Knut i Odense" samme latinske forlæg, der af Wei buII betegnes som de to ældste skriftlige vidnesbyrd angaaende Evesham og Odense. Weibull giver de to omtrent enslydende tekster en interessant behandling og konkluderer, at den nedenfor anførte (som han kalder A) er den ældste, fra Erik Ejegods tid (1095-1103). (Teksten B er ca 40 aar yngre og er en bekendtgørelse, hvorved A fornyes. Et fragment af et brev -fra biskop Rikulf til abbed Reginald og konventet i Evesham synes at give en detalje. Ifølge dette har en broder fra Evesham været i Oden se. Efter alt at dømme er det gennem ham, fornyelsen af A er sket. Gengivelse af teksten A: Notum sit omnibus Dei cultoribus tam presentibus quam futuris sanetam Othonisencem ecclesiam ab Eueshamensis ecclesia a Dei gnetrice electa monaehia institutione regulariter insignatum temporibus Wilhelmi junioris regis Anglorum et Herici sapientisimi regis Danorum. Quam ob rem inter matrem et filiam huiusmodi statutum est priuilegium, ut quamuis eas corporaiter diuidat spatium terrarum, sint tamen omnimodis spiritaliter et idem. -:- Pave Sixtus i Rom stadfæster over for Knudsmunkene St. Mariæ Sognekirke i Paarup, Ubberud, Stenløse, Aasum,Særslev og Rise paa Ærø i Odense "Stift". Givet i Rom Aar 28/111471 i hans Pontificants 1. Aar. Bisp Jens i Odense. -:- Ikke registreret blad om klostergods.Indhold allerede dækket. Forsynet med et væld af henvisninger og en haandskrven note om bl.a TorkilBonde. Bladet er mærket 1358-torkil Bonde -:- | |
| 1359 | Klokkesnedker | Politiass. Svend Jernfeldt, Søndergaardsvej 44, Søborg, fortalte 24/11 1972, at hans forældre mejerist Martin Jensen og hstr. Karen pedersen, i begyndelsen af 1920-erne flyttede fra Svanninge, Sallinge herred, til Stenløse Møllevej (nuværende nr. 48). Her havde hidtil boet en klokkesnedker, Nielsen, som lavede urkasser. Efter ham kom en mand, der hed Bierring, som lavede fyrværkeriartikler i det gamle snedkerværksted, som derefter kom til at hedde "Krudten". Martin Jensens flyttede siden til Svendstrupvej 22, og derfra til Assenss, hvor fru Jensen bor, Østervang 20,1. Klokkesnedkeren flyttede til Odense, hvor den eneste søn, thorkild Nielsen, bor. Ovenstaaende er bekræftet af Gine (Jørgine Olsen, Bystævnet 6, Stenløse) februar 1979. Hun har selv arbejdet i "Krudten" og bærer stadig mærker i sin ene haand af en lille eksplosion, der opstod, da hun var ved at lave en knaldperle. Harriet Andersen fra Sct. Klemens Station oplevede noget lignende, og blev saa forskrækket, at hun raabte: "Jeg vil hjem til Ingvard, jeg vil hjem til Ingvard!" (Ingvard Andersen var dengang tømrersvend, men bestyrer nu (1979) sammen med Harriet Skt. Klemens postkontor). En ung piger, der stod lige for at skulle giftes, fik helt skamferet it ansigt ved en eksplosion; det gik vist ogsaa ud over det ene øje. -:- | |
| 1359 | Kludepas | Forordning af 23/4 1845 § 6 Til opkøb af ben, glaasskaar og klude samt gammelt jern og andre metaller, porcelænsskaar, gamle tovværksstumper, gammelt læderaffald og andre ubrugelige kasserede genstande skal politimestrene være bemyndigede til at meddele enkelte uberygtede og aldeles umistænkelige personer tilladelsee ... Tilladelsen gælder kun for vedkommende politimesters jurisdiktion; og forinden en politimester første gang meddeler samme, bør han derom indhente betænkning fra Sogneforstanderskabet for det sogn, hvori den paagældende har hjemme, ligesom det bliver at underrette, hver gang politimesteren har meddelt en saadan tilladelse. -:- Sogneforst. Forhdl. prot.13/1 1860meddelt Enkemand Peder Christensen, født i Svendstrup, en Attest paa Forstanderskabets vegne at samme ikke fandt noget at bemærke mod hans til Stiftsamtet indgivne Ansøgning om Kludepas Peder Clausen 10/10 1860 modtaget fra Odense Fattiggaard en Regning over Kludesamler Peder hristensenns Forplejning og Lægebehandling dersteds, hvilken tilligemed alle Actstykkerne betræffende Fattighuussagen, strax tilstilledes Præsten til videre Foranstaltning. 12/1 1861 modtaget fra Odense Fattiggaard Regning over Kludesamler Peder Christensens Forplejning og Lægebehandling dersteds til Beløb 38 rdl. 7 Sk., som Lægen derpaa er sendt præsten -:- | |
| 1360 | Rasmus Knudsen | Wiberg I, s. 81 (Allesø og Næsbyhoved-Broby) Rasmus Knudsen, f. Stenløse v. Gd. 23/3 1775, Søn af Bonden Peder Knudsen og Kirsten Hansdatter. Student Odense 1793, cand. 17/1 1800 non, Missionær i. Julianehaab 28/2 1800. ordineret 24/4 1800. Sp. Ho-Oxbg 24/8 1810. Sp. Allesø og Næsbyhoved-Broby 6/11 1829. Apk. 26/8 1844, død maj 1851 paa Møllegaard. "Man havde ingenlunde altfor tryg Tillid til hans Ædruelighed og vilde endog paastaa, at det var ham anbefalet at søge sin Afsked". -:- | |
| 1361 | Christen Kold | 8/8 1866 viedes i Fangel Kirke Ungkarl Christen Kold Forstander for den høiere Bondeskole i Dalum sogn (50 Aar) og Pigen Ane Kirstine Jacobsen i Fangel (22 Aar) Forlevere var Gdr. Peder Rasmussen og Gdr. Mads Christensen, begge Fangel. Anne Kirstine Jacobsen var født i Fangel 2/1 1844, Dtr. af Gmd. Jacob Jørgensen og Hstr. Matte Margrethe Madsdatter. En Bror til hende, Jørgen Jacobsen (f. 27/10 1849) overtog Gaarden (Møllegaarden i Fangel Torp) og blev Svigerfar til Anders Jørgen Hansen, (se eget kort, og Hansen, Vilfred) "De kan godt gøre det kort, Pstor sommer, for Stine og jeg er enige", skal Kold have sagt, da han skulde vies. (Fortalt mig af Ingrid Thorlund, f. Hansen (Dtr. af Anders Jørgen Hansen, 13/10 1968). Hun meten selv, det stod i en Bog om Kold. -:- | |
| 1362 | Kolera | Copibog 1849, fol 11, s. 1 Som foranstaltning med den truende kolera har sogneforstanderskabet udset 2 lokaler, et i hvert sogn, til sygehuse, samt 10 senge til hver. Man vil tale med en læge, "men hvorledes sygepassere skal faaes, i det ulykkelige tilfælde, at sygdommen udbryder, det er ikke til at indse" (4/7 1849) Kirkebogen har ingen noteringer om død som flg. af kolera. -:- Sogneforst.Forhdl. prot. 6/7 1853 Som sikkerhedsforanstaltning bestemmer sogneforstanderskabet, at kalkværket i Stenløse som dete bedst hensigtsmæssige og passende lokale i paakommende tilfælde indrettes til lazareth. 9/8 1853 Da kalkværket blev kasseret af distrikslægen udvalgtes nu skolen 31/8 1853 søges om ændring af bestemmelsen fra 9/8. -:- Sogneforst.Forhdl. prot. 6/10 1857 meddeles Mødet, at da Kolera nu er udbrudt i Svendborg Amt, maa Forstanderskabet træffe sine Foranstaltninger saasoom overvaage Renlighed og finde passende Sygelokaler og holde Øje med rejsende, der kunde komme fra Kolera befængte Steder. 1853 udtog Distriktslægen som passende Kolera Sygelokale for Stenløse sogn det Møller Hans Christensen Stenløse tilhørende saakaldte gl: Kronborghuus. I Fangel valgtes det saakaldte Musikanterhuus beliggende paa Fangel Østermark, Matr. nr. 68. -:- | |
| 1363 | Kommuneregnskab | Sogneforst. Forhdl. prot. Juli 1858 Modtaget gjennem Stiftamtet en Cirkulære fra Indenrigsministeriet angaaende nedenstaaende Schemas udfyldelse for Aaret 1857; hvilket Schema for Fremtiden vil være at udfylde og indsende til Stiftamtet hvert Aar inden 1/5. (Skemaet omfatter Udgifter i Penge og Naturalier til : Skolevæsenet, Fattigvæsenet, Vejvæsenet og andet Øjemed. Skemaet er her i protokollen ikke udfyldt). (EL: heller ikke blandt vedlagte materiale) -:- Sogneforst. Forhdl. Prot. 12/4 1859 afsendt til Stiftet det befalede Schema over Communens Samtlige Udgifter for Aaret 1858, der beløb sig til i Penge naturalier og etc.: I Penge 1122 Rd. 2 Mk. 13 Sk. Deraf er lignet paa Formue og Leilighed 40 Rd. 1 Mk. 0 Sk., det øvrige Beløb 1,082 Rd. 1 Mk. 13 Sk. er lignet paa Hartkornet, med 2 Rd. 1 Mk. 13 2/3 Sk. pr. Td. Meel 32 Td. 2 Skp. 1½ Fdk Gryn 6 5 1½ Malt? 24 7 3 Rug 11 7 3 Byg 15 7 3 Smør 21 lispund 14 pund Flæsk 21. lispund 14 pund Hø 330 lispund 12 pund Halm 533 lispund 8 pund Brød 20 8 pund Æg 28 snese Mælk 80 kander Tørv 77½ læs á 1,200 St. pr. læs Gangdage 268 stykker Spandage 201 stykker -:- Hører til et andet sted Avisudsklip, Fyns Tidende 16/1 1969 Eneugt oplæg om den kommende inddeling af Odense-området: Loven vil kunne fraviges. Kommunalkommissionens forslag -:- Valgannonce fra konservative med slogan: Gør Stenløse-Fangel til en ønskekommune. ikke dateret, men omkring 1970. -:- | |
| 1364 | Konfirmander | Konfirmandsalder Kk.bg. begge sogne Først fra 1770 angives konfirmandernes Alder, som gennemgaaende er 15 og 16 Aar, en enkelt Gang 14½ Aar, og i 1877 findes en paa 18,en paa 19 og en paa 17 Aar. (Undersøgelsen foretaget med Henblik paa den af L. Koch i hans Bog "Den danske Landsbyskoles Historie" nævnte Omstændighed, at Frygten for ikke blive konfirmeret holdt Børnenes til Skole). Det nævnes ogsaa at mange Konfirmander var gamle, 20-24 Aar (s. 31) -:- | |
| 1365 | Kongetiende | I en Tiendeafløsningsforretning af 9/4 1835 (embedsarkivet) nævnes proprietær Hillerup, Bramstrup, som ejer af Stenløse kongetiende. -:- | |
| 1366 | Korsbyrd | Korsbyrd (Korsebør) se ogsaa Sædeprædiken Kk leksikon f. Norden IV, 1025. Korsbyrd kaldtes i Danmark Processionerne paa Rogationsdagene eller Gangdagene. De holdtes alm. de tre Dage før Himmelfart ... og bestod af Optog: Præst, Degn, Almue med Kors, Kirkefaner og Vievand omkring Bymarken, i Fyns Stift ud til fire Punkter ved Skellene, hvor der var rejst Kors ... Fyns Stift har en særlig Ritus ... Der skete et Sammenskud af Ost og Brød, som deltes mellem Præst, Degn og fattige, og det sluttede med et stort Gilde. Bagved ligger hedenske Riter ... Reformatorerne saa kritiskpaa Skikken, ikke mindst for Gildets skyld ... Paa Nationalsynoden i Kbhvn. 1540 greb Biskopperne ind og bestemte, at Korsbyrd skulde forandres til sin sande Brug, nemlig at der i Kirken skulde holdes en Prædiken om Bøn, hvorefter Litaniet synges med Kollekt. Derefter sammenbringer Bønderne Gaver, der deles som omtalt.Men Markvandringen (Lustratio) skal helt aflægges (Danske Kirkekove, I, s. 159) ... Paa Fyn konverteredes til, at Præsten skuled eholde tre Sædeprædikener, og endnu 1800 holdt der da Vogne med Brød paa Bygaden, mens Gudstjenesten holdtes i den festligt pyntede Kirke - og der er gejstlige Indtægter, Korsad og Byrdpenge. Sædeprædikener er fortsat til omkring 1900 (l:W.Wedels, Indenlanske Rejse I, s. 67; Dansk Kirketidende 1907, Nr. 23; Fortid og Nutid, VII, s. 156). KKleks. f. Nord. III, s. 602: ... man bad Gud bevare den Grøde, som paa Jorden er, og gøre den dru og mangfoldig. Man fastede inden Processionen, og Bønderne betalte Præsten med Korsbyrdsmad. Jaco Madsen, I, s. 39, 1601 selve Sommersolhvervsdag (21/6) var den sidste Bededag i Sæden. -:- | |
| 1367 | Kraft, slægtsnavn | Kraft (Slægtsnavn) se Bang Peder Kraft, Insp. v. Sorø Akademi, gift med Birgitte Borthuus Børn Adam Gottlob Henrik Severin Kraft, f. 1752 gift 1. gang m. Charlotte Amalie Trolle Gift 2., gang m. Sophie Frederikke Tronier Caroline Christiane Henriette Louiise Kraft, f. 1758 gift 1779 m. Jens Bang Børn Charlotte Amalie Bang, f. 1786, gift 1860 m. Christoffer Neess -:- | |
| 1368 | Kratholm | Kratholm, Matr. Nr. 3ab, Fangel er udstykket far Kratholmgaarden, matr. nr. 3a, Fangel, som er udstykket fra Aneksgaarden, matr. nr. 3, Fangel. - Anneksgaarden ligger i Fangel by, lige øst for kirken, og var den gamle præstegaard i Fangel, nedlagt som saaden 1632, men hørte til det da oprettede to-sogn pastorat Stenløse-Fangell som nneksgaard. Blev solgt ved auktion 1885 og udstykket. Matr. nr. 3a erhvervedes af Anders Markus Ejler Thomsen. Han var født 9/5 1852 i Midskov, Mesinge sogn, søn af gmd. Thomas Larsen og hstr. Margrethe Larsdatter, Midskov. Gift 5/10 1880 i Tøstrup (Jylland) m. Marie Kirstine Andersen Vestergaard,, født 1860 i Tøstrup sogn. Dtr. af gmd. Anders Vestergaard og hstr. Johanne Kold. Børn: Laurtis Thomsen, f. 12/7 1881 i Skiffard, Tøstrup sogn; konf. i Fangel 1895. Opholdt sig hjemme paa Kratholmgaarden Margrethe Thomsen, f. 1885 i ?. Død i Fangel 6/7 1891, 6 Aar. Johanne Kirstine Thomsen, f. 11/2 1887 i Fangel, konf. 1901 i Fangel. Henriette Marie Thomsen, f. 28/3 1889 i Fangel, konf. 1903 i Fangel, død 18/5 1905, 14 aar, Kratholm Margrethe Thomasine Thomsen, f. 17/11 1891 i Fangel, død 4/6 1893, 2Aar Thomas Vestergaard Thomsen, f. 12/5 1894 paa Fangel Mark, død 13/5 1900, 6 Aar 17/8 1894 dør Marie Kirstine Andersen Thomsen, f. Vestergaard 2/2 1934 dør anders Markus Ejler Thomsen som rentier, fhv. gdr., Bellingebro, Fangel sogn. Begge begr. i Fangel. -:- Musikinstrumenter Anders Enevig, skovløkkevej 13, 5310, Seden, meddeler 27/1 1974. I huset Brogaardsvej 84, som Markus Thomsen byggede (matr. nr. 3v) fandtes paa loftet, da Jocobsen i 1934 overtog det, en rumsterstang, som er hos Anders Enevig, overladt ham af fra Astrid Jacobsen (hos installatør Hansen, Holmstrup) Fra "Kratholm" findes ogsaa en obo og et klaver. -:- Meddeler: fru Astrid Jacobsen hos installatør Th. Hansen, Holmstrup. 1906 eller lidt senere begyndte Carl Andersen restauration ved Kratholm. Senere havde han i mange aar et lille brødudsalg paa den anden side af broen - er nu (1978) paa de Gamles hjem i Fangel. Før ham gravede Christiansen mergelkalk paa grunden. Chr. Skovlund Johansen købte Kratholm ca. 1943/44 og vilde drive restauration; men da han ikke kunde faa spiritusbevilling, fik han en ordning med Chr. Jensen, Odense Zoo, saa denne blev medejer og leverede dyr til dyreparken; men Jensen trak sig ud, hvorefter Johansen var ene-ejer indtil han solgte og flyttede tilLindved. -:- Brev til Anders Enevig Skovløkkevj 13 5310 Seden Hermed kommer lidt oplysninger om Markus Thomsen fra "Kratholm". Undskyld, det har varet saa længe; men ugen, der er gaaet, blev saa forstyrret, at jeg ikke kunne samle mig til at faa sendt dette afsted. Det er blevet til en genpart af mine notater i mit kartotek vedr. sognehistorie; men da "Kratholm" er et punkt, jeg endnui kke har gjort stort ved, er det ikke saa meget , jeg kan give Dem. Naar man ser paa den regelmæsssgihed, hvormed børnenee er født, gætter jeg paa, at der ogsaa har været født et i 1883, som kan være død, inden familien flyttede til Fangel - Skiffard i Tøstrup sogn liggge omtrent midt paa Djursland. Om datterenn Johanne ved jeg desværre ikke mere, end hvad jeg har oplyst. Efter Deres udsagn blev hun gift ,ed em træskomand i Svendborg, og et bliver jo ikke let at efterspore, hvis man ikke kende hans navn. Men maaske Astrid Jacobsenkan komme i tanker om det. God fornøjelse med Deres undersøgelser ved. Thomsen og rumsterstangen m.m. Venlig hilsen -:- Gl. Træhus Fru Jensen købte 1943/44-45 Forkøbsret for Johansen byggede om. Johansen købte igen 1944/45. Johansen solgte til en søn fra Cefé Lundsgaard, Svensvig, som senere solgte til nogle unge mennesker. Joahnsen kbte paa Tvangsauktion Sommerrestaurant "Dannebrog" kønt lille Skovhus ved Grusgraven. Traktørsted Labyrinth, kendt Uflugtssted Danske Nazister holdt øvelser deruden. I tyverne Stenhugger Larsen, Odense. endte i Hvide Hus i Svannike Bakker "Faarestierne" v. Bellinge Bro. -:- Wilfred Hansen, Fangel Møllegaard Ude i Kratholm blev der holdt Grundlovsfester. Der var ogsaa en Labyrint. "Dannebrog" var et lille Traktørsted. Der var meget Kalk i Jorden, et Lag paa ca. 3 m; de gav 1,75 kr. p. Læs hos Esper Christensen. Paa "Djævleøen" var der ogssaa Kalk. Paa den anden Side afa landevejen gravede (EL: tilsyneladende mangler noget!) L.M. Kjær, Odense Kalk. Kalk fandtes paa Hans Johansens Mark. Der laa et lille Hus her foran. I Krigens Tid var her et illegalt Trykkeri, hvor Hæstrup holdt til. Det var ogsaa her, Lektor Foged blev taget. Tyskerne brædnte Huset af, og da Wilfred var Brandfoged, fik han ordre til at slukke. (EL: hvis dert var tyskernes ordre, mon saa ikke ordren havde været:sluk ikke!) -:- Restauratør Carl Rasmus Andersen Kkbg. Fangel 29/3 1916 fødtes paa Kratholm Edvin Anderssen som søn af restauratør Carl Rasmus Andersen og hstr. Rektortha Darry Kristine Sørensen, - som blev viet i St. Stefans Kirke, København13/12 1914. Faddere: Bager Michael Sørensens hustru kirstine Sørensen, Kbhvn.; pige Caroline Andersen; Tømrer Otto Andersen begge af Nr. Broby. -:- Avisannoncd 20/5 1956: "det stod i Fyns Tidense for 75 aar sien - 1881" Lars Hansen, gaardfæster og anneksbonde, død i Fangel 3/1 1865, 60 3/4 aar Katrine Madsdatter, død 12/7 1887 i Fangell, 82 aar. -:_ | |
| 1369 | Krigen 1864, Flygtninge | 10/5 1864 Fødes i Fangel Jørgine Marie Kock Dtr. af Glarmester Frederik Kock og Hustr. Birgitte Nielsen (24 Aar) fra Fredericia p.t. i Fangel. Anmærkn. Barnets forældre ere Flygtningen fra Fredericia på grund af krigen. Ovennævnte barn blev døbt i Fangel kirke 29/5 1864. Faddere: Pige Ane Kirstine Knudsen, Gmd. Knud Jørgensens Datter; Ane Marie Nielsen, Gmd. Hans Christian Hans Hansens Hustru.; Gårdmændenne Jørgen Christensen og Niels Christensen, Alle af Fangel; og Skomager Ludvigsen fra Fredericia. 25/5 1864 døbes i Fangel kirke Ane Christine Cathrine Carstensen, født i Fredericia 8/3 1864. Dtr. af Slagtermester Peter Nicolai Lorents Carstensen og Hustru Magdalene Cathrine Henningsen (24Aar) fra Fredericia p.t. i Fangel. Fadderne var: Pigen Ane Cathrine Pedersen, Gmd. Peder Jørgensens Datter , Margrethe Madsen Skræder Niels Christian Pedersens Hustru; Gmd.Lars Knudsen; Smed Jens Peder Andersen; Alle i Fangel; og Skomager Ludvigsen fra Fredericia. Anmærkning: Barnet fødtes i Fredericia, men forældrene maatte paa grund af Krigen flygte med det Fangel sogn. | |
| 1370 | Kro, Fangel | Fangel kro brændte 1914. (Meddelt af Ka' Kro (2/11 1973) hvis far, Hans Offer Rasmussen da ejede den) Kro Fangel Assuranse Fortegn. F. Sg. Nr. 59 Matr. 30l Rasmus Pedersen SV 21/6 1875 a Stuehus S Tegl b Reisestald S Tegl e Stald Lo etc. Ø Straa d Lo Lade Dansesal N Straa e Bryggers V Søren P.Andersen Hand Offer Rasmussen 9/7 1904 Serviet fra Fangel Kro Frederik Vilhelm Schärf, faar bevilling 19/2 1863 til at drive gæstgiveri (krohold) i det af ham tilhørende sted i Fangel by. - Var i øvrigt slagter. - Afgår til Brylle 8/4 1863. Rasmus Rasmussen køber Vilhelm Schärfs sted og søger 4/4 1863 bevilling til at drive krohold samme steds, hvilket anbefales af sogneforstanderskabet. - R.R. var da gaardskarl paa Odense Postgaard og ankommer til Fangel i oktober 1863.- Afgår til Lumby i april 1866. Hans Christian Hansen, kaldes 24/7 1866 (ved en søns fødsel): gaardmand og kromand. 1/7 1872 kaldes han (ved en datters fødsel): forhenværende kroejer. Lars Nielsen kaldes fra 17/9 1874 (en søns fødsel) og til 31/8 1881: kroforpagter. 1890 (en søns konfirmation): husmand og høker og boede da i det nu nedrevne hus på hjørnet af Lovbjergvej og Allestedvej, matr. Nr. 54 a. Christian Valdemar Pedersen, er ved sin vielse i Stenløse kirke 24/12 1906 kroejer i Fangel. Kkbg. Fangel Larsen Ernst Andersen Karen Kirstine Andersen, enke efter næstnævnte Karl Johan Rasmussen. Beg. Som bestyrer ca 1920 Hans Offer Rasmussen, død 1928 Christian Valdemar Pedersen, ca 1906, søn af næste Rasmus Pedersen, gift 1881 Lars Nielsen, nævnes 1874 som kroforpagter Hans Christian Hansen, kaldes 1857-63 gaardmand 1866 gmd. Og kromand 1872, 84, 86 fhv. kromand Sogneforst. Forhal. Prot 5/1 1859 (Møde) En ansøgning fra Lars Jørgensen Fangel om Krohold fandt Forstanderskabet sig ikke beføjet til at anbefale. Vilhelm Schärf og Rasmus Rasmussen Sogneforstanderskabets Forhdl. Prot. 6/3 1863 Skr. Fra Stiftsamtet af 25. Febr., at der under 19. Febr. Gennem Indenrigsministeriet er udfærdiget Bevilling, hvorved det tillades Vilhelm Schärf i Fangel by og Sogn indtil videre at drive Gæstgiveri (Krohold) i det ham tilhørende Sted. 4/4 1863 Ansøgning fra Gaardskarl Rasmus Rasmussen paa Odense Postgaard, der har tilkøbt sig Vilhelm Schärfs Sted i Fangel mod at faa bevilliget samme til at drive Krohold - anbefales af Sogneforstanderskabet 4/9 1863 afkrævet Kromand Rasmus Rasmussen i Fangel for tidsrummet fra 19. Febr. Til 30. Juni d.A. det af Amtssraadet bestemte afgiftsbeløb for indeværende Triennium 20 rdl. aarlig. Kkbg. Fangel Karl Johan Rasmussen 1953 den 23. december dør i Fangel i kro Johan Rasmussen, kroejer, født i Fangel 2/7 1893, søn af hjulmand Hans Peter Rasmussen og hstr. Hansine Hammelev. Gift m. Karen Kirstine Rasmussen (viede i Odense, Sct. Knuds kk. 20/6 1918 (se f. K. Fangel 14/9 1920, hvor faderen kaldes bestyrer af Fangel kro. Den ældste datter er født Rejstrup, Aunslev sogn, 8/12 1918, se viede F. 20/6 1947). Kren K. Rs. Født 3/11 1893, i Tørringe, Sdr. Broby sogn. Kkbg. Fangel Hans Offer Rasmussen 1928 den 6. juli dør på Fangel kro kroejer. Født i Tørringe, Sdr. Broby sogn 2/1 1855, søn af gmd. Rasmus Offersen og hstr. Marie Rasmussen. Var gift m. Sophie Frederikke Kathrine Christiansen. 1931 den 1. april dør paa Fangel kro Sophie Frederikke Kathrine Rassmussen, f. Christiansen, ovennævntes enke. Født 13/5 1855 i Dongshøjrup, Kirkeby sogn, dtr. Af smed Christoffer Otto Christiansen og hstr. Kirsten Larsdatter. Hans Offer Rasmussen var opr. Købmand i Tørringe. 1907 byttede han købmandsforretningen med Fangel kro, som Valdemar Pedersen da ejede. (meddelt af Ka' Kro (Karen K. Rasmussen, dtr. Af Hans Offer og enke efter KarlJohan Rasmussen, 2/11 1973) Kkbg. Fangel Christen Valdemar Pedersen og Rasmus Pedersen 1906 den 24. december vies i Stenløse kirke ungkarl og kroejer Christen Valdemar Pedersen af Fangel, født der 1882 den 2. januar, søn af kroejer Rasmus Pedersen i Fangel og hstr. Dorthea Kirstine Christensen, - og pige Karen Petersen af Fangel, født i Odense 1884 den 22. september, dtr. Af gaardmand i Fangel Hans Christian Pedersen og hstr. Maren Kirstine Hansen Sst. 1907 den 21. marts født paa Fangel kro Rasmus Christian Pedersen søn af kroejer Christian Valdemar Pedersen og hstr. Karen Petersen sst 1881 den 20. oktober vies i Fangel kirke ungkarl og kroejer Rasmus Pedersen i Fangel, 32 aar (Attest fra Allested sogneraad om ej at have faaet fattighjælp) og pige Dorthe Kirstine Christensen af Fangel, 22 aar. (Begges forlovere er fra Allested.) Kkbg. Fangel Rasmus Pedersen 1900 den 8. Januar dør på Fangel kro Rasmus Pedersen, kroejer i Fangel, født i Allested, søn af gmd. Peder Rasmussen og hstr. Christiane Pedersdatter. Gift m. Kristine Christensen. 50aar (se Christen Valdemar Pedersen seddel) Sst. 1904 den 12. Januar vies i Stenløse kirke ungkarl og hestehandler Søren Andersen af Fangel , født i Brendekilde 25/2 1867, søn af snedker Anders Sørensen og hstr. Gjertrud Kirstine Nielsdatter, - og enke Dorthe Kirstine Christensen, født i Allested 1859 den 17. oktober, dtr. Af gmd. Kristen Hjeresen og hstr. Kirsten Jørgensen (havde været gift med kromand af Fangel Rasmus Pedersen, død 8. januar 1900) Kkbg. Fangel Lars Christian Nielsen, kroforpagter (senere høker i Fangel) 1881 den 31. august, dødfødt søn af kroforpagter Lars Nielsen og hstr. Nielsine Randrup (41 aar) 1880 den 19. juli, født Georg Henry Nielsen, søn af do (død 31/3 1881) 1877 den 18. januar, født Marie Sophie Nielsen, dtr. af do 1875 den 17. december, født Henrik Martin Nielsen søn af do 1874 den 17. september, født Martin Nielsen, søn af do (død 24/2 1875) ---- Henrik Martin Nielsen konfirmeres i Fangel 1890, som søn af husmand Lars Christian Nielsen, høker i Fangel Marie Sophie Nielsen konfirmeres i Fangel 1891, som dtr. af høker Lars Christian Nielsen og hstr. Nielsine Randrup. Hun tjente hos gmd. P. Knudsen, Søbjerggaard, 1907 den 1. februar dør i Fangel Lars Christian Nielsen, enkemand og høker i Fangel by, født i Rødby, 64 aar 1904 den 31. marts dør Nielsine Randrup, høker Lars Christian Nielsen hstr. Fødested ukendt. Kkbg. Fangel Hans Christian Hansen 1857 den 24. april vies i Fangel kirke kk. Ungkarl Hans Christian Hansen i Fangel, 14, og pigen Ane Marie Nielsen i Fangel, 22. Børn af H.C.H, gaardmand i Fangel, og A.M.N.: 4/11 1857 Nielsine Hansen, død 6/3 1859 (kighoste) 13/5 1860 Hansine Marie Hansen, død 14/6 1864 (strubehoste) 14/4 1863 Karen Marie Hansen , gift 26/9 1889 (se nedenfor) 24/7 1866 Hans Aagaard Hansen, død 18/9 1866 (Faderen gmd. og kromand) Hustruen Ane Marie Nielsen, død 13/10 1866 Hans Christian Hansen 2.g. gift m. Maren Kirstine Petersen f. 23/1 1843 i Nr. Lyndelse, dtr. af ug. Johanne Nielsdatter i Lumby og ungk. Peder Nielsen af Fangel (M.K.P. konfirmeret i Fangel 1857) Barn: 1/7 1872 Rasmine Johanne Marie Hansen (Faderen fhv. kroejer, konf. I Fangel 1886 (Faderen fhv. kroejer Fangel Torp) 1907 den 5/2 dør Hans Christian Hansen, enkemand, aftægtsmand i Fangel Torp, 73 aar, f. i Fangel, søn af gmd. Hans Christensen og hstr. Karen Marie Nielsdatter. 1872 den 22/8 dør Maren Kirstine Petersen, hans hstr. Forannævnte Karen Marie Hansen gift 26/9 1884 i Fangel med ungk. Jørgen Jørgensen af Fangel, 21 et halvt (Forsørgelseskm: Paarup) Børn: (Faderen gmd. i Fangel Torp) 11/12 1887 Johanne Marie Jørgensen, konf. Fangel 1902 16/9 1890 Laura Kirstine Jørgensen, død 24/9 1890 27/9 1891 Jørgen Kristian Lars Jørgensen, død 30/9 1891 Kkbg. Fangel (gæstgiveri) Schärf 1863 den 8. april afgår fra Fangel til Brylle: Slagter Frederik Wilhelm Schärf, 36 aar, og hstr. Ane Pedersdatter med 3 børn: Wilhelmine Frederiksen, 12 aar, Peter David Frederiksen, 10 aar og Knud Albert Frederiksen, 8 aar (født i Fangel 16/12 1854) (Sidstnævnte fik nyt efternavn: Scharff i h.t. lov 1/4 1905 after skr. 30/12 1905 fra By- og Herredskontoret i Assens) 1857 den 1/11 faar Schärf en dødfødt datter. Sogneraadets Forhdl. Prot. 1871 Fra Fyns Stiftamt har Sogneraadet den 11. Oktober1871 modtaget meddelelse om, at der den 6. f.m. gennem Indenrigsministeriet er udfærdiget Bevilling for Frederik Wilhelm Itey? af Odense til Ejendommen No 30 b og 30 e i Fangel at drive som gæstgiveri. Under 15. december 1871 har Herredsfogden meddelt Sogneraadet at den forrige Kromand i Fangel udner 20. October har frasagt sig Ret til Brændevinsudsalg og indleveret sin Bevilling til Krohold til Kassatyion, samt at Vinhandler F. W. Itey? Af Odense under 1. November d. A. har løst Næringsbevis paa Gæstgiveri og Brændevinshandel i Fangel Kro. Kkbg. Fangel Rasmus Rasmussen 1863 i oktober ankom fra Odense: Rasmus Rasmussen, 39 aar, kromand i Fangel og hstr. Mette Kristine Andersen, 26 aar. 1866 i april afgik til Lumby: Rasmus Rasmussen, 42 aar, kromand i Fangel og hstr. Mette Kristine Andersen, 28 aar. Sogneforst. Sk. Forhdl. Prot. 25/5 1866 Kromand Rasmus Rasmussen fraflyttede Fangel Kro 1/4 1866 og rejste til Stige. | |
| 1371 | Krohn, Asmus Christensen | Se: Ringer v. Stenløse kirke Se: Væver | |
| 1372 | Thorvald Gustav Krÿger og Cathinka Blumenstaadt | Thorvald Gustav Krÿger og Cathinka Blumenstaadt - diamantbryllupssang Se Tilknyttede links og adresser | |
| 1373 | Fangelbønders kvæg på fremmed mark | Kanc. Brevb. 1600, 10. Okt. (Kbh.)Miss til Absalon Gjøe. Hoslagt sendes ham en suplikats hvori menige Bymænd i Tommerup, Gundestrup, Renner, Brendkild, Belling, Borreby (stavet Beraby) og Brylle i Dalum Birk klage over den Uret, der formentlig gøres dem af menige Bymænd i Fangel, der indslaa deres Kvæg og Fæ paa deres Marker til Skade for deres Græsbed, skønt Kongen ikke tvivler om, at Kronens ejendom bliver tilbørligt forsvaret af ham, skal han dog med det første erklære sig til Kongen angaaende denne sag, for at Kongen kan give Klagerne tilbørlig besked, hvis de gøre yderlige anfordring. F. T. 3,82 jfr. 18. Okt (Markskel) Fynske Aarbøger I, 377: Tabel over Tabene i 1745-47. 1746 1746 1746 1746 1746 1/1-31/1 1/4-30/6 1/7-30/9 1/10-31/12 1/1-31/3 Stenløse/Fangel 184 33 10 Ialt: 227 Møjdepkt. i Apr 1746 m. 240000 døde dyr; til denne Klimaks en hurtig stignning fra Juni 1745 og en hurtig Dalen til 30/9 1746, hvorefter den langsomt aftager til 31/3 1747. Se Kirkebøgerne f. disse Aar ang Omtalle af Pesten. | |
| 1375 | Købmandshandel, Hans Christian Pedersen | Hans Christian Pedersen solgte den gamle Rytterskole til Købmandsgaard. Sønnesønnen, Christian Pedersen f. ca 1906 (meddelt af Vilfred Hansen, juli 1966 | |
| 1376 | Købmand, Peder Hansen | Peder Hansen, Fangel mark Assurance Fortegn. Flg. Nr. 92 Matr. nr. 71 Peder Hansen kjøbmand Stuehus xontik Straa 11 fag SV 10/11/1890 -:- | |
| 1377 | Købmandsforretning/Høkerforretning | kopi af udskrift ved. O.B. af Sogneforstanderskabets Forhandlingsprotokol for Stenløse og Fangel Ved ansøgning fra Morten Rasmussen, Fangel, (13/12 1855) om at erholde en yderligere Bevilling pa at drive en mere udvidet Høkerhandel anbefalede Sogneforstanderne fra Fangel, mens de fra Stenløse var af den Formening, at slig en Bevilling ej behøvedes i videre Udstrækning. 11/1 1856 til fornyet Erklæring (efter anmodning fra Stiftet og Herredsfogeden), idet Morten Rasmussen nu ønsker Tilladelse til at handle med Kolonialvarer. De 5 fra Stenløse (Berg, R. Rasmussen, Hans Pedersen, Jens Nielsen og Hans Jensen) afgiver da nu følgende Erklæring: "Ved deres herpaa under 13/12 1855 givne Erklæring har 5 af Sogbeforstanderskabets Medlemmer givet denne Ansøgning deres Anbefaling". Derimod kunde undertegnede del af Sogbeforstanderskabet ikke tiltræde den Mening at ved den Attraaede Udvidelse af Høkerbevillingen i den antydede Retning nogen virkelig Fordel eller Gavn opnaaedes for de paaberaabte Smaafolk der meget rimellig ved den beqvemme fristende Maade disse for Størstedelen unværlige Gjenstande herved saa at sige dagllig bydes dem, let forledes til oftere at anvende Penge hertil der ej uden Afsavn kan afses til Indkjøb af livets uunværlige Fornødenheder; vi tror saaledes mere at handle i Hødkerens interesse end i kundernes ved at anbefale de ansøgte. 5/ 1856 anmelder Morten Rasmussen for Forstanderskabet, at han for fremtiden agter at at udvide sin Hødkerhandel i en videre Udstrækning. I samme anledning indkom en anmeldelse fra Jørgen Jørgensen i Fangel at han ligeledes ønskede at drive Høkeri i Fangel. 13/4 modtaget Lov af 8/3 1856 om Hødkerhandel paa Landet. | |
| 1378 | Avisudsudklip fra Fyns Tidende | 220 år gammel købmandsforretning i Stenløse er ikke blevet moderniseret i 60 år - billede 3 Avisartikler fra Fyns Tidende. Se Tilknyttede links og adresser. | |
| 1379 | Købmand, Stenløse, Oceka | Butik genåbner med nye ejere: Oceka. Anker Secher nævnt i avisartiklen er afdelingsleder Jens Anker Secher Sørensen, stenløsevej 329 | |
| 1380 | Købmand, Volderslev | Petrine Rasmussen (f. i Volderslev 1883) fortalte 30/4/63 at hun kunde husk, at der blev begyndt Købmandshandel i Volderslev, da hun var ca. 6 Aar. Det var Lines * Forældre. Der var en del Varer, de ikke maatte handle med, bl.a. Chokolade , som de dog alligevel havde omme bagved, men bortset fra, at der ikke som nu var de mange Slags Varer, havde de dog Kolonialvarer. * Line død 1955 (f. 1873) havde staaet i samme Købmandsforretning i 65 aar, fortalte Johs. Jensens Kone, Volderselv, samme dag. | |
| 1381 | Købstadsrettigheder | Peter Jensen, Skæringvej 30, Fangel, fortæller 9/12 1971, aOdennse byss købstdsreettigheder m.h.t. købmaddsdel for Fanggel's vedkommende strakte sg til "Lave Miste" (se stednavne, Fangel) Bekendtgørelse nr. 14 af 25. januar 1907 Efter at have modtaget forslag fra Odense byraad har indenrigsministeriet ved skr. d.d. til amtsmanden over Odense amt i medfør af §14 i lov om haandværks- og fabriksdrift samt handel og beværtning m.m. af 29de december 1857 bestemt, at de i nævnte lovs §§ 28, 54, 55 og 57 indeholdte forbud mod, at haandværk og handel drives indenfor en vis afstand fra nærmeste købstad, bortfalder for Odense købstads vedkommende fra 1ste april 1907 at regne. | |
| 1382 | Kørselspligt | Sogneforstanderskabet paataler at Hovedparcellen ved en udstykning af Ejendommen Matr. 22 a i Fangel, tilhørende Søren Jensen Bregnestedet unddrager sig Kørselspligt ved at blive bragt ned under 1 Td. hartkorn (mer 1 1/2 Alb) | |
| 1383 | Landpoliti | Sognedraadets forhdl. Prot. 1842 sag 9 (6. april) En henstilling fra etatsraad Knudsen , xx, om at sognebeboerne og gaardsmandssønner skulde xxxxxx (indsætte?) sognefogden som landpoliti finder ingen genklang ("dertil fandtes ingen villige eller at formaa dertil") | |
| 1385 | Larsen, Christoffer. Stenløse | Se: Huse, Stenløse, matr. nr. 15 | |
| 1386 | Knud Aage Larsen | Knud Aage Larsen f. 1900 se links Kunstneren, der ville bruge Skt. Knuds kirke som sovesalfor de hjemløse. Malede omkring 1975 det officielle bilelde af beiskop K.C.Holm Herman Madsen: Fynsk malerkunst (Nordisk litteratur Forlag, Odense 1964) har s. 84-90 en god bedømmelse af Knud Aage Larsen , som menneske og maler ("Den revolutionære kampaand som K.L. akltid har haft paa sit program, men som han med sit milde og vege fynbosind aldrig har fundet et virkeligt udtryk for... Jeg tror, K.L.i første række altid har malet for at delagtiggøre andre i sin gælde over godhed og fremskridt i det daglige liv... et tiltalende træk, at han altid kunde bringe sine rent menneskelige egenskaber til udtryk i sit maleri. Isin store udsmykning af feswtsalen i Smedenes hus i Odense, har han vist det historiske optrin, da de gamle politibetjente, efter den tids skik, tykke som øltønder staar klar til at hugge ind paa de strejkende arbejdere . Disse betjente ser saa rare og skikkelige ud, saa det kan formodes, at de øretæver, der ligge i luften, blilver til venlige klap paa kinden - Disse kæmpestore dekorationer ... fortæller iøvrigt, at Knud Aage Larsen er en maler, der med stor dygtighed behersker den tekniske side af sagen. Dette maa fremhæves, fordi det i vore dage er en sag, der udenfor visse inderkreds, betragtes som noget, der ikke rigtigt kommer den kunstneriske produktion ved, de reflekterende og kritisk vurderende malere er blevet sjældne.") | |
| 1387 | Jens Peter Larsen | Udklip fra Fyens Stifttidende. Se Llinks 100 års fødselsdag | |
| 1388 | Laurentius | 10,August er Laurentii dag. Lavsdag (som er et diminutiv af Laurentius dag) Inden Lavsdag skulde Tørvene være af Mosen 8Meddelt af Anton Larsen, Østermark, 3/12-58; tiltrådt af Hans Ejlersen, Fangell. A:L.f. i Aarbog ca. 1895; A:L.f. i Brylle 1904). | |
| 1389 | Valgmænd til landstinget | Valgmænd til landstinget 1/6 1859 (Møde)foretages Valg paa 2 Valgmænd til det forestaaende Landstingsvalg i Odense 20 d.M: ved det stedfundne Valg i Dagh erholdt Gaardejerne Johan Pedersne Svenstrup og Lars Knudsen Fangel de fleste stemmer som saaledes erklæredes for Communens Valgmænd. Forman for Steenløse og Fangel Sogneforstanderskab i Odense Herred har jeg at anmelde som Valgbare til Landstinget efter 57§ Sognepræst Pastor Gjellebøl i Steenløse 71 aar efr den 53 §Landvæsenskommisair Propriotair Berg til Lindved 56 Aar Lindved den 28 Febr. 1858, Ærbødogst Berg sst. 21/2 1859 afsendt til Formanden for 6 te Landstingskreds Amtmand Sederfelt de Simonsen i Nyborg Fortegnelse over de Valgbare til Landstinget her af Communen som kun bestod af Pastor Gjellebøl | |
| 1389 | Lavsen, Lavst | f. 1884 paa Mors d. 1954 31/5 paa O.A.B.S. Byggede gartneri v. Bellingehuse ("Bavnehøj") 1908, efter a have uddannet sig i baade jyske og fynske gartnerier. Desuden skoleophold paa Kærhave Husmandsskole og Beder Gartnerskole. Arbejdede sig op fra bunden. Medl. af Alm. Dansk Gartnerforenings repræsentantskab Pioner for oprettelsen af Gartnernes salgsforening i Odense og blev den første formand 1929-1932. Medl af Stenløse Sogneraad i mange aar. Fmd. for vejudvalget. I mange Aar i ledelsen for Fangel Friskole. Medl. af Odense Valgmenighed og medlem af Odense Menighedsraad. Fmd. for de Gl. Hjem, Fangel. Politisk: radikal. | |
| 1390 | Legater | Embedsbog 1811-1913 Præstegaardens indløsningssum er kun 400 rdl., da 100 rdl. staar for bestandig i præstegqaarden, der er skænket af en forvalter Jensen paa Lindved, og af summen svarer præsten renterne aarligt 4 rdl., som hvert nytaar uddeles til 4 fattige. Katrine sal. Anders Jensens legat Regnskab 1884. Følgende 4 legatnydere: Aftægtsmand Jens Rasmussen i Stenløse Husmand Morten Rasmussen, Svendstrup Mette Poulsdatter, enke efter Rasmus Hansen ved Stenløse Kilde Marie Rasmussen, enke efter Christian Nielsen ibid. Regnskab 1886 Følgende 4 legatnydere: Mette Poulsdatter, enke efter Rasmus Hansen ved Stenløse Kilde Marie Rasmussen, enke efter Christian Nielsen ibid. Matea Larsdatter, enke efter Rasmus Jensen, Svendstrup Skrædder Jens Jørgensen i volderslev i gmd.Rasmus Rasmussens hus. Regnskab 1887. Følgende 4 legatnydere: De samme som i 1886 Regnskab 1887. Følgende 4 legatnydere: De samme som i 1887. | |
| 1391 | Lensmand | (Odensegaard. Dalum Kloster. St. Knuds Kloster) Fynske Aarbøger 1945 s. 319, H.Øllgaard: Biskop Jacob Madsen. "I Kancellierts Brevbøger indskærpes det et par Gange Lensmanden paa Odensegaard at lade Bygningerne (til Bispegaarden i Odense) istandsætte... Dansk biograf. Leks. Axel Brahe (1550-1616) Rigsraad (Bror til Tyge Brahe) havde 1579-96 Rugaard i pant. 1562-85 Lensmand på Gudum Kloster1585-95 paa Odensegaard. 1595 tillige paa St. Knuds Kloster. 1595-1602 paa Helsingborg. 1602-16 paa Dalum Kloster med Strynø 1612-16). Hans skrev sig til sin Fædrendegaard Ellvedgaard. | |
| 1392 | Ligbårer | Stenløse, 5260 Hjallelse 1. november 1975 Til FYNS TIDENDE Mon de i deres blad kan finde plads for medfølgende lille opsats om gamle ligbårer, som er fremkaldt af bladets interessante stykke 28-10-75 side 11 om et fund i V. Åby kirkes tårn. Inden der nu danner sig en myte om, at V. Åby er ene om at have sådan en genstand på Fyn, giver jeg mine oplysnigner, som så måske igen kan kalde andre frem med oplysninger om gamle ligbårer, som e r sjældne på Fyn Med venlig hilsen Sognepræst Ligbaare, Hjarnø kirke (Vejle amt) Trap; Danmark 5. udg. Paa skibets loft star en ligbaare fra 1700-tallet. Ligbaare, Stenløse Kiirkeprotokol for Stenløse Kirke,. 1861 pag 3: Beskrivelse af Kirken .... 1 Brandstige 2 Brandhager 1 gammel Ligbør 1 Jordpaakastelsesspade ... Ligbaare, Nørre Lyndelse Paa loftet af vaabenhuset staar en ligbaare. Dern er kortere og grovere en den i Fangel, uden udskæringer og farver, men tilsyneladende helt intakt (besat ultimo 1975). Paa for- og bagstykket er med præcise versaler udskaaret: BETÆNK O MENNESKE DIN DØD DENDS SIDSTE TIMES HAARDE NØD GØR DIG VED POENITENTS BEREED HOS GUD AF BOO U ÆVIGHED + DØDEN R DYNDENS SOLD: CHRISTUS ER OPSTANDELSE OG LIVET Ao= 1 7 0 3 Ligbaare, Dalum Dalum Sogns Historie ved Jacob Hansen og Knud Mortensen I, 380 Omkring 1727 anskaffedes en ny ligbaare, som blev leveret af tømrer Henning Eriksen i Odense for 2rdl. 4 mk. - sort anstrøgen og forsynet medfire hjørnebaand. Peder Peersen (("Per Landevej") fortalte 13/12 1952, at hans far mente at været med til at bære ligbaaren for sidste gang. Viggo Gaarde, Fangel, refererer 25/3 1975, hvad hans far, lærer i Gaarde (i Fangel fra 1898) havde faaet fortalt af de gamle i sognet, at naar en var død, blev ligbaaren læsset paa en vogn og kørt ud til bopælen og stillet i gaarden, og kisten sat paa den, hvorefter man samledes inden døre og gjorde sig til gode, ikke mindst med vaade varer. Siden blev den saa baaret paa skuldrene af 8 mand op til kirken. | |
| 1393 | Ligkapel | ||
| 1394 | Kaptajn Lind | Boede Mællebakken 1 og var den første eller anden, som flyttede ind paa denne nye vej. | |
| 1395 | Vedligeholdelse af hegn | ||
| 1396 | Lindved Gaard | ||
| 1397 | Lindvedparken | Om navnet Lindved Paa Brevkisten læser Nat.mus. Lenerwed (1601) " " Vedel SimonsenLinnwed " " ego lenniwed Reimer Johansens Indberetn. til Thura Lindved (1755) Pont. Atl. Lingtved (1770) Birkerod: Fyens -Land beskivelse Lintvit (efter 1685) Ang. endelsen: -tved oplyses i "Nordisk Kultur" V, Stednavne. Kbh., oslo; Stockholm 1939. Gunnar Knudsen: Stednavne, flg.: R.Madsen mente af af topografiske Grunde at maatte definere det "Vandskel", idet Stederne var beliggende paa eller ved de "Bygninger", som adskiller to Vandløb, som løber i forskellige Retninger, og O.Nielsen vil forklare det som "et af vand delvis omgivet laqngstrakt Stykke Jord, maaske kan det ogsaa forekomme som et lantstrakt Stykke Skovland, der er afgrænset af den tilbagestaaende Skov", og Steenstrup opfatter det omtrent paa samme maade: "et Jordstykke, afgrænset af to vandløb eller mellem to Skovdele, dyrket Jord, som har uopdyrket Land paa sine Sider". ... Ordet Tved kendes i alle nordiske sprog. Gammeldansk"thwet" optræder som Appellativ i forskellige Betydninger, som "Spaan, Splint" og "Græsjord, Eng", samt Halvø, hvilket sidste Betydning dog er problematisk. ... Det er karakteristisk sekundære Bebyggelser, og udkanter, ved Grænsevandløbene, en Omstændighed, der kan have affødt de hiidtil gængse danske Definitioner af Tved. ... I Danmark gaar Typen sikkert tilbage til Vikingetiden (mget betydelig Udbredelse i Danelagen, 232 Eks.) -:- Lindvedsangen (udateret. Handler tilsyneladende og en dårlig omtale af området!) Forfattet af lærer Marcussen (senere Blæsmark) Lille gode Lindved By jeg dig prise vilde. Du i Lindvedgaardens Ly vokste op saa stille. Der, hvor Aaen slaar en Bugt Der, hvor Møllen maler, ligger du i Læ saa smukt og om Fremtid taler. Lille gode Lindved By gammel ej af Dage, daarligt kalder man dit Ry; lad kun andre klage. Ej i Syd og ej i Nord bedre By man finder, og i dine Huse bor brave Mænd og Kvinder. Lille gode Lindved By Sognets Øjne hviler paa den Flok, der nok saa kry af det hele smiler. Lad dem sige hvad de vil, indtet og anfægter. Vi dit Forsvar gemmer til Lindved unge Slægter. Lille gode Lindved By Snart dit Navn skal nævnes fra Bornholm og op tilThy og din Tort skal hævnes Vi staar sammen Haand i Haand, vil din Livvagt være og med Sammenholdets Aand værne om din Ære. | |
| 1398 | Lundegaard | Siden 1954 forsøgsgaard unde A/S Dehnfelt -:- Kkbg. Stenløse 30/1 1662 begravet Pvell, Hans Povelsens Søn i Lundegaard An. ætat. Døbt i S. 3/3 1661. Faddere: Anders Jensøn Benth Andersen, Rasmhg (sic) Jørgensen, Anne Miichells, Maren Madsdatter. | |
| 1399 | Knud Pedersen Dan | Præster. Knud Pedersen Dan Vedr. hans Søn Knud Pedersen Dan I Brendekilde. Fynbo Landstings Arkiv. Skøde og Panteprot. 16. 1736-44 fol 531 6/11 1741 tilskøder Peder KnudsenDan sin Svoger Hans Henrich Lubin "en min Bodedgaard her i Fyen i Ottense-Herred, Steenløse Sogn og Bye beliggende, som nu beboes af Fæstebonden nafnlig Niels Rasmussen, og staar under no. 3. efter nue Maricut for 7 tdr. S Skp. 1 fjk. 2 Alb. Hartkorn. efter accordt med 400 Rigsdaler ligesom den mig af hans Sødster mademoiselle Martsellia Maria Lubin den 11te Martij 1733 efter det den 1 ste April dernæst inden Fynboe Landsting læste og mig meddelte Skiøde, er bleven tilskiødet og afhændet Iligemaade lover jeg at frie min kiere Svoger Lubin for Reluitionesrettigheden (( d.v.s. Indløsning, Indfrielsen af Pant)) -:- Odense Amts Arkiv. Skifteprot. 1741-60 II fol 106-07 1754 30/1 Skiftesamling efter forrige General-Commisatriats-Skriver Hans Henrich Lubin, "som dend 25de næst forhen ved døden var afgangen, alt i anledning af Velærværdige og Vellærde Peder Dan hans begiering som haver til ægte den afdødes Syster Anne Margaretha Lubin". Iflg testamente af 26/9 1744 er eneste Arvinger "hans tvende Systre og tvende Systres Børn, nemlig (navnlig?) Anne Margareth (sic) Lubin gift med Hr. Peder Dan, Marsille (sic) Marian Lubin ugift, boende i Steenløse By saa og bemeldt hans Syster Anne Margaretha Lubins tvende Børn, nemlig Armgaard Christiana PedersDatter Dan gift med Sogne Præsten Hr. Niels Windekilde i Nørre Lyndelse den (?) hendes Broder Studentiosus Knud Pedersen Dan. -:- Sct. Hans Sogns Kirkebog, Odense. Døde Kvk. 19/7 1757: Maria Marcellia Lubin 77 Aar 25/7 begraven i den 2den Kirkens nye Begravelse. -:- Lubin, mademoiselle Se Skole, stenløse, 1741 Mlle Lubin nævnes som trediestørste hartkornsejer i Stenløse 16. febr. 1742 i: Repartition over Stenløse Degneskoles Distrikt og hvad af Kirken samt Hartkornets Beboere ifølge kgl. allernaadigste Forordning til Degnen for Skoleholdet bør ham udredes. Mlle Lubin ejer 15 Tdr 7 Skp 0 Fjdk. 2 Alb., Hartkorn Mikkel Clausen, sp. I Nr. Broby ejer 21 Tdr 1 Skp i Fjdk. 1 Alb Joh. Fr. Brockenhuus ejer 164 Tdr 1 Skp 2 Fjdk. 0 Alb Marshal Holsten, Søbysøgaard ejer 4 Tdr 2 Skp 1 Fjdk. 0 Alb -:- Lubin, mademoiselle Selvejers Gods, Strøgord m.m. Skifte efter Lautitz Madsen i Stenløse paa Marsillia Maria Lubins gods. 1730 Skifte og Deeling i mellem hans efterladte Enke Maren Lauridsdatter og Deres tilsammen auflede Børn, nemlig Lars Larsen 28 Aar, Mads Larsen 20 Aar, Døttrene Birgitta Larsdatter 29 Aar og Anne Lars Datter 14ten Aar Kkbg, , Stenløse: d. 13. Sept (1730) blef Lars Madsen af Steenløse begravet. æt : 69. -: | |
| 1400 | Lykkenssæde | Ang. udstykningen 28/3 1930 Fyns Tidende 27/3 1955 Lykkensæde solgt Boet efter afdøde gaardejer Vilh. Møller, Lykkenssæde, Fangel, har solgt gaarden med tilbehør til varemægler Carl Boysen, Odense for 230.000 kr. Ejendomsskylden er efter vurderingen 1950 120.000 kr. (udklippet fra avisen er med blyant dateret 14/11-56) | |
| 1401 | Bortfald af købstadsrettigheder. | ||
| 1402 | Sognefoged/lægformand | Sogneforst. Forhdl. prot. 13/8 1857 I Spørgsmaal om Foreneligheden af Stillingen som Sognefoged og Lægformand svarer man Odense Herredscontoir: "At man ikke alene finder det hensigtsmæssigt, men og ønskeligt: at Sognefoged og Lægformand forenes i en Mand". | |
| 1403 | Enheder - Maal og vægt | Maal og Vægt Jacob Hansen: Dalum Historie Bd. 1, 1. Del s. 192 Mønt 1 daler er 1572 = 4 mark á 16 skilling. Denne takst bevares som regnemønt, og denne daler faar navnet sletdaler . Speciedaleren (den udmøntede dlr. = enkende dlr.) faar fra 1625 en fast takst: 1 speciedlr. = 6 mk. á 16 sk. Denne faar navnet rigsdaler, rdl. 1 stk-. = 12 penninge = 3 album (hvid). 1 ort = ¼ dlr. Maal og vægt: De fynske lendsregnskaber er beregnet efter Aabomaal. 1 td. á 8 skp. á 4 fj. á 3 alb. Rugmaal 1 pund = 2 ørtug = 2½ td. = 20 skp. angives ogsaa som Ørte 1 læst = 12 pd. = 24 ørtug= 30 td. = 240 skp. Bygmaal 1 pd. = 2 ærtug = 3 td. = 24 skp 1 læst = 12 pd. = 24 ørtug = 36 td. = 86 skp. Havremaal 1 pd. = 2 ørtug = 5 td. = 40 skp. 1 læst = 12 pd. = 24 ørtug = 60 td.= 480 skp. 1 ørtug bliver således lig med 10 skp. Rug 12 skp. Byg 20 skp. Havre I landgildeydelserne omregnedes i rentekammeret i pengeværdi og i løbet af 1500-tallet i hartkorn. 1 td. rug el. byg sattes = 1 td.hartkorn. Lensregnskaberne hartkorn har ikke noget fælles med senere hartkornsbetegnelser, men er blot et udtryk for , hvor mange td. byg eller rug, der svaredes i landgilde. De øvrige landgildeydelser omregnedes i forhold til hartkornet. Fra 1813 var 1 rigsdaler = 6 mark = 96 Skilling (= 2 Kr.) Efter Kapitelstaksten for Aaret 1813 kostede : 1 td. rug 42 rdl. 2 sk. 5 p. 1 td. byg 30 rdl. 1 sk. 7 p. 1 td. havre 21 rdl. 3 sk. 5p. (Se også Arent Berntsen: Danmark-Norges frugtbare Herlighed. S. Aakjærs registre i Nordisk Kultur, bd. 30: Maal og Vægt.) -:-. 1082 her angives følgende 2 ørtug = 3 td 4 ørtur = 6 td 5 ørtug = 7 1/2 td 10 ørtug = 15 td 8 skp. = 1 td 24 skp. = 3 td -:- 1 mil = 7532 m | |
| 1404 | Ejner Børge Madsen, frihedskæmper | Frihedskæmper Meningshedsbladet Oktober 1945. Omtale i Anledn. af Aarsdagen for hans død i15/9 1944 | |
| 1405 | Hans Peter Madsen (kaldet Peter Broby), Fangel | Kkbg. Med sin Kone, Johanne havde han 6 Sønner og 6 Dtr. Gaarden laa opr. i Byen i Ballen, omtr. over for Grevegaarden, men brændte pinselørdag 1913 og flyttedes ud paa Jorden ved Borrebyvejen. 1892, 2/6 Ane Marie Madsen, død 1966 1893, 13/11 Mads Christian Broby Madsen, død 1897, ugift, evnesvag 1895, 9/11 Niels Broby Madsen (udvandret til Amerika) 1897, 19/8 Christiane Madsen 1899, 30/12 Mads Christian Broby Madsen, død 20/10 1968, ugift 1901, 21/3 Kirstine Madsen 1903, 24/2 Jens Broby Madsen, død 1904, 26/3 Otta Madsen 1906, 28/1 Thora Nikoline Madsen 1907, 26/7 Rasmus Broby Madsen 1909, 114/6 Hertha Johanne Madsen 1913, 14/6 Carl Broby Madsen, død 1935 | |
| 1406 | Marius Madsen | (se: Maren-paa-Jorden-Stedet) Lautits Madsen f. i Marslev 15/3 1887 S. af Ane Sofie Frederikke Nielsen (død i Stenløse 11/1 1946) og Tjenestekarl Peder Madsen i Marslev. Gift i Stenløse 20/7 1911 m. Maren Hansine Andersen, som døde her 15/3 1952 (dtr. af Hans Andersen, død her 22/9 1934). Maren var Plejesøster til Caroline Jensen, død hr 23/11 1949), Stenløse Mark (Dømmestrupgyden) | |
| 1407 | Mageskifte | Mageskifte (se ogsaa Jordegods) Da. adl. Brevkister pag. 33. Ett prior wdij Sancti Knudtz closter wdij Otthensse maglags breff paa en gordtt wdij Wollersløff och bekom igen till clostrit en gordt fraa Brangstruppe wdij Awerness birdk wdij Tørresøe. (1557). -:- Jørgen Brockenhus erhverver en Kronens Ejendom i Volderslev. Mark. Da Jørgen Brockenhuus til Vollersløf, Befalingsmand over Halsten Kloster og Harranger Len, har begæret et Stk. Ejendom i Vollersløf Mar, som en Kronens Bonde hidtil har haft i Brug, til Mageskifte tillades F.T. 3, 218 -:_ Jørgen Brockenhus' Gaard paa Heden Aufrelække have v. Dal. Kloster Kanc. Br. 1609, 19. Sept. Miss til Axel Brahe. Da Jørgen Brockenhuus til Vollersløf, Befalingsmand over Halsten Kloster og Harranger Len har begæret en Have, kaldet Aufreløkke Have, ved Dalum Kloster til Mageskifte for en ham tilhørende Gaard paa Heden i Fyen F.T. 3, 288 -:- Chresten Thotts 2 Gaarde i Fangel m. forsk. G. Kanc. Brevb. 1611, 12. Nov. Miss til Otte Knudsen i Od. Da Chresten Thott til Bolyinggaard har begæret ngt. Od. Hosp. Gods, nl. 1 Gaard, kaldet Longbierg (Lombjærg, Ringe S., Gudme H.) i Reginge Sogn og 2 Malvgaarde i Brandstrup, til Mageskifte for 2 Gaarde i Fogel (vistnok Fangel, Od. H.) skal han ved første Lejlighed besigtige Godset og indsende Erklæring til Kancelliet, saa Kg. Derefter kan give Chresten Thott tilbørligt Svar. F.T. 3, 338 -:_ Brede Rantzau's Gaard i F.for Krongods Kanc. Brevb. 1611, 11. Marts. Miss til Axel Brahe til Elvidt og Knud Rud til Rudbierggaard, Embedsmænd paa Dalum Kloster og Odensegaard. Da BVrede Rantzau til Rantzovholm, Statholder i Kbh., har begæret ngt. Krongods paa Fyen, nl , til Mageskifte for flg. Jordegods: 1 Gaard i Anderup i Nedbyhofvidt Brik, 1 Gaard i Fangel i Od. H ., ligne de ved allerførste Lejlighed besigte begge Parters Gods, ligne og lægge det og indsende Besigtelsen til Kancelliet. F.T. 3, 322 -:- Chr. Thotts Gaard i F. m. Hosp.gaard Kanc. Brevb. 1613, 17. Marts: Miss. Til Marcus Bilde til Hvidkild, Befalingsmand paa Odensegaard har begæret 1 Hospitalsgaard, kaldet Loubiere (Lombjærg, Gudme Herred), i Regninge Sogn i Fyen til Mageskifte for en ham tilhørende Gaard i Fangel i Fyen, skal Marcus Bilde ved første Lejlighed besigtige begge Parters Gods, ligne, lægge det og indsende Besigtelsen tilKancelliet. F.T. 3, 349 -:- Chresten Thotts Enkes Gaard i F. for Hosp.gaard i Ringe S. Kanc. Brevb. 1619,6. Aug. Miss. Til Marqvar Bilde og Jørgen Brahe. Da Fru Sophie Belov til Boltinggaard, Chresten Thotts Enke, har begæret en Hospitalsgaard i Ringe Sogn i Fyen, kaldet Lingberig (Lombjærg, Gudme H.) til Mageskifte for 1 Gaard i Fangel By og Sogn i Fyen af hendes Jordegods | |
| 1408 | Niels Jørgensen, maler | 19/11 1821 Dør Niels Jørgensen (31½ Aar) Husmand og Maler i Fangel | |
| 1409 | Hans Mortensen, Fangel | Hans Mortensen Fangel, Maler I Carl Nielsen: Min fynske Barndom, s. 175 omtales H.M, Fangel Mark, hvilet vil sige Østermark (Nu Laurtis Madsens Ejendom. Han var morfar Til Hans (og sThomas) Jørgensen, hvis Far hed Jørgen Hansen, og hvis mor (Anne Sophie) var Datter af Hans Mortensen. Oskar Nielens Svigermor (F.Ø.) meddelte 11/4 1945, art Hans Mortensen var, som de gamle sagde "en bitte gudfrygtig". Dette stemmer godt nok med det af Carl Nielsen nævnte Træk, hvor H:M: forsøgte at gaa paa Bølgerne ved Bellingebro. Mads Jørgen Olsen, de gl. HJ., fortalte 20/7 1945 at H:M: i sin tid malede i Friskolen , og da drengene en dagkom forbi, mens han stod ved sit arbejde, standsede de og sagde rosende til ham "De bliver nok ræ'nok kø'nt, Hans Mortensen".! Hvortil han svarede: "Jeg er ogsaa en rigtig Maler og ikke nogen Landsbyfusker!" - En anden gang var han ved at male Navn paa nogle Sække i en Gaard i Svendstrup, og da en kritiserede det og mente, at de Bogstaver aldrig blev sorte, tog Hans Mortensen til Mæle: "Min gode (udtalt med haardt d) Mand i Danmarks Land. Det her skal nok blive sort". - Da Svendborgbanen aabnede i 1867, var H.M. kommet til Fruens Bøge for at overvære Stadsen, naar Toget satte i gang. Lige som det skulle til at køre, traadte han ud foran Lokomotivet, og da de spurgte ham, hvorfor han stod der, svarede han: "Jeg troede, om det trængte til at males". 26/5 1967 bemærkede jeg paa indersiden af en aabentstaaende Portfløj i Christoffersens Gaard i Svendstrup flg. Indskrift: "Maler H. Mortensen 10de April 1874". Det var malet meget tydeligt med Trykskrift i sort. (Skriveskrift m. Tryk) -:- Hans Mortensen Fangel, Maler Folketælling i 1845. Fangel sogn og mark. Hans Mortensen 33 Aar, f. i Tommerup, Husmand Anne Marie Christensdtr. 32 Aar, f. i Fangel, hans kone Maren Kirstine 7 Aar, f. i Fangel, deres barn Anne Sophie 2 Aar, f. i Fangel, deres barn Samme folkeællinlgf Anne Maarie Christensdatters formodede forældre Christen Hansen, 67 Aar f. i Nr. Broby, Husmand Anne Sofie Hansdtr., 67 aar, f. i V. Skern., hans kone Sammen med dem boede Hans Christensen, 28 aar, f. i Fangel, deres søn Anne Sofie Hansen, 6 aar, f. i Fangel, sønnens datter. ----- Kkbg. Fangel Hans Mortensens ovennævnte 3 døtre: Maren Kirstine Hansen f. 29/5 1838, konf. 1853 Johanne Kirstine Anne Sofie Hansen, f. 16/5 1843, konf. 1857 Hans Christensens forannævnte datter: Anne Sofie Hansen, f. 25/11 1854 (ved konf. Anført: Moderen Ane Cathrine Pedersen, udlagt fader Ungkarl Hans Christensen a Fangel) Samme Kkbg. Christen Hansen dør 21/6 1853, 75 aar, som aftægtsmand i Fangel. Ane Sophie Hansdtr. Dør 3/3 1858, 80 aar. -:- Hans Mortensen Fangel, Maler Kk.Bg Hans Mortensen søn af Forpagter i Tommerup Morten Hansen og Hstr. Maren Rasmusdatter Født / 1811 i Tommerup (barnet i kirke 24/11 1811) Død 20/11 1899 Fangel Østermark Gift 30/11 1838 i Fangel med Anne Marie Christens Datter Født / 1813 i Fangel (iflg. Folketæll. 1845 da flg. 3 Børn Maren Kirstine 7 Aar, f. 29/5 1838 Johanne Kirstine 5 Aar Anne Sophie 2 Aar) Død 4/3 1883 i Fangel Børn: Johanne Kirstine Hansen f. 7/9 1840 i Fangel Marie Amalie f. 2/8 1841 Anne Sophie f. 16/5 1843 -- NB Christen f. 14/10 1845 Karen Maria f. 19/8 1848 (fra brev til maler Emil Johansen) Johannes f. 10/6 1851 Morten f. 15/5 1854 Anne Sophie Hansen Død 3/5 1937 I Verninge sogn, begr. I Fangel Gift ca 1870 Jørgen Hansen, Boelsmand paa Fangel Østermark (Jørgen Hansen) født 29/7 1843 i Vejle Sogn ((Se eget kort) Død 22/12 1883 i Fangel (var Sognebaandsløser først i Dalum siden Sdr. Næraa Valgmenighed) Før ægteskabet fik de Børn: Ane Jørgensen f. 27/2 1865, død 22/1 1869 ( Jørgen Hansen nævnes her som ungkarl i VejleSogn. 22/7 1869 ankom Tjenestekarl Jørgen Hansen 26 Aar til Fangel fra Slesvig. Ingen anden af det navn ankom til Fangel 1869-71) Ane Marie f. 17/4 1869 I ægteskabet: Mads Lauritz f. 22/8 1871 Hans Madsen Theodor f. 17/4 1874,død 12/11 1959 (har givet adskillige oplysninger om Friskolen, se Fangel Friskole) Thomas Peder f. 16/10 1876 Karen Kirstine f. 16/5 1879 -:- Brev til O. Balslev fra maler Emil Johansen, som udbeder sig oplysninger om Hans Mortensen -:- Brev fra O. Balslev til Emil Johansen med oplysninger, som fremgår af ovenstående data. -:- Et stykke papir med nærmest ulæselige noter, der alle refererer til allerede givne oplysninger. | |
| 1410 | Mands minde | ).Peder Pedersen som jæger (Fangel) Peder Pedersen ("Per ved Landevejen") var ivrig Jæger og gik tit sammen med en anden mand fra Byen; men de var nu ikke særlig slemme ved vildtet. En dag, da de gik ud over markerne, lettede en Fasan, og Per lagde bøssen til Kinden. "Nej, den er for langt væk", sagde hans makker, "det kat'tte nytte". "Den ska' sgu ha' baa'et alliv'l", sagde Per og knallede løs. -:- Jørgen Jørgensen og Palmvig Jørgen Jørgensen (Vedstre), mangeaarig Sogneraadsformand, Palmvig (Soc.dem.), sit partis faste repræsentant i sogneraadet. Forud for et sogneraadsvalg sagde Jørgen Jørgensen til Palmvig: "Jeg troede, du var klar over , at det er mit ben, der er noget i vejen med, og ikke mit hoved!" (P. havde en eller anden skade, som gjorde, at hans ene ben blev mere og mere krumt. Han gik af samme grund ogsaa altid med stok | |
| 1411 | Maren-paa-Jorden-Stedet | Matr. no. h, Volderslev (se Madsen Marius) Udstykket Decbr. 1910 som Parcel 2 af MatrNr. 10a. Daværende ejer: Peder Olsen. Han druknede i "Mosen" ved Buskjærs Gaard 25/8 1922. Han var gift med Anne Katrine Hansen. Maren i huset havde et fast udtryk: "Aldrig paa Jorden!", saa hun kom til at hedde "Maren paa Jorden", og saa fik Huset Navn efter hendes Øgenavn. | |
| 1412 | Markskel | Sandemænd skal gøre Skel mellem Fangel og omliggende Byer. Kanc. Brevb. 1600, 18. Okt. (Kbh.) Miss. til Absalon Gjøe. Kongen har modtaget den med hans Erklæring fremsendte Dom, som nogle Mænd den 9. Maj 1586 have afsagt mellem Bellinge og Fangel Mænd angaaende Overdrevet mellem Fangel og 8 andre Byer, og befaler ham ved første Lejlighed at lade opkræve Sandemænd til at gøre Markskel mellem Fangel og disse Byer og siden aldeles rette sig efter Sandemændstovet, saa Kongen kan blive fri for videre overløb. F.T. 3, 83 Jfr. 10. Okt. 1600(Kvæg) | |
| 1413 | Matrikelsnumre i Stenløse | Se Sogneforst.sk. Forhdlprot xxxx under Brandtaxation i Aaret 1863 -:- Matrikelnumre i Stenløse (efter kortet i 1870) 1 Møller 16 2 Per 3 Dupont 4 Seelne 5 o 6 Lundsgaard 7 Hans Laurits 8 Hans Jørgensen 9 Karl Thomsen 10 Møllegaard 11 Arkitekten 12 Signe Jensen 13 Johannesen (Smedegaarden) 14 Hans Peder (Enighedshuset) 15 Elektrikeren 16 --- 17 Kronborg 18 Fischer | |
| 1414 | Medailleforening | Ordet Medailleforening forgæves eftersøgt i diverse leksika. Om Vaabenbroderforening er oplyst (Salomonsen), at tilgang for nye medlemmer blev lukket 1878. Kan det tænkes, at man derefter har kaldt nydannede (lokale) foreninger for M.? Fyens Stiftstidende 10/7 1878 refererer en 6. Juli Fest, som Rønninge Medailleforening arrangerede. Også Lunde Sogn havde en Medailleforening (Arkivalier paa Landsarkivet i Odense.) -:- Medailleforening i Stenløse Hos Elektriker Alfred Hansen, Stenløse findes (1964) en Fane, der paa Korsarxxx, foruden Fr. VII's og Chr. IX's Monogrammer, bærer Aarstallene 1848-49-50 og 1864 samt Indskriften "Stenløse Medailleforening 1880". Saa vidt vides blev den sidste Gang brugt ved Begravelsen af Anders Larsen i Svendstrup, (som havde deltaget i Slaget ved Sankelmark 6/2 1864), død 12/10 1915, født i Svendstrup 16/6 1839 som Søn af Gmd. Lars Rasmussen og Hstr. Anne Christensdatter. Gift m. Anelone Knudsen. En datter er Anne Jørgensen, Enke efter Sogneraadsformand Jørgen Jørgensen). I Elektrikerens Hus boede førhen Christoffer Larsen (f. Stenløse 21/2 1859, død10/4 1940, gift m. Karen Marie Rasmussen, som dør 27/7 1939). Han var Søn af Indsidder Lars Jensen og Hstr. Ane Kirstine Christoffersdatter. Det menes, at Fanen har været der i Huset ogsaa i Lars Jensens tid. -:- Valborg Pedersen, f. Jørgensen, Lakkendrup (forhen slægtsgaarden i Svenstrup, matr. Nr. 3), datterdatter af veteranen fra 1864, Anders Larsen, fortæller 27/12 1971 at: Medailleforeningens fane, som skulle have været baaret ved hendes morfars begravelse 1915, ikke kom i anvendelse. Den, der skulde have baaret fanen, var smeden i Stenløse, Morten Clausen; men da han erfoer, at der ikke skulle være spisning efter begravelsen, undlod han at komme! 27/12 1971 oplystes det tillige, at Anders Larsens erindringmedaille, der ligesom fanen var paa hjemstavnsudstillingen paa Skt. Klemensskolen 1966, nu opbevaredes af Valborg P's datter Inger Pedersen, gift m. gartner Arne P., Brylle. At de dekorerede kaldtes Medaillemænd understøttes af et takketelegram fra Kong Chr. IX til veteranerne fest i Sdr. Højrup (citeret i Fyens Stiftstidende 10/3 1877). -:- Landsarkivet (vedr. Lunde sogns m.) Af Lunde Medailleforenings protokol fremgaar, at denne forening blev stiftet 4/3 1877 hos sognefoged Lars Olsen, Lunde. Af vedtægterne anføres her: 1. At enighed og kærlighed altid maatte være til stede i foreningen. 2. At vi forskaffer en fane, som enhver af os betragter som en høj og hellig ejendom for foreningen. 3. At vi ved døden gør hverandre den sidste ære ved med vor fane at følge vor vaabenbroder, som døden har kaldet bort fra vor forening, fra hjemmet til hans hvilested. 4. At samles i Lunde Skole den 1. februar eftermiddag kl. 4 hvert aar (senere ændret til 1. søndag i februar kl. 2) 5. Formanden opbevarer foreningens fane og øvrige ejendele. -:- Der har formentlig ikke været nogen forening i Fangel med navn af Medailleforening, men en sammenslutning af et andet navn eller blot et almindeligt sammenhold mellem gamle krigsdeltagere. - Anders Hansen, Hedenlund, kender (3/3 1972) ikke betegnelsen Medailleforening i Fangel (se i øvrigt hans erindring om veteraner). Han husker, at der blev gjort forskel paa dem fr a'48 og dem fra '64. Medaillerne husker han ogsaa og mener, at der ogsaa blev tildelt de gamle krigere et pengebeløb. Med fanen, som de altsaa havde, skulde de møde ved begravelse af en krigsbroder og saa skulde de bespises! Det var bestemt, at naar den sidste døde, skulde fanen med i hans grav, og det skete, da Jørgen Maler (Jørgen Hansen) blev begravet 27/8 1925 (litra C-81). Hermed stemmer det ogsaa, at kun fanestangen er bevaret (paa vaabenhusets loft). Ved Jørgens Hansens død skrev lærer Gaarde et stykke i avisen (Fyns Tidende) med overskriften: Den sidste paa Skansen. -:- "Postens kone" i Stenløse Margrethe Hansen, fortæller 5/2 1972. Hendes farfar, Knud Hansen, boelsmand i Dalgaardstedet paa Fangel Vestermark, var med som Garder i Treaarskrigen og var medaillemand. (Flyttede til Vejle 1892, død i Vejle 1902-03). Med sin kone Ane Kirstine Rasmussen, fik han 7 sønner. Den 7. blev født 11/3 1879, og det blev bestemt, at han skulde opkaldes efter kongen og hedde Frederik Christian Hansen. Man skrev til kongen, som indvilgede i at lade sig indskrive som Fadder, og som i Faddergave sendte 50 kr. - Daaben fandt sted for datoen for slaget v. Fredericia!), og som Faddere er indskrevet: Ane Kirstine Hansen, gmd. Niels Hansens datter i Rynkeby, hmd. Claus Andersens hustru Marie Sophie Nielsen af Fangel, hans majestæt Kong Christian d. 9de, gmd. Niels Hansen af Rynkeby, gmd. Hans Rasmussen af Gjelsted. Ved daaben var Fangel fane med. Avisen bragte billede af begivenheden. -Frederik Chr. Hansen fortalte gerne senere med stolthed: "Paa min 20 aars fødselsdag flagede hele landet"; da blev Prins Frederik, senere Fr. IX, født! -:- Fyens Stiftstidende 15/7 1878 En sjælden begivenhed fandt Lørdagen den 6 te Juli Sted i Fangel, idet Boelsmand Knud Hansen af Vestermarken havde sin syvende Søn i Kirke. Dette i for sig temmelig sjældne Tilfælde, at en mand - for at bruge at bruge et populært Udryk: "opmarscherer" med en saadan lille Garde, var blevet indberettet til Hs. Maj., Kong Christian den Niende, med Andragende om, at Barnet i Daaben matte opkaldes efter ham, og Højtsammes bekjendte Godgjørenhed havde heller ikke fornegtet sig, idet der med Tilladelsen til at indtegne Kongen som Fadder fulgte en Faddergave af 50 Kr. Nogle og tredive Medaillemænd, Krigere fra de to slesvigske Krige, lagde deres Deltagelse for deres fordums Kammerat, Knud Nielsen, for dagen ved at overvære Daabshøjtideligheden i Kirken til Hvilken de, efter at have besøgt Gildeshuset, ankom med Faner og festligt Optog. Ovennævnte Barn var Frederik Christian Hansen født 11/3 1879 i Fangel. -:- Boelsmand Knud Hansens Datter og 7 Sønner, m. Ane Kirstine Rasmussen. Kkbg Marie Mathilde Hansen, f. 21/10 1863 i Rynkeby (konf. I Fangel) Rasmus Christian Hansen, f. 22/8 1865 i Rynkeby (konf. I Fangel) Hans Christian Hansen, f. 5/9 1867 i Rynkeby (konf. I Fangel) Martin Hansen, f. 23/10 1869 i Rynkeby (konf. I Fangel) Knud Lauritz Hansen, f. 29/11 1871 i Fangel (konf. I Fangel) Jacob Hansen, f. 3/3 1874 i Fangel (konf. I Fangel, død 7/11 1880) Johannes Jul Hansen, f. 30/12 1876 i Fangel Frederik Christian Hansen, f. 11/3 1879 i Fangel 23/3 1871 Ankom husmand Knud Hansen, 44 aar, fra Rynkeby til Fangel. Bl. fadderne ved nr. 4, 5, 6 nævness gmd. Rasmus Hansen og hans kone Kirsten Maria Hansen og deres dtr. Maren Hansen samt lærer Jacob Hansen, alle af Rynkeby. Rynkeby Kkbg. Knud Hansen (formentlig) f. 18/1 1827, søn af Anne Maria Knudsdatter, opholdende sig hos gmd. Lars Jeppesen i Urup (Rynkeby Sgn). Til barnefader blev udlagt gmd. Rasmus Hansens søn Hans Rasmussen, hos faderen i Urup. - Anne Maria Knudsdatter og Hans Rasmussen blev gift i Rynkeby 14/11 1829. Anne Kirstine Rasmussen, som blev gift med Knud Hansen var (formentlig) født 8/3 1834, dtr. af gmd. Rasmus Johannesen og hstr. Maren Nielsdatter i Urup (Rynkeby sgn). --- Folketællingen 1/2 1860 i Rynkeby sogn. Ved gmd. Hans Rasmussen og hstr. Anne Maria Knudsdatter (53 aar) anføres som hjemmeværende Knud Hansen (34 aar), stedsøn af H.R. --- Rynkeby Kkbg. Knud Hansens konfirmation i 1841. Moder Anne Maria Kundsdatter og Fader gmd. Hans Rasmussen af Urup. 1 blev landmand, til Glamsbjerg 1913, død der som gaardmand 2 Træskomand med landbrug, Vøjstrup (far til Agnes H. i hjemlig Fangel) 3 Træskomand i Vejle, død 1928 i Staaby, Nr. Broby sogn (Far til Postens kone) 4 Friskolelærer i Humble, død ca 1915 6 Møllebygger i Ringe, død 1916 7 Mejerist i Vejle, død 1957 -:- Frederik Christian Hansen f. 11/3 4879 vac. 13/7 1880 af Fangel Skoles ældste kl .forlader Skolen. Han indmeldes til fortsat undervisning andet Steds beder meddelt. Biilmann -:- Uddeling af Erindringsmedaille Lumby Sogns sydlige distrikt (Anderup og Stige) Torsdag 15/2 1877. Uddeling v. Sognefogeden. Modtagerne var "nogle og firsindstyve i tallet". Lærer Lassen talte om "Mindet". March m. Hornmusik gennem flagudsmykkede Vej til Gæstgivergaarden. Fællesspisning. Punsch. Harrestrup Sogn Onsdag 14/2 1877. Uddel. V. Sognef. , tale v. Pastor Westergaard om Minderne som Medaillerne skal erindre om. Tale v. Lærer Kristensen. March gennem Byen m. Vaabenbrødrenes Fane i spidsen. Punchbolle. Sanderum Sogn Lørdag 25/2 1877.M. musik og Faner i spidsen til Chr. Hans Rasmussen, Sanderum Mark; tilbragte Eftermiddag og Aften i den m. Grønt og Flag smykkede Sal. Tale v. Pastor Krarup, Lærer Hansen fremdrog minder. F.S 7/3 1877 Ullerslev Sogn Fredag 2/3 1877 omtrent 60 gl. krigere. xxx ref. af Kapt. Edv. Neilsen Tale F.S. 8/3 1877 Agerup Sogn Fredag 20/3 1877 Munkebo (Sogn) Søndag 4/3 1877 Lunde Sogn (v. Odense) Søndag 4/3 1877. Beg. M. Gudstj.v. Sp. Thaning (Ef.6,11) og "Op i Kirstine " (sst: Selskabet af de dankse Vaabenbrødre i Od. og Omegn" Generalforms. 25/2 1877. Medl. Atl i 1876: 534) F.S.- 9/3 1877 Bogense By. Medaillerne var blevet omsendt til de enkelte, hvorfor ser først senere 18/2 1877, holdtes Fest. Kjøng Sogn festede byvis. Gummerup 27/2 1877. Kjøng-Højrup 2/3 1877 F:S. 10/3 1877 Sdr. Højrup Sogn (udateret) I et takketelegram fra Kongen bruges Udtrykket "Medeillemændene" F.S. 12/3 1877 Overholluf "120 af Fraugde Sogns gl. Krigere" 8/3 1877. Tale v. Lærer Korch. F:S. 13/3 1877 Heden Sogn 5/3 1877 Særslev Sogn 11/3 1877 F.S. 14/3 1877 Dræby Sogn 11/3 1877 F.S. 15/3 1877 Uddeling af Erindringsmedaillerne i Stenløse Sogn fandt Sted den 2den ds. Eftermiddag kl. 2 hos Sognefoged Henrik Rasmusseni Svendstrup, som efter Uddelingentalte til Krigerne om den Værdi, som Medaillen indeholdt, ikke når man saae kun til Metallet, hvoraf den er slaaet, da den i saa henseende kun var en ringe Gave, men naar man saa hen til den Redebonhed, hvormed vor Konge ogsaa ved denne lejlighed havde vist sin glæde ved selvat kunne opfylde hans høje Forgængeres givne Løfte, hvorefter et mangfoldigt Hurra fir Hs. Maj. Kongen rungede gjennem Gaarden. I Salen, som med megen Smag var pyntet med Løvslyngninger, Faner og en mængde Flag talte Provst Mølller om Medaillernes Betydning, hvorved han baade xx tilbage paa den henrundne Tids Kampe og Sejre for Danmarks retfærdige Sag og fremad paa den Livsopgave, som endnu slumrede i Fremtidens Svøb, og som en nær eller fjernere Generation skulde løse: Livsarvingernes Gjenforening med deres nordiske Brødre. Og som Medaillen ikke var et Hæderstegn, men et erindringsdtegn, saaledes skulde Krigerne under Alt mindes, at den sande Storhed dog egentlig ligger i Ydmygheden, den, vi baade i Medgang og Modgang matte stræde at bevare. Baade før og efter Talerne bleve fædrelandets Sange afsungne . Efter at man havde taget Plads ved et rigeligt forsynet Bord, udbragte Provsten Kongens Skaal, hvorefter Lærer Hansen fremdrog Minderne om Danmarks store Mænd ig Kvinder baade i Fortid og Nutid, som han vilde have holdt frem som et Spejl for den kommende Slægt, saa den kunde lære at indse, hvori mandlig Daad bestaaer, faae Lyst til at øve den og lære i Gjerning at lyde det bekjendte Ord: "Fædrelandet fremfor Alt" - Under den i endnu nogle Timer fortsatte venskabelige Sammenkomst fremkom et Forslag til Oprettelsen af en "broderlig Forening" af samtlige Sognets Krigere, som vandt Tilslutning hos alle Tilstedeværende. Foreningens nærmeste Formaal bestaaer i ved halvaarlige Indskud i en fælles Kasseat blive i Stand til ved en Krigsbroders dødelige Afgang af understøtte hans Familie med en saadan Sum i Begravelseshjælp, at denne i det Mindsteikke skal være noget pekuniæart Tab derved, at samtlige Efterlavende Brødre følge den Afdøde. De herhen sigtende Bestemmelser ere allerede beskrevne og vedtagne, det færste Afdrag erlagt og Beløbet indsat i Fyens Stifts Sparekasse". F.S. 22/3 1877 "Fredagenden 16de ds fejredes i Fangel m.Fest i Anledning af Erindringsmedeillerne. Krigerne fra de slesvigske Krige samledes den nævnte Dags Eftermiddag tilligemed deres hustruer i Sognets Skole, hvor Provst Møller mindede om Medaillernes Betydning som Erindringdsmedaille, der skulde stille den Begejstringens og Enighedens Aand for Øje, der i den første slesvigske Krig havde baaret saa skjønne Frugter og i den sidste var for os saa skæbnesvanger erhvervet os hele EuropasBeundring. At Udfaldet for os var blevet saa sørgeligt, var ikke Soldatens Skyld; han havde gjort sin Pligt, men Kampen blev ført med en overmægtig Fjende. Der var begaaet en uretfærdighed mod vort Folk, som man havde frarevet dem, der talte samme Sprog og var udrundne af samme Stamme. Og skulde Medaillen saaledes minde om, hvad man for tiden egnter? at glemme: at i Enighed er Styrke, skulde den tillige som en Arv i Familien minde den opvoxende Slægt om at som Fædrene engang havde Stridt og blødt for at bevare Fædrelandet, saa skulde den, naar Fremtidsforholdene førte det med sig, være rede til at kæmpe for at vinde det Tabte tilbage. Efterat Sangen "Brat af Slaget rammet" var afsungen, begav Forsamlingen under geværsalver af en del af Sognets unge Mandskab i et festligt Optog til Sognefoged Jørgen Christensens Gaard, hvor en flagsmykket Æresport var oprejst, og hvor man med stor Beredvillighed havde gjort Alt for at gjøre Gæsterne det saa behageligt som muligt. I den med Billeder af Frederik den 7de og Christian den 9de samt med Grønt og forskellige Krigsemblemer smagfuldt pyntede Gaard holdtes Festmaaltidet. Efter atter et af Provst Møller udbragt Levefor Kong Christian den 9de var besvaret med livlige hurraraab, talte Lærer Bielmann om Minderne, der kunne lyse som som Stjerner gjennem Tiderne. Lyse Minder ejede vore Krigere i Erindringen om at have været med til at værne omkring Fædrelandet. Han vilde ønske, at Glimt af saadanne Minder i Farens Tider maatte tænde Begejstringens Ild hos de Unge. Lyse Minder ejede vi i Erindringen om det Lune, der aldrig end ikke i Farens alvorligste Øjeblikke, havde svigtet vore Jenser. Han vilde ønske, at dette Lune i dag, som saa mange Gange tidligere, maatte blusse op hos de Tilstedeværende Krigere og varme Hjerterne. Skaaler og Sange vexlede nu livligt, indtil man omsider rejste sig fra Bordet; men først sent paa Aftenen tog Selskabet, efter en munter Svingom, afsked fra det gjæstfri Hjem. Under Festen afsendtes følgende Telegram til Hs. Maj. Kongen: "40 Krigere fra 1848 og 1864 ere i dag i Anledning af de af Hs. Majestæt skænkede Erindringsmedailler samlede i Sognefoged Jørgen Christensens festligt udsmykkede Gaard og bringe herved tilligemed ligesaa mange danske Kvinder Hs. Majestæt en hjertelig Tak og et Ønske om at alle til Folkets og Landets Tarv længe maa styre Danmarks Rige!" Herpaa indløb følgende Svar: "Sognefoged Jørgen Christensen i Fangel. Hs. Majestæt Kongen beder Dem bringe Forsamlingen en varm Tak for Deres smukke Ønske og en Hjertelig Hilsen. Efter Allerhøjeste Befaling: Hoskjær, Adjudant de jour." | |
| 1415 | Mensalbonde | Odense Herreds Provstearkiv. Gjstlig Skifteprotokol 1741/42, II,5 (Skifte efter Sognepræst i Stenløse og Fangel Johan Christopher Knudsen Dan) Blæandt kriditorerne nævnes "Mensalbonden for 1/2 Aars husleje" | |
| 1416 | Mensal(gaards)huset i Fangel | Matr. nr. 46 FangelBygade 12 Iflg. Matrikelen af 1845 ejedes huset af præsteembedet og beboedes af Rasmus Rasmussen | |
| 1417 | Mejerier | Bellingebro Mejeri Privat mejeri, oprettet ca. 1870 af Jens Nielsen (død 1918), nedlagt 1906 Nicoline Stensgaard var mejerske der. Billedet fra den sidste køredag findes hos Frk. Spillemose, Willemoesgade 2, Assens (udlånt til Hjemstavsudstillingen paa Skt. Klemensskolen 26-27 Febr. 1966 gennem Amtsvejmand Børge Spillemose). Paa Billedet ses under Træet , m. siden til, Jens Nielsen m. stiv Kasket, Fuldskæg og halvlang Pibe. Foran ham Datteren (Børge Spillemoses Mor), til venstre i billedete m. korslagte Arme og hvid Kasket: Børge Spillemoses Far, Mælkekusken, paa Bukken, kaldtes den smaa Søren Af den nedrevne Bygning opførte Thomas Jørgensen Udhuset til Ejendommen mellem Baunhøj" og Pilegaards Vej. Fra Frk. Spillemose, Willemoesgade 2, Assens Sidste Formand: Toni Nielsen, Belligebro -:- Borreby mejeri Trap 5. udg. Borreby andelsmejeri oprettet 1887 1. Bestyrer Lars Greve 2. Bestyrer Larsen 3. Bestyrer Aage Hansen 4. Bestyrer Thornhøj Sammenlagt med Højbjerg ca. 1963 (de gl. protokoller formodeltlig i Højbjerg) Assurance Fortegn. F Sg. Nr. 163 Matr nr. 9f Et Interessentskab ved J.J.Hansen SV 8/8 1891 a Mejeri Stuehus ØV Skifer 14 Fag b Kedel-, Kul- og Maskinhus Skifer 10 Fag c Kjøreport S Skifer 9 Fag d Smørkælder Skifer 4 Fag e Stald Materialehus Skifer 9 Fag f Dampskorsten Lynafleder paa f Maskiner i Ltr.a, Maskiner i Ltr. b g Vognport, Stald Kammer 6 Fag SV 4/10 1901 h KJedelhus, Kjedel i h -:- Mejeri Fangel Assurrance-Fortegn. Fangel SG Nr. 73 Matr. nr. 22a Fællesmejeri med Damp Jens Nielsen - Brandvurderinbg 2/81886 a Stuehus Ø traa16 Fag b do Lade N Straa 19 Fag c Stald og Vognport V Straa 10 Fag d Mejeribygn. Ostekammer Ø Tegl 6 Fag e Svinesti Filt 15 Fag f Kjedelhus Filt g Dampskorsten 26 Alen høj En 4 hestes Dampmaskine i Ltr. d 1 Centrifuge med Remskive iLtr. d Fast stativ med Skive i Ltr. d 1 entrifuge etc. i Ltr d 1 indmuret Dampkjedel i Ltr.f Sognevurdring 26/9 1892 a Stuehus Skifer 17 Fag b Lade Stald N Rap 23 Fag c Stald V RTap 14 Fag d Mejeri S TEgl 6 Fag e Kjedelhus Filt 6 Fag f Dampskorsten Mejerimaskiner -:- Mejeri Stenløse Peder Jensen (fhv. kommunekasserer), Fangel, foræller 30/1 1969. Hans Far, Jens Pedersen, var uddanet Mejerist og havde en lille hestetrukken Kærne i en af Længerne til Stenløse Møllegaard, hvortil han hentede Mælken hos Bønderne i Volderslev og Stenløse. Da han flyttede til Bellingehuse (Margrethe Spillemoses Hus) leverede han Mælken til Jens Nielsen, Mejeriet Bellingebro. Hans Broder havde den gaard i Stenløse, hvoraf nu kun staar Stuehuset, som ejes af Møbelarkitekst Kjærnulf. Her voksede Peder Jensen op, idet Jens Pedersen døde, 44 Aargl., 21/4 1887 (Peder J. var født 9/121886); han boede paa Fangel Mark (det hus, som i mange aar kaldtes Margrethe Spillemoses Hus, nu Sygeplejerskebolig), men blev begravet paa Stenøse Kirkegaard 28/4 1887. Hans Kone, Katrine Holdt (født i Seest 14/11 1854) blev senere gift med Husmand ogVæver paa Fangel Vestermark Jacob Nielsen (død i Fangrl 15/10 1911). Hun boede i sine sidste Aar i Fangel By, i det stråtækte Hus paa Hjørnet af Landevejen og vejen hen til Kirken; døde der 23/10 1939, begr. i Fangel 28/10 1939 (c-56).(Hun var Datter af Landbetjent Peter Laustsen Holdt, Lunderskov. -:- Anne Johanne Cathrine Aviid kom til Borreby Mejeri ca. 1904 til ca. 1911 hos Mej. best. Hans Larsen (død Lindealle 38 FrBg) indstreget med rødt(Tømrerm. Jensen 03 724344 Næstved) 10/2 1911 i Ratseburg f. Ingeborg Jensen f Gyldal døbt iHolmens Kirke okt 1912. (tilføjet med blyant( Lars Gr. fra Mejeriet 1897 Chr. Forb. 961040 (Rs. Borreby) | |
| 1418 | Mette Hansdatter | Julie Jensen Fangel Vestermark 25/4 1972 Ane Himpel (se: stednavne: Himpelhuset) boede til leje hos Mette Hansdatter i det gamle Hus i Fangel By lige Syd for Niels Nielsens Gaard. Mette Hansdatter var Moster til Julies Mor, Abelone Andersen (f. 22/1 1849 i Stenløse) som var Søster til til Hans Andersen, Væver i Stenløse (se denne). Mette Hansdatter var ugift, arbejdede meget paa Løbjerggaard. Hun var datter af Husmand Hans Andersen og Hstr. Marie Knudsdatter i Fangel. Hun døde 82 Aar gl. d. 1/8 1899 (paa Frankfri Mølle, Brylle Sogn) og blev begravet i Fangel 5/8 1899. Mette Hansdatter var Søster til Thorvald Rasmussen (Østermarken) Morfar. | |
| 1419 | Metodistisk bevægelse i Fangel | Johanne Hansen i Als Husholdningsskole Julehilsen 1945. S. 5f "Den lille bitte runde Trækirke var lagt paa en lille Plet i Skovhavegyden kun ¼ km fra mit hjem. Hver Tirsdag aften var den strålende oplyst; men det var ikke Lys alene, der strålede ogsaa Fest og Glæde ud fra det. Metodisterne havde bygget den, og menigheden var nærmest Teglværksarbejdere og andre fra Vejle Mark; derovre fra - paa den anden side af Moseskellet, hvortil vi altid saa over med en vis Uhygge, fordi Drik og Slagsmaal dér hørte til Dagens Orden.- Nu saa vi dem hver Tirsdag Aften gaa pyntede, pæne og glade med hinaden i Hånden, hele Familien store og smaa - til Bethel. - Vor Sognepræst Taalte ikke godt dette. De var ikke rettroende, Bethel var en Torn i Øjet, og gik en uundgaaelig Vej der forbi, matte Hestene strække ud. - Far og Mor holdt sig derfor til Sognekirken; men Farmor, som var meget selvstændig og myndig, gik derhen til Tirsdagsaftenerne i Bethel, og hun tog os Børn med. "Er det da noget for Børn?" hørte vi ofte andre spørge. Ja, det var det. Forstod vi end ikke Ordene, saa forstod vi den Glæde og Fest, der bandt Mennesker sammen der. Og vi forstod Salmerne og Sangene, man sang der, bedre end andre Salmer. I mørkningstimerne hjemme i iIdskæret fra Kakkelovnen sang vi alle disse Salmer og Sange,i sær holdt vi meget af denne: De nioghalvfems saa rolig laa bag hegnede Faarefold, kun een monne bort fra Hjorden gaa i Ørkenen mørk og kold". Den gik os til Hjertet, for den var taget lige ud af vores verden, hvor vi Børn som første Opgave fik den at vogte Faarene og Lammene. Bethel var en del af vore Barndom. Vi fløj fra Reden - kom ud i Verden, lagde vel knap mærke til at Bethel blev revet ned og flyttet til andre Egne, hvor der var brug for det. Nu havde det gjort sin Gerning her i den lille Menighed. En Sommernat i Maj kom min Veninde og jeg fra en Fest i Fruens Bøge. Hun vilde følge mig Hjem. Vi kom til Skovhavegyden, men hvad var det? Vi kunne ikke gaa videre, for Gyden og især der, hvor Bethel havde ligget var fuld af Lys og Sang og Musik saa overjordisk jublende, straalende. Vi sagde intet til hinanden om det, gik bare tilbage for at bede hendes Bror følge os. Men saa var Morgengryet allerede ved at bryde igennem, og alt var borte. Men det jublende Lys kan jeg altid saadan mærke i Sindet. Det kan ikke forklares. En gang har jeg fortalt Eleverne om det. Og een af dem - fra samme Egn - sagde: "Far havde oplevet noget lignende paa samme Sted". Er det de frelste Sjæle, alle de døde Teglværksarbejdere, som jubler deres Tak paa dette Sted, hvor de fandt ind til Gud? Vi ved det ikke. Men i Tyskland - engang i begyndelsen, da jeg syntes, at nu lukkede Mørket sig om og over mig, da hjalp dette Minde mig. Jeg saa rundt paa alle de tusinder lige saa ulykkelige og syntes ikke, jeg kunde ulejlige Gud med mig alene, der var jo saa mange. Men saa dukkede Mindet op om milioner, ja Legioner af Engleskarer, saa kunde jeg vistbede Vorherre sende en Engel til hver af os ulykkelige og endda blev der nok til de andre Lejre og til Slagmarkerne. - Og straks var det, som om vi blev løftet op over Mørket, der var Lys, og det holdt sig hele Tiden, gennem det alt. Aa, men alle I, som vidnede om Gud, som levede, saa vi saa, det var ægte og sandt for jer, saa at det var eders højeste Autoritet, næst efter Gud gaar Takken til jer. Det kunde bære, da det for alvor gjaldt, bogstaveligt, legemligt næsten. Det var vor største Rigdom dernede i det jordiske Helvede. Det er derfor, vi siger Tak ogsaa for den Tid; det er derfor, vi nu bagefter ikke vilde undvære den for meget. Undertiden kan vi længes efter den Tid, hvor vi levede bare af Guds Nåde hver Time, og i den var saa usigelig trygge, forid Gud var een saa nær, saa mærkelig nærværende. Og saadan havde mange det, saa man næsten kan udbryde: Død, hvor er din Brod? Helved, hvor er dinS ejr? | |
| 1420 | Mindesten | 5. maj-sten i Fangel Kongeeg 1940 i anledning af Chr XI' 70 aars fødselsdag. Takketelegram fra kg. opbevares af forsamlingshusets bestyrelse. Bystævne opdat 1940, tildels af oprindelige stævnesten. | |
| 1421 | Mobilieskat ikke registreret | En masse næsten ulæselige tal i kolonner - ikke interessant | |
| 1422 | Hans Mortensen, Stenløse | Hans Mortensen, Stenløse , Gaardmand KKbg. 1814-30 fol. 124 (Tilgangsliste) 1826 ankom Sophie Andersdatter fra Bregnemose i Verninge Sogn (15 1/2 aar gl) til Hans Mortensen Stenløse som Tjenestepige. fol. 125 nov 1826 ankom Karen Pedersdatter fra Madam Schebye i Odense (21 aar gl.) til Hans Mortensen i Stenløse som Tjenestepige. | |
| 1423 | Ann Marie Mose | Ankom 1834 fra Enkesædet i Vester Aaby til Hein i Stenløse 28/5 1836 Snedksesvend Thomas Hendrich Hein fra Odense 29 aar (selv var xxxx 31 Aar) Carl Wilhelm Hein, søn af Gaardforstander Johan Hendrich Hein i Svenstrup (f 14/1 1814 - konf. 1828) Caroline Kirstine Hein f. 28/6 1834 Moderen: Jomfru Anne Marie Mose, til Fader blev udlagt Snedkersvend Thomas Hendrich Hein i Stenløse. | |
| 1424 | Motelplan for Lindvedgaard | ||
| 1425 | Musikanterhuset | Stednavne F. Musikanterhus Matr. Nr. 68 Sogneforstandersk. Forhdlprot. 6/10 1857 nævnes "det saakaldte Musikanterhus beliggende paa Fangel Mark" som Sygelokale i Tilfælde af Kolera Angreb. 4/12 1862 Anders Hansen, Hedenlund og Kirstine Thorslund Højstrupgaard kendte ikke Betegnelsen, men var begge, uafhængigt af Hinanden kommet til at tænke paa "Grethehuset", hvor der i sin Tid boede et par Folk, som begge var meget musikalske; nemlig Jørgen Maler og hans Søster Grethe (begge ugifte). Ang. Ham se Veteraner. Se næste Blad, - og Degnestol etc. S. 56 Huset blev ogsaa kaldt Annesholm (se der) -:- Stednavne Fangel Musikanterhuuset Matr. Br. 68, nu Østermarksvej 25 9/2 1966 brugte Kirstine Rasmussen, Fangel Østermark (født i Huset 21/4 1899) ordet Musikhuset. Navnet skulle stamme fra en tidligere ejer, Christian Hansen, som var musiker og maler. Matr. Nr. 68 af Fangel, Senere tilkøbt Matr. Nr.54b, der opr. Hørte til huset på hjørnet af Radbyvejen (Stine "Skoven"s hus, - forhen Lars Kromands. Der var ikke egentlig kro, men høkerbutik). | |
| 1426 | Muldtofte | Kbbg T. Døde M. 1844 Nr7 Mads Hansen, død 17/6 1844, begr. 24/6 1844 aftægts. paa Muldtooftegaard i Fangel (81 Aar) Alderdoms Svaghed | |
| 1427 | Mukadel m. fl Birker | Sogneforst. Forhdlprot. 31/12 1857 Retsvidnegebyret der af Fangel Sogn skal svare for 1857 til Mukadel Birk, er 30 Daler medbegjede 1 Mk 10 Sk sendt til Mukedel Brahetroleborg Hossteenshus Birkers Contoir i Sallinge; Pengene var mig sendt i Dag fra Fangel. | |
| 1428 | Mule | Kbh. Univ. Matrikel 1703 immatrikluleredes Erasmus Fangel e Schola Otheniensis og faar som præceptor Ioh. Mulensius c: Hans Mule, som 1677 blev prof. i medicin, død 1712. Søn af Claus Mule. 1863 d. 10, Januar staar Secreterer Christian Mule Fadder til Niels Degns datter Drude. Mogens Mules datter Anne blev gift med antikvar , professor Thomas Broder Bircherod, som i 1689 d. 9, sept. stod fadder til Niels Degns søn Peder. Det var (iflg. Wad: Fra Fyens Fortid I,117) Mogens Mules Børn: Erik og Anne , der sammen med fætteren Rasmus Mule skænkede midlerne til de kateketiske skoler, nu Mulernes Legatskole. | |
| 1429 | Fynske mundheld | Lærer Hansen, Bellinge, citerede vor Lærer Hansen, Fangel,'s 70 Aars Fødselsdag 1964en Kone (fra Fangel?): Si'e Løvn det maa vi jutte; men sno vos en Bittemaa vi da. -:- Gud velsigne dig Julie Hansen , Fangel Vestermark (f. 16/41888 i Fangel) Meddelt til Fyns Tidende (efter 14/5 1972): Jeg husker fra min barndom før aarhundredeskiftet, at vi i mit hjem altid dagde "Gud velsigne dig", naar nogen nyste. Man kunde ogsaa høre denne sætning i andre hjem, men hvor almindeligt det var, ved jeg ikke .I hvert fald er denne skik nok glemt for længst. -:- Varsel om godt aar Knud Morten Knudsen Torp, nævnede 17/3 1978 et gammelt mundhled, som han havde hørt folk bruge: "En tør Marts, en vaad Arpil og en kold Maj giver et godt aar".- (Han tog det sædvanlige forbehold og udtrykte den sædvanlige respekt over for de gamles udsagn - og kendte ogsaa det af mig anførte ord: " Sædemaden bliver aldirg kolg") -:- "Regntø er ikke saa godt, som hvis det blæser" (Vel ikke et egentlig t Mundheld, men Udtryk for gammel Erfaring og dagligt Ordskifte) - Brugt af Karen Mam 4/2 1866 og lød i henden Mund som et Ekko af Faderens Tale (Karen Mam Rasmussen f. 114/4 1927) -:- Kyndelmisse Hansine Pedersen fra Grønvej 105, Volderslev Mark (født i Hobro) nu paa de gamles Hjem i Fangel fortalte 29/1 1970, at hendes far gerne sagde: Kjørmes Knude holder herude med et par hvide stude. ("de hvide Stude"=mee sne) -:- 30 dage har November 15/1 1970 nævnede gl. Andersen paa de gamles Hjem i Fangel (forhen Brødudsalget ved Bellilgebor) - i en ´Samtale og "Vejr og Vind" dette Maanedsvers: "Tredive dage har November, April og Juni og September" -: Marts med dit Skæg 15/1 1970 nævnede gl. Andersen paa de gamles Hjem i Fangel (forhen Brødudsalget ved Bellilgebor) - i en ´Samtale og "Vejr og Vind" dette Rim: "Marts med sit Skæg lokker Børn til Væg" og forklarede det ved, at den tiltagende Sol gør det lunt ved Husvæggen, saa Børne holder sig dér med forskellig leg. -:- "Det var det. Det andet er til at dyppe Fisk i". Jeg havde i en eller anden Anledning sagt:"Det var det", hvortil Alfred Andersen (f. 28/3 1895 i Stenløse) sagde: "ja, og det andet er til at dyppe Fisk i". Han hævdede, at det var et fynsk Mundhled. x) Juni 1966 -:- Sydfynsk "du taler store ord om Skarntyde Mølle som du dog aldrig har set", sagde man, naar nogen talte om noget, de ikke havde Forstand paa. Skarntyde Mølle har aldrig været Mølle, men et ganske lille Hus bestaaende af kun eet Rum. Grevinden paa Brahetrolleborg indrettede her en Tid Tehus. (Meddelt af fru Karen og Sigvard Mam, Stenløse 17/9 1957) -:- "Det slog aldrig til ligesom ved Brnedaaben hos Skrædderen. De aad Barnen med". (Barnen er det, som er brændt paa i Bunden af Gryden). Brugt af Mormor 15/3 1858 og bekræftet af Kogekone Marie Hansen, Fangel. Mormor har det fra Tante Signe. "Det slog sldrig til ligesom ved Skrædderens Ba'selgilde. De spiste Barnen med" (Mormors version, som hun har den fra Tante Signe, født i Haarby 12/12 1853) -:- Hvad munden kan lide, maa maven døje Jo Haardere pine, jo snarere ende. Fru Camilla Larsen Fangel Østermark 8/6 1856 -:- Gud hjælp! Fyns Tidende ("Sludrehjørnet") 14/5 1972. Hans Jørgense, Aarup I mine drengeaar var det almindeligt, at et voksent menneske , som passerede forbi en, der arbejdede i en have eller en mark tæt ved vejen, sagde: Gud hjælpe dig! eller blot Gud hjælp! Skriver Hans Jørgense Aarup. Maaske blev det af og til sagt tankeløst, men ofte var der alvor bag. Det blev efterhaanden sjældnere og sjældnere at høre tiltalen, men en bestemt person sagde det altid til mig, naar jeg arbejdede udenfor. Han var arbejdsman paa en gaard, som vi en del aar boede tæt ved , og lige til 1850, da vi flyttede, sagde han det næsten daglig, naar lejligheden bød sig. Kan man mon stadig hør ønsket enkelte steder paa Fyn? spørger Hans Jørgensen. Og i den forbindelse kan man jo efterlyse lignende skikke, der førhen hørte hverdagen til, men som i dag er afløst af travlheden. --- O.B.: Jeg har hørt hilsenen én gang, for mange aar siden,da jeg en dag arbejdede i køkkenhaven. Den gamle slagters søster, Marie, gik af gammel vane op ad præstegaardens indkørsel til kirkegaarden, og sagde i forbifarten: Gud hjælp'! (Hun var født ca 1880 i Hemmed, Djurs; dtr. af fisker) -:- Fyns Tidende 2/1 1950 (Kronik. Alfred Hansen: En fynsk oldtidsborg) Forf. mener, at udtrykket "Nu ligger vi, hvor de Brylle vogne ikke kan gaa over os" har sin Oprindelse fra et stort Slag i Folevandringstiden paa Fangel Mark mellem "Næssekongen" paa Voldsgaard og "Folkene hinsides Aaen". Næssekongen havde taget Opstilling paa en Banke paa Fangel Mark og afvendtede Fjendens Fremmarch. Da Fjenden var naaet til Bankens Fod, gik Næssekongen til Angreb og vandt, især ved de Brylle Vogne, en stor sejr. | |
| 1430 | Murerbevilling | Sogneforst.Forhdlprot 20/1 1857 (Formanden) anbefalet Ansøgning fra Murersvend Niels Hansen Svendstrup om at meddeles Bevilling at drive Murerhaandværket, og tillige en Medhjælper. | |
| 1431 | Fangel Peder Murer | Marie Hansen, Bergendals Allé 35, Fruens Bøge (f. i Fangel 1897) fortalte 26/8 1981, at Peder Murer boede dér, hvor siden postbud Flink byggede, d.v.s Kirkevej 41 | |
| 1432 | Fangel Mølle | Fangel Mølle nedlagt 1952, nedrevet -:- Aarsskrift fra Svendborg Amt 1937 Artikel af Mus. insp. Johs. Olsen om Vand og Vindmøller -:- Mølle, Fangel Torp Jørgen Jørgensen, Fangel Højgaard fortalte 18/1 1962: Til Torup Møllegaard (Anders Jørgen Hansens Gaard, hvor ogsaa Christen Kold hentede sin Brud) i gammel Tid havde en Vand,ølle ved Bækken, neden for Knud Knudsens Have. -:- Mølle Fangel Christen Jørgensen Assurance-Fortegn. F.Sg. Nr. 63 Matr. 6a Christen Jørgensen SN 26/5 1888 a Holl Vindmølle Straa b Bolig for Møllerfolkene Straa c Maskinhus d Dampskorsten e Beboelse 1 Dampmaskine i c 1 Dampkjedel m. Tilbehør i Ltr. e Forbindelsesredskaber i c og a -:- Mølle Fangel 20/6 1882 udsteder Gdr. og Sognefoged Jørgen Chirstensen, Fangrl til sin Søn Christen Jørgensen Skøde paa sinGaard Matr. nr. 6a og 41d af Fangel med paastaaende Vejrmølle for 42.800 Kr (Tingælyst 26/10 1882 Nr. 836) Det er første Gang, Møllen er nævnt. Hvornaar den er bygget, kan ikke ses; men den er først brandforsikret efter at Christen Jørgensen har overtaget Ejendommen. -:- Møller Fangel F. kkbg 1896, 14/5 Hans Peter Hansen og hstr. Ane Kirstine Jørgensen (28 Aar)(døde i Allested 2/2 1888) | |
| 1433 | Jens Møller | Møller, Jens (Graver i Fangel) Fødselsdagssang, 60 år. Se Links og adresser | |
| 1434 | Møller, Katrine | Møller, Vilhelm, Gdr. Lykkenssæde, Fangel (f. 24/81885 i Vor Frue Landsogn odense, Søn af Forpagter Rasmus Peter Møller og Hstr. Else Kirstine Hansen) gift med Katrine Elisabet (f.27/8 1887 i Assum. Datter af Gdr. Niels Peder Nielsen og Hstr. Maren Lohmann Rasmussen) -:- Amtsrådsmedlem Katrine Møllers fødselsdag, død og begravelse fra Fangel Kirke - se Links og adresser | |
| 1435 | Møller, Vilhelm | Vilhelm Mølles levned Gift med Katrine Møller | |
| 1436 | Lindved Mølle | Kkbg 12/9 1836 er Møllersvend Hans Frantsen af Lindved anført som Fader til Thrine Hansdatter (af Lindved Mark) Søn Hans Christin Hansen -:- KKbg. Stenløse 20/12 1682 begravet Mads Møller i Lindved Mølle Blandt Fadderne: Knuust: Nida Andersen, Lindved Mark ætat. 70 -:- Lindved Mølle Møller Terkel Petersen f. 16/10 1900 og hstr. Jensine Sofie Pedersen, f. 18/10 1904 (ægteforenede 16/16 1929 af sognefoged L. Greve, Svendstrup) - faar 27/9 1929 en søn: Bent Ove Petersen, som 10/2 1976 bor Hjallelsevej 247, odense, og korrektør. -:- Lindved Mølle kkbg. Blandt Fadderne (f. k. 13/9 1820) er Hans Skovi Lindved Mølle -:- Lindved Mølle Hans Larsen (Møllebestyrer) Forlæg: Formodentlig det, som i Danske Lov 3-9-8 og Reskript af 7. Jan. 1741 ang. Skriftemaal og Kommunion kaldes "Pas og Bevis" (hvor Pas vedrører vedkommendes Opholdssted (Tilgang og Afgang) og Bevis vedrører vedkommendes Konfirmation) Originalen udlaant af fhv. Tømrer i Radby, Allested Sogn, boende paa de gamles Hjem i Fangel (1966), som er sønnesøn af nedennævnte Hans Larsen. - Afskrift in extenso i Mappen: Dokumenter. Hans Larsen f. /4 1814 i Enghavehuset i Nordskovs Skov, Søn af Hmd. Lars Jørgensen. Fra 1/5 1841 - 30/4 1854 Møllebestyrer paa Lindved for Porprietær Berg, fra hvem der foreligger to Udtalelser i ovennævnte Pas og Bevis: "Bemeldte Hans Larsen der nu er bleven gift (m. Karen Pedersdatter) med fast Bopæl i Høiby Sogn, hvor han nu maa ansees for at være hjemmehørende, skjønt han endnu frendeles er bestyrer af min Mølle, hari de 2 1/2 Aar han har været i min Tjenester, stedse ved sit gode og højst rosværdige Forhold, erhvervet sig min fulde Agtelse og hele Tillid, meddeles herved i enhver Henseende det bedste og velfortjente Vidnedbyrd. - Lindved 5 Novemn: 1943 Berg "Saaledes som tidligere anført vedblev benmeldte Hans Larsen fremdeles at tjene mig som Møllebestyrer, til Maii 1854 stedse u enhver henseende til min fulde Tilfredshed og meddeles saaledes min bedste Anbefaling. - Lindved den 1ste Maii 1954 Berg -:- indved (Møller) Bramstrup Gaard s Skifteprotokol I 309 (19/3 1764), 540, 539 Christopher Nilsen Møller kkbg 1764, d. 21. Matrs begr. Christoffer Møller æt 49 ~Marie (eller Maren) Pedersdatter -:- Lindved Møllen Gravsten som Trappesten for Mølleporten (mod Landevejen) ligger som Trppesten en Ligsten bærende flg. indskrift CNS + 1764 -:- Lindved Mølle Ang. Møllehusets Indretning til Beboelse, se Seddel (vedr. Ildstedskab 1812-15) | |
| 1437 | Stenløse Mølle | Afskrift af originale kontrakter (skøder) Gaardejer og mølleejer Hans Christensen i Stenlsøe by og Sogn som sælger og ungkarl Rasmus Hansen fra Rønninge som køber. Hans Christensen sælger herved til nævnte Rasmus Hansen den mig tilhørende , paa Stenløse Mark beliggende vandmølle, tilligemed den mig tilhørende jordlod ... ca 4 Tdr. Land. - Iligemaade sælger jeg herved til bemeldte Rasmus Hansen den paa min gaards jorder ligeledes forefindende vindmølle, som imidlertid af køber skal være nedbrudt og bortkørt fra min gaards grund senest inden udgangen af aaret 1866. - Købesummen 7000 rigsdaler.Dateret 1. febr. 1865 og underskrevet af Hans Christensen, med ført pen, og Rasmus Hansen. - Skøde d. 20. december 1867. (Hans Christensens underskrift er tilsyneladende med egen haand). Møller Rasmus Hansen af Stenløse Mølle sælger herved til ungkarl Christen Eriksen, tjenende i Stenløse Præstegaard den mig iføge Skøde af 20. december 1867, tinglæst 9 januar 1868 tilhørende ejendom paa Stenløse Mark bestaande af en hollands vejrmølle og en vandmølle samt bygninger og tilliggende, der, under matr. nr. 1a, er ansat til hartk. 1 skp 1 fdkr 1 1/4 alb og gammelskat 1 kr. 89 øre. - Købesummen er akkorderet ti 22.000kr. 19. januar 1883. -vSkøde underskrevet 20. juni 1883. Læst og protocolleret 28. juni 1883 (A 28/6 83) Carl Emil Dahlerup Herredsfoged Skriver i Odense Herred, kommandør af Dannebroge og Dannebrogsmand samt kommandør af den nederlandske Egekroneorden gj'r vitterligt, at da mølleejer Frederik Rehfeldt Svendsen af Stenløse Mølle har anholdt om at meddeles næringsbevis til at drive møllenæring i den ham tilhørende eiendom Stenløse Mølle Stenløse Sogn, og han har godtgjort, at de bestemte betingelser ere tilstede for at denne tilladelse af ham kan erhverves,saa meddeles herved nævnte Frederik Rehfeldt Svendsen dtte næringsbevis, der hjemler ret til at drive møllenæring i Stenløse i h.t. lov af 29. decbr. 1857. - Odense Herredfogedkontor 10. decbr. 1884. - Betalt kendelse: 90 kr-. Politimesteren i Odense Herred gjør vitterligt, at jeg herved meddeler Johannes Frederik Petersen af Stenløse Mølle , Stenløse Sogn, der har godgjort, at han opfylder betingelserne efter næringsloven ... og derhos har betalt 90 kr. i kjendelse, næringsbevis som møller (mel og grynmøller). 8. okt. 1898. Aug Jørgensen. -:- Mølle Stenløse Find Rasmussen 7/6 1919 fødtes Ejvind Rasmussen som søn af mølleejer Find Rasmussen og hstr.Karen Marie Rasmussen. 22/9 1971 oplyser Ejvind Rasmussen i en daabsattest-rekvisition at faderen er født 20/7 1875, moderen 15/9 1893 (iflg kkbg. er de viet i Aarslev 30/5 1919). Hans egen adresse: Gl. Adelgade 28, Assens. -:- Møller (d.v.s mølleejer) Hans=Hans Christensen, Stenløse? A.Marius Pedersen (se eget kort) fortalte 196_, at Hans Møller i Stenløse Møllegaard var kirkesanger. -:- Mølle Stenløse Afskirft af originale skøder og købskontrakter Gaardejer og sognerådsformand Johannes Pedersen Vejstrup af Stenløse overdrager herved til mølleforpagter Carl Christian Vejstrup sammesteds den mig tilhørende ejendom af Stenløse... der er skyldsat saaledes: Matr. nr. 1a af hartk. 1 skp 1 fdk. 1 1/4 alb Matr. nr. 13g af hartk. 0 skp0 fdk 1/2 alb Ejendommer er allerede overtaget af køber Købesummen er betinget til 10.500 kr Møller Carl Christian Vejstrup sælger herved til møller F. Rasmussen af Thurup den mig iflg skøde af 10 juni 1910, tinglæst 23. s.m., tilhørende ejendom i Stenløse By og Sogn, Odense Herred og Amt, skyldsat under matr. nr. 1a. Overtagelse findr sted d. 1. sept. d.a. - Købesum 12.000 kr. -Der paahviler matr. nr. 1a tinglæst konge- og kirketiende og præstetiende fælles med matr. nr. 10a og 10c. Underskrevet af Carl Vejstrup og Find Rasmussen. - Skødet udstedt 9. januar 1914. Læst i Od. H. Ret 15. jan. 1914, indført i panteprot. not. i reg. 2 fol 13 -:- Mølle Stenløse Assaurance-Fortegn. Stenløse Sogn Nr. 30 Matr. 1a F. Svendsen a Stuehus NS Spaan 12 Fag 3000 BN 31/10 1889 b Holl. Vindmølle Spaan 12800 c Vandmøllen Straa 4726 d Stald Lade Straa 1384 e Brandhus 200 I alt 22.110 | |
| 1438 | Naturfredning | Kastanietrøerne ved Lindved Møledam (langs hovedvej9) Kirken og Kirkegaardens omgivelser | |
| 1439 | Carl Nielsen (komponisten) | C.N.: Min fynske Barndom s. 117 "En af de følgende somre (ego: vel 1877, maaske 1876) passede jeg atter Køer løngere borte fra Hjemmet. Det var paa en lille Gaard (Efter Chr. Jildemoes' oplysninger er det "Egekjærslund", se denne) i nærgheden af Vollerslev. Der var en halv snes Køer at passe , og der var foruden mig en Karl og en Pige. Gaardmanden var en lille, rund, glinsende Skikkelse, Konen ualmindelige høj og mager; de var b egge skikkelige Mennesker, men kedelige og meget materielle. Alt drejede sig kun om Mad og Drikke og de, man kan tage og føle paa. Karlen, med hvem jeg delte Kammer, ver ligelede uhyre kedsommelig, og Pige var en tyk og rødfregnet Fremtoning, altid sæbevasket og langsom i alle sine Bevægelser. Karlen og Pigen var forlovede; jeg ved ikke, om de nogensinde er blevet gift, jeg tvivler paa, at de gad. Denne Sommer var jeg ret Flittig paa Violinen, skønt ingen af disse Mennesker brød sig det ringeste om Musik. Naar de fire sov til Middag sad jeg ude bag Møddingen og øvede Fingrene. Det var det eneste Sted, hvor jeg ikke generede nogen af Parterne i deres søde, tykke Søvn". | |
| 1440 | Ejner Nielsen | Overbetjent, Møllebakken Fyns Tidende 11/12 1956 Omtale i anledning af 25 aars virke v. Odense Politi Se links og adresser - billedtekst: - En dag kom jeg cyklende ned ad Overgade sammen med en kollega. Udenfor en beværtning stod en af vore værste ballademagere.Han fik naturligvis det sædvanlige vink om at fordufte, men blev staaende paa en temmelig udfordrende maade. - Naa, han kendte dig nok ikke, bemærkede kollegaen spydigt. Saa maatte jeg ha' en lille samtale med manden , og da han optrådte paa en saadan facon, at jeg kunne give ham valget mellem anholdelse med paafølgende bøde eller en haandfast afgørelse paa stedet, valgte han det sidste - uden at at kny. Han er forresten i byen endnu og hilser mig jævnligt med et hjerteligt "maarn Nielsen", naar jeg cykler forbi den beværtning, hvor han faar sin morgenbajer. | |
| 1441 | Hans kingo NIelsen | Fangel Kirkebog Unge Karl (c: Ungkarl) Hans Kingo Nielsen fra Veflinge og Pigen Mette Lars Datter fra Stenløse viede i Fangel 23/5 1807 Forlovere: S.F.Schønberg, Degn i Fangel og Niels Jensen i Stenløse | |
| 1442 | Niels Jensen, Fangel | Modtager i 1771 af de Stistrupske Legat den Bibel som ligger paa Fangel Alter. Boede i Ballen i Fangel. -:- 14 April 1772 begraven Jens Nielsens Datteri Ballen i Fangel ved navn Anne gl. 14 Aar. Mettes kiære Barn var vel et Exempel paa Gudsfrygt, og hendes fra Verden meget førende og velsignet og rolig. Hun fandt en besynderlig Smag i Guds Ord og blev lidt troffen i sin Enlighed i de ydmygeligste Bøner og paa sine Knæ for Gud, og viste sig i alle Ting at have ret Højagtelse for sin Gud og Frelsere i hivs (red: slutning mangler) | |
| 1443 | Jørgen Peder Nielsen (Sogneraadsformand) | KKbg. og Julie Jensen, Fangel Vestermark, 31/12 1971 Født 15/7 1965, søn af husmand Neils Mortensen i Fangel Skelbæk og hstr. Karen Jørgensen. (Julie Jensen siger, at Niels Mortensen boede paa Vestermarken i den ejendom, som kaldes Skovlund, og som hendes far, Lars Christensen (død 1912), havde Død 3/3 1940 paa De gamles Hejm i Fangel. (Begr. A-70) Var gift m. Karen Marie Hansen (måske Nielsen), f. 3/8 1866 i Vejle Sogn, dtr. af gmd. Hans Christensen og hstr. Laurentine Rasmussen. - Død 7/2 1939 (begr. A-71) Var husmand i Fangel (ejendommern i strigs Gyde (nu Stadionvej), lige syd for Højgaards gl. stuehus. Sogneraadsformand 1913-29 (radikal) Sygekassekasserer til kort før sin død. | |
| 1444 | Magda Katrine Nielsen | f. i Fangel 21/6 1901, Dtr. af Slagter Mads Christian Mortensen og Hstr. Dorthea Andersen. Gift i Fangel 16/8 1931 m. Købmand Henrik Rikard Nielsen (f. i Verninge 24/12 1895, S. af Skomager PPeder Nielsen og Hstr. Johanne Andersen; død paa Amtssygehuset 19/10 1960) Paa vedhængende udklip af Fyens Stiftstidende 23/5 1964 er den unge Mand fru Nielsens Medhjælper Leo Mathiesen. | |
| 1445 | Magnus Nielsen | f. i Fangel 21/10 1891, S. af Gmd. Anders Nielsen og Hstr. Marie Kristensen paa Fangel Mark. død i Gislev 26/9 1968. --- Pastor Predstrup, Gislev, meddeler 1/10 1968, at Magnes Nielsen blev ansat som andenlærer i Gislev 1/3 1921 og har virket og boet der siden. Historisk interesseret. - Han var ud af en stor søskendeflok og kom som ganske lille til en onkel i Glamsbjerg , hvor ogsaa en søster til ham voksede op. I denne Onkels Gaard begyndte Glamsbjerg Friskole. | |
| 1446 | Peder og Axel Nielsen | Peder og Axel Nielsen, Mensalgaarden Fangel Mindetavle over faldne ved Istedslaget Kirkebogen Niels Pedersen f. i Fangel 1786 den 29. "Om Aftenen kl. 11" (Maaneden ikke anført), døbt 30/10 1786. - Søn af Peder Nielsen og Maren Pedersdatter. Gift 21/11 1817 i Søbye Kirke m. Kirsten Hansdatter, f. i Søbye 1790, død i Fangel 4/2 1830 Børn: 1. Hans Nielsen, f. i Fangel 1/6 1817 (før Ægteskabet), konf. 1832.- Nov. 1832 til Borreby Mølle. (Gift m. Karen Hansen f. 1834, død 2/4 1891 i Fangel 57 Aar.) Død 21/1 1887 som Gaardejer i Fangel Vestertorp (Nyrebetændelse). Tilsyneladende ingen Børn født i Fangel. Boede i Sanderum. 2. Peder Nielsen, f. I Fangel 15/11 1819, konf. 1834.Belv saaret i Slaget ved Isted og døde som følge af sine saar 23/12 1850. Begravet i Fangel 30/12 1850 under stor Æresbevisning. (Omtalt i Fyens Stiftstidende 7/1 1851 og 1951.) 3. Niels Nielsen, f. i Fangel 15/11 1821, død i Fangel 15/1 21/3 1826. 4. Axel Nielsen, f. i Fangel 15/1 1824, konf. 1839. Faldt i Slaget ved Isted. 5. Niels Nielsen, f. i Fangel 23/8 1826, konf. 1841, gift i Espe 1867 m. Maren Larsdatter (der ankom til Fangel 3/11 1867 som N.N.'s Hustru 32Aar gl., f. i Espe 6/6 1917 i Mensalgaarden i Fangel. Død 27/9 1897 i Mensalgaarden). Barn (af Neils Nielsen og Maren Larsdatter) Petrine Caroline NIelsen, f. i Fangel 11/9 1875. 1. Gift i Fangel 15/5 1900 m. Johan Jeppe Hansen, f. i Davinde 4/9 1863. Søn er Gmd. Hans Clausen og Hustru Johanne Dorthea Jespersen. Død i Fangel 18/10 1924. 2. Gift i Stenløse 26/1 1832 m. Tømrermester Niels Nielsen. Død i Odense, Ansgars Sogn 12/4 1950. Boede da Sadolinsgade 40, Odense. Børn i 1. Ægteskab: Niels Christian Loubjerg Hansen, f. i Fangel 7/11 1900. (Denne Niels Loubjerg har 7/4 1954 oplyst, at Slægtsgaarden "Mensalgaarden", laa i Fangel Torp over forPlanteskolen og er nuværende Loubjerggaard (Matr. Nr. 4a. - Han boede da i Staurby, Vejlby Sogn) Niel Petersens andet giftermaal er med Ane Marie Rasmusdatter, død 17/4 1885 90 Aar gl.) paa aftægt hos Gmd. Niels Nielsen, Fangel, Mensalgaard. (Hun køber Gaarden fri til Ejendom 1857. Se: Embedsbogen pag 298 og 300) | |
| 1447 | Peter Paarup Nielsen | se Links og adresser Avisartiklen dækker ikke ganske den almindelige mening om foretagenet! | |
| 1448 | Walter Nielsen | Skt. Klemens. se Links og adresser | |
| 1449 | Nosocomium | Nosocomium, Græsk : Hospital Udtrykket bruges af biskop Hans Mikkelsen i hans dagbog, at N.N. skal ordineres "in noscomio" Noscomium forekommer: Cod. Justitinianus 1,2,ig 22, Hieronimus epistolæ 77,6 | |
| 1450 | Næsbyhoved Len | Vedel Simonsen II, 1, 161. 1524 fik Høvedsmanden,Peder Ebbesen, Pantebrev på Næsbyhoved Len, som da indbefattede Skam, Lunde, Aasum, Bjerge og Odense Herreder, samt Lumby og Munkebo Kirker og øen Æbleø. (B.R.I Pag 41). Trap: Danmark, 5. udg. V, 1 s. 114. Paa slotbanken i det tidl. Skt. Hans landdistrikt nordvest for Odense laa i middelalderen det kendte slot Næsbyhoved, som borgerne fra Odense under grevens fejde indtog og ødelagde 1534. Næsbyhoved omtales dog i forleningsbreve indtil 1549, og N. ladegaard bestod endnu længe. Slottet var i middelalderens senere del midtppunkt i Næsbyhoved Len, der 1524 omfattede Aasum, Bjerge, Lunde, Odense og Skam herreder. Skønt Odensegaard, det tidligere Skt. Hans kloster, efter slottets ødelæggelse blev sæde for lensmanden, afløste Odensegaards len kun gradvis lenets gamle navn, der træffes endnu helt op mod 1600. Sidste lensmand paa Næsbyhoved var Niels Jepsen Bryske, 1529-1534. Kongerne opholdt sig jævnligt paa N. slot, isæt kong Hans, hvis dronning Christine (død 1521) ved sin tronbestigelse som livgeding fik udlagt bl.a. Næsbyhoved, hvor hun som enkedronning tog fast ophold. ... Ved paasketid 1504 dræbte (nogle af Jens Andersens Beldenaks mænd) dronning Christines lensmand paa Næsbyhoved, Otto Porsfeld, og dennes familie paastod, at Jens Andersne selv stod bag mordet. | |
| 1451 | Nr. Broby-banen | Åbnet 21/10 1906 Nedlagt 22/5 1954 Se Fyns Tidende 18/5 1954 | |
| 1452 | Odensegaard | Odensegaard, se også Næsbyhoved len Holbech: Odense Bys Historie s. 139 St. Hans Kloster fik den lod at bllive bolig for den kongelige lensmand, efter at Næsbyhoved i Grevens Fejde var ødelagt.Det var da ogsaa forlængst at regne for et krongods, blot at de kirkelige personer og indretninge tillige var bleven opretholdte. I tiden efter 1541 blev det til Odensegaard; 1452 hed det "vor gaard". Kongerne have allerede i den katholske tid taget bollig idet, og det vedblev de med. -:- Odensegaards eller Skt. Hans Klosters Amt Trap: Danmarlk. 5. udg., V,1. s. 193 og 39 Odense herred tillige med Aasum og Lunde herreder hørte fra 1660 til Odensegaard el. Skt. Hans Klosters Amt. 1. Odense Amt (til 1664 delt i Odensegaards el. Skt. Hans Klosters, Dalum Klosters og Skt. Knuds Klosters Amter, der indbefattede Odense, Bjerge, Aasum, Lunde og Skam herreder; 2. Ruggaards Amt, hvortil hørte Skovby herred med Vissengjerg sogn(1702under odense amt); 4. Assens el. Hagenskov Amt, der omfattede Baag herred 4. Hindsgavls Amt, hvortil hørte Vends herred (1671 forenedes de to sidste amter). 1809 blev det hele samlet til det nuværende Odense Amt. -:- Odensegaards Len (under Henning Valkendorf 4628-55) Henning Valkendorf, f. 1595 paa Glorup, død sst., begr. i Skt. Knuds kirke. - Søn af Henning Valkondorf til Glorup (ca 1560-1626) og Anne Brockenhuus (søster til Riborg B.) <8ca 1575-1658). 1. gang gift med Karen Brahe (død I Odense1631) 2. gang gift med Anne Barnekow, død 1648. 3. gang gift med Margrethe Blome, død 1679 paa Bjørnemose. Henning Valkendorf slog sig 1618 ned som godsejer paa Bramstrup, som han dog solgte.Senere arvede han Glorup og købte i 1637 Klingstrup, 1638 Bjørnemose og uvist hvornaar Hesleholm i Skaane. Desuden ejede han en stor gaard i Odense. 1628-55, lensmand paa Odensegaard - 1628 Lensmand Holger Rosenkrantz (den lærde) -:- Odensegaards len (under Christoffer Valkendorf 1595-97) Dansk biografisk leksikon. Christoffer Valkendorf, f. 1525 paa Glorup, død 1601 i Kbh., ugift. 1574 blev han rentemester ( maaske paa rigshofmester Peder Oxes anbefaling) 1575 varetog han efter Peder Oxes død adskillige af rigshofmesterens hverv 1576 Rigsraad - Holmens og flaadens øverste leder - Københavns statholder 1588 Regeringsraad Valkendorf gav i kraft kaf sin personlighed den forholdsvis underordnede rentemesterstilling en mere fremtrædende palds i statsmaskineriet til 1589; da han forlod denne post, blev rentemesterens forhold omtrent som før 1574. Samtidig med opgivelsen af rentemesterposten havde Valkendorf i maj 1589 faaet overdraget administrationen af et af hovedlenene; Vordingborg slot og len, som han beholdt ti l 1592, da han bev lensmand paa et andet hovedlen, Helsingborg slot og len, til 1595 for derefter at flytte til et tredie af de store len, Odensegaards len (med St. Knuds Kloster 1595-96), som han beholdt til 1597, da han for anden gang fik Jungshoved len betroet (til sin død 1601). 1596 udnævnte Chr. IV ham til rigshofmester, rigets øverste embedsmand, en stillng, der havde staaet ubesat siden 1575. ... som rigshofmester førte han sammen med kongens kansler Christian Friis regeringen under kongens Tysklandsrejse 1597; men iøvrigt varetog han en del af de opgaver, han tidligere havde haft som rentemester. | |
| 1457 | Mads Olsen | Mads Olsen, Fangel Søger 1634 om degneembedet i Tommerup, bliver eksamineret, men klarer sig ikke. Se: Fangel, Mads Olsen | |
| 1458 | Oldermand | Oldermand Volderslev se: Lindve /Volderslev, Veligeholdelse af hegn mellem Lindveds enemærker og Volderslev Mark, 1869. Her nævnes Jens Andersen paa Wollderslevgaard som oldermand. | |
| 1459 | Oldtidsminder | Oldtidsminder Stenløse Stenalder redskaber. se Links og adresser Fyens Stiftstidende 15/2 1898 (Udtog v. Volmer Schjøtt) Museet i Odense, Beretning. En spidsnakket tværøkse, hvælvet paa den ene side og tresidet paa den anden. En skæv halvmaaneformet flintsav (SKRABER) samt en sandstensøksehammer med skafthul. En 14 cm land polersten af form som en trind dolk med lille firesidet fæste. | |
| 1460 | Oldtidsminder, gudinden fra Fangel | Gudinde fra Fangel Torp Acta Archøologica (Dansk arkæologisk tidsskrift) Brøndsted: Danmarks Oldtid I-III figur 212b, 1938 ff. Broholm: Danmarks Bronzealder i-III 1943 ff-ufuldendt -:- P.V.Glob: Højfolket, s. 144 "Endnu en gudinde fra bronzealderens sidste tid maa nævnes, fundet ved førsteløjning af et udstrakt mosedrag ved Fangel paa Fyn sammen med et stort antal kvindesmykker, hals- og haandledsringe, samt kornsegle, der kunde tyde paa, at hun ssom frugtbarhedsgudinde ogsaa har hersket over agerbruget, var kornets moder. Gudinden fra Fangel er nøgen, bærer kun halsring og ørenringe og sidder tronende med hænderne over de livgivende bryster. I den følgende periode, i jernaqlderen bliver denne gudinde , moder jord, den alt beherskende. det er til hende mosefolket ofres, og der der denne skæbne, der har bevaret dem til vore dage . Men det er tillige hende, der bryder højfolkets og deres efterkommeres glorværdige herredømme. Bronze afløses af jern, som det vigtigste materiale til vaaben og reskaber. Da jern kunde udvindes af mosemalmoveralt i landet, bliver de gamle bondesamfund uafhængige af handelsfolket. Bronzealderens særprægede kultur gaar til grunde, helleristningerne hugges ikke mere og billeder og tegn paa bronzesagerne bliver til ornamenter og forsvinder til sidst. Lurerne, de prægtige musikinstrumenter, der i generationer har sammenkaldt bronzealderfolket til aarets store fester og andre højtider, henlægges ved religionsskiftet i moserne som offer til de guddomme, der skænkede højfolket og deres efterkommere magt og herlighed. -:- Oltidsminder. 9 Gravpladser, førromersk Jernalder. Fangel Fynske Minder 1966 s. 9-10 "Lokalilteten, kortets nr., 65, fandtes paa en flad sandet mark under gaarden Lille Lykkenssæde , ser ejes af gaardejer Oluf Larsen. Finderen var en ung mand, Eigil Nikolajsen fra Dømmestrup, som i 1962 paa den nypløjede mark fandt to askepletter med skaar i. Han indbragte det fundne til Stiftsmuseet, og i 1965 og 1966 har man herfra optaget yderligere 8 grave, som efter pløjning er fundet spredt over marken i nogen indbyrdes afstand. Gravene 1-4 var samlet i en lille gruppe mod syd, resten godt 100 m længere mod nord. Større terrænafdækninger har ikke kunnet lade sig gennemføre. Alle gravene ved Lille Lykkenssæde er simple brandpletter, 50 cm i tværmaal, lidt mere eller mindre. Der er ingen stensætning om dem, og de ligner ogsaa dermed pladsen ved Christianslund (omtalt sst. S. 7-9). Paa fig. 4 ses en brandpet tegne sig i undergrundens lyse sand, efter at mulden er afgravet. I denne grav, nr. 4, laa i den sorte baaljord skaarene af en hankekop eller lille kande og et øre med tagrygdannet yderside, i det hele so fig. 7 b, d. Denne hankeform er typisk for lerkarrene i den tidlige periode III, ogsaa kaldett III,a. Grav 4 er de fra denne Til samme afsnit kan henføres endnu tre grave, mens tre synes ældre, fra periode II, resten usikre. Som helhed er da gravpladsen ve Lille Lykkenssæde lidt yngre ed fundene fra Christianslund, eftersom der lader sig henføre til slutningen af periode II og den efterfølgende tidlige del af perdiode III (III,a). I en grav laa en glittesten, i et par andre smaa af rust medtagne jernsager, saaledes i grav nr.. 9 spiralen af en dragtnaal (fibula) og en lille kniv, se fig. 5." (s. 11 gengivelse i Tegning af Hankekrukke fra Periode III,a, Grav 9, Kniv og Resten af en Dragtnaal. Desuden Hankekar fra Grav 2, overgang mellem periode II og III,a) Førromersk Jernalder deles i perioderne I-III. Udtryket med Aarstal dækker disse afsnit Aarene ca. 500-30,0, 300-100, 100-0. Glittesten (omtalt ogsaa i Christianlundsfundet i det nordlige Skovby Sogn, nær Bogense, - der f kvarts) har været anvendt til Afglatning af de vaade Lerkarsider før Tørring og Brænding. Lille Lykkenssæde. Fundstedet var paa Marken Matr. Nr. 36h. Gaarden ligger ved Tuemose (forhen "Peder Tuemoses Gaard). -:- Et Slag, en Hestesko og en Mønt Nationalmuseet. Sognepræsten i Stenløse indberetter 8/4 1829 til Vedel Simonsen (V.S.Saml., Pakke 36, Svenskerne paa Fyen) "Der skal have staaet en Fægtning i Fangel saa kaldet Seiermose, hvoraf ogsaa er opgravet Stykker Sværd og Spyd samt en Beenrad af en rytter til Hest, skaaret op i en Tørvemose, hvoraf jeg selv har set en Hesteskoe, forskellige fra vore nuværende deri, at den sloges kun fast med 6 søm, og Hagerne vare spidse og saa lille at den synes at have sidt paa et Føll" . "I den omtalte Mose er og funden en Skilling af Størrelse som vore Fædrelands Markstykker; den var overklædt med Guld paa den ene Side. Degnen Schönberg kiøbte den og skal have foræret Amtsprovst Lütken den." Af en optegnelse hos V.S. ses, at overnævnte Mønt er den i Antiq. Annaler 3. Bd. 2.H.(1826)p. 376 omtalte. I Pakke 36 findes nogle Sider Degnefantasi fra 1829 om et Slag paa Fundstedet. -:- Høje Paa Nationalmuseet findes en Indberetning fra Japhet Kehlet 24/8 1809 "Fortegnelse over Oldsager i Steenløse og Fangel Sogne" Heri staar om Fangel Sogn kort og godt: "I dette findes ingen Oldsager undtagen paa Vestermarken 3 de Høje kaldet fra gammel Tid Jomfruhøjene". Trap (5. udg.) skriver Therkel Mathiassen, m. henvisn. Til H.C.Broholm: Danmarks Bronzealder III, 226: En høj, der sammen med 4 andre nu sløjfede dannede gruppen Jomfruhøjene. I øvrigt har der været 6 andre høje, hvoraf en ved Krathold har givet et ret rigt fund fra ældre bronzealder med bælteplade, dolk, armring m.m. -:- Flaakniv I mosen mellem Fangel og Dømmestrup fandt Peder Christensen, Fangel (Matr. Nr. 7a) under 1. verdenskrig ved tørvegravning en flaakniv. Han arbejdede med bare ben og mærkede da under foden noget haardt, som han tog op. "Kniven" var dannet af den forreste del af underbenet paa en stor art af raadyr. Spidsen er stump og egner sig godt til at arbejdes ind under skindet paa et dyr, som skal flaaes uden at beskadige skind og kød. Foroven ender kniven i en krans (overgangen til overbenet), her er boret et hul, formodentlig beregnet til ophæng. Redskabet stammer efter sagkyndiges udsagn fra Maglemosetiden (Mullerup), altsaa 6500-5000 f. Kr. Knoglen er nøddebrun af mosevandet og blank, som var den poleret. Den er 25-30 cm lang og ligger særdeles godt i haanden -:- Knælende kvindeskikkelse Stuart Piggott: Kulturens Kilder. Gyldendals illustrerede kulturhistorie fra ældste tider (Gyld. 1961, s. 338) "en bedestilling synes demonstreret i disse støbte bronzestatuer fra slutningen af bronzealderen i Danmark (Billede). Knælende, med venstre arm bøjet ind over brystet, antyder de en rituel stilling, der ogsaa kan ses i senere keltisk kunst. Alle tre bærer halsringe, og kvindeskikkelsen til venstre, hvis øjne er belagt med bladguld, har et kort skørt af en type, der er fundet i kvindegrave fra tidlig bronzealder". Ego: Figuren til højre paa billedet er "Gudinden fra Fangel", se illustrationernen i S:ABay: Da mosen var Helligsted (efter s. 144) og P.V.Glob: Højfolket (s. 135). Hun adskiller sig fra de to andre figurer ved at holde begge hænder for brystet (bemærk Globs kommentarhertil, hvilket ikke fremgaar tydeligt af billedet i Kulturens Kilder: - Ligeledes til forskel fra de to andre skikkelser har hun store ørenringe - ligesom "Gudinden fra Horne" og "Gudinden fra Kaiserberg" i Holsten (Glob: Højfolket s. 133 og 131). P.V.Glob: Mosefolket, s. 129-130, billede af bronzealderens frugtbarhedsgudinde (fra Viksø mose). - Denne skikkelse er opretstaaende, men som Gudinden fra Fangel nøgen med begge hænder fattede om brystet, hovedet med tilsvarende stor næse og ingen mund og intet haar: Ørenringe ses ikke. Tilsyneladende 2 ringe om halsen. Glob skriver: Efter offerfundene at dømme holder denne gudinde sit indtog et par aarhundreder før jernalderens begyndelse. Vi ser hende i nogle smaa nøgne afbildninger i bronze, kun med et kringpar om halsen og ringe i ørerne, med høænderne under brysterne som modergudinden, altings ophav. Moder Jord (s. 131) Sv. Aa Bay omtaler ogsaa Guudinden fra Fangel i "Mosen som Helligsted." -:- Sv. Aa Bay : "Da mosen var et helligt sted" (Reitzel 1952 s. 137, afbildning) Fangelfundet blev gjort i kanten af en mose. Det indeholdt et rigt udvalg af smykker og redskaber. Hængekar, hals- og armringe og flere smaaringe, hertil knive, segl, 5 runde plader til bidsler og nogle støbeknolde. Og dertil en lille nøgen kvindefigur, knælende eller "knæstøttet", idet hælene er trukket helt op under sædet. Hovedet har et fremspringende maskeagtigt underansigt, munden er ikke betegnet, derimod er næsen anseelig. Øjnene er vist med ophøjede øjeæbler. Ørene er store og smykket med ørenringe. Haaret er ikke angivet. Om halsen bærer hun en snoet halsring. Armene er bøjede som et par hanke, og hænderne fatter om brystet. Det er tvivlsomt, om hun bærer klæder. Maaske har figuren dannet skaft til en kniv i llighed med en figur fra Itzehoe. Trap, 5. udg. Therkel Mathiassen: I randen af mosen Dammen ved Fangel Torp er fremkommet et større skattefund fra yngre bronzealder: To hængekar, 3 halsringe, en manchetformet armring, save, knive, en lille knælende kvindefigur m.m. -:- Paa Peder Pedersen Ejendom, "Skovlund", Fangel Vestermark er fundet mange Spor af Myremalm, Rester fra Jernalder Smelteplads (meddelt mig Maj 1946 af P.P) -:- Urokse Vagn Ellekjær, Brogaardsvej 72, fortæller 11/2 1979 Under kalkgravning paa marken bag Aadalsskolen fandt man et uroksekranim - som man mente blev sendt til København. Dan paagældende mark var ken af de parceller, som laa til gaardene i Fangel, i dette tilfælde vistnok Sophus Hansens (Matr. Nr.33a, Fangel) -:- Benholm mellem Stengaard og Livmosen 11/4 1955 Viste Knud Hansen, Fangel mig den. Der findes her et alentykt lag knogler, hovedsagelig af heste. Denne bendgageer paa østiden af holmen. Holmens top er sort og røber, at der har været en jernalderplads. (Stenene er ikke skøre). Der findes mange potteskaar baade sorte og brune. Ang. knoglerne fortæller sagnagtigt, at de skulle stamme fra et stort slag. Museumsinspektør Albrechtsen har planer om at grave i efteraaret 1953. -:- | |
| 1461 | Osteeksportlageret VELA | Lindved 1951, indehaver gross. Verner Laursen, Odense | |
| 1462 | Odtidsminder, Vollerslev | Kværnsten Hos Gartner Frederik Hansen, Volderslev, saa jeg 17/3 1944 en Sten, der sikkert er en Kværnsten fra Oldtiden. Den var tilhuggen og ca 35 cm i Kvadrat, Oversiden flad og omtrent midt i denne en Fordybning ca 6-7 cm i Diameter. - Konen fortalte, at de ogsaa havde en rund Sten, der passede til Fordybningen. -:- Enjernbeslaaet kiiste i Volderslev, se Folkeminder -:- Chr. Møller, Eskelund, Volderslev, har fundet Knogler i sin Mose. Niels Thingkolen, Lindved har fundete Potteskaar paa sin Grund (over Rabarberne 1946) Georgsen, Stenløse har i Hjørnet af sin Have nær Landevejen fundet store Sten med Hulrum under. Lars Dam har meddelt, at der paa Peder Johansens Mark ved den gl. Kirkestiefter sigende er en gl. "Kirkegaard" P. Holmehus, FAngel Vestermark har i Grusgarvning i ca 1,5 Al Dybde stødt paa adskillige "sorte Huller", der har Spor af Ild (Samme oplyser, at der er megen "Staalbunde" (AL?) i jorden derude. Ved dræning omkring Stuehuset maatte de arbejde sog gennem et alentykt Lag; det er haardere end frossen Jord. -:- Stensætning paa Volderslev Mark (ef. Folkeminder: En trold i Volderslev) Fyens Stiftstidende meddeler 4/7 1907 Nat. xxx fra Ed. Knud Rasmussen, at der paa Stenløse Mark v. Pløjning er funden en Stensætning 50 Al. i Diameter og beskrivende en Halvcirkel, medens Resten af C. ligger ind under et Dige eller Gærde, og der i denne Halvcirkel fandtes 2 xxx, men blev pløjede i stykker. Ved undersøgelsen Sept 1907 var der intet at se eller undersøge. Knud R. fortalte, at der var 12 Stene ved siden af hinanden paa en Strækning af ca. 10 Al., de stod i en buet retning som om de oprindelig hørte til en stenkreds. Noget fra disse Sten xxx stor m større Sten og derved staar af 3 xxx xxx? Desuden et blyanatstegnet kort over stensætningen pa Rasmus Petersens Mark. Ca 3000 Al N. for Volderslev By og tæt Vest for den Markvej, som fra Byen fører op til Ribjerg Aase, gaar et mindre højdedrag, hvor tvende Forhøjninger lader formode, at der i sin Tid maa have staaet et par Høje. | |
| 1463 | Kirsten Oluffs | kkbg. Stenløse 27/7 1680 begr. Kirsten Oluffs i Præstegaardens Huus, Ann. Ætat. 50, som blev ihjelslagen af Torden... 15/6 1671 begravet Oluff Skræders Søn i Stenløse, Rasmus, Ætat 16 Dage. 1671 Die fest. Ascension. Chri 1. junij, Ere hiemmedøbte Oluff Skræders tvende Drengebørn i Stenløse , Rasmg (sic) oc Jörgen. Dominic Exaud. 4. junij, komme til Kirchen, Faddere: Anders Simonsøn, Søren Laffritsøn, Maren Peder Andersøns i Svenstrup, Maren Gorms, Kirsten Hans Jensøns, Karen Laffrises, Maren Nielses, Johanne Jensdaatter paa Lindved, Maren Laffritzdsaatter. 1671 Dominic. 13.â Trinit. 17. September. Er begraffven Oluff Skræders Søn i Stenløse, Jørgen, Ætat 4. Maaneder oc nogle Dage. | |
| 1464 | Overtro | Ild under en, som strider med døden Dansk Folkemindesamling (Agnete Hansen, Dømmestrup) Hvis nogen havde øvet trolddomskunstner kom de til at stride længe,før de kunde dø. Hvis saa nogen ynkedes over dem, kunde de hjælpe dem til forløsning ved at lægge ild ind under sengen. (Brugt i Neder Holluf, ogsaa i Mormors tid. Hun blev født 1824) O.B. cf. hertil, hvad der fortælles om "Hans Trold" i Fangel, Sophus Hansns bedstefar. Se under trolddom. -:- Middel mod ægtyveri Faglærer Bent Rasmussen , Ellekærsvej 26, Fruens Bøge (søn af Augusta, en datter fra Risenlund (se Rasmus Hansen, Risenlund)) fortæller 20/11 1971, hvad hans mormors endnu levende 90-Aarige kusine Kirsten netop havde fortalt ham om en oplevelse, hun havde med en anden af slægten, Kirsten i Brønserud. En dag besøgte Kirsten uventet Karen i Brønserud. Da hun kom ind i køkkenet, saa hun Karen staa og svinge to levende høns over ilden. "Men du brænder jo hønsene!" sagde Kirsten. "Aah!" sagde Karen med et fortabt udtryk i ansigtet , "nu er det hele intet værd!" Jamen hvorfor gør du dog saadan noget; det hjælper da ikke noget", sagde Kirsten. "Saa skulde du prøve at faa stjaalet æg, som jeg har prøvet det", svarede Karen. Dette raad havde Karen formodentlig faaet af en klog mand. Hun sendte nu bud efter ham, og han sagde, at saa skulde han overnatte hos hende. Om aftenen skulde hun skænke et krus øl op til ham, men han maatte ikke drikke det før næste morgen, for det skulde være dovent øl. - Om morgenen sagde han saa til Karen "Nu ved jeg, hvem der er, der tager dine æg; det er din nabokone; men jeg har sørget for, at det ikke gentager sig". | |
| 1465 | Henning Harald Palmvig | f. i Kvinderup, Slangerup Sogn 28/8 1882, Søn af Skolelærer Thomas Palm Sigurd NIelsen mog Hstr. Hedevig Mariie AnbonetteCallesen es Inger Kirstine Andersen, f. i Slangerup Sogn 11/4 1790, død paa Amtssygehuset i Odense, 8/3 1847 begr. Stenløse H.H.Palmvig føf 15/12 1962 paa D. kom. Syge- og Plejehjem i Odense, Albanigade 23, hvortil han efter Sygehusophold midlertidigt var flyttet. Han boede hos Datteren Gurli, Gotersvej 3, Bolbro. Hans første Conditori, som siges at have været i stort Format gik ned for hamog han kom hertil som en fattig Mand (under 1. Verdenkrig). "Han ejede ikke mere , end han kunde bære paa sin Ryg fra Stationen til det Sted, hvor han skulde bo") Han byggede Bageriet paa Svenstrupvej I Sogneraadet repræsenterede han Socialdemokratiet. Ved begravelsen citerede Sogneraadsformand (Reiskjær) en typisk og morsom Benmærkning af Palmvig: Forud for et Valg havde man drøftet Chancen, og til Slut siger _Reiskjær (Vendtre) til Palmvig: "Denne Gang kan du nok svigte Partiet og give mig din Stemme", - hvortil Palmvi svarede: "Det er altid mit Ben, der har været "tovligt", ikke mit Hoved". (Han havde et mærkelilgt , skævt Ben). Se Links og adresser | |
| 1466 | Pantegods | Volderslevgaard. Til Biskop Laur. Jakobsen. Saml. t. Fyens Hist. og Top. X. 1/9 1652: Henning Powisks Pantebrev til Laurids Jakobsen , Biskop i Fyen, for 1000 Rdlr. Børnepenge , at betale om et Aar, mad 60 Rdlr. i Rente, hvorfor er pantsat hans Gaard Vollersløfsgaard, som Laurs Mortens og Laurids Jensen ibor. Indført i Trap 9/1 1962 -:- Trap Fanmark 5. udg. V, s. 107 1317 pantsattes Fyn til de hoolstenske Grever. Først 1353 vendte Byen og Lndet tilbage til kronen. 1347 fordrev holstenerne paa ny Kongen fra Byen, og ikke før 1368 var Odense atter i Kongens Haand. De heftige Fejder med Holstenerne og de haarde Skatteudskrivninger har utvivlsomt hvilet tungt paa Borgerne. Fra 1368 og Middelalderen ud fik Odense Lov til at leve i Fred.Dog ramtes Byen haardt af den sorte Dødi midten af 1300-tallet og senere af store Brande i 1420 og 1629. -:- Gaard iVolderslev Saml.t. Fyens Hist og Top X. N.Rasmussen Søkilde: Uddrag af Fyenbo Landstings æ. Skjøde og Pantebøger. 17/1 1647. Landsdommer Henn. Powiskes Pantebrev til det almindelige Hospital i Odense paa 2000 Rigsdaler, hvorfor er pantsat Gaard i Woldersløf By, en G.Allerup, en G. i Thorup og en G. i Birkum. | |
| 1467 | Pas og bevis | Danske Lov 3-19-8. Naar nogen Fremmed til Sognene ankommer, skal Bønderne strax give Præsten det til kiende, som deres Pas og Beviis, de medbringe, skal læse, og dem overhøre, og dersom nogen Mistanke kunde være , da Præsten der for Herskabet, eller hans Fuldmægtig angive; Og skulde Præsterne flittig antegne deres Navne og Fødested, som i deres Sogne opholde,være sig Inderster, Tienestekarle og Drenge,eller Løsgængere,at man hos dennemherom,naar det behøves, kan have fuldkommen Efterretning. sst. 3-19-10 Naar Tjenestetyende, Mands- eller Quindes- Personer , lovlig deres Tieneste eengang opsagt have, synderlligen om de uden Sognet sig agte at begive,da skal deres Sognepræst være forpæligtet at meddele dem Beviis, naar de det begiere, at de er kfri og ledige fra Herretieneste til Lands og Vands, saalevsom for Bondens Tienestee, og for Egteskab, saafremt de eller ikkemed nogen trolovede, eller viede ere. Og skal ingen Præst under tilbørlig Straf saadant Beviis dem vægre, eller og det dennem over en halv Dag forholde, og skulde Præsterne give alle Skudsmaal beskrevne under deres Hænder og Signeter, som de ville ansvare og være bekendt. De nyde derfor af enhver Tienestekarl, Dreng eller Quinde, fiire Skilling Danske. sst. 3-19-16 Handler om straf for dem, der "ei haver fuldkomment Beviis og nøjagtigt Skuudsmaal fra Præsten, hvor de havedere sOphold, og hvorledes de skikke sig" Reskript af 7/1 1741 ang. Skriftemaal og Kommunion. "Alle de, som ville kommunicere, skulde melde sig forud, og lade dres Navne antegne hos Kolkkeren, de bekendte ved Bud eller Seddel, de ubekendte og ledige Folk og Tyende slev kpersonlig og anvise deres Pas, saa og et Beviis om deres Konfirmation. | |
| 1468 | Pastronatsret | Suhm: Historie af Danmark ii, 776 Indtil 1316 havde Sognepræsten Herre Knud Eriksen, Kannik i Lund, Stenløse Kirke som Beneficium. Kongen havde fuld Patronatsret -:- Langebek: Scriptores Rerum Dan. VII, 227 (1317) Knytter (Bisp Peder) nogle Kirker paa Landet, mellem Odense og Stenløse, over hvilke han af Kongen havde faaet Jurisdiction [er Jurisdiction = patronatsret?] [rummer begrebet Jurisdiction Patronatsret?] -:- Stenløse 1365 Vedel Simonsen: Bidrag til Odense Bys ældste Historie I, 2 s. 55 1365 forpligtede den nyudnævnte Biskop, Erik Krabbe,sig til at stadfæste alle Sct. Knuds Klosters Privilegier, hvortil ogsaa regnes: ikke uden Priorens samtykke indsætte nogen bestandig Vicarius i de Kirker og Skoler , som laae til Klosteret, nemklig Steenløse, Paarup, Ubberod, Særslev og Aasum. -:- Saml. til Fyens Hist. og Top IX. Holger Fr. Rørdam: Bidrag ktil Patronatsrettens Hist. Paa Chr. V's Tid bortsolgtes Kirker med tilhørende Patronatwret for Fode, til hvemder vilde købe dem, eller udlagdes for Gældskrav til Kronens Kreditorer. Herved kom de allerfleste fyenske Kirker under private Patroner. Disse mente sig fritagne for de sædvanlige Afgifter , der hvilede paa hver Kirke og da navnlig studieksatten, 1 rdl. aarlig af khver Kirke. Universitetet klager til Kongen, der 20/1 1691 gen. kg. Befal.til Kingo paalægger Fyens Provster at inddrage denne afgift og aflevere den til Bispen ved Landemodet. - En liste affattes over Restanterne (Bispearkivet: Stiftets almindelige Breve Nr. 242. I følge denne Liste er Hs. Excell. Hr. Gehejmeraad Schuldt Patron til Christiandals Kirke, Sanderum, Stenløse, Fangel, Svanninge og Diernisse. Paa Stenløse og Fangel Kirker skylder han 10 Rdl. for hver. kommissionsforretningen, der udgør 128 skrevne Foliesider, sluttede først 18/9 1693. En afskrift findes i Fyns Bispearkiv, stiftets almindelige Breve Nr. 542. ... I anlednning af at Herremændene ofte berøvede Præstekaldene visse Indtægter, firk Stiftsøvrigheden, Hr. Helmuth Otto Winterfeldt og Doct. Thomas Kingo, i kgl. Skrivelse af 2/102 1689 Befaling til at bruge dette Forhold i Orden. Kingos Amanuensis , Johan Lauritzen, forfattede en Extrakt af samtlilge Indberetninger, der findes i Fyns Bispearkiv Stiftets almindelige Breve Nr. 261. -:- Saml. til Fyens Hist. og Top IX. H:F:Rørdam: Bidrag til Patronatsrettens Hist. Præstekaldenes Indkomster Formindskelse udi Fyens District siden Ao 1660 til dette Aar 1690. Odense-Herret. ... Christiansdal og Sanderum Kald foruden at Offeret af Christiansdal fra 30 til 6Rdl. er formindsket , mistis: 1. Siden hans Excell. Schultz er bleven Ejere af be_te Hovedgaard, den Aarlige Korn-Afgift af samme Gaard, er 3 pund Rug og 3 Pund Biug 2. Af den bedste Bondegaard i Sognene, siden den Tid (den) under meerbe_te Hovedgaard er lagt Offer og Tiende, er 10 Rdl. -:- Etatsraad Hansen, Bramstrup Embedsbog s. 406 nævnes, at Pastor Nees blev kaldet af Etatsraad Hansen paa Bramstrup. -:- Fynske Aarbøger VII 2 (1960) (m. Henvisning til Toni Johs. Jørgensen: Dansk Retshistorie, 1940, s. 402 ff) Patronen havde ved Lidighed i Præsteembedet Ret til af præsentere en Kandidat, men det tilkom Biskoppen af overdrage Embedet til Præsten. Udbredelsen af Pastronatsret kalds i middelalderen ofte Forlening af en Kirke. -:- Udtog af Jacob Madsens Visitatsbog s. 12 Vissenbjerg hørte til Baag Herred s. 13 Alllesø i Lunde Herred er Anneks til Broby i Odense Herred s. 14 Nørrebroby (skal vel fære Næsbyhoved Broby) hører til Odense Herred Odense (m. 3 Kirker) hører til Odense Herred s. 25 patronatsretten til Stenløse Kirke tilhører Sct. Knud. -:- Stenløse Kirkes ejere Torkil Bonde (Erik Menved) - (1365) Sct. Knuds Kloster - 1687 Kronen 1687-1695 Diderik Schuldt 1695-1700 Anna Sophie Krabbe salig Christian Urnes 1702-1757 Marshal Holstein 1757- Axel Rosenkrantz, Søbygaard (1811) Etatsraad Hansen, Bramstrup (kalder Pastor Nees, Embedsbg s. 406) Efter 1865 Accesor Hans Ove Jespersen, Karolinekilde -1869 Justitsraad Holm, herredsfoged i Lysgaard og Hids Herreder | |
| 1469 | Paver | Th. Klauser: Die Anfänge der römishen Bischofsliste. Afhandling i Gesammelte Arbeiten zur Liturgiege Schichte, Kirschengeschichte und Chrislichen Archäologie, Herausgeben von Ernst Dassmann. Jahrbuch für Antike Christentum, Ergänzungband 5. 1974. Klauser citerer Eusebius kirkehistorie: "Die Bischofswürde in der Kirche der Römer erlost nach dem Martyrium des Petrus und Paulus (aar 67) als erster Linus"... Navn Tiltrædelsesaar Funktionstid 1. Linus - (Nero XIV) 12 (11) 2. Anencletus (cletus?) Titus II 12 3. Clemens Domitian XII 9 4. Evaristus Trajan III(II) 8 (9) Eusebius' kirkehist. blev udarbejdet aar 336. - I Rom blev der 354 udarbejdet en ny biskopliste, der begynder med at angive datoen for Passio Christi. Fortsættelsen lyder: post ascendum eius beatissimus Petrus episcopatum suscepit. Demgemäss, hedder det saa hos Klauser, hebt die Liste, im Underschied zu allen bisherigen, mit Petrus sekbst an. | |
| 1475 | Calente | Holbeck: Odense Bys Historie. s. 138 ... oprettedes vel nok gennem (Jørgen Sadolin) er Præstekalent for Odense Herred, hvorunder ogsaa Stiftsstadens Gejstlighed med Bispen og Læsemesteren hørte. Fire Gange om Aaret skulde de samles til Gudstjeneste Kl. 6, til Forhandlinger, Spørgsmaal, Klager, Afgørelser af Tvistigheder 7-10, til fælles Maaltid derefter, under hvilket Skolens øverste Hører var Forelæser (Der skulde være tre kvadratiske Borde, et for Superintendenten, Læsemesteren og Byens Gejstlige, et for Provsten og Landsbypræsterne, et for Kapellaner og Hørere og Degne, hvis da ikke eet langstrakt Bord var nok til alle Parter. Man skulde ogsaa tænke paa Landsbypræsternes Kuske). Efter Maaltidet kunde der musiceres og synges, ja endog gives dramatisk Underholdning med kendte Masker (personis tamen cognitis). Man vil se, at den katholske Kirkes udstrakte benyttelse af Musikken som et baade æstetisk og religiøst opdragende Middel havde man savnet og vilde nu bringe til Ære og Værdighed igen, ligesom Ungdommen nok havde gjort Oprør, om man ikke havde tilladt de ligeledes fra den Katholske Tid arvede Skolekomediers Opførelse, om end vel i en mre ærbar Form. Senest Kl. 3 gik man fra hinanden. Kalentet skulde endelig efterhaanden skabe en Bogsamling. Grundstammen til denne maa allerede have været til stede, eftersom Kalentets Møder holdes enten i "Bispekapellet" eller i "vort offentlige Bibliotek". Det er værd at understrege denne Interesse for Oplysnings Udbredelse i vor Stad. -:- Kkhist. Saml. IV, 6, 544 Calente Orden udi Othense Herred i Fyen 18/7 1615 vedtagen. 1. In Dalum. 2. as S.Albanum 3. ad Dn. Episcopum 4. ad D. Virginem 5. ad Tommerup 6. ad D.Johannem 7 ad Fangel 8. ad Dn. Lectorem 9. ad Verninge10 ad Stenløse 11. ad Paarup 12. ad Trøstrup 13. ad Brendekil. Calent-Tieneste schal holdis paa en Tiisdag imellem St. Hans Dag oc St. Knuds Dag. Sic Conclusum An 1635 in consistorio. Aftensang oc Liigprediken udi vor Frue Kirke udi Othense at holde under eet, bleff bevilget af Patronen Hr. Christian Thomsen, Rigens Canceller 12/7 1637. Afskrift i Kallske Saml. 471 4to (M.Peder Winslows Kopibog). Anm. I Saml. t. Fyens Hist. og Torp. IV 146-50 findes meddelt Statuter for Præstekalentet i Odense By og Herred fra tiden (paa latin) kort efter reformationen, og i Ny Kkhist. Saml.VI, 347-49 de paa Landemodet i Odense 18/5 1592 vedtagne "consitutiones colloquiorum provincialiumtotius diocesisFiorencis". Den kalenteorden for Præsterne i Od. Hrd. som er aftrykt sst.s. 350, er i og for sig den samme som den, der anføres ovenfor, kun at de tre Sogne, som ovf. nævnes sidst, dér nævnes først. | |
| 1477 | Kaj Jensen | ||
| 1478 | Per provst, Peder Jensen, Smed | Kkbg. Stenløse. Peder Jensen Smed født 12/4 1841 i Kirkeby, Houe Sogn, Vandfuld Herred, Søn af Gaardmand sammesteds Jens Laurtdsen og Hstr. Else Kathrine Sørensdatter. Ankom 1/11 1871 til Stenløse Præstegaard fra Hygum pr. Lemvig. 7/1 1881 viet ti Stenløse til Pigen Kirsten Larsen (34 Aar) (Forlovere: Lars Christensen, Husmand i Stenløse og Poul Nielsen, Smed i Stenløse). Kirsten Larsen var født i Stenløse 13/11 1846 og døde i Stenløse 6/8 1915, Dtr. af Emd. Lars Christensen af Stenløse og Hstr. Maren Kirstine Jørgensdatter, Poul Smeds Hustrue; Gaard: Jens Nielsen, Rasmus Nielsen og Huusd: Hans Hansen alle af Steenløse). ---- Børn Jens Christian Jensen, f. 4/1 1883, død 19/1 1883 Jensine Laurine Jensen, f. 13/1 1886 (Faddere: Boelsmand Rasmus Hansens Hustru, Gertrud Marie Clausen, af Volderslev; Snedker Jørgen Larsens Hustru, Kirsten Nielsen, af Bellinge; nævnte Jørgen Larsen, Gmd. Niels Mortensen i Stenløse; Skrædder Hans Nielsen af Damhaven, Stenløse Sogn.) - Konf. 22/4 1900 cr? 7/5 1914 i Stenløse m. Hans Peter Carl, Fodermester hos Hans Jørgen Johansen, Svendstrup [En Broder til ham blev gift med en Kusine til Birthe Maria Hansen (gift Dupont)] - - - - (Hmd. Lars Christensens Børn: 7/6 1836 Jørgen Chirstian Larsen ( Far til Maren Jørgensen ppa D.gl.Hjem i Fangel, hvoritl hun flyttede fra Bellinge ca. 1963. Hun er født ca. 1870 og husker seelvfølgelig Per Provst og sin fasters Hjem i Stenløse) 20/2 1839 Ane Kirstine Larsen (konf. 1853) 6/12 1843 Rasmus Larsen (konf. 1858) 13/11 1846 Kirsten Larsen (konf. 1861) -:- Provst Per formodentlig Peder Jensen, dersom 30-aarig kom til Stenløse Præstegaard fra Hygum pr. Lemvig 1/11 1870. Han kaldes i Tilgangslisten: "Peder Jensen Smed. - Her i Stenløse boede han i det gamle Hus ved Gadekæret, som blev nedrevet og genopført som "Enighedshuset 1901". Han døde som Enkemand. Kkbg. S. Peder Jensen Smed, død 6/8 1915. Husmand af Stenløse By, f. i Kirkeby,Houe Sogn, Vandfuld Herred 12/4 1841.Søn af Gmd. set. Jens Lauridsen og Hstr. Else Kathrine Sørensdatter. Var gift m. Kirsten Larsen, som døde 29/11 1896. Hun var 6 i Stenløse 13/11 1846, Dtr. af Husmand Lars Christensen og Hstr. Maren Kirstine Jørgensens Datter, S. - De blev gift i Stenløse 7/1 1881 og "Per Provst" opholdt sig da i Præstegaarden. Forlovere var Brudens Far og Smed i Stenløse Poul Nielsen, [Smeden var ikke Nabo; men maaske har Per Provst ogsaa kunnet Haandværket, hvad hans jyske Tilnavn kunde tyde paa] -:- Alfred Andersen, Stenløse (f. her 28/3 1895) fortalte 2/1 1966 Per Provst kom sommetider og besøgtye os (i Kalkværksskuret), og saa trak han gerne sin Kniv op af Lommen og sagde: "Naa, hvem skal saa den næste være?!" --- "Per provst" d.v.s. Peder Jensen Smed. Paa grund af sin tjeneste som kusk hos Provst Møller fik han tilnavnet "Per Provst" | |
| 1479 | Provstetasken | Joakim Larsen: Uddrag... III s. 87 De kirkebud, som efter Anordning af 1874 skulle besørge Brevene, blev kun ansat faa Steder, da deres Løn skuled udredes af Læreren, og denne betalte da for pligtelsen, om han vel ikke personlig behøvede af fungere som landpostbud... 1839 indrømmede Kancelliet, at læreren kun i særdeles pressede tilfælde burde bebyrdes med brev bæring; men afgørelsen heraf beroede kun paa Provstens skøn.Derfor betragtedes "Provstetasken" som noget nedværdigende ... Biskop Faber froreslog Gejstligheden i Fyns Stift at der paa Præstens og Sogneforstanderskabets Brevbefordring blev ansat et fælles Bud, som lønnedes af dem og Kirkesangeren. | |
| 1480 | Provsti | Vor Frue= Odense Provsti som len Holbeck: Odense Bys Historie Vor Fue len var folængst blevet et slags kongeligt len; fra 1512 gavde den højtbetroede kongelige sekretær og senere Rentemester Anders Glob nydt godt deraf, efter at Jens Andersen Beldenak en tid havde tilegnet sig det.Brød biskoppen ned , har Anders Globb bygget op... restaureret skolen paa kirkegaarden ... 1528...rektor var Chr. Hansen... som (nævner), at hans overordnede gejstlige var Anders Glob(Heri ligger maaske en efterretning om, at provsten var interesseret i Chr. Hansens "Dorothea Komedie" eller forfatteren. Anders Glob hørte til dem, der kunne tjene forskellige herrer, efter Christiern II Frederik I, efter ham Christoffer, fra hvis tjeneste han bjergede sig over i Christians III's. En anden kgl. sekretær, der havde forleninger paa Fyn varmagister Jørgen Gyldenstjerne, broder til biskoppen. Som hørende til en af de mest indflydelsesrige adelsslægter formaaede han et ophobe gejstlige emberder. 1544 nævnes han som provst i Odense, hvilket embede han havde forpagtet af magister Valkendorf, og i Odense slog han sig i modsætning til Anders Glob ned i sine seneste aar og døde her 1551. Iflg. Dansk Biografisk Leks. har flg. haft provstiet i forlening. 1536/37-1544 Jørgen Henningsen Qvitzov til Sandager. (Han var i øvrigt med i Hjallelse Kirke 9/7 1534). Rigskansler. 1511-1566 Antonius Bryske. Rigskansler. Under ham knyttedes provstiet som fast len til rigsknaslerembedet. 1567-1570 (71) Axel Urne. Død paa Søbysøgaard 1577, begr. i Nr. Søby kirke. 1570-1585 Eiler Grubbe 1586-1609 Arild Huitfeldt 1609-1630 Jacob Ulfeldt 1630-1640 Chistian Thomesen Sehested, som derefter blev kongens kansler. 1640-1646 Juat Høg. Var 1623-1640 kgl. hofmester ved det nyoprettede Sorø Akademi. - Købte 1630 Gjorslev. 1646-1660 Christoffer Urne. Havde allerede i 1643 fungeret som rigskansler under Just Høg's fravær som gesant i Osnabrück. - Arvede med hustruen Sophie Lindenov (fra Gaunø) Søbysøgaard. - Trak sig selv tilbage i 1660 (I øvrigt forsvinder embedet med enevældens indførelse.) Dansk Biografisk Leks. I s. 363, artikel af J. Oskar Andersen om Jens Andersen Beldenak. Da provstiet ved Frue Kirke i Odense, som kongen havde patronatet til, i 1503 blev ledigt, vilde Jens Andersen for at skaffe stiftet et verdsligt domkapitel, havde det udstykket til flere kanonikater. Domprovstegaarden nedrev han og brugte stenene til sin nye bispegaard, og indtægterne af sagefaldet henlagde han til "Bispebordet". Paven havde imidlertid allerede dec. 1503 efter kongens indstilling besat embedet; alligevel fik Jens Andersen afgørelse om provstiet trukket ud i aarevis. 1521 lod kongen dr. Lage Urne udarbejde et skrift om "den svig, kronen sket er" ved provstiets "forvendelse", og indstillede sin sekretær Anders Glob, til pavens beskikkelse og samtidig sognepræsten paa Før, Hans Hansen, som Jens Andersen under en tidligere strid 1508 havde udnsagt paa livet, til det ledige provsti i Assens (Tofte). Begge fik virkelig pavens stadfæstelse, men det lod Jens Andersen sig ikke imponre af. Endnu i juli 1514 var A. Glob ikke kommet videre, end at et pavebrev meddelte ham "ny provision" paa embedet, hvorom "han havde ført flere processer" ved kurien. Om Glob virkelig kom i besiddelse af embedet før 1517, er tvivlsomt. | |
| 1481 | Prædiken | P:G: Lindhardt: Til belysning af Niels Hemmingsens indflydelse paa dansk prædiken omkring 1600. (I Festskrift til Jens Nørregaard den 16. Maj 1947) Ved undersøgelse af Jacob Madsens visitatsbog paaviser Lindhardt Niels Hemmingsens indflydelse paa de fynske præster (herunder Stenløse og Fangel præster). - Se Oluf Nielsen i Stenløse og Mads Jensen Fangel. | |
| 1482 | Præsteenkesæde | Kg. escripter og Resulotioner, Love og Expeditioner Geistligheden i Danmark vedkommende. - Samlede og udgivne af C.F.Schwartzkopf. 3. Bind pag. 294. 18/10 1851 Rescrip (til Stiftsamtmanden og Biskoppen over Fyens Stift), hvorved et tillades, at det ril Fangel og steenløse Sognekald hørende Præste-Enkesæde i Fangel By nedlægges, saaledes at Huset med jordlod af Hartkorn 4 Skpr. 1 Fdk. 2 1/4 Alb. stilles til offentlig Auction. Ved skrivelse af 13/2 1852 approberede Ministeriet Enkesædets Salg for 1500 Rdb., saaledes at dfrenne Sum inddrages blandtr Stiftets offentlige Midler til Forrentning til Fordel for Kaldet. -:- Matzen og Timm: Haandbog i den danske Kirkeret Ved en del Præstekald paa Landet er der blevet indrettet Enkesæder, hvoraf dog i de senere Tider en stor del er bleven nedlagt. (Resolv. 19/1 1842). Enken indtræder i Nydelsen deraf fra Naadsensaarets udløb (Skr. 5/4 1876). Hun er berettiget til at besidde og bortleje det for sin Besiddelsestid samt til at bortforpagte Jordene under Iagttagelse af Pl. 19/3 1812 (Skr. 10/2 1871). Enkesædets Bygninger som skulle vedligeholdes af Enken, ere underkastet et aarligt Syn efter Reglerne i Rescr. 14/10 1829; jvf. Lov 19/2 1861 V. Afsnit; og Enken svarer tillige Skatter (Kskr. 20 Avg. 1833). Hvor ingen Enke findes, er Præsten beføjet til at benytte Enkesædet paa de samme vilkaar, som hun, og dør Enken, kan Præsten strax tiltræde Besiddelsen, dog mod Erstatning for Pløjning og Saaning (Kanc. Skr. 12 Avg. 1826). Hændes det, at der i Kaldet findes flere end en Enke, bør Pensionen ifølge D.L. 2-13-10 lignes mellem dem paa samme Maade som den ansættes, efter deres Vilkaar. -:- Salg i 1852 Embedsbog s. 275. Stiftøvrigheden har under 21 d. M. tilskrevet mig saaledes: Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsenet har under 13. dennes tilskrevet os saaledes: I Anledning af Stiftsamtets og Deres Højærværdigheds Indberetning i behagelig Skrivelse af 4de d. M. om Udfaldet af den i henhold til det allerhøiste Rescript af 18de October f. A. afholdte Auction over det til Fangel og Steenløse Sognetjenstligstmeddele til behagelig Efteretning og videre Bekendtgørelse, at det approberes, at bemeldte Enkesæde med Jord overdrages den ved Auctionen Høiestbydende, Sognefoged Lars Hansen i Fangel for det af ham gjorte Tilbud 1500 Rbdlr hvilken Sum inddrages blandt Stiftets offentlige Midler til Fordel for Kaldet. Hvilket herved tjenstligt meddeles Deres Høiærværdighed til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse. -:- Enkesæde, auktion Aar 23/12 1851blev Odense Herreds Auctionsret i Overværelse af Vidnerne Sgfd. Lars Hansen og Gmd. Jørgen Christensen begge Fangel sat i Fangel og Steenløse Sognekalds Enkesæde og i Auctionsdirektionens Forfald formedelst Skifterettens Pleie administreret af hans ... Cand: juris H.C.Schubarth, hvor der i følge Begjæring af Pastor Gjellebøll blev afholdt Auction over det Præsteembedet tilhørende Enkesæde i Fangel. Pastor Gjellebølls Skrivelse af 19de ds tillegemed de fulgte Conditioner bleve fremlagte og bemærkede Retten, at Auctionen har været bekjendtgjort i Stiftets Avis og ved skrevne Plakater i de omliggende Sogne. - Pastor Gjellebøll var mødt. - Conditionerne blev derpaa oplæste, og Auctionen fremmet samt Eiendommen opraabt for 1000 Rd, hvilken Sum blev buden af Smed Jens Peter Andersen i Fangel; efter flere Bud og overbud blev derpaa Sgfd. Lars Hansen i Fangel Høistbydende med 1500 Rd og Ungkarl Morten Hansen Næstbydende med 1485 Rdl. - Da intet høiere Bud ... Pastor Gjellebøll erkjendte Lars Hansen vederhæftig uden Caution. (Foruden Rettens Underskrift findes flg. Navne: Gjellebøll , Lars Hansen, Morten Hansen, Jørgen Christensen, Christen Pedersen.) (O.B. Smeden er nok blevet vred, saa han er gaaet uden at ville underskrive - eller maaske har han ikke kunnet) -:- Håndskrevet brev fra ? Nede i Byen, hvor nu Karl Jensen bor, læaa Præsteenkesædet(Matr.Nr. 45). Det var altsaa ogsaa en Maade at hjælpe Præsteenker paa, naar en ny Mand rykkede ind i Præstegaarden. Hvornaar Ordningen er traadt i Kraft her, ved jeg ikke, men derimod hvornaar den hørte op. Den sidste Præsteenke, som boede i det, vat Madam Kehlet, som døde i den høje Alder af 90Aar, den 1. Maj 1872. Da havde hun siddet Enke i 31 1/2 AAr. Hun havde for resten dyb Rod her paa Stedet, idet hun var Datter af Reimer Johansen, der var Præst her før Kehlet, saa alle sine 90 Aar levede hus her i Stenløse og Fangel, først som Præstedatter og senere som Præsteenke. Ved hendes Død stod altsaa Enkesædet tomt. Om det nogle Aar er blevet lejet ud, ved jeg ikke,[Ved folketællingen 1845 boede Rasmus Hansen Simonsen Tømmermand der] men 13. December 1851 bliver Huset i Fyens Stiftstidende averteret til Salg ved Auktion. Ligeledes blev der ophængt skrevne Plakater i de omliggende Sogne, saa kunde ogsaa de, som ikke holdt Avis , være orienterede. Lillejuleaftens Dag kl. 12 blev Odense Herredsret sat paa Aastedet i Overværelse af Vidnerne Sognefoged Lars Hansen og Gaardmand Jørgen Christensen, begge af Fangel, og Handlingen blev ledet af cand. jur.H.C.H. Schubart. Efter at Auktionsbetingelserne var oplæst, blev Ejendommen opraabt for 1000 Rdl., og den Sum bød Smeden Jens Peter Andersen [Søn af Anders Rasmussen? som ved Folketællingen 1845 var smed i Fangel] i Fangel paa. Der blev budt over, og saa naaede man med et Bud fra Morten Hansen i Fangel op paa 1485 Rdl., men saa mandede Sognefogeden sig op og Bød 1500 Rdl. Det ser næsten ud til, at Smeden er blevet vred over, at han ikke fik Budet, for skønt der er adskillige underskrifter paa Auktionsforretningen, saa mangler hans; han er maaske gaaet sin Vej. Salget blev godkendt af Ministeriet og Kirke- og Undervisningsvæsenet og Pengene indbetalt blandt Stiftsmidlerne til Forrentning til Fordel for Embedet. Senedre blev Salgssummen omregnet i Kroner til 3000 Kr., og da de giver 4 % p.a., vil det altsaa sige, at Fru Vested i Dag faar 120 Kr. om Aaret fra det gamle Præsteenkesæde i Fangerl. Er der ingen Enke paa Kaldet tilfalder Renterne Præsten, og saaledes modtog jeg indtil Provst Vesteds død de 120 Kr. I Dag er det jo ikke saa store Penge; men da de indbetales med Halvdelen i hver af de to Terminer, bliver der alligevel en Skilling til Julen den ene Gang. | |
| 1483 | Præstehistorie Fangel | Fangel Præstehistorie til 1632 Det er kun enkelte Aarstal og Navne, der haves fra den ældste Tid; først naar vi kommer op omkring Reformationen faar vi fastere Holdepunkter for Fangel Præstehistorie. Saa tidligt som 1343 har vi Vidnesbyrd om en Præst i Fangel idet det [Vedel Simonsen I. 2 pag 86] nævnes at Præsten i Fangel det Aar solgte sin Gaard i Kaldetorp (et nu nedlagt Landbrug i nærheden af Killerup) til Henike Lykke Cumber, der var "Provisor Convisii S. Gertrude (leder af Sct. Gertruds Gilde i Odense)". Eet hundrede Aar senere har vi Navn paa en Præst i Fangel, Anders Star, der i 1454 vides at have været Medlem af "Det elende Gilde" i Odense. Dette Gilde eller Broderskab blev oprettet i Anledning af den sorte Død, der havde hærget Landet, med det Formaal at tage sig af Sygeplejen. Som Symbol havde man en Due, idet Gildet hørte under Duebroderne. (eller Helligaand Odense). Deres Hospital, det Elende Hus , laa ifølge Grundtegningen fra 1593 paa det store Torvs østlige Side. Gildet talte fornemme Medlemmer som Kong Hans, Dronning Christine og Prins Frasiscus og mange Bisper, Priorer og Præster. Navnet "elænde" betyder "Udlænding, Pilgrim", hvilket Medlemmerne kaldte sig selv i Samklang med det bibelske Udtryk om de Kristne som fremmede og Udlændinge i denne Verden (F. eks. Ef 2,19; 1 P. 2.ii). Gildet havde i Sct. Albani Kirke i Odense et Alter for Vor Frue. Den næste Præst, vi kender Navn paa, er ogsaa Medlem af "det Elænde Gilde" i Odense (Gl. Saml. I, 42; ref i Hist.Samf. Aarb. f Org Ass. 1916 (Jokum M.Møller)). Hans Navn var Hans Andersen, men Tiden for, hvornaar han var i Fangel kan ikke angives nærmere end mellem 1454 og 1509. 1509 møder vi nemlig et nyt Navn, Jep Gommesen. Han underskrev et Aar som Vitterlighedsvidne et Skødebrev i Odense, hvor han foruden den Gaard , han boede i af Sct. Knuds Kolster havde lejet et Stykke Jord, der laa lige ved Siden af i 1575 udsteder han et Bekendelsesbrev (kvittering) paa denne Lod. Hvordan overgange til Reformationen er foregaaet for Fangels vedkommende, ved vi ikke. Mange Steder gik det saadan, at den siddende Præst traadte over til det nye og beholdt sit Embede. De af Præsterne, der ikke formaaede at forkynde det nye Evangelium paalagde Bisperne at læse en Prædiken op af en dansk Postille og saa iøvrigt fortsætte Sakramenterne paa ret Vis og tage imod Folk til Skrifte før Gudstjenesten. For den læremæssige Side skulle Bispen staa som Garant, mens Lensmanden paa Kongens Vegne skulde tage imod hans Løfte om Lydighed og Flid i sit Embede og dernæst give ham Kaldsbrevet. I en danske Kirkes Grundlov [Ordinatio ecclesiartica, dateret 2. Sept. 1557, oversat 1559 under Navnet: "Een Ordinantz, hvorledes Kircketienesten skal holdes udi Danmarcks og Norges Riger og de hertugdømme udi Slesvig oc Holsten". Den gjaldt lige til Chr. V Danske Lov af 1683 som Kirkens Grundlov], der saa klart anslaar den evangelisk-lutherske Tone, adskilles tydeligt mellem "Jesu Kristi Ordinans" og "Kongens Ordinans". Den første er alene undergivet Gud og bestaar i de ovennævnte Ting om Ordets Forkyndelse og Sakramenternes Forvaltning. Den anden, som er undergivet den første og vil tjene denne, er Udtryk for Lovens Myndighed og skal straffe dem, der er genstridige og forsømmelige. Dog hvis et almindeligt Kirkemøde træffer anden Afgørelse, maa man rette sig derefter "som fromme Kristne bør gøre". Den første lutherske Præst, vi kender i Fangel er Hr. Jørgen. Han nævnes i et Kirkebrev af 7. eller 9. Jan. 1555, hvor Christian III giver forskellige fynske Præster og Præstekald Tillæg i deres Indkomster. Kongens Lensmand Jørgen Skerickel? der boede paa Odensegaard 1552-1557, faar en række Breve, som han skal "dele iblandt Præsterne udi Fyens Stift, saa viit som hand befaling haffuer offuer xxx Geistlig". Saaledes skal han "fornøge Hr. Niels Brun (Præst ved Hospitalet i Odense) ½ lest korn udi dette Aar"; og saa hedder det: "Ilem? udi lige Maade Hr. Jørgen i Fangel ½ lest Korn" [H.F. Rørdam: Danske Kirkelove I, s. 400 Nr. 415]. I Jordebogen af 1572 nævnes i øvrigt hans Indtægter: Tiende bestod i 6 Ørtug Byg, 9 Ørtug Rug , 1 Ørtug Havre; desuden havde han Landgilde [En Fæsters Aarlige Afgift i Penge eller Naturalier til Ejeren] af en Gaard i Fangel. I 1572 var der 32 Tiendeydere, baade "wude och gode". Selve Præstegaarden, som han jo ogsaa havde Indtægter af, havde sin Jord beliggende (se Jordebog!) og desuden laa der rundt i Stugjorden [Jordstykke uden for Fællesdriften] i Østermarken 3 smaa Stykker, som rimeligvis fra gammel Tid havde hørt til Præstens Stug; men der var ingen klar Besked derom. Om hans huslige Forhold ved vi, at han med sin Kone Katrine havde 4 Børn. De omtales af Jacob Madsen i 1603 [J.H. Visitatsbog, I, s. 39], hvor det siges, at to af dem er gift og to af dem er hjemme; af de to, der er ude, er den ene Skoleelev i Odense, den anden Skriver i Sverige. Katrine overlevede sin Mand og blev gift med Efterfølgeren i embedet og døde i en høj Alder i 1597. I Hans Jørgensens sidste Leveaar eller maaske i begyndelsen af Eftermandens Tid, nemlig i Aaret 1583 (29. Maj) falder der kongelig Afgørelse i en Sag om Boghvedetienden i embedet til fordel for Præsten. [Kancelliets Brevbøger 1580-1583, s. 677 f] Denne havde klaget til Kongen over, at Landstingsskriver paa Fyn, Hans Nielsen, der havde Tiende af Fangel Sogn i Fæste havde lagt Beslag paa Boghvedetienden af Fangel Sogn, skønt den altid paa Grund af Sognets Ringhed var tilfaldet Sognepræsten der. Lensmand Erik Löcke faar af Kongen Befaling til at meddele Hans Nielsen, at han ikke skal befatte sig med Boghvedetiende, og hvis han ikke adlyder, skal Sagen ordnes paa den maade, at Sognemændene betaler ham hans Stedsmaal tilbage og een af dem paa alles Vegne overtager Fæstet på Tienden. [Stedsmaal: ældre Betegnelse for den Indfæstning, der erlægges ved Indgaaelse af et Fæsteforhold. D.v.s Kronens Part af Korntienden. Han svarede herfor en aarlig Afgift. I 1599 (Kanc. Brevb. fritages han for at svare Halvdelen af Afgiften. Kronens part af Korntienden (Danske Kancelliregistkanter v. Erslev og Mollerup) udgjorde 4 Tdr. Rug, 5 Tdr. Byg og 1 Tdr. Havre kvit og frit. 1594 inddrager Chr IV blandt en del andre korntiender ogsaa den af Fangel Sogn (H.F. Rørdam, Danske Kirkelove II, s. 527 Nr. 688)]. Hr. Jørgens Efterfølger var Mads Jensen. Det nøjagtige Aarstal for hans Ansættelse kender vi ikke; men i 1584 er han der. Han var født ca. 1541og blev som ovenfor nævnt gift med Hr. Jørgens Enke, Katrine, "en gammel Dannequinde",som Jacob Madsen kalder hende. Med hende havde han en Datter Kerstine Endrum i 1603 lever han, men derefter hører vi ikke mere til ham. Biskop Jacob Madsen giver følgende Omtale af ham i Anledning af en Visitats i Fangel i 1589: "Han skynder sig, ellers en god Taler; skal paamindes; raaber foran Alteret; paamindet". Han prædikede ved Visitatsen over Salme 50.15: "Kald paa mig paa Naadens Dag" og udviklede det først, hvad Bønnen er og dernæst, hvad den Bedende skal gøre for at blive Bønhørt. - Syn Aar efter kom Biskoppen igen, men fandt intet at Bemærke. I 1599 kommer han paa ny. Det er Skærtorsdag Aften, og han kommer fra Vesterhæsinge, hvor han havde visiteret først paa Eftermiddagen efter at have været i Svanninge om Formiddagen. Han overnatter nu i Fangel hos Mads Jensen og visiterer Langfredag, hvor Præsten prædiker om Betydningen af Jesu Lidelse. Efter at have dvælet ved, hvordan Jesus led paa Legeme og Sjæl, udviklede han, hvad Kristus har vundet ved din Død, hvilket han kalder Jesu Lidelses-Enigter; til slut følger saa en Betragtning over Lidelsen- Endelig i 1603 er den flittige Biskop igen paa Visitats i Fangel, denne Gang en Torsdag. Han kom dertil fra Sdr. Broby i Regnvejr, som nødte ham til at ligge over i Fangel. Ved denne Lejlighed talte Mads Jensen ud fra den samme Tekst som i 1589, 50.15: "Kald paa mig paa Naadens Dag", hvorefter Bispen talte til Menigheden. Det er selvfølgelig kun Brudstykker af en Mands Liv og Virke, der har kunnet anføres, men vi faar dog et lille Indblik i Tiden og forholdene. Vi ser her en Biskop paa idelige Rejser til sine Menigheder, hvor han uddeler Ros og Dadel til sien Præster, og vi faar derigennem et Billede af disse Mænd som Forkyndere og til som Mennesker, hvilket gør at Tiden ikke bliver os saa fjern, men vi kan føle og leve med disse Mennesker. Mads Jensen efterfølges 1608 af Oluf Hansen (Buch), gift med Maren Madsdatter. Det er hans Ligsten, der findes indmuret i Vaabenhuset; tidligere laa den foran Alteret[Ang. indskriften, se S. Kirkehist. Saml. 4 R VI, s. 623]. Om Oluf Hansen vides ellers intet. Han dør i 1681, men gennem hans Liv Hans Olufsen Fangel eller Hans født (1626), der blev Præst i Guldbjerg- Nr. Sandager gaar der en Linie til kendte Personer i Danmarks Historie. Han blev nemlig gift med sin Forgængers Datter Hedvig Hansdatter Guldberg, og deres Børn tog Navnet Guldberg, og han er paa denne Maade stamfader til Guldberg-slægten. Sønnen Ove Hansen Guldberg, Præst i Hvirring-Hornborg-Tamdrup, havde en Datter Dorthea Ovesdatter Guldberg, der blev gift med en Købmand, senere Bedemand Jørgen Høgh, og deres Søn Ove blev den senere berømte Statsminister, der adledes under Navnet Høgh-Guldberg (f. 1/9 1781-7/8 1808). Ved sin Død i 1631 efterlod Oluf Hansen sig sin Hustru Maren Madsdatter. Som Skik var dengang regnede hun formodentlig med at ægte Efterfølgeren, en Mand ved Navn Laurentius Cultravius, men det hele kom til at gaa ganske anderledes, idet vi her staar ved Indledningen til et ret dramatisk Afsnit af Sognets Historie. Den 22. November1631 udbad Cultravius sig hos Biskop Hans Michelsen, saaledes som ordinansen forventede det, et Anbefalingsbrev til Lensmanden Henning Walkendorf til Glorup for at han af denne kunne modtage kongeligt Kaldsbrev paa Embedet. Men Lensmanden har aabenbart vægret sig; thi nogle Dage Efter modtager Biskoppen Meddelelsen fra ham om, at han vil afvente Stenløsepræsten Niels Olufsens Hjemkomst fra København. Hermed hang det saaledes sammen. Niels Olufsen havde med Biskop Hans Michelsen Anbefaling i Efteraaret 1671 angsøgt Kongen om at maate faa Fangel Sogn til Anneks paa Grund af de daarlige Indtægter i Stenløse. Han anfører, at Stenløse Sogn er saa ringe, at "Guds ords tiener icke deraff schulle kunde haffue sin nødtørfftige Underholdning, i Synderlighed nu den med noget maadeligt en efterladt Præsteenke sammesteds schulle komme til hielp". Da dette kom Lensmanden i Fangel for Øre, samlede de sig og blev enige om at sende et Andragende til Kongen om at maatte bevare deres Selvstændighed. De gør heri gældende, at Fangel Sogn er saa godt, at det med Lethed kan forsørge sin egen Præst, ogsaa om der var en Enke paa Kaldet at forsørge, samt at Stenløse Sogn - skønt de er ringere - "vel schulle med god forraad thill forbete? Fornødenhed være nøgachtig". Overfor disse Argumenter har Chr IV bøjet sig og træffer i et Brev af 18. December 1631 den Afgørelse, at alt skal blive ved det Gamle, tilmed, da han er imod at noget Sogn fritages "den høje belejlighed, som det aff en Prestes Neruelse i Sognet haffuer". Dog paalægger han Lensmanden og Bispen paany at vurdere Forholdene i de to Sogne for at veje de af af Fangelmændene anførte Grunde. Imidlertid schulde de Fangel Sognemænds Glæde over Kongens Afgørelse kun blive kort. Bispen og Lensmanden, der har staaet på Stenløsepræstens Side indgik paany til Kongen med Andragende om Annekteringen, hvori det anføres at de to Sogne "bequemlig kunde annecteris, hvorefter Kongen bøjer sig og bestemmer i Brev af 8. Februar 1632, at de tvende Sogne her effter schal være eet". Otte Dage (altså 16. Febr.) efter sammenkalder Lensmandenog Bispen da Sognemændene til Møde i Konsistoriet i Odense og forelagde dem Kongens endelige Afgørelse. Paa mødet blev iøvrigt ogsaa Enken Maren Madsdatters Forhold drøftet, idet Kongen i sin Afgørelse havde sat som betingelse, at hun altid skulde have saa meget af Stenløsepræsten "som hun well kand leffue aff". At hverken Sognemændene eller Enken var tilfredse, kan man nok forstaa, navnlig af det, som paa Tiden fulgte. Den 19. Febr. Skulde Hr. Niels indsættes i Fangel Kirke, men endnu havde Fangelbønderne ikke givet sig. Biskop Hans Michelsen bemærker i sin Dagbog, at de omtalte fuldt satte sig imod det, og da de havde Lovens Bogstav paa deres Side, blev der ikke noget af det den Dag. Afgørelsen om sammenlægningen var nemlig ikke bleven Tinglæst; dette skete først den 20. Marts s.A.(1632); men saa var ogsaa Fangelmændenes sidste Muligheder for Indgivelse taget fra dem, og de maatte finde sig i Sammenlægningen, og dette Forhold varede da ogsaa ved uden større Gnidninger i ca 100 aar, da der paa andet Grundlag blev rørt ved Sagen og Spørgsmaalet om Adskillelsen paany blev afgjort, men herom senere. Som et ganske interessant Udtryk for det oprindelige Forhold mellem de to Sogne skal lige nævnes, at de gamle xxx (folk?), navnlig i Fangel, taler deres Eget Sprog om, at Sognene fra først af var adskilt. Fangel By er saa at sige vendt mod Syd-Sydvest; den eneste Forbindelsesvej til Stenløse er Landevejen, som ikke er nogen lokal Sognevej, men anlagt med Fjerntrafiken for Øje. Vejen fra Kroen og Kirken fra Vest og Nord er "Ballen" og set fra Fangel By gaar Vejene - med undtagelse af Østrigsgyden, der ender blindt og derfor absolut er orienteret mod Fangel og ingen interesse har haft ad Stenløse til - vifteformet ud i sydlig og vestlig Retning: Dømmestrup, Allested, Vestertorp, Borreby, her Aarhundredes Olde taler disse Veje endnu om Fangel Sognets Selvstændighed. Da nu Sammenslutningen var en Kendsgerning, stod tilbage, at de to Personer, der ogsaa havde haft deres interesse i Sagens Gang: Præsten Cultravius og Præsteenken Maren Madsdatter Hansen. Cultravius havde , da han saa, hvor det bar hen, begyndt at søge andet Embede; han søgte saaledes Skellerup, men meddelte allerede den 1. Marts 1632. Biskoppen, at han ingen Udsigter havde til at faa det, skønt han havde aflagt Besøg hos Kirkens Patron, Hans Lindenov i Jylland [Fyenske Saml. VII, 38 40, 41 f]. Muligvis er han aldrig blevet Præst, i hvert Fald glider han for vort vedkommende ud af Sagen. Maren Madsdatter, med hvem der jo ogsaa havde været forhandlet i Konsistoriet d. 16. Febr. om Præstens særlige Bidrag til hende, havde d. 21. Febr. protesteret hos Biskoppen over det, der var blevet tilkendegivet hende; men hvad hun havde ud af det, vides ikke. Der ventede hende imidlertid en bedre Skæbne, idet en Mand ved Navn Knud Jacobsen, muligvis allerede samme Aar, skænkede hende Hånd og Hjerte, hvorefter de vistnok boede i den gamle Præstegaard i Fangel. Knud Jacobsen døde i 1658 og nævnes paa Hr. Olufs Ligsten sammen med "kier Hustru erlig og Gudfrygtig Quinde Maren Madsdatter". Hun havde i sit andet Ægtesskaben en Søn, Jacob Knudsen, født n1634, der blev Kappellan hos Sogneprææsten i Tommerup og 1665 hans Efterfølger. Efter sin Mands Død blev hun dog stadig borndr i Fangel, hvilket fremgaar af, at hun i 1663 den 20. Sept. nævnes som Fadder ved Sxxxsønnen Claus' fremstilling i Tommerup Kirke som "Maren, (salig) Knud Jacobszøns i Fangel". Selv døde hun kun fem Aar efter og blev begravet i Tomerup, hvor Kirkebogen har følgende Notering: "1668 den 16. Sept. begravdes Hr. Jacob Knudtzøns Mor , nomine Maren Madtzdatter udj Tommerup Kirche lige for Prædichestolen" [Naar Urne ud fra Bemærkn.i Visitatsbogen: "anno 1603 jeg visiterede, ingen uden hans derhjemme", mener at kunne slutte, at der hentydes til Datteren Kerstine (hun var hans Datter modsat Katrines og Hr. Jørgens 4 Børn), er dertil at sige, at der lige saa vel kan menes, at der ingen Gæster var med derhjemme i Anledning af Visitatsen; iflg. Notitsen om Gæsterne i Stenløse] -:- Vedel Simonsen II, pag 114 Hr. Jep Gommesen, Sognepræst til Fangel besegler i 15099 et Brev, hvori godtgøres, at Hans Bartholomeussen, Byfoged i Odense har solgt sin Gaard til Hans Jacobsen og Mathis Guldmedt. Denne Gaard laa "tvertover lige imod Lilleborderne (Sjældeboderne? Maaske Skjolden eller O. Thomsens Gaard),Sønden Adelgade og Vesten næst op til et Steenhuus som kaldes Herrehuset Pag 135. 1515 Bekjendelsesbrev af Hr. Jep Gommesen paa en Jord, han havde i Leie af Sct. Knuds Kloster Vesten op til den Gaard han iboede (Chr. Pouels. Reg.) Pag 197 1534 omtales "Jord og Grund i Ottense i Sugestrædet, vesten næst den Gaard, Hr. Jep Gommesen sidst iboede, og Østen næst Klosterets Huus, som Karin Faers nu iboer (Chr. Pouels. Reg.) -:- (Series Past.) Vedel Sim. I, 2 pag 41 omtaler en Synode i Od. 1348, hvor de 12 ældste Spr. I Fyen under Afgørelsn af en Bispevalg-Strid "bevidnede, at hverken Præsten i Od. eller Prioren i Dalum nogensinde havde havt Deel i Bispevalget, men at dette alene tilkom Benedictinerne i S. Knud (S.R.D. i Sag 307, Font 2 Pag 174, Bloch 1 fag 590. D H Fag. 193, 813) [ de 12 ældste Spr. nævnes] Hvem var disse 12? I, 2 Pag 36 1343 solgte Præsten i Fangel til Provisor Corvinii S. Gertrude i Odense [Sct. Gertruds Gilde, Odense] (se 1454, 85, 99, 1560, 93 og 1780) Henekino Lytike Cumber sin Gaard i Kalætorp Sinden for Odense, en nedlagt By i Nærheden af Killerup. -:- Kirkehist. Saml. IV, 6, 623 "Mandede Meddelelser" v. Sfor Johan M. Møller i Kjærum. Heri nævnes Rettelsn til Wiberg ang. Knud Jacobsen, der ikke var Præst. | |
| 1484 | Præstegaardens Jorder | 1291 opfordrer den vordende sognepræst Erik til at residere ved kirken, hvor der formodelntlig maa have været en præstegaard. (Danmarks Riges Breve 1291, 13. Sept., se under præster, Erik xxxx kartoteket.) -:- Kirkehist. Smal. V, B, 66 26/5/1663 Syn over Oræstegaarden i OdH. og Tagering af deres Værdi --- Præsten i Stenløse, Hr. Jacob Eriksen, "formodede, at hand kunde Skaanes for Taxering, da han laa under S. Knuds Klosters Len". S. Til Slg.: Torstrup- Korup: Bristfældigker 50 Sedl. Gaardens Værdi 250 Sedl. Verninge Br. 100 Sedl. Værdi 200 Sedl Tommerup ny gl. brugt Værdi 400 Sedl. Brendekilde Br. 50 Sedl Værdi 250 Sedl. -:- 1868 Salg af Hus i Fangel. Mensalhuset. Gl. Embedsbog pag. 318: - Min... har under 27/11 1861 approb., at Rasmjus Rasmussens Fæstehus, Matr. Nr. 46, 1 1/2 Album Hartkorn, maa bortsælges til hans Datter Mette Christine Rasmussen for en sum der af Stiftsøvrigheden blev nedsat til 246 Rdl. og indbetalt først i Juli 1862 til Stiftets off. Midler som Fordel for Embedet. -:- 1862 salg af Bjerglykke til Fattighus. Gl. Embedsbog Pag. 319: Min ... har under 15/2 1862 approb., at et Stykke af Steenløse Pers Marker beliggende i den saakaldte Bjergelykke, maa overlades til Kommunen for derpaa at opbygge et Fattighus. Dette Stk. Jord 2400 Quadratalen stort, blev vurderet til 75 Rdl., som skulle indbetales til Stiftets off. Midler til fordel for Embedet. Matr. nr. 2b. -:- Udstykning 1862 Arkiv. Skriivelse fra Provstiet 30/8 1862 Indenrigsmin. 9/8 1862 meddelt approbation paa Udstykningen af Stenløse Præsteembedets Jorder Matr. Nr. 2, 14og 15 i Stenløse By og Sogn tilsammen af: 1 2 Parceller Hartkorn Gammelskak Matr. Nr. 2a forbliver ved Præsteembedet 7-2-2-3/4 50 Rdl. 4 Sk. Matr. Nr. 14 forbliver ved Præsteembedet 6-6-3-1 1/4 49-90 Matr. Nr. 15 forbliver ved Præsteembedet 1-2-1 Matr. Nr. 2b solgt til Kommunen 1 1/2 10 -:- 1866 Salg af Hus. Matr. Nr. 15 Gl. Embeds bog Pag 330: Gmd. Jens Rasmussen, Stenløse, faar min Tilladelse til at købe et af ham i Fæste havende Hus m. Have og Jordlod for 600 Rdl. + en aarlig Afgift af 2 Tdr. Rug, hvori kan eftergives en Tønde, saalænge den nuværende Bruger af Ejendommen er i Besiddelse eller nyder Aftægt af samme. Odense Herredsfogeders Arkiv. Realregister til skøde og panteprot.D fol 205 Spr. sælger et hus med jordlod matr.nr. 15, Stenløse med arvefæstenskøde af 6/6 1866 til Johanne Marie Jensdatter. 12/11 1982 havde den nuværende Ejer Alfred Hansen (g.m. Julie...) Guldbryllup. De fortalte, at det var 3. Gang, der var Guldbryllup der i Huset. Den tidl. Ejer, Christoffer Nielsen (g.m. Karen Marie) og hans Forældre havde G. -:- 1869 Fru Valborg Holm (f. S. 1/5 1903 i det ca 1943nedrefne hus ved Præsteskoven sydøstre hjørne) fortalte 10/11 1966, at hendes Far havde fortalt, at Huset i sin Tid var opført som en slgas Enkesæde. - Meddelelsen lyder ikke ret sandsynlig. Huset har formentlig haft Matr. Nr. 2c, og forestillingen kan være en Forveksling med Bestemmelsen om Matr. Nr. 2b, der opførtes til Fattighus. - Bør dog undersøges ang. saavel Matr. Nr. som Ejer og Rixxstolse. Ved Landevejens Anlæggelse 1942-44 blev Huset brudt ned, og Embedet modtog ca 250 m2 af Matr. Nr. 2c. Hvilket Matr. nr. havde iøvrigt det gamle Malerhus (i Skovbrynet), som ogsaa faldt paa Gr. af Landevejen? [Provst Møller i Gl. Embedsbolig pag 443 f: Af Præstegaardens Jord er der... 1869 solgt en Parcel til Lærer Hansen for 135 Rdl. 41 sk (indsat i Stiftets off. Midler) Pastor Christensen skriver pag 445: ... (135xx 41 f) Fru Lærer Hansen (nuLærer Christensen) Matr. Nr. 2c 1 1/4 Alb.] Her er nok forklarinen paa Udtrykket "Enkesæde -:- Salg af Hus Matr. nr. 14, Enighedshuset, 1874 Gl. Embedsbog Pag 349:-Fra xxx"I anledning af at det med Hr. Kammerherrene og Deres Højærværdighed behagelig Skrivelse af 14 [Juli] hertil indkomne Andragende fra Sognedpræsten for Stenløse og Fangel Menigheder Provst Møller, om at et Sogneembedet tilhørende Huus og Have, der haves i Fæste af Lars Christensen maa tilligemed en til ham bortleiet Jordlod af Areal 2 1/2 Td. Land, afhændes til bemeldte Lars Christensen eller hans Datter, skulde Ministeriet tjenstligt melde, at derom Intet findes at erindre medd den saaledes ansøgte Afhændelse for en Købesum af 850 Rdl., hvoraf indtil 600 Rdl. kunne forblive indestaaende som første Prioritet i Ejendommen og som iøvrigt ville være at inddrage blandt Stiftets Midler som en Kaldet tilhørende Kapital, samt saaledes at Kjøberen afholder de med Handelen forbundne Omkostninger". - Lars Christensen kjøbte Huset med Lod paa ovennævnte Betingelser. -:- Embedsjournalen 25/3 1886 Ansøgning til Minist. om Bortforpagtning af Bjerge- og Kronborg-Lukket for Rasmus Hansen -:- Bortforpagtning 1891Gl. Embedsbog Pag 379: - Stift. Øvrigh Approbat. paa Bortforpagtning af en Del af Stenløse Præsteg. Jorder fra 1/4 1891 paa 9 Aar. MC af 18/4 1891 med nærmere Bestemmelser ang. Præstegaardens Jorders Bortforpagtning i Henh. til kgl. Reol. af 10/2 1891 MC 12/21 1891 meddl. kgl. Resolut. af 10/2 ang. nogle Forandringer ang. Bortforpagtning af Præstegaardsjorder. -:- 1895 Udmarken bortforpagter Gl. Embedsbog Pag 396: - Stiftsøvrigh. approberer under 15/3 1895 Bortforpagtn. af Præstegaardens Udmark fra 1/4 1895 paa 7 Aar. -:- 1903, Kronborglukket Gl. Embedsbog Pag 401:- Solgt c. 5 Tdr. Land af Kronborglukket for 600 Kr pr Tdr. Land.- Matr. Nr. 2d Gl. Embedsbog Pag 445: - nægnes, at der i 1903 er solgt 4 Td. Land til H.P.Sørensen for 2400 Kr. Haartkorn: 3 Skp. 3 Fjk 1 3/4 Alb. -:- 1905 Salg af Parcel 2f Gl. Embedsbog Pag 401: - Salg af Parcel 2f (5080 D Al) 30/3 1905 Gl. Embedsbog Pag 445: - Prisen opgives her til 217 Kr. 71 Øre. Køber: Forpagter A. Hansen Hartkorn: 2 3/4 Alb. -:- 1905 Anløg af Jernbane Gl. Embedsbog Pag 401: - For Jord og Ulemper til Jernbanen 510 + 600 Kr. indbetalt (150 itl Vejanlæg) -:- 1910 Gl. Embedsbog Pag 403: - Minist. S. 13/5 1910 tillader Sognekaldet af afgive Jord til Ligkapel -:- 1918 Salg af Bjergelukket Gl. Embedsbog Pag 17,-21 og 26 -: - [Skoven 21/10 1915] MR S 30/8 1917 Bjerlukket (1800 Kr. pr Td Land) 27/9 1918 (1900 Kr. pr Td Land) KM 31/3 1918 (1930 Kr. pr Td Land) KM Skriv 24/6 1922 anmoder som MR: Erklæring (vedr. Oprettelsen af Husmandatrig) om hvorledes der bør forholdes m. Pxx' Jorder og Udhuse. Ved Mødet 18/7 1922 besluttede MRefter en indgaaende Drøftelse af udsætte Afgørelsen af Erklæring til Mødet m. Pxx kommisorium 20/7 1922 (forts. pag 61) MR 20/7 1922 Beskrivelse af JOrdene og Forslag (mod Laust Larsen) om Udstykning og Bygningers Indretn. -:- Fyns Tidende 30/9 1961 (vrøvlet Fremstilling) -:- Kk.bg. 1874 dør Rasmus Rasmussn, Enkemand, Aftægtsmand hos Bødker Hans Rasmussen i Fangel (84 11/12 Aar gl.) 4/2 1873 dør Karen Mortensdatter, Hustru til Aftægtsmand Rasmus Rasmussen i Fangel, i Huset hos Hans Rasmussen Bødker (76 Aar gl.) 9/11 1867 viet ungkarl Bødker Hans Rasmussen i Fangel (32 Aar) til Pigen Mette Christine Rasmussen i Fangel (39 Aar) 14/5 1869 f. Maren Hansen, Dtr. af Bødker Hans Rasmussen i Fangel og Hstr. Mette Christine Rasmussen (40 Aar). (M.H.konf. i F. 1883) 27/8 1897 viet i Fangel Ungkarl og Smed i Vibæk, Bellinge Sogn, Hans Peter Hansen, født i Bellinge 1871 den 10. Juni, Søn af Murer Hansen og Hstr. Maren Hansen dersteds, og Pigen Maren Hansen hjemmei i Fangel, født der 1869 den 14. Majj. Dtr. af Bødker Hans Rasmussen og Hstr. Mette Christine Rasmussen dersteds. 27/8 1898 f. i Fangel Hans Christian Hansen, S. af Smed H.P.H. i Fangel og Hstr. M.H. | |
| 1485 | Præstegaardene i Stenløse og Fangel | Stenløse Præstegaard [W.Christensen: De ældste danske Arkiv registraturer 5,I s. 188]: 22/3 1563(Mandag efter fastesøndag) Embrer af 14 Oluf Skoningh på Stenløse Kirke, at han skal beholde den i sin Livstid kvit og fri, og er den Gård, Hans Steffentzen i bor, udlagt ham og hans Efterkommere til en Præstegård. Kkbg 201 og Vedel Simonsen Saml. St II,2 s. 14, s. 130 Stenløse gl. Embedsbog pag 441 ff: Om Stenløse Præstegaard a) Denne skal efter Sigende være opbygget af Hr. Pastor Danns Svigerfaderen Kjøbmand i Middelfart; og fortælles det, at Tømmeret blev tilhugget paa Middelfart Middelfart Gade, og tilkjørt saaledes til Stenløse. Da Pastor Nees tiltrådte Embedet 1811gjorde han flere Bemærkninger paa Stuehuset, byggede Quisten, hvor indrettedes 2de Værelser. Af Ladebygningerne nedrev han den vestre og søndre Længe, og opbyggede dem paa ny af det gamle tømmer, da han gjorde Gaardspladsen meget mindre ved at flytte den vestre Længe nærmere ind. I Aaret 1837 nedbrød hans Eftermand den nordlige Længe, der var gammel og bræstfældig og opbyggede en ny og god Kørelade , samt gjorde Bemærkninger paa Stuehuset. b) B) Prætegaardens Indløsnings Suma er kun 400 rbdl., da 100 Rdbl. Staae for bestandig i Præstegaarden, der er skjænket af en Forvalter Jensen paa Lindved, og af samme svarer Præsten aarlig 4 Rdbl., som hvert Nytaar uddeles til 4 fattige i Sognet. Bankrentens Beløb udgør aarlig henved 50 Rbd, og Bankheftelsen 1/6 deel er udførligt indfriet ved Laan af Stiftets offentlige Midler med 65 Rbd 56 Sk. Og af de litterære Selskab i Odense 334 Rdb 40 Sk., ssom deraf aarlig svares Renter af Sognepræsten. c) Stenløse Præstegaards gamle Hartkorn vat 7 Td 2 skp. 2 Fjd. 1 Alb. og den nye Haartkorn er 6 Tdr. 6 Skp. 3 Fjd. -dens Jorder ud udgjøre 50 Tdr. Land, de felste gode og frugtbare. - der hører til gaarden en lille Skov paa en3 a 4 Tdr. Land, der bestaae af nogle Ege, men det meste er Hasler og Elle. - Der haves ingen Eng, og ingen Tørvemose, hvorfor al Indebrændsel maa kjøbes. d) Af Annexgaarde haves én i Fangel der aarlig svarer til Præsten i Tiende og Landgilde 7 Tdr. Skp. Rug, 6 Tdr. 1 Skp. 2 ¼ Fjd. Byg og 4 Tdr. 1 Skp. 2 1/4 Fjd. Havre; gjør aarlig 2 lange Ogter og 4 korte, samt giver i Penge 5 Rdl. 2 Sk., og 1 otting Smør, 2 Gjæs, 1 Lam og 4 Høns. - Én Mensalgaard er ligeledes i Fangel, der kun svarer enkelt Præstetiende, men giver 9 Rdb. 2 Sk. aarlig i Landgilde Penge og 2 Høns samt gjør 1 lang og 4 korte Ogter. Et Huus i Fangel giver aarlig 16 x og gjør 6 Arbeidsdage til Præstegaarden. 2 Huse i Stenløse gjøre hver 20 Arbeidsdage om Aaret. e) [Hertil skrevet af Pastor Gjellebøl] Herefter skriver ProvstMølle )pag 443): Det bemærkes at af foranstaaende Jordegods er følgende solgt: Mensalgaarden i Fangel solgtes i 1857 for5000 Rdl. og aarlig Afgift af 10 Tdr. Bygefter Kap.Font. Huset i Fangel solgtes 1861 for 246 Rdl.10 x til fordel for Embedet. Et hus i Stenløse [Matr. Nr. 15 (Elektrikeren) i Arkivet findes Matrikelkort og Arvefæste Skjøde] solgtes i 1866 for 850 Rdl. Hvoraf 600 Rdl. Paa første Prioritet blive staaende i Ejendommen og forrentes hver Termin til 24 Kr. og Resten indbetales til Stiftets offentlige Midler. Af Præstegaardens Jord er der 1862 solgt til Kommunen en Parcel til Opførelse af Fattighjem for 75 Rdl. og en do [Matr. Nr. 2c "Egely" v. Skoven] 1869 til Lærer Hansen for 135 Rdl 41 x, hvilke Kapitaler ere indsatte i Stiftets offentlige Midler. --Næste side (side 5) er scannet som BA1485-03.pdf-- De æ. da. Arkivregistraturer V,1 v. Will. Christensen s. 188 -:- 22/3 1563 (Mandag efter Midfastesøndag, Genbrev af Hr. Oluf Skoningh paa Stennløsse Kirker, at han skal beholde den i sin Livstid kvit og frit, og er den Gaard, Hans Steffensen i bor, udlagt han og hans Efterfølgere mere til en Præstegaard (se: Klostergods) - - - Paa Foranledning af Erik Bille til Lindved og Otto Brochenhuus til Volderslev befaler Frederik II i et Brev af 27/8 1562 til Prior Christiern Poulsen ved Sct. Knuds Kloster, at Stenløse Sognemænd faar deres egen Sognepræst, og at der sørges for hans Udkomme, ved at der indlægges ham en af Klosterets Gaarde, som ligger bekvemt ved Kirken, og at han skal nyde et Præstetienden af Sognet (Kanc. Breve 1562) (Se: Præstehistorie) -:- 1663 Kirkehist. Saml. V, B, 66 Præsten i Stenløse, Hr. Jacob Eriksen "formodede, at han kunde skaanes for taksering, da han laa under Sct. Knuds Klosters len" (i anledn. Af egn? over Præstegaardene i Odense Herred og taksering af deres værdi 26/5 1663 -:- 5/4 1841 f. Anne Jørgensen, Dtr. af Gaard. Jørgen Rasmussen i Wollerslev og Hstr. Anne Cathrine Jacobs Datter. Faddere: Pigen Marie RasmusDatter tiende i Præstegaarden, Smeden Rasmus Pedersen Kurt: Karen HansDatter: Gaard. Knud Nielsen, Anders Jacobsen og Mads Petersen alle af Wollersløw -:- I Stengrotten i Havens NØ Hjørne, som i Pastor Christensens Tid kaldtes Solfangeren (meddelt af Julie Jensen, Fangel Vestermark) findes en Bordplade af Sten, ottekantet. I denne findes indridset adskillige Initialer, hvoraf mange indeholder G som Slutbogstav. D G d.v.s. David Gjellebøl J G Jacob Elisius Gjellebøl R G Rejer Gjellebøl, Præst Søllested-Vedtofte. I N K E K I K I G R G IXX IXX Disse initialer formodes at hentyde til Familien Gjellebøl R G og I N staar ganske tæt, det første Navn øverst, som om, de hører sammen (Kærestepar?) Det sidstnævnte I G ligeledes i en Ramme Under sidsstnævnte R G staar som anført IXX og IXX -:- Der findes en blyantstegning af placeringen af initialerne på bordet, scannet som BA1485-05.pdf -:- Julies Tegning af Stenløse gl. Præstegaard, hvor hus tjente hos Pastor Christensen findes som en blyantstegning på kvadreret papir. Er i overensstemmelse med planen, der findes som BA1485-02.pdf -:- Blykapsel indmuret i den nye pgd. Fangel menighedsraads forhdl. Prot. 1904-57, s. 105 I overværelse af medlemmerne af Stenløse og Fangel menighedsraad, bygherrene og arbjderne, haandværkerne samt præstens familie indmuredes 28/5 1924 i det sydøstlige hjørne af grunden i den nye præstebolig en blykapsel indeholdende de gangbare mønter og en skrivelse saalydende: Aar 1924, i Hs. Majestæt Kong Christian X-ndes 13. Regeringsaar, den 28. maj, dagen før Kristi Himmelfarts-Dag, da Niels Petersen Lorentsen Dahl var Kirkeminister, Anders Jensen Rud Biskop over Fyns Stift, Christian Frederik Wested provst for Odense Herred og sognepræst for Stenløse og Fangel menigheder, Carl Marius Olesen Gaarde førstelærer i Fangel og formand for Fangel menighedsraad, og Jacob Christian Nielsen Kildemoes, gaardejer i Egekærslund, Volderslev, næstformand for Stenløse menighedsraad og formand for byggeudvalget, nedlagdes grundstenen til denne præstebolig til forening med et hosliggende udhus og en avlsgaard, bestaaende af avlsbygninger og forpagterbolig paa toften vest for kirkegaarden at udgøre fremtidig præstegaard i stedet for den hidtilværende, hvis ældste del, stuehuset, antages at være 200 aar gammelt. Udgiften til dette byggeforetagende udgør i henhold til kirkeministeriets bevilling af 8. april dette aar dels som tilskud og dels som lån i alt 58419 kr, hvortil kommer fra sognenes beboere vederlagsfri kørsel m.m. samt anvendelse af brugbart materiale paa pladsen. - Opførelse af samtlige bygninger, hvortil tegning er leveret af bygningskonsulent, arkitekt D. Rasmussen, Ollerup, og som ledes af tømrermester M.J.Katborg, Tarup, haves i entreprice af murermester R.P.Rasmussen og tømrermester H.P.Petersen, begge af Odense, o.fl. og skal være tilendebragt inden 1. september d.a. - Gud velsigne - ham til ære og hans menighed til gavn - den der i nutid og fremtid faar gang og sæde paa dette sted. -:- Sogneforstanderskabbets Forhandl. Prot. Fra Sognetaxationsmændene er meddelt, at østre Bygning af den Præsteembedet tilhørende Gaard i Fangel er taxeret for 700 Rdl. 28/2 1865. -:- 1836 Embedsbog pag 189 I forrige Aars Synsforretning pag 175 var den nordre Udlænge omnævnt som Kostald. Pastor Gjellebøl er bleven enig med Formandens Bo om at modtage en Godtgørelse af 200 Rdl. for denne Udlænges Brøstfældighed. Han agtede derfor at faa denne Udlænge opført til næste Aar. -:- Gl. Embedsbog pag 403: KKgæll. Rescr. Af 3. Decb. F VIIIosv. Ti give Eder herved till Kende bevilget at der til Bestridelse af Driften ved Indretning af en brønd i Stenløse Præstegaard maa af Stiftets offentlige Midler forundes ham et Laan paa 30,0 Kr der maa hvile som Gaer? paa Embedet forrentes med 4 % p.a. og afdrages med 1/10 aarl. I 10 paa hinanden følgende aar -:- 1909 Byggefond grundlægges Gl. Embedsbog pag 402: -M. Skr. Af 27/2 at det tillades i stedet for at ombygge Staldlængen at der indbetales til Opsaml. Til en Byggefond 300 Kr aarl. m. Halvdelen hver Termin - første Gang i Juni Termin d.A. -:- 1893 En af Forp. Opført Tilbygning anerkendes for hans private Gl. Embedsbog pag 392:- Min. Skr. Af 5/8. I Anledning af Andragende hvori Forpagter af Stenløse Pgd. under Anders Hansen anholder om at en af ham med Synets tilladelse opført Tilbygning til Pgd. sydlig Længe maa blive anerkjendt som hans private Ejendom, skulde Minist. Tjenstligt melde til behagelig Efterretning og videre Bekendtgjørelse at det Ansøgte herved bevilges paa Vilkaar, at Forpagteren udsteder en Deklaration ved Forpagtningens Ophør og at bringe alt i samme Stand, som tidligere, hvilken Deklaration efter at være godkjendt af Dem vil være at opbevare i Embedets Arkiv. -:- 1891 Embedslaan til Pgds Restaur. Gl. Embedsbog pag 379: - Kgl. Rescr. 16/4 1891m et Embedslaan paa 3000 Kr for 15 Aar første Afdrag 11/6 1892 til Præstegaardens Restauration. -:- 1891 Restaur. G. Embedsbog pag 381:- 18/8 1891 blev der indbetalt til Hr. Tømrermester Henningsen af Odense 2706 Kr. 06 Øre i Henh. Til Kg. Rescr. 16/4 1891, hvilket beløb er anvendt til Præstegaardens Stuehus Restauration. -:- | |
| 1486 | Præstehuset | Se Enighedshuset Præstehuset hed det, fordi det oprindelilg hørte til Embedet, Matr. Nr. 14 Herhen hører muligvis flg. 27/7 1680 begravet Kirsten Oluffs i Præstegaardens Huus, Ann. Ætat. 50, som blev ihjelslagen af torden (Kkbg. Stenl.) -:- Realregister for Stenløse Sogn Nr. 2 1/4 1875 skøde af 31/12 1874 f.m. fra Lars Christensen til datteren Kirsten Larsen paa huuset matr. nr. 14 28/7 1881 vielsesattest som adkomst fra Kirsten Larsens mand Peder Jensen Smed paa do 27/1 1881 skifteudskrift som adkomst for Maren Kaqthrine Jensen gift med papirarbejder Jørgen Peter Jørgensen og Jensine Laurine Jensen gift med sergent Hans Peter Carl paa matr. nr. 14a 19/10 1916 skøde af 12 s.m. til enke Laura Holmstrøm f. Hansen paa do 6/3 1924 skøde af 23 s.m. fra Odense Herreds Skifteret til papirarbejder Christian Iversen paa matr. nr. 14a, 4e, 4f 12/1 1931 skøde fra Chr. Iversen til Jens Peder Rasmussen paa do for 4472 kr E 4000 kr) 28/6 1932 skøde til fru Bodil Kamilla Hansen paa do som hendes æreje. 3864 kr (E 4000). Hun var gift med Peder Hansen. (1938) boede Bahl i Huuset, muligvis til Leje hos Alfred Andersen. 1757 boede Enken (Anna Pedersdatter Bagers) efter Johan Christoffer Dan i Stenløse. Mon det var i Præstehuset? -:- | |
| 1487 | Præstelønning | Indberetning fra Jacob Eriksen om gejstligt Gods i Stenløse og Fangel Sogne 1680 Kk. hist. Saml. IV, 6, 775. Sogne-præsten till Stenlø oc Fangel haffver een AnnexGaard i Fangel pro officio, skyldes aarligen 5 tønder Korn. Men 2 Aar haffver jeg intett der aff bekommet. Item eet Annex-Boel, skylder 4 1/2 tønd. Korn. Matriculschat er af begge disse aarligen oc ind till denne dag betallet. Effter hans Kongl. Maytts. allenaadigste Forordning haffver Jeg oc selff udi dette aar betallft den naadigst paabudne Rostienneste.Skatt. (Ang. den fuldstændige Indberetning se: Degneembede) indberetningen underskrevet Stenløs. 28. Jul. Ann. 1680. Jacob Erichsøn. mm Den nævnte Annex-Gaard er Matr. Nr. 3 Den nævnte Annex-Boel er Matr. Nr. 4 | |
| 1487 | Præsteskabet privilegier og byrder | Frederik Nielsen: Kirkens historie III, 501 Frederik III's kirkelige raadgiver var Hans Svane, der 1655-1668 va rSjællands biskop ... spillede en hovedrolle ved enevældens indførelse. ... lykkedes ham at skaffe præsteskabet privilegier (Danmarks Riges Historie IV, 501 f), der sikrede kirkens tjenere en vis uafhængighed af lensmænd og fogeder; men den "synderlige naade", der tillod præsterne at "tilforhandle sig deres præstegaardsbygninger", blev fortolket som et paabud, og den saakaldte indløsningssum af præstegaardene har lige indtil vore dage være en tyngende mare paa de danske prsætekald. | |
| 1489 | Rasmus Rask | Rask, Rasmus Kristian (i Daaben Christian) F. 22/1787 i Brendekilde, død 14/11 1832 i Kbh (Frue). Ugift. Søn af Skrædder og hmd. Niels Hansen Rasch (1714-1810), g. 1. gang 1778 m. Gertrud Jørgensdatter, ca. 1850-1879; g. 2. gang Birthe Rasmusdatter (1752-1801). G. 3. gang m. Anne Cathrine Hansdatter (1768-1846), som 1811 blev g. 2. gang m. Peder Christensen (ægteskabet opløst), hvorefer hun 3. gang (1825) g. m. aftægtsmand Hans Hansen, 1773-1835. Han havde 1. gang været g. m. Anne Margrethe Jensdatter, ca. 1782-1814, og 2. gang m. Kristen Marie Hansdatter, ca. 1781-1825, enke efter Peder Rasmussen. Christine Reimer: Nordfynsk Bondeliv i Mands Minde, V, 781 ff. Rasmus Kristian Rask havde to ældre helsøskende, Maren og Hans Christian, der begge døde som børn. - I Niels Hansen Rasch's 3. ægteksab blev begge disse børn opkaldt. 1) Hans Christian blev præst (død 1875 i Viskinge). - N.H.R. flyttede i 1808 fra Brendekilde til Fjeldsted sogn ("Frydenland" i Rydskoven) - 2) Maren blev (1825) 17 aar gammel g. m. Hans Pedersen til Egelund. (H.P. var brodersøn af den Hans Hansen som hendes mor samtidig ægtede!) H.P. døde 1866, og Maren døde 1876. De havde 8 børn. Sønnen Niels Rask overtog Egelundsstedet efter sine forældre. Han døde ugift 1909. En anden søn overtog stedet. En datter var Rasmine Christine (opkaldt efter sin store morbroder); hun boede i bedsteforældrenes aftægtsbolig ved siden af det gamle hjem. Sst. IV, 516 Skrædderen i Brendekilde (senere Fjeldsted) var en meget søgt raadgiver i sygdomstilfælde. Efter ham tog datteren Maren kundskaberne i arv og erhvervede sig stort og udbredt ry for sinde heldige kure. Hun blev kaldt Egelundkonen og hjalp baade dyr og mennesker; især var hun søgt for sine lægemidler for børn, som led af "den engelske syge". - Hendes børn vedligeholdt raditionerne; en datter, der var gift i Odense (Boende i Holsedorestrædet) havde stor søgning, "og en en Datter, boednde paa Egelund fortsætter endnu (1918) med slægtens gamle husgeraad til hvem, der søger hende". (O.B.: Denne datter er Mine Rask). Sst. V, 788 Efter Maren Egelunds død, tog hendes døtre arven (raad mod sygdom) op, og som den sidste i rækken ejer nu Rasmine Rask kendskabet til til gamle maader og midler. "Det bliver et savn for os, naar hun engang dør", mener Folk paa Egnen. "Thi hvem skal saa binde Ringorm og Vorter bort?" Denne Kunst ser for øvrigt saare uskyldig ud. Hun tager en hvid Bomuldstraad, holder den hen over Vorten, slaar Knude paa den og graver saa Traaden ned i Jorden, og naar Traaden er raadnet, skal Vorten være borte. -:- Wisbechs Illustrede Almanak 1914 Christine Reimer: Lidt om Rasmus Kristian Rask og hans Familie. "Hendes (d.v.s. Maren) datter Asmine siger: "Mormor (d.v.s Anne Cathrine Hansdatter) døde 1846, Fader (d.v..s. Hans Pedersen) 66, Moder 76, en Søster 96, og en anden 98, den ældste broder 1906", og broderen Niels Rask, der overtog Egelund-gaarden efter moderens død, døde 1909. Stedet ejes nu (1914) af en anden broder. - Det er jo tyndet svart ud i den gamle slægt, dog er der ca. 70 af den nyere slægt, derkalder hende "Tante Mine". Sst. Af synlige efterladenskaber, der har tilhørt Rask, nvæner Mine: "Den lysestage, som min bedstefader i Brendekilde brugte, naar han gik ud at sy, har jeg skænket til Fyns Folkemuseeum, ligeledes en kyse, der tilhørte hans tredje kone, prlsten moder; hendes kaabe med sølvspænder gemmer jeg endnu her Det Kgl. Bibl. Fik i 1910 et brev fra H. Chr. Rask til Anne Henriksdatter, hans moder, skrædderens tredje kone, og bogen "Den danske Pilegrim" 1707 med haandskrvne tilføjelser, tre blade, beskrevne af Rasmus Rasks fader. Og saa disse ting: hun henter frem halvparten at et haandklæde, der har tilhørt sprogmanden. Det er forsynet i den ene ende med flttearbejde. Det har været dobbelt, men den ene ende, den med navn i hjørnet, har hende broder i Sydfyn faaet. Hendes moder brugte sit til at stryge hovedtøj paa. Rask efterlod hende ogsaa nogle fine skjorter og lagner, men der er ganske opbrugte. Hendes moder brugte disse ting, da børnene var smaa, til børnetøj, fremfor deres eget grovere, hjemmegjorte tøj. Tilbage er kun et stort silketørklæde, som professoren har købt paa Odense marked og foræret sin stedmoder. Og saa et brev. Der har været fire, fem stykker, men de andre er delt ud til den øvrige familie, der er nu i Egelund kun det ene tilbage." (Brevet er skrevet 18/8 1832, som han døde 14/11 1832, og er til "Velagtede Maren Hjelsdatter Rask boeden i gelund i Haarslev Sogn over Odense. Betalt. Brevet bdes vedlagt Haarslevs Præstes Breve". - Derefter citeres brevet, der hovedsagelig omhandler, at han har skiftet "Losi", til "Badstuestræde Nr. 126 1ste Sal. Men det behøver ikke at skrives uden paa breven, uden just om det skulle være den første gang". -:- Maren Vilhelmine Rask Stenløse kkbg. Fødte kvk. 1864 er anført Maren Vilhelmine Rask, f. 27/4 1864, døbt i Haarslev Kirke 26/6 1864. Datter af ugift Fruentimmer Mette Marie Rasmusdatter... Rask i Haarslev Sogn og udlagt Barnefader Ungkarl Rasmus Christian Pedersen. Anmærkning: Anmeldt til Pastor Balslev ifølge Forordningen af 24/1 1844 § 5. Tilgangslisten 1863: 1. maj ankom Mette Marie Rasmusdatter Rask, 24 Aar, Tjenestepige fra Odense. Afgangslisten 1863: 1/11 afgik samme, 25 Aar, Tjenestepige til St. Knuds Sogn Harald Balsleev: Fra fynske Præstegaarde, s. 52. "Til tider taler dagbogen om besøg i præstegaarden )i Haarslev hos Rasmus Balslev) af den berømte Rasmus Kristian Rask. 8/8 1831 staar der:" Professor Raks var her paa en lille visit, han drak the her", og for 10/8 1831: "Professor Rask var her til middag". Forklaringen paa, at Rask kom paa disse egne, er den, at hans Stedmoder som enke var flyttet til Egelund i Haarslev Sogn, hvor hun blev gift, og hvor endnu hendes efterkommere lever." 1911 fik jeg (Oluf Balslev) nogle mønter foræret af Mine Rask, Egelund, haarslev. Er den forannævnte Maren Vilhelmine Rask? Mønterne er: XII Skilling Danske, 1719 (sølv); ½ R.B.S., 1842 (kobber) 4 Skilling, 1871 (sølv); ½ R.B.Sk. 1838 (kobber);2 stk. ½ Skilling Rigsmønt, 1868 (kobber?) Mønterne indpakket i hvidt papir m. flg. Paategning: "Minde til Oluf Balslev Daabsdagen Kristi Himmelfartsdag 25/5 1911 fra Mine Rask Egelund, Haarslev. Sammen med mønterne et til pakken størrelse passende afklippet Postkort med billede af Haarslev kirke. -:- Dødsannonce Kristeligt Dagblad 14/1 1980 Rask, N. Chr., gaardejer, Vejruphuse 32, Haarslev Vor kære svoger, morbror og onkel N. Chr. Rask Er i dag stille sovet ind Egelund den 9. januar 1980 På familiens vegne Ellen og Jørgen Jørgensen Begravelsen finder sted den 15 ds. Kl. 13 ved Haarslev kirke | |
| 1490 | Ane Marie Rasmusdatter | Ane Marie Rasmusdatter Fæsterske af Mensalgaarden Matr. Nr. 4 i Fangel efter sin Mands, Niels Pedersens død 12/4 1856 | |
| 1491 | Christen Rasmussen, Stenløse | Christen Rasmussen, Stenløse Kommissionshaver, Nr. Broby-banen, se Fyns Tidende 18/5 1954 | |
| 1492 | Jesper Rasmussen, Fangel | Jesper Rasmussen, Fangel (Hjørnegaarden) Sogneraadsformand Skrev i Sønnens Jesper Rasmussens Konfirmationsbibel: "Tro Herren vel / gjør Ret og Skjel / Forlad dig til / Gud aldrig vil / Slaa Haanden ud af min". For denne Sags Skyld bøjer jeg Ef. 3.14 | |
| 1493 | Martin Rasmussen, Odense | Martin Rasmussen, Odense (Embedsjournal 1889) ?? t holde møde 26/9 1889 i en kirke eller skole. Heise svarer: Ja, i en skole (med sogneraadets tilladelse), da jeg paa gr. af bortrejse ikke kan deltage eller møde i kirken. Hvem er Martin Rasmussen? -:- | |
| 1494 | Jens Rasmussen, Stenløse | Jens Rasmussen, Stenløse, Gmd. og Sognefoged Kkbg. Jens Rasmussen g. 1. gang 21/10 1814 m. Kirsten Hansdatter Børn: 1. Rasmus Jensen f. 18/8 1815 2. Maren Jensdatter f. 19/3 1917 3. Hans Jensen f. 10/2 1819 4. Anne Kristine Jensdatter f. 13/4 1820 5. Peder jensen f. 25/1 1822 Kirsten Hansdatter død 16/8 1827, 38 ½ Aar gl. Jens Rasmussen g. 2. gang m. Kirsten Pedersdatter Børn: 1. Niels Jensen f. 22/8 1828 2. Anne Marie Kirstine Jensen f. 15/9 1830. Jens Rasmussen kaldes 1834 (ved Anne Kirstines konfirmation): Sognefoged Død 23/8 1865 78 ½ Aar Kirsten Pedersdatter dør 30/9 1869, 77 Aar. (Ved Niels Jensens Daab 1828 bærer Anne Pedersdatter fra Søbysøgaard Mølle. Er det en Søster til Kirsten? Marie Pedersdatter, Stenløse staar hos) Er Jens Rasmussen Bror til Niels Rasmussen paa Lundsgaard? Er Jens Rasmussen Vidne i Forhøret i Elling 1824 over de vakte? | |
| 1495 | Frederich Reiniche | Kkbg. Fangel. Døde Udk. 1826 Nr. 2 Hr. Frederich Reiniche død 18/4 1826, begr. 25/4 1826 Forhen Renteskriver nu boende i Fangel, 88 Aar. Boede i flg. Folketællilng 1787 hos sin Bror Degnen. Anføres da som 52 Aar gl. Pensionist, ugift, tungsindig. | |
| 1496 | Ribe domkirkes prædikestol | Chr. Axel Jensen: Danmarks Snedkere og Billedsnidere i Tiden 1536 -1660 (Kbh. 1911) s. 67. (Høj-Renæssance) Mens Lolland saaledes paa denne tid blev afhængig af Sydsjælland, gik Fyen sine egne veje. Det er allerede tidligere nævnt, at Ribe domkirke 1596 fik en ny prædikestol (fig.911. Om denne udførelse blev der oprettet følgende kontrakt: ,.jeg J e n s A s m u s s e n, snedker, boende i Odense, kendes og gør vitterligt for alle med dette mit aabne brev, at jeg idag er overens vorden med ærlig og velbyrdig mand Valdemar Parsberg til Jernit, befalingsmand paa Riberhus, at jeg skal gøre ham en net, skøn prædikestol paa min egen bekostning udi alle maader her til Ribe domkirke. Dog skal han forskaffe mig tømmer dertil, og skal samme prædikestol paa alle steder "jevelige oc well" udskæres baade oven og neden under, og skal den være saa vid omkring om hvævingen er, Som nu stander udi fornævnte kirke, og skal der stande tre piller tilsammen paa alle kanter af fornævte prædikestol, og forpligter jeg mig til samme prædikestol med stor flid at gøre færdig og saa skøn udi alle maader og skønnere end den, jeg har gjort udi Sancte Knuds kirke i Odense, om det staar til at gøre. Og skal fornævnte V. P. give mig for fornævnte prædikestol et hundrede daler. Thi bepligter jeg mig paa min gode tro og love at gøre fornævnte færdig udi alle maader, som forskrevet staar, inden St . Hansdag nu førstkommende eller og om XlIII dage derefter udi det allerseneste. Og jeg og mine arvinger at holde dette fornævnte Valdemar Parsberg paa Ribe domkirkes vegne aldeles skadesløs udi al maade. Til ydermere vidnesbyrd, at saa udi sandhed er, som forskrevet staar, haver jeg mit signet her under trykt og med egen haand underskrevet. Datum Riberhus den 1. august aar 1596 Jens Asmussen, egen haand Prædikestolen i Odense St. Knuds er forlængst ødelagt, og det er derfor umuligt at afgøre, hvorvidt mester Jens har haft ret i sin beskedne tvivl om muligheden af, at han kunde overgaa sig selv. Men rundt om paa Fyen er der bevaret andre arbejder, som tydeligt er i slægt med prædikestolen i Ribe. Der staar tre korintiske søjler paa hjørnerene af mange fyenske prædikestole, og adskillige relieffer minder stærkt om Ribestolens billeder af Kristi historie (saaledes de elegante prædikestole i Rørup og Gelsted og de lidt yngre i Mesinge (1594), Kjølstrup og Skellerup). I det hele kan der ikke være tvivl om, at Fyen, med Odense som centrum, sidst paa 1500-tallet har haft en værkstedstradition, der var ret forskellig fra de hidtil skildrede sjællandske. Her kan dens ejendommeligheder blot antydes i de aller groveste hovedtræk. Flittig brug af riflede søjler og pilastre og af udtungede eller tandede buesl ag, forkærlighed for akantus-lignende bladværk eller for andre plantermotiver, f.ex. vaser med nellikebuketter, og sparsomhed i anvendelsen af kartoucheornamenterne, der altid er magre og enkle, kendetegner især de fyenske snedkerarbejder fra højrenæssancens tid. I Nationalmuseet, hvor fyenske snitværker er ret fyldigt repræsenterede, er det ikke vanskeligt at udpege dem; kistefyldingen med cifrene 1520, Elsebe Brokkenhus' kiste fra 1595, et kirkepanel fra aaret 1600 (fig. 92-3), Jakob Ulfelds skab og en husdør fra Odense er sikkert alle gjorte af Fyenboer. Allerede disse arbejder kan tjene som exempler paa, at der indenfor det fyenske stilomraade kan spores en fælles udvikling, og at der desuden vilde kunne udsondres en række mindre værkstedsgrupper indenfor den større helhed (fig. 94-5). | |
| 1497 | Rendboe | Margrethevej 24, Hillerup 19/4 1971 Hr. Pastor Balslev Mange tak for Deres hurtige ekspedition af min dåbsattest. Vor søn Vagn, som aftjener sin værnepligt ved flyvevåbenet var meget glad, at den kom så hurtig, da han havde nogle dages Påskeferie, ville han grene bruge den, at få sit Nielsen-navn fjernet fra sin dåbsattest. Årsagen er at de i militæret ikke mere bruger nr, men navn, og da der er flere i hans deling, som hedder Nielsen skaber det jo f og til lidt foorvirring. Også tak for den personlige vedføjelse på sedlen, den var årsag til at jeg fik lyst til at skrive lildt til Dem, og årsag til, at da min mand og søn var gået, sad jeg selv mere end en time og lod minderne passere revue. Vi havde jo et godt hjem, de små kår mærkede vi børn ikke meget til, tænkte i hvert fald ikke derover, mor var enestående. Vi havde jo i hvert fald på min tid en god skole, og da mn mor og far gebbe havde gået i en go dskole, forstod de begge at hjælpe os til udnytte den kærdom, der den gang var til vore rådighed. Altid forklarede de os, at vi aldrig kunne lære nok og aldrig blev for gamle til sat lære. Selv to de i en sen alder på kurser på højskoler, da de havde alle os nogenlunde fra hånden. Jeg har jo desværre kun hilst på Dem, da far blev begravet, men altid når vi er på Fyn og kører hjem på kirkegården fanger Stenløse kirke jo altid mine øjne og tanker, og jeg mindes min lange ensomme vej fra Fangel Vestermark til stenløse præstegård, den gang gik man jo i ordets dobbelte betydning til præst. Undskyld at brevet blev så langt, det var slet ikke meningen. De venligste hilsener Elfrida Rendboe Nielsen f. Fangel 28/9 1904 Gift m. Revisor E. Nielsen | |
| 1498 | Kristoffer Gabel, Rentemester | A.D.Jørgensen: 40 Fortællinger s. 170 Kristoffer Gabel var under Fred. III's første tid kammerskriver, men fungerede nærmest som rentemester. -:- 1537-1547: Joachin Beck (Da. Biograf. Leks. II, 295) 1548-1557: Eskil Oxe 1557-1572: igen Joachin Beck (Da. Biograf. Leks. IV, 151) 1574-1589: Christoffer Valkendorf -1596: Otto Brockenhus | |
| 1499 | Rensningsanlæg | Rensningsanlæg for Stenløse og Sct. Klemens anlagt 1955 Rensningsanlæg for Fangel anlagt 1948 | |
| 1500 | Ribjerg | Stednavne Stenløse Ribjerg I Sogneforstanderskabets protokol for 9/9 1844findes under sag nr. 72 to stavemåder: REDBJERG og RIDBJERG(Dog er "i" i sidste stavemåde et utydeligt e, prikken mangler i hvert fald). 7/10 1851 tales om Hans Nielsen RIBJERGS hus på Volderslev Mk. Danmarks stednavne 14: Efter markbogen 1680 REEBIERG, REBIERRES BANCE. Måske samme oprindelse som det langelandske Landsbynavn RIFBJERG, udtalt (RIBJERG), HVIS FORLED ER dyrenavnet ræv. (d.s. xiii, 221) -:- Sogneforstanderskabets Forhdl. protokol ultimo 1859 (Brandstaxationer anmeldt af Communens taxationsformand Jørgen Christensen af Fangel, -Heriblandt:)(Wullerslev, Peder Rasmussen RIIBJERG 510 Rdl.) kkbg. f. mdk. 28/7 1859 Rasmus Pedersen, søn af hsmn. Peder Rasmussen i RIBJERG, - samme stavemåde v. døde mdk. 31/1 1874. -:- Sogneforstanderskabets protokol Nr. 125 Matr. Nr. 23 Ribjerg, Hans Jensen a Stuehus N Straa 1440 b Lo Lade Kostald traa 660 c Førreh. V Tegl 300 I alt 2400 Noter på kortet til højre for ovenstående opgørelse (måske tidspunkter for indebrand?) Før Nr. 65 SV 25/6 79 SV 18/5 1904 Sv 18/8 1908 -:- Sogneforstanderskabets protokol Nr. 125 Matr. Nr. 22 Ribjerg, Peder Arsmussen, Fæster under Bramstrup Gods a Stuehus N Straa 9 Fag 660 For Nr 64 b Lade V Straa 6 Fag 360 I alt 1020 Noter på kortet til højre for ovenstående opgørelse (måske tidspunkter for indebrand?) Før Nr. 64 SV 28/9 559 Hans Pedersen a Stuehus Straa 6 Fag 1008 Stald Lade Straa 11 Fag 918 Hans Jensen i alt 1926 Noter på kortet til højre for ovenstående opgørelse (måske tidspunkter for indebrand?) SV 24/6 1905 15/6 1805 10/8 1908 | |
| 1501 | Ribjerg, Volderslev | Lars Christian Andersen og hstr. Karen Thomassen Indsidder i Ribjerg flytter 28/10 1871 til Højbjerg (33 Aar), hvorfra han kom til Ribjerg 1/5 1869 m. hstr. Karen Thomassen. -:- Matr. Nr. 23 se: Væver Mads Nielsen Kkbg. Jens Jørgen Ribjerg, f. i Volderslev 17/2 1888, Søn af Hans Jensen f. i Hundstrup 16/12 1744, død S. 3/12 1822. (købte Ribjerg. Sammen med ham kom hans far Jens Clemmensen og Hstr. Karen Larsdatter, han døde her 13/1 1884 (70 Aar), hun hos en Søn i Guldbjerg Sogn 15/5 1890, begge begravet i Stenløse) Før Hans Jensens Tid var det stort Væveri i Ribjerg. Mads (Lars??) Væver havde 3-4 Svende, og hele den del af Huset, der ligger til venstre for Forstuen var et stort Rum til Vævestue. Til højre havde Familien et Værelse, hvor de sov, saa var der et Køkken aabent Ildsted, en Kælder og et lille bitte Spisekamamer over den. (meddelt af Jens Ribjerg 17/6 1959) | |
| 1502 | Hans Nielsen, ridefoged, Dalum kloster | Dalum Sogns Historie I, 150 I slutningen af Holger Rosenkrantz's lenstid hed ridefogeden Hans Nielsen, som kort efter boede i Odense. Svend Larsen: Studier over det fynske raadsaristokrati, I, 21 (Strid med Hans Nielsen om hans ret til af faa borgerskab. Han var da , 1631, raadmand og landstingsskriver. Hans modpart i striden var borgmester Otte Knudsen Seeblad). Hans Nielsen gjorde opmærksom på sin aarelange forbindelse med Odense, hvor han havde været bosat allerede som foged på Dalum og Odensegaard. Han havde aflagt borgered, havde siden 1626 været landtingsskriver, var bleven stadskaptajn, men var entlediget, fordi kan skulle være kæmner; han havde erhvervet stolestade i St. Knuds kirke, og vel havde han i 1628 faaet kgl. bevilling at maatte bo i Odense fri for al borgelig tynge, men han var dog bleven raadmand... Dalum Sogns HIst. I, 129 Hans Nielsen, skriver paa Dalum og foged paa Odensegaard, blev 1635 borgmester i Odense og førte navnet Cholenbrunn (Chulen-brun). Han var gift med en datter af sognepræsten i Dalum Poul Olsen. Deres datter blev gift n. Niels Bang, efterfølgende sognepræst i Dalum. | |
| 1503 | Rigshofmester | 1489-1502 Poul Laxmand 1559-1565 Eiler Hardenberg 1575-1596 embedet ledigt 1596-1601 Christoffer Valkendorf 1601-1632 embedet ledigt 1632-1632 (5/4-5/11) Frants Rantzau 1643-1652 Corfitz Ulfeldt 1652-1661 Joachim Gersdorff | |
| 1504 | Fentz, Ringer i Fangel | Carl Christian Frederik Albert Fentz g.m. Karen Amalie Pedersen. Graver og Ringer fra 5/4 1935 til 31/7 1940 (Afskediget efter indstilling fra Menighedsraadet) -:- Dødsannonce fra Fyns Tidende 19/7 1962 Min kær mand og vor kære far Carl Fentz er stille sovet ind Over Holluf 15/7 1962. Begravelsen foregår torsdag 19/7 fra Odense Amtssygehus' Kapel kl. 13.15, kl. 14 fra Fraugde kirke | |
| 1505 | Niels Hansen, ringer i Fangel | Anders Hansen Hedenlund, fortalte 10/3 1960, at hans Far, Niels Hansen, havde været Ringer i Fangel. Han boede da i den ejendom (Matr. Nr. 34b) hvor nu Brandt bor (tidligere Mads Slagter) og var Skomager (dte var før Jens Træskomand). Niels Hansen f. i Langsted 12/6 1856 død 17/11 1940 som ejer af Hedenlund. I Fangel g.m. Mette Kirstine Jensen 18/10 1881, død 5/10 1926. Som han selv var søn af en Hjulmand, var hans Kone Datter af en Hjulmand (Jens Jensen), hvis hus i Fangel Trop laa lige over for Mensalgaarden, saa man fra værkstedet "kunne se Niels Nielsen gaa derovre". Der hørte 8 tdr. Land til Huset. -:- Graver Fangel Anders Jørgen Hansen, Fangel Torp 20/9 1861 Jens Træskomand var Graver, da (Rendboes) Hus paa Vestermarken brændte. Lars Pæisen (altså Petersen - hvor Niels Frederik bor paa Vestermarken), var graver. -:- Fortegnelse over slægtsforhold mellem beboere i Fangel. Findes indscannet | |
| 1506 | Jens Møller Hansen, ringer i Fangel | Graver og ringer fra 1/8 1940 til 31/12 1957 Boede forskellige steder i Fangel By (ballen, Vandværksvej, Ballen i nybygget hus, Borreby Møllegyde, Graverboligen). G.m. Doris Marie Rasmussen. | |
| 1507 | Johannes Iversen, Ringer og graver, Fangel | Johannes Iversen, f. 27/8 1874: Ellepindhuset, Brahetrolleborg Sogn. Søn af Ungkarl Frederik Peter Iversen, Klosterhuset, Brahetrolleborg Sogn og Signe Johanne Christiane Bargmann, Ellepindhuset. G.m. Karen Marie Christensen Ødegaard, f. 22/10 1872 i Nr. Søby, Dtr. af Væver Christen Larsen og Hstr. Gjertrud Nielsen, Nr. Søby. Død 30/1 1934. Johannes Iversen var Graver og Ringer i Fangel fra 1934. Før Iversen flyttede ind i nuværende Graverbolig, boede han i "Anneksgaarden", Kirkevej 20, Matr. Nr. 3ai. | |
| 1508 | Jens Jensen, Ringer, Fangel | ||
| 1509 | Lauritz Christian Nielsen, Ringer, Fangel | Lauritz Christian Nielsen, graver og ringer fra 1/1 1958, f. 3/12 1915 14/12 1840 (der står 1940 på kortet, det må være en fejl) g.m.Ellen Jørgensen, f. 12/3 1918 | |
| 1510 | Theodor Hansen, Ringer, Stenløse | Ringer, Stenløse 9/3 1823 dør Niels Jensen, Stenløse (Fæster i Matr. Nr. 15) i kontraministerialbogen har Schønberg tilføjet: Klokker (se Degnestol &Skolebænk s. 18 Note 2) Theodor Hansen boede paa nuværende Svendstrupvej (hvor kontrolassistenten bor). Alfred Andersen Stenløse (f. 28/3 1895) fortæller, at han lod børnene ringe Solen ned , naar de gik fra Skole - Han holdt bier. Bekræftet af Theodor Hansens Datter, Karen, 1973, se nærmere under Hjulmand. Hun fortalte 13/10 1973, at der ringes med den lille klokke baade morgen og aften. Om søndagen, naar der ringedes med begge Klokker, ringede faderen med den store og børnene med den lille. De flyttede herfra (Stenløse) 1923 til Ore (Nordfyn), hvor gravene er. Theodor Hansen fyrede ogsaa iKirken. Kakkelovnen stod i nordvestre hjørne af Prædikestolhvælvningen. - Hum mente ikke, han havde været graver. | |
| 1511 | Krohn, Ringer | Brev fra pastor Heise til stiftamtmand Heltzen 12/2 1889 (I en omtale af snekastning paa Stenløse kirkegaard nævnes:) "Kirkeværgern, Ringer Krohn" KKbg. 6/8 1876 vies i Stenløse kirke: enkemand Asmus Christian Krohn, væver i Hunderup (2det ægteskab), 47 aar, og enke efter Iver Mortensen Marie Hansen af Volderslev Mark (2det ægteskab), 38 aar. Børn: 9/11 1876 Marie Hansine Krohn (hjemmet var da paa Volderslev Mark). Konf. 1890 (hjemmer i Svendstrup). Gift 17/5 1901 m. ungkarl arbmd. Niels Thærkelsen, f. i Ustrup, Uth sogn 6/9 1879, søn af arbmd. Steffen Th. og hstr. Rasmine Rasmussen Krag. 17/12 1878 Hans Christian Krohn (hjemmet i Stenløse), konf. 1893 (hjemmet i Svendstrup). ----------- Asmus Christian Krohn f. i Pretz i Holsten, søn af arbmd. Claus Christian Krohn og hstr. Anna Cathrine Schlüter. Døde som væver i Svendstrup By 6/3 1900 (70 aar) Marie Hansen, f. i Sanderum, datter af hmd. Hans Nielsenog hstr. Kirsten Pedersdatter. Hun døde paa Svendstrup Mark 5/6 1911 Marie Hansens 1. mand Iver Mortensen døde som indsidder paa Volderslev Mark 15/10 1871 (61 Aar). De ankommer fra Odensesom ægtefolk 1/5 1861. - Børn: 15/8 1863 Johanne Kirstine Mortensen 26/5 1869 Gjertrud Mortensen Ved johannes konfirmation 1877 bor stedfaderen Krohn i Stenløse By (som væver). Ved A.Chr.Krohns vielse er anført:"Attest fra Odense Skifteret afgivet. Do for ej at have faaet fattighjælp i Odense Kommune fremlagdes, som han i 5 Aar har opholdt sig i; og ligerldedes Attest for det samme i Preussen var fremlagt ad st. Ægteskabs Indgaaelse." - For Brudens vedkommende: "Attest fra Odense kommune afgivert. -:- | |
| 1512 | Risenlund, Fangel | Dødannonce over Lusie Kirstine Hansen, f. 3/5 1882. Begravet i Nr. Lyndelse 22/2 1960. Se Links og adresser | |
| 1513 | Ringere, Stenløse | 1/4 1963 Georg Ellegaard Christensen 1/10 1946 -3/3 1963 Marius Georgsen (Skomager, død ultimo 1963) 1934-30/9 1946 Rasmus Banke (Vejmand, han havde i sin funktionstid nøjagtig 100 ???) 1/4 1919-1934 Hans Andersen (væver, kaldes v. MR møde 11/12 1931 ringer og fyrbøder) 1/7 1917-31/3 1919 Julius Andersen (boede i Enighedshuset Matr. Nr. 14) -30/6 1917 Theodor Hansen (Karetmager) var ringer 1912 Jens Jensen (Stenhugger v. Stensprængning paa Søbysøgaard Mark 3/5 1927. Boede som Ringer i Matr. Nr. 18e, Stenløse . Siden i sidste Hus v. Dømmestrupvejen.) Datteren Karen husker, hun var med til at ringe over Frederik VIII) var ringer 1889 Asmus Christian Krohn, døde 6/3 1900, 70 aar. -:- Hans Andersen 1/4 1919. For ringning 150 Kr. hvoraf jeg skal lønne en Hjælper for Fyring 75 Kr. For Kirkebetjening 25 Kr. Julius Andersen 1/7 1917. For Ringning 110 Kr., for Fyring 50 Kr. Theodor Hansen. For Ringning 100 kr. Rengøring (MR. Forhandl. Prot. 5/12 1929): Maler Hansens Kone Eline, Stenløse Skov, opsiger paa Grund af Sygdom og Svagelighed sit mangeaarige Hverv som Rengøringskone i Stenløse Kirke. I stedet antages pr. 1/12 1929 Maler Nielsens Kone, stenløse for 80 Kr. aarlig. -:- Mghr. Forhdl. prot. s. 31 (Møde 15/6 1917) "Karetmager Theodor Hansen har opsagt sin Stilling som Ringer ved Stenløse Kirke fra 1/7 1917, medmindre han opnaar Lønningsforhøjelse. Man vil for Ringning yde 110 Kr. i stedet for som hidtil 100 Kr. Ellers bortliciteres Arbejdet som Ringer, Fyrbøder og Ringer ved gravkastning i Samling, og Tilbud indkaldes gjennem Kirkestævne." (Se ogssa Hjulmand om hans pedrsonalia) sst. (Møde 29/6 1917) "Ved bortlicitering af Arbejdet som Ringer og Fyrbøder ved Stenløse Kirke fra 1/7 1917 antoges Husejer Julius Andersen, Stenløse, til at forestaa samme paa den hidtil gjældende Maade for henholdsvis 110 Kr. og 50 Kr. for et Aar og med Opsigelse paa Tre Maaneder fra begge Sider. Der udarbejdes et Regulativ for Ringeren". sst. s. 44 (Møde 5/5 1919) "Husejer Hans Andersen, Stenløse, er ansat som Ringer og Fyrbøder ved Stenløse Kirke fra og med 1/4 1919 efter en Løn af 250 Kr. aarlig med 3 Maaneders Opsigelse fra begge Sider. Nedenstaaende Conditioner for Ansættelsen. - Som passende for Gravning og Ringning ved en voxen Persons Jordefærd anses 16 Kr. Ved barnegrave forholdsvis Betaling." Under 26/3 1919 har Hans Andersen givet flg. Tlbud ved sin Ansøgning som Ringer ved Stensløse Kirke: Stenløse 26/8 1919 For Pladsen som Ringer ved Stenløse Kirke , ansætter jeg følgende: For Ringning 150 Kr. hvoraf jeg skal lønne en Hjælper og for Fyring 75 Kr. For Kirkebetjening 25 Kr. Tilsammen 250 Kr. - Hans Andersen "Conditioner for Ansættelse af en Ringer , Fyrbøder og Kirkebetjent ved Stenløse Kirke. 1) Cirkulære af 30/6 1904 fra Kirke- og Undervisningsministeriet bliver at følge. Der er fra begge sider en Opsigelsesfrist af 3 Maaneder til den første i den derefter følgende Maaned. 2) Meninghedsraadet indsætter i sin Instrux en Maximalbetaling for Gravkastning. Nyttes Ringeren ikke ved denne, tilkommer der ham en nærmere fastsat Betalling for Control me dog Medvirkning ved Kirkeklokkernes Ringning. Ringeren fyrer vederlagsfrit veda alle Begravelser. 3) Det er ønskeligt, at Ringeren undtagelsesvis efter forudgaaende Anmodning fra Præsten gaar til Haande som Kirkebetjent ved Gudstjenesten Stenløse Meninghedsraad 18/3 1919. Kkbg. Hans Andersen, Stenløse By, betegnes ved hustruens død 14/12 1922 som husmand og graver. | |
| 1514 | Stednavne, Riisene | Udstykningsber. over selvejer Hans Hansens gårds jorder i Vullerslev 8/12 1846 (Matr. Nr. 8) Som en del af "Bylodden vest for Odense Veien" er anført "Lodden i Midten, Riisene, kaldet" Se stednavne: Volderslev Matr. Nr. 8. | |
| 1515 | Stednavne, Rosenlund el. Risenlund, Stenløse | Volderslev Mark, Rosenlund Risenlund? Assurance Fortegn. Stenløse Sogn Nr. 129 Matr. Nr. 9b Rosenlund Risenlund? Rasmus Hansen Før Nr. 69 SV 7/7 1881 SV 27/6 1901 SV 17/8 1908 | |
| 1516 | Romansk grav | Fangel, Under graverboligen Viggo Gaarde, Fangel, har for mange aar siden fortalt om og nu 25/3 1975 tegnet nedenståene grav, som er blev fundet ved udgravningen til kælder i garverboligens nye sidefløj 1958. Da Gaade kom til, havde haandværkerne allerede fjernet dækstenene. Selve graven var sat af kampesten og havde det viste ejendommelige bue i hovedenden (vestenden). Der var tilsyneladende intet i graven. - Haandværkerne sagde : Lad os skynde os af faa det hele væk, inden præsti kommer. - Efter Gaardes udsagn ligger en del af stenen nu ved huset, men er jo nu uden betydning. I samme forbindelse fotæller Gaarde (25/3 1975), at da der blev gravet ud til kirkens varmeledning fra graverboligen, stødte man paa en umaadelig stor sten, som han satte i forbindelse emd graven. Stenen blev slaaet i stykker. | |
| 1517 | Julius Andersen, Ringer Stenløse | Kkbg. 10/9 1917 født Kaj Aage Andersen, søn af arbejdsmand Julius Martin Andersen af Stenløse by og hstr. Laura Hansen, viede i Stenløse 15/3 1917. Forlovere 15/3 1917: gaardmændene Peder Ove Johannsen og Jens Peder Larsen, begge af Stenløse. Julius M. Andersen f. 3/7 1894 i Akkerup Mark, Haarby Sogn. Søn af ugift Anne Johanne Andersen, Snedsted. Han var ved ægteskabets indgaaelse landarbejder og boende Stenløse Mark. - Laura Hansen f. i Ebberup, Kjærum Sogn, 7/9 1885. Datter af enke Birte Kirstine Hansen, Ebberup. Var ved ægteskabets indgaaelse syerske og boede i Stenløse. Havde været gift med husejer og bødker Hans Alexandersen Holmstrøm, Trunderup Mark, Jordløse Sogn, død 30/5 1913. -:- | |
| 1518 | Rostjeneste | St. Nord. Konvers. Leks. (Af oldnord. bross=hest) Forpligtelse, der i Danmark før Enevælden paahvilede lenene til at udruste og underholde et antal ryttere til forsvar for riget. Opfyldelse af r. var i mange aar et stridspunkt mellem kongen og den kraftige adel, som gennem rigsraadet søgte at unddrage sig sine forpligtelser. Se: Præstelønning (Indberetning fra Jacob Eriksen 1680) | |
| 1519 | Christian Hopp, Fangel, rytter | Kkbg. Fangel 17/10 1736 døbt Christoffer Hopp en Rytter af Brochenhuuses Regiment, Ritmester Virecks Compagnie. Hans Barn Catrine, faddere Otto Nielsen, Rasmus Jørgensen, Hans Jacobsen. | |
| 1520 | Grethe Røjer | Kkbg. Stenløse Grethe Røjer. Hendes Mand Degn, opholdssted Lindved. Død 24/2 1815 37 Aar gl. Begr. 28/2 1815. | |
| 1520 | Henrik Holm Hansen, kirkeejer | Richter: Juridisk stat (Bibl. nr.: 99.334) Henrik Holm Hansen, f. i Møgeltønder 1787, død 1863. Justitsraad, herredsfoged, etatsraad, proprietær. ----- O.B. Han var herredsfoged i Lysgaard og Hids herreder og ejede foruden Ejsing kirke (Ringkøbing Amt) ogsaa Stenløse og Fangel kirker. Ejsing kirke fik 1859 som alterbillede et af A. Jæger, Viborg malet billede (korsfæstelsesbillede). Samme motiv og udførelse (med ganske faa forskelle i detaillerne) ses i Stenløse kirke, hvor billedet omtales 1861 i krikens protokol. Billedet i Stenløse er ikke signeret. - Paa vaabenhusloftet i Fangel kirke har jeg set et meget medtaget lærred, hvorpaa man kunde ana konturer, hvilket tyder paa, at Holm har givet ogsaa Fangel kirke et korsfæstelsesbillede af A. Jæger. Ved senere besæg paa vaabenhusloftet var lærredet væk. Stenløse og Fangel kirker har ens daabeskande af tin. Den i Stenløse har indskription: Anskaffet af Kirkeeieren Hr. Justitsraad Holm. 1862. I fyens Stiftstidende 10/8 1835 averteres auktion over baade Stenløse og Fangel kirker. I en tiendenforretning af 9/4 1835 omtales som ejer af Stenløse kirke og sammes kirketiende H.H. Holm, justitsraad og herredsfoged i lysgaard og Hids herreder. -:- | |
| 1521 | Stednavne, Stenløse, Raahus | Kkbg. f Kvk. 21/4 1851 nævnes Husmand Peder Andersen Raahuus Woll. Mk. og hstr. Birthe Catrine Nielsdatter (38). Ligeledes 19/12 1848 v. Anders Pedersens fødsel. -:- Raadhus og Raalund Kkbg. Stenløse 5/3 1841 f. Anders Hansen, Søn af Hmd. Hans Andersen af Lindved Mark og Hstr. Anne Kirstine Andersdatter. Faddere: Pigen Karen Andersdatter fra Lindved; Huusd: Peder Andersdatter Hust: Anne Marie paa Wollersløw Mk; Huusd Peder Andersen Raalund og Peder Andersen Raadhuus samt Niels Andersen paa Lindved Mark. -:- Stenløse Rolund (Raalund) (Beboere) Peder Andersen (indsidder, hmd.), f. ca. 1805, død ca. 1883. G. 7/11 1834 m. Anne Marie Nielsdatter, f. ca. 1807, død 21/1 1880. 2 Børn: 1) 2/2 1835 Mette Marie Pedersen, død 13/2 1927 2) 15/2 1837 Niels Pedersen konf. 1851. Mette Marie Pedersen g. 4/5 1872 m. Hans Pedersen af Volderslev, f. Allerup 1838, død 29/1 1893. H.P var søn af hmd. Peder Hansen og Hstr. Marie Nielsdatter. Mette Marie Pedersen og H.P. fik 2 børn søn, som blev Saddelmager paa Papirfabriken.) 1 dtr. Ane Marie Hansen, f. 10/10 1873, død 18/1 1960. Gift 1/4 1898 m. Anton Hansen, f. 28/8 1868, død 14/10 1938 (søn af Hmd. Hans Hansen og hstr. Karen Marie Larsen, Volderslev Mark.) De fik sammen 6 børn: 1) 15/8 1898 Karen Marie (Røjle Klint) 2) 9/11 1900 Marta (Davinde) 3) 18/11 1902 Hans Peter 4) 30/1 1906 Inger Kirstine (Dømmestrup) 5) 10/6 1908 Esther 23/5 1911 Johannes (Ringsted) -:- Raalund (Volderslev) Songeforst. Forhdl. Prot. 23/10 1863 Brandtaxation vedr. Peder Andersens Hus RAADLUND kaldet paa Vullerselv Mark. -:- Stenløse Raaet (forsk. stavemaader) 1805 1838 Raaehuus, Roelund 1841 Raalund, Raadhuus 1842 Raaehuus 1848 Raahus 1851 Raahus 1860 raaet 1880 Rolund 1883 Raalund 1938 Rolundshuset -:- Raaehus og Roelund Kkbg. Stenløse f.mdk 26/12 1838 (Anders Hansen, søn af Huusd: Hans Rasmussen ad Wollersløw Mark og Hstr. Else Sørensdatter). Bl. fadderne: Peder Andersen, RAAHUUS og Peder Andersen ROELUND husmand Peder Andersen, RAAEHUS - Birthe Cathrine Nielsdatter, En Søn, Anders Pedersen, f. 29/12 1938, død 28/5 1842. Peder Andersen, ROELUND - Anne Marie Nielsdatter. 26/12 1938 f. Anders Hansen, Søn af Hmd. Hans Rasmus af Wollersløw Mark og Hstr. Else Sørensdatter. Faddere: Pigen Mette Hansdatter af Wollersløw , Huusd: Peder Andersens Hstr.: Anne Marie, Huusd: Mads Nielsen. Peder Andersen, RSSEHUS og Peder Andersen ROELUND. 29/12 1938 f. Anders Pedersen, Søn af Hmd. Peder Andersen af Wollersløw Mark og Hstr. Birthe Cathrine Nielsdatter. Faddere: Pigen Marie Andersdatter fra Odense, Huusd: Peder Andersens Hstr. Marie Nielsdatter. Huusd: Peder Andersen, Mads Nielsen og Hans Rasmussen, alle af Wollersløw Mark. 28/5 1842 død, Anders Pedersen, Søn af Huusd: Peder Andersen af Wollersløw Mark RAAEHUUS. 19/12 1848 f. Anders Pedersen, Søn af Peder Andersen RAAEHUUS af Wollersløw Mark og Hstr. Birthe Cathrine Nielsdatter, Huusd: Knud Larsens Hust: Indsidd: Hans Larsen, Huusd: Hans Andersen og Væver?? Mads Nielsen alle af Wollersløw. -:- Rolund (Raalund)(Rolundshuset) Kkbg. Stenløse døde K. 21/1 1880 Ane Marie Nielsdatter, Hustru til Aftægtsmand Peder Andersen paa Rolund, Vollerslev Mark (72 Aar) Peder Andersen, Aftægtsmand hos Husmand Hans Pedersen i Raalund paa Vollerslev Mark, død 8/5 1883 Anton Hansen "Rolundshuset", død 14/10 1938. -:- Taahusene Peter Damgaard, Slettensvej 85, Søhus (f. paa Raaet 9/10 1886) fortalte 30/1 1970: Der var oprindelig 4 Raahuse, men det ene SNEDKERHUSET, flyttede Rasmus Pedersen over skellet til Hjallelse. Her boede senere Jens Larsen, Peder Larsens farfar: Hans Hansen købte af sognefogeden i Vollerslev 1 parcel paa RAAET og byggede der. Hans søn var Carl Hansen. Overfor denne ejendom lå "STORE PETER RAAET"s ejendom. Den brændte og blev flyttet længere øst på. Store Peter Raaet hed Peter Hansen og var svigerfar til Anton Hansen, der var bror til Hans Hansen. I det østlige RAAHUS boede "LILLE PETER RAAET". Efter ham overtog Anders Pedersen denne ejendom. A:P. født i Prøjsen i Hjallelse, og hans kone var født i Svendstrup. (Hans fødested også Svendstrup. Se: Stamtavle ved Danebrogsmand. -:- Raaet, Stenløse Sogneforst. Forhdl. Prot. 4/8 1860 er assureret Anders Rasmussens ny Huus paa Raaet 600 Rdl. -:- Raaet, stenløse Den gamle stavemåpde Roet tyder på, at der til grund for navnet ligger betydningen "rydde" (rød, rod). Skoven har sandsynligvis været større hvad også bekræftes af endelsen i navnet Lindved. Danmarks stednavnet 14 Rud, gammeldansk ruth, neutrum, "rydning" indgår som efterled i en halv snes landsbynavne og flere ældre gårdnavne i Odense Amt, heraf er 1 sognenavn: Ubberud. Forleddene er mandsnavne (Sasrod.. eller Appelativer inden for forskellige begrebskategorier: (dyr i Dyred), skade i Skaderod, bevoksning (illwithi "dårlig skov" i Elverud, nælde i Nellerud, jordbund (mo i Morud), naturforekomst (brun "kilde" i Brønserud, sø i Sørud, m.fl. Ordet har ældst vokalen u. .. En lydåbnet form med o forekommer omkring 1500 (Nellerod), og formen -rod er blevet den normale skrivemåde i flere af navnene. Den ældste form af Ubberud er tostavet: Vbberuthæ. Dette er formodentlig dativ singularis-form. Det kunne dog også være sideformen gammeldansk rutha, femininum, som foreligger i bl.a. Rue. -:- Vollerslev Mark Rasalyst Assurance Fortegn. Stenløse Sogn Nr. 133, Matr. Nr. 13a Raalyst Anders Rasmussen a Stuehus N Straa 1200 Før Kr. 74 b Lo Lade Volderslev V Straa 900 SV 13/8 75 i alt 2100 -:- Volerslev M ark Raahus Nr. 127 Matr. Nr. 13b Raahus (Svendborgvej 261) Assurance Fortegn. Stenløse Sogn Anders Pedersen, Træskomager a sturehus NS Straa 6 Fag 1140 Før Nr 67 b Stald Lade Straa 11 Fag 1300 SV 13/5 90 c Værksted Svineh. N Straa 11 Fag 1452 d Gjørdningsh. Pap 4 Fag 150 I alt 3085 SV 10/9 95 -:- Vollerselv, Raahus Assurance Fortegn. Stenløse Sogn Nr. 118 Matr. Nr. 12b Raahus, Hans Carl Hansen a Stuehus N Straa 6 Fag 1080 Før Nr 58 b Stald Straa 10 Fag 1000 SV 24/3 87 c Lade Straa 10 Fag 920 I alt 3000 | |
| 1522 | Stednavne, Stenløse | Raadlund, Stenløse sogn Sogneforst. Forhdl. Prot. 23/10 1863 Brandtaxation ved. Peder Andersens hus Radlund kaldet paa Vollereslev Mark. -:- Vollerslev Mark, Raalund Assurancefortegn. Stenløse sogn Nr. 128 Matr. Nr. 10b Raalund a Stuehus N Straa 12 Fag 1920 Før Nr 68 b Lo Lade Straa 16 Fag 2232 SV 28/7 90 c Stald Straa 9 Fag 837 c Gjødningsh. Pap 8 Fag 384 I alt 5373 Anton Hansen SV 22/5 1904 -:- Stenløse, Rolund (Raalund) Matr. Nr. 10b Peder Andersen, f. ca. 1805, død 8/5 1883 som Aftægtsmand hos Datter og svigersøn Gift 7/11 1834 m. Anne Marie Nielsdatter, f. ca. 1807, død 21/1 1880 2 Børn: 1) Mette Marie Pedersen og og 2) Niels Pedersen, f. 15/2 1837, konf. 1851 M.M.P Gift m. Hans Pedersen af Vollerslev, f. i Allerup 1838, død 29/1 1893 (søn af Hmd. Peder Hansen og Hstr. Marie Nielsdatter) 2 børn (1 Datter og en Søn, som blev Saddelmager paa Topurfabriken) Ane Marie Hansen, f. 10/10 1873, død 18/1 1960, gift 1/4 1898 m. Anton Hansen, f. 28/8 1868, død 14/10 1938 (søn af Hans Hansen og Hstr. Karen Marie Larsen, Volderslev Mark.) 6 Børn: (Røjle Klint) 1) Karen Marie , f. 15/8 1898 2) Martha, f. 9/11 1900 (Davinde) 3) Hans Peter, f. 18/11 1902 4) Inger Kirstine, f. 30/1 1906 (Lamdrup) 5) Esther, f. 10/6 1908 6) Johannes, f. 23/5 1911 (Ringsted) -:- Sogneforst. Forhdl. Prot. I anledn. af Brandtaxationer i aaret 1863, Peder Andersens hus RAADLUND kaldet paa Vullereslev Mark. Kkbg. f. mdk. 2/6 1854 Niels Christian Pedersen, søn af hsmd. Peder Andersen ROULUND af Woll.Mk. - Samme stavemåde ved f. mdk. 15/5 1855. | |
| 1523 | Svend Saabye | Avisudklip - et avisblillede scannet (se links og adresser) Fyens Stiftstidende 17/8 1952 Fyns Tidende 17/8 1952 Fyens Stiftstidende 21/3 1954 Anmeldelse af udstilling i Gr. Fyns Tidende 21/3 1954 Anmeldelse af udstilling i Gr. Fyns Tidende 3/11 1957 Anmeldelse af "Lystfiskeri" Fyns Tidende 9/4 1958 Skal male Billede til 6. Regiment af kampen ved Hokkerup Fyns Tidende 18/11 1958 Gengivelse af Billedet Fyens Stiftstidende 23/7 1973 Samtale i Anledning af 60 Aars Fødselsdag 25/7 -:- Fyns Tidende 17/8 1961, annonce: Sv. Saabye udsmykker i københavns firma (Højgaard & Schultz, format 10 x 3 m, olie) | |
| 1524 | JørgenPeder Jørgense, Sadelmager | Sadelmager "Den store sadelmager", se også Folkeminder Karem Marie Rosager 22/2 1948 i privat brev om erindringer fra sin barndom ( 1875/6-1892/93 ) i Ellegård i Fangel. Der var i den tid i Fangel 2 socialister velsagtens de to første. Den store Sadelmager som gik rundt og solgte uldtøj. Når han kom ud til os derhjemme, havde han lange diskussioner med Far og Mor, og da kunne han blive baade højttalende og veltalende, men derfor ikke mindre ivrig. Marie Hansen ( f. 1897 paa Fangel Hede i det lille Hus over for Hedegaard, ftr. af Vejmand Hans hansen ) fortalte 10/3 1982, at den store Sadelmager havde været u Amerika. Han havde påå loftet så mange Bøger og Blade, som det var så spændende for Børn at komme op at kigge i. -:- Sogneforst. Forhdl.prod. 13/8 1857. der forevises en Bevilling for Jørgen Peder Jørgensen til at bosætte sig som Sadelmager i Fangel Sogn. | |
| 1525 | Sagefald | Sagefald bestod i bøder og forbrudt gods- og hørte til de uvisse indtægter paa statsregnskabet (i modsætning til f.eks. landgilden fra kornens fæstere). | |
| 1526 | Sagn | Se ogsaa Spøgeri Iøvrigt: Gul Konvolut med nedskrevene Sagn Ved.r Lindved, ogsaa "Fyns Jul" 1941, s. 48 ff. Om Verdenes undergang, se Bro, Bellingebro -:- Marcus Kalv Lars Dam oplevede som ung, da han tjente i Nr. Lyndelse, en Aften, da han kom gaaende hen ad vejn, at der pludselig gik en Kalv foran ham og bærgede. Indlevet som han var med Fortællingen og Marcus Kalv, blev han meget forskrækket, men turde på den anden Side heller ikke vende om, hvorfor han fortsatte, mens Kalven stadig gik foran og engang imellem brægede. Til sidst gik den til Siden paa Marken til nogle Køer. (Fortalt af Carl Dam 5/3 1946) f. 1860, Vollerslev Mark, Stenløse Sogn, dødd 1947. | |
| 1527 | Salmer | Salmebøger Th. Borup/K.E.Bugge: Salmen som lovsang og litteratur, I s. 206. Det 17. aarhundrede: Baade tekstligt og musikalsk skabte Thomissøn det solide fundament, hvorpaa salmesangen herhjemme kom til at hvile gennem mere end 100 aar. Salmebogen var ganske vist et privat arbejde, men fremtraadte med kgl. privilegium og krævedes anskaffet til alle sognekirker og skoler. Det 16. aarhundredes andet hovedmonument inden for kirkesangen, Niels Jerspersøns Graduale, 1573, indeholdt først og fremmest de katolske liturgiske sange på latin, som ønskedes bevaret i gudstjenesten, og gradualet betegner derfor i musikalsk henseeende et forsøg paa at holde den gregorianske tradition i live.Men denne tradition var allerede da søndret, helt fortrængt af den dansk-lutherske salmemesse. De følgende hundrede aars talrige eftertryk og nyudgaver af Thomissøns salmebog (hvoraf den sidste med noder kom i 1634, den sidste uden noder 1676), rummer i musikalsk henseende intet nyt. Kirkesangen ligger officielt fast,med det betyder ikke, at perioden er uden nye momenter i krikemusikalsk henseende. | |
| 1528 | Sangforening | Anders Marius Pedersen (se selvstændigt kort) fortæller 14/11 1964, at hans Far (papirarbejder i Dalum) var Formand for Dalum Sangforening. Denne forening havde fælles Dirignet med Haandværkersangkoret i Odense. Et par gange om Aaret satt disse to Kor hinanden Stævne i Stenløseskoven. Til Fods vandrede de dereud med Dirigenten i Spidsen, "og saa genlød Skoven af Sang". Det skulle altid være i Stenløseskoven, og Madkurven skulle med. Se ogsaa: "Trekanten" -:- Sangforening Fangel Meddeler: fru Marie Hansen, Bergendalsallé 35, Fruens Bøge. F. i Fangel 23/4 1898, datter af vejmand Hans Hansen, fortalte 26/8 1980, at koret var tilsluttet Fynske Folkekor, hvis overdirigent var Hindse-Nielsen. - Hun ejer et fotografi af koret, opstillet i Lykkenssædes have 1914/15. - Personerne nævnes nedenfor... Herefter følger navne på personer i billedet - ikke medtaget her. -:- Stncileret sang: "En klassisk, avanceret hyldest til vort dejige Fyn med dets fokelige fælles-aber (sic) Mell. "Der er noget galt i Danmark". Sunget vd en saammenkomst for Medlemmer af Fangel Sangforening (Maj 1972 hos DirigentenJohs. Kjærulf, Bredbjerg) -:- Christian Kildemoes var med til at stifte blandede Kor i Stenløse og Fangel. -:- 30/4 1974 Sangforeningen havde indtil for ca 30 aar siden den fornøjeIse at have to gamle veteraner inden for folkesangen som medlemmer . Det var væveren Hans Andersen og smeden Morten Clausen, begge fra Stenløse. Meget forskellige var de, men lige trofaste over for sangforeningen. Hans Andersen havde en speciel opgave, naar koret øvede; han spillede nemlig basstemmen paa sin violin. Den violin, som forøvrigt stadig gør tjeneste i foreningen, havde troligt fulgt ham gennemlivet, idet han ved siden af sin profession som væver var landsbyspillemand , og utallige er de gilder og eksamenshaller, han har spillet til. Af dem, han spillede sammen med, skal nævnes Christian Larsen fra Bellinge og Niels Maler fra Nørre Lyndelse og derved ogsaa somme tider selveste Carl Nielsen. Uden evner var den lille, beskedne mand ikke. Violinen var hans eneste instrument, og derfor havde han et stort arbejde med at transskribere bas noderne i de firestemmige sange til "violinnøglen". Endnu findes mange af hans haandskrevne noder baade til basstemmen i korets sange og til dansemelodier, heribl andt ogsaa enkel te, han selv har komponeret. Paa sin 80-aars f ødselsdag den 13. august 1933 blev Hans Andersen hædret for sin trofaste og uegenny ttige indsats for folkesangen ved at blive æresme dlem baade af den lokale sangforening og af Fynske Folkekor. Væveriet havde Hans Ander sen lært af sin far, og barndomshj emmet laa nede ved Odense Aa ved siden af kalkværket. Det fynske lune gav ham da ogsaa tilnavnet Kakvæveri, eller Hans Kalk. 1913 flyttede han dog op til Stenløse By, og 1919 blev han antaget som ringer, fyrbøder og kirketjener ved Stenløse kirke for den fyrstelige aarsløn af 50 kr., hvoraf han tilmed skulde lønne en medhjælper. Men naar skolebørnene kunde klare det med hver at give ham 2 øre for musik til eksamensballet, var der maaske alligevel lidt mening i galskaben paa det daværende prisniveau. Næsten 92 aar gammel døde den nøjsomme og stilfærdige mand, den trofaste og agtede spillemand og sanger. ------ Fire aar yngre var den anden særprægede sanger, smeden Morten Clausen. Han var vel ikke født i Stenløse, men kom som ganske ung mand hertil og blev saa at sige antaget som barn af de gamle smedefolk, der havde mistet alle deres ni børn. Morten Clausen glemte aldrig deres kærIighed til ham, og da han selv havde over taget smedien ved gadekæret i Stenløse, sørgede han for de to gamle til deres død. Som alle, der har været soldat, holdt han af at mindes sin tid som dragon. Og i sangkoret maatte han jo igen indordne sig under discipIinen og det ikke bare dirigentens, men ogsaa væverens, for Morten Clausen var bassanger og maatte altsaa lære sin stemme efter Hans Andersens violin. Efter endt øvning stod de saa side om side og sang med paa basstemmen.Hans Andersen alvorlig og lidt sammensunken, med det kortklippede, falmede fuldskæg og de magre kinder, Morten Clausen rank og frejdig med det kridhvide haar og den .pyntelige moustache, altid net og sirlig. Ogsaa Morten Clausen blev æresmedlem baade af sangforeningen og Fynske Folkekor. Det skete paa hans 80-aars fødselsdag den 16. juni 1937, og stolt bar han sit store rød-hvide embIem vedflere store sangstævner. 1930 havde han afstaaet sit hus til sin datter og svigersøn; men han blev dog sammen med sin kone boende hos dem, og i hans seneste aar blev han kendt videnom kendt som knivsmed, saa han paa sine gamle dage fik tilnavnet (Morti) Knivsmed. En del af knivene solgte han vel; men mange brugte han til foræringer. De er let kendelige baade paa deres kvalitet og paa smedens indhuggede initialer: M C. 1942 døde han, 85 Aar gammel. Stenløse mistede dermed for stedse en smed, og sangforeningen et festligt og trofast medlem. | |
| 1529 | Nicolai Hendrich Schmidt, Lindved | Landsarkivet Aabenraa Nicolai Hendrich Schmidt er født 26/9 1834 i Stevning, Svenstrup Sogn (Als). Søn af skolelærer Carl Frederik Schmidt og hstr. Engeline Marie Thomsen. Tønder Seminarie-Stat 1788-1963: C.F.Schmidt var født i Augustenborg 122/8 1795, søn af murer Christian Friederich S. og hstr. Charlotte Ulrica Jaenicke. - Gift i Nordborg 27/6 1828 m. Engeline Marie Thomsen, satter af løjtnant Nicolai Hinrich Th. - Dimitteret fr Tønder Seminarium 1820. Skriver paa Amtsstuen i Nordborg igen 1822-26, andenlærer i Augustenborg 1826-28, lærer i Stevning 1828-40, lærer i Holm (Als) 1840-61. Middelfart kirkebog: Nicolai Hendrich Schmidt, fhv. landmand, paa Søælyst Kauslunde Sogn, død paa Sct. Josephs Hospital i Odense 29/5 1902, begravet i Middelfart 7/5 1902. Enkemand. Boende Søndergade, Middelfart. -:- Brev til Landsarkivet Aabenraa formentlig fra O.Balslev personalia. -:- Kkbg. 6/4 1876 viet i Stenløse kirke ungkarl Nicolai Hendrich Schmidt, forpagter paa Lindved, 41 aar gl., og jomfru Gjertrud Marie Rasmussen af Vollerslev, 26 aar gl. Født i Volderslev 23/9 1849 (konfirm. 2/10 1864), datter af gmd. Rasmus Rasmussen og hstr. Abelone Marie Jacobsdatter, Volderslev (Voldgaard). Forlovere: Kjøbmand C. Schmidt (bror til Nicolai (Landsarkivet i Aabenra)) og P.Hansen, bager). Børn: Marie Caroline Wilhelmine Schmidt, f. 12/5 1877 (Faddere: Abelone Jacobsen, gmd. Rasmus Rasmussens hustru i Vollerslev; Charlotte Schmidt, bager Hansens hustru i Haderslev; gmd. Rasmus Rasmussen og søn Rasmus Peter Rasmussen af Vollerslev og bager P. Hansen af Haderslev Charlotte Nicoline Schmidt, f. 24/9 1878. (Faddere: Charlotte Hansen, bager Hansen hustru i Haderslev; enkefru Agnes Langemann (Logemann?), købmand Carl Wilhelm Schmidt i Sønderborg, landmand Smith og bager Hansen af Haderslev) død i Middelfart ultimo december 1953 Anna Petrea Schmidt, f. 24/10 1880 (Faddere: Barnets moder og Petrine Rasmussen, gmd. Rasmus Rasmussens dtr.i Vollerslev; forpagter Jørgensen af Billeshave, propritær Berg af Hunderup og barnets fader) død i Middelfart ultimo april 1959. -:- Fyens Stiftstidende 31/5 1902 Vor inderlig elskede Fader, forhenv. Landmand Nicolai Hendrich Schmidt døde i dag paa Josephs Hospital i Odense. Middelfart 29/5 1902 Charlotte og Anna Schmidt. Begravelsen foregaar Onsdagen 4/6 1902 kl. 12 1/ fra Middelfart kirke. -:- Odense Herreds Panteregister. Ltr. Q. 82 16/5 1869 Forpagtningskontrakt, hvorefter hovedgaarden Lindved m. tilliggende jorder og underhørende mølle og nogle huse bortforpagtes af enkefru W. Berg til Nicolai Hendrich Schmidt for 9 aar fra 1/5 1870. c.f. Løsørereg. fol 431 -:- Songeforst. Forhndl. Prot. Ved valget 2/12 1873 indvalgtes forpagter Nicolai Hendrich Schmidt, Lindved til Sogneforstander (sic), med Funktionstid fra 1/1 1874. Ved det konstituerende møde i Sogneraadet 3/1 1874, hvor Rasmus Rasmussen valgtes til Formand, valgtes til Skoleforstanderre af Stenløse Sogn forpagter Schmidt, Lindved og Adners Pedersen, Wullerslev. Ved Sogneraadets Møde 22/12 1874 valgtes forpagter Schmidt, Lindved til Formand for Aaret 1875. -:- Oplyst a læge Poul Schmidt, Odense 28/5 1971: Poul Schmidts mor Anna Petrea Schmidt (f. paa Lindved 24/10 1880) blev gift Schmidt. Hun døde i 1959 i Middelfart. N.H. Schmidt rejste fra Lindved før 1885 til Sølyst, Kauslunde sogn, hvor han vist også før havde haft tilknytning. Han kone Gjertrud Marie Rasmussen, død 1885, og da var han rejst fra Lindved. t lille barn døde 1885 Den ældste datter, Karoline Vilhelmine døde 1897. I forbiindelse m. N.H.Schmidts død bragte Middelfart Venstreblad en nekrolog. Han døde 29/5 1902. Han boede ved sin død i Søndergade i Middelfart. -:- Blad fra Tønder Seminarie-Stat 1788-1963 -:- Udskllip:Nekrolog fra Middelfart Venstreblad 1902 -:- Schmidt, Nicolai Heinrich Læge Poul Schmidt, Odense, meddeler 14/7 1971 (om sin Morfar): N.H.Schmidt var nationalt noget tvesindet . Trods sin alder deltog han ikke i krigen 1864. Han købte sig fri, fordi han, som han sagde, ikke holdt af at kæmpe mod sine landsmænd. - Direkte Slesvig-Holstener var han dog ikke, og han gik meget stille med sine politiske opfattelser. - Datteren Anna (Poul Schmidts mor) havde som barn været med paa besøg i Haderslev og der overværet en tysk parade. Uden at være klar over sprængstoffet heri skrev hun siden i skolen en stil herom, saa flot det havde været. Men lærerinden blev vred og sagde, at det snarere var sørgeligt. - Han var et udpræget familiemenneske og levede for familie og børn. Hver sommer var man paa besøg hos slægten i Haderslev, hos den meget farverige og muntre bager Hansen, - som iøvrigt var Slesvig-Holstener. Schmidt var et meget korrekt og pertentligt menneske. Navnlig den ældste datters død (Marie f. 1877-død 1897) knækkede ham. Hun døde af et uklart febertilfælde, maaske tyfus, og skildres som en meget yndig ung kvinde. Han har ikke ejet "Sølyst", men har været der vistnok ogsaa før sin tid paa Lindved. I Middelfart boede han Søndergade 12 sammen med døtrene Charlotte og Anna. Sidstnævnte blev gift 1913 Charlot te boede senere Østergade 36 og døde i Middelfart 1953 . 1902 var der intet sygehus i Middelfart , hvorfor Schmidt blev indlagt (til undersøgelse) paa Sct. Josephs Hospital i Odense, hvor en Lungebetændelse endte hans liv. Han var efter datidens forhold en velhavende mand, som efterlod hver af sine to døtre en formue, der for Anna Schmidts vedkommende slog til indtil hendes død (1959) -:- Brev til hr. Aage Petersen fra ?? (formentlig O. Balslev) -:- Brev fra Landsarkivet for de sønderjyske landsdele til O. Balslev. Besvarelse af forespørgsel om Nicolai Hendrich Schmidt Undersøgelsen har beløbet sig til 37,50 kr. -:- Brev Til hr. læge Poul Schmidt fra O. Balslev om personalia. -:- Brev vedr. tendensen til at de unge på Fyn i 1860-erne rejste til Slesvig-Holsten | |
| 1530 | Jørgen Christian Schrøder | Tlf. oplysninger fra Centralbiblioteket i Odense 19/2 1979 efter Weilbachs Kunstnerleksikon. F. 20/9 1837 i Skydebjerg. Søn af maler og billedskærer. Død 1885. Malersvend. Paa Akademiet 1858, Paa Officerskolen paa Kronborg. Deltog som Løjtnant i Krigen 1864. Rejser: Hamburg, Italien, Wien, Chicago. Boede i en aarrække i Middelfart. Udstillede paa Charlottenborg 1865 og 1867. Hos Anton Melbye uddannedes han i marinemaleri. Af landskabsmalerier er nævnt: "Vinterlandskab" og "Mose med Ellekrat fra Fyn" (udstillet 1867). (O.B.: ""Stenløse Præstegaard og Have" m. gl. pastor Gjellebøl og Madam Gjellebøl paa Havegangen og malerens tilkommende skæmtsomt anbragt i et af Æbletræerne (1867?). Fotografi i stor forstørrelse findes i Præstegaarden.. - 30 aar, Gift 21/3 1868 i Stenløse m. Lucie Charlotte Octavia Matzen 25 aar, f. 3/4 1842 i Jelling, datter af cand. pharm., senere restauratør i middelfart. Død 19/9 1914. | |
| 1531 | Didrik Schult | Anne Riising: Gudfrygt og Oplysning, s. 180-204 Didrik Schuldt blev i slutn. af 17. aarh en stor kirkeejer. Han købte af kongen og solgte dels tilprivate dels til kongen igen som "rytterkirker". Didrik Schult købte: 1696 Bellinge kk. af kongen, der købte den igen 1722 til ryttergodset 1696 Brendekilde kk. Derefter overgik til ryttergodset 1687 Fangel kirke (af konten), solgty den i 1695 til Anne Sofie Krabbe til Søbysøgaard. 1682 Sanderum kk. (af konten). Overgik til ryttergodset. Stenløse kk. (af kongen), solgte den 1695 til Anne Sofie Krabbe til Søbysøgaard. (årstal mangler) | |
| 1532 | Hanne Schønberg | (gift Ahnholm) (se i øvrigt Degnestol og Skolebænk, s. 54-55) Kkbg. 24/3 1893 dør Hanne Emilie Ahnholm, f. Schønberg, paa Sindsygeanstalten i Middelfart. Begravet i Fangel 1/5 1893. Hun Var enke efter skolelærer og kirkesanger i Fangel Mads Nissen Ahnholm, som døde 4/10 1866. | |
| 1533 | Frantz Ludvig Schütz | se: Lindved/Vilderslev. Vedligeholdelse af hegn. | |
| 1534 | Dct. Klemens bydel - avisudklip | Avisudklip Fyns Tidende 9/11 1958: Nyt milionbyggeri paa trpperne i Skt. Klemens Fyns Stiftstidende 9/11 1958: Annonce fra Ernst Andersen: Vil de eje dette hus Fyns Tidende 25/9 1955: Nyt kvarter vokser op iSct. Klmens Fyns Stiftstidende 1/10 1961: 10 maader at stave Skt. Klemens paa Fyns Stiftstidende 14/4 1962: Friluftsbyen Skt. Klemens udvides med 125 villaer | |
| 1535 | Kartotek: kilder til sognehistorier | Seddelkartotek vedr. håndskrifter og rykte kilder til sognehistorier I alt 66 sedler. Typisk indhold: Kirkehistoriske Samligner udg. af Selskabet for Danmarks Kirkehistorie | |
| 1536 | Seminarister | Kkbg. Stenløse Seminarisk Hr. Aagaard, Stenløse er Forlover vedr. Æ.S. 2/11 1818. Seminarisk S: S: Aagaard Stenkøse Præstegd. er Forlover ved. Æ.S. 22/1 1819 | |
| 1537 | Hans Brnt Nielsen Seesten | Kkbg. Stenløse Født i Aarhus, Vor Frue Sogn, 14/8 1883. Søn af Alterdegn Niels NIelsen og Hstr. Jrnsine Margrethe Sørensen. Gift. m. Ellen Marie Christiane Nicoline Carstens (viede i Bregninge paa Taasinge 16/5 1914). Død paa sin Bopæl: "Elysium", Svendstrupvej 59, Stenløse Sogn 24/5 1965. (Urnen nedsat i Forældrenes Gravsted paa Skanderborg Kirkegaard). Arkivar ved Landsarkivet for Fyen Fynske Aarbøger 1965. Mindeord ved Landsarkivar Lindberg Nielsen Fru Seesten gav engang en lille blyantsskreven seddel diskret sit livssyn tilkende saaledes: "Sir Thomas More: ca, 1500 .. 1480-1535 engelsk humanist paa Henrik VIII's tid knyttet til Regeringen som Rigets Kansler ven med Erasmus af Rotterdam. Da Henrik VIII 1534 ville bryde med Rom og erklære sig for den engelske Kirkes overhoved, satte han sig imod og maatte bøde med livet. meget socialt indstilet og skrev samfundsspørgsmaal i sin "Utopia" skrev digte | |
| 1538 | Skt. Klemensskolen - avisudklip | Fyns Tidende 2989 1960: Første kærneskole i to etager rejst. Byggeri til 1,5 mill. kr. Fyns Tidende 9/10 1962: Skt. Klemenskolen er bygget med fremtiden for øje. Fyns Tidende 17/4 1966: Ny klassefløj paa Skt. Klemensskolen. Fyns Tidende 10/5 1967: De kommer fra Algeriet. Fyns Stiftstidende 7/8 1971: I skole på kommunekontoret. (Pladsmangel børnehaveklasserne) Fyns Stiftstidende 7/8 1971: Odense-skoler mangler plads (Pladsmangel børnehaveklasserne) Sang til festen i Stenløse forsamlingshus ved indvielsen af Skt. Klemensskolen. | |
| 1539 | Friskole i Fangel | Avisudklip Fyns Tidende 31/1 1960: Planer om en ny Fangel friskole til 600.000 Fyns Tidende 21/7 1961: Materialebevilling til den ny Fangel friskole - ved Bellingebro - 800.000 -:- Fyns Folkeblad (Tommerup Avis 22/2 1963): Ådalsskolen - Den nygyggede fri- og privatskole ved Belllingebro. -:- Forskolen Fangel Begyndt i Svendstrup 1873 Bygget i Bellinge Huse1877 og 1907 Rasmus Frederiksen, f. 5/3 1870, død 6/11 1934 -:- Kkbg. Rasmus Frederiksen(35 aar) viet til Karen Marie Johansen af Svendstrup (19 1/2 Aar) 12/6 1885 i Sdr. Næraa Valgmenighedskirke. -:- "Dette hus er opført af Frilærer Rasmus Frederiksen i Aaret 1877". - Denne indskrift, skrevet med Blæk eller Tusch paa en 14 cm lang Stump af en Stav fra en Smørdrittel, blev fundet, da Hjulmandens engang foretog en Forandring ved en Dør (eller et Vindue) til Havesiden. - (Blev af Frode Frederiksen udlaant til Hjemstavnsudstillingen i Skt. Klemensskolen 26.-27. Febr. 1966) Forografi af ovennævnte Friskolebygning fra Havesiden. Man ser Frederiksen og Kone samt 3 Børn, hvoraf den ene i Barnevogn. Flaget er hejst. - Til venstre en Flok Høns. Til venstre i baggrunden ses Mejeriskorstenen. (Billedet udlaant af Frode Frederiksen, Lettebæk, til Hjemstavnsudstillingen). -:- Friskolen - bl.a. om et billede af Familien Frederiksen. Arkiv. Stenløse fra Skd. 6/6 1902 Paa Finansloven fra 1901-02 bevilges der "Privatskolen i Fangel" 130 Kr., som kan hæves paa Odense Amtsstur mod Kvittering af Skoleledelsens Firmand R. Frederiksen. -:- "Skjønt Skolekom. ikke har haft Lejlighed til at overvære Undervisningen i den af Hr. Frederiksen holdte Aftenskole, tillader man sig dog at anbefale ovenstaaende Andragende da man gennem Fangel Privatskole har lært Nr. Lærer Frederiksen at kende som levende intereseret og virksom for Undervisningens Fremme". Arkiv. Skrivelse 30/6 1902 -:- Eksamen 26/4 1900 udfaldet maa betrgtes som tarveligt. Læsning og Skrivning var pænt jævnt godt, ligeledes Skriftlæsning. Retskrivningen var simpel baade hvad Opfattelse og Fremstilling angaar. Historie og Georg. regnes kun tarvelig - særlig Geografi var en aandløs Opremsning af en del Navne - Læreren regnes ikke i stand til at fremstille for eller interessere børnene. I sammenligning med Pastoratets Almueskoler med de mange Børn var det trist at de hvor magert Resulatet var blevet med de 9 Børn i Skolens ældsted Klasse. Nederste Klasse var jævn. (afgivne karakterer på bagsiden) -:- Arkiv, Skrivelse fra Provst Olsen, Brendekilde 28/9 1899 til Lærer Frederiksen. "Da jeg vistnok tør forudsætte, at Skolekommissionen i Brendekilde-Bellinge er enig med mig, vil jeg paa dens Vegne meddelel Dem, at der intet er til Hinder for, at deres Børn eksaineres af Skolekommissionen i Stensløse -Fangel ved Halvaars Eksamener, ikke blot i dette Efteraar, men saalænge Kommissionen er villig dertil. For en ordens Skyld var det dog maaske bedst, at samme Kommission afgav en Erklæring om, at den har overhørt Børnene. -:- Arkiv. Skrivelse fra Valgmenighedspræst Johan Clausen, 21/4 1898. Efter at jeg idag har overværet eksameni Religion i Fangel Friskole, både for de større og mindre Børns vedkommende, kan jeg give det vidnedsbyrd, at børnene er godt underviste i religion. (afgivne karakterer på bagsiden) -:- Srkiv. Skrivelse, Eksamen 25/10 1895 "Dags dato har jeg afholdte eksamen i religion i Fangel Friskole og befundet børnene være i besiddelse af kundskaber passende til deres alder." Fangel 25/10 1895, F:W.Nygaard. Lignende skrivelse af 3/7 1895 og 8/11 1894. -:- Friskolen, embedsjournalen 9/11 1887 Skolekommissionen ønsker til næste eksamen at høre børnenes prøvelse i deres kundskab efter Luthers lille Katekismus. 14/11 Friskolelærer Frederiksen tror ikke at kunne opfylde ønsket om prøve i religionskundskab efter Katekismus. 18/11 Skolekom. har ved sit ønske kun udtalt, hvad der ifølge ministeriets skrivelse 9/2 1867 kan forlanges læst, og hvad kommissionen nu forlanger til næste eksamen. 18/5 1888 Efter ønske meddelt friskolelærer Fredriksen ministeriets udtalelse om arten og maaden af tilsynets prøvelse af børnenes kristendomskundskab med henvisning til en skrivelse af 22/4 1870 )cfr. 11/5 1861) til skoledirekt. Morsø, samt skrivelse 9/2 1867 (om katekismus). 16/9 1888 Anmeldelse af eksamen i friskolen tirsdag 23/10 kl. 10 1889 24/10 Eksamen aflyst, foreslaaet opgivet for denne gang (iflg. skolekomm. prot. var eksamen fastsat til 29/10) 25/10 Fra Frederiksen:Undladelse af eksamen for denne gang tiltraadt. 6/2 1890 Præsten anmoder om antallet af børn over 7 aar i friskolen samt fra hvilke sogn de er. 6/2 Frederiksen opyser: 46 skolepligtige børn, nemlig 20 fra Fangel, 15 fra Stenløse, 7 fra Belllinge, 1 fra Brendekilde, 2 fra Vejle, 2 fra Nr. Lyndelse. -:- Copibog 1878 Provst Møllers Indberetning for 1878: Rasmus Frederiksen, Seminarist, mangler ej Kundskaber og Flid, men er efter mit Skøn for hildet i Forestilling om at Børn ikke maa holdes til at arbejde saa hand derved gør at hans Anstrengelser bliver uden Frugt. -:- Friskolen Fru Bruntse fortale 28/2 1966, at der i Vognporten i hendes Barndomshjem (Matr. Nr. 8a Svendstrup) ogsaa havde været holdt Skole paa Loftsværelset i Gavlen med Øst. Efter hendes Mening kunde Vognporten kun have været benyttet om Sommeren. - Men desuden havde der ogsaa en Tid været holdt Skole i Grevegaarden (Matr. Nr. 7a) -:- Brev fra H. Wellejus til Pastor Balslev med ønske om oplysninger vedr. Fangel Friskole. -:- Friskolens 75 aars jubilæum fejredes 2/11 1948 Stenløse pr. Sct. Klemens 13/4 1943 Kære Provst Vellejus. Omsider faar de svar paa Deres venllige Henvendelse angaaende Fangel Friskole. Det var et spørgsmaal , som interesserede mig meget; men mange forskelligeTing har gjort, at jeg ikke har faaet ro og tid til at undersøge Sagen før nu. Men jeg vil nu prøve at gøre rede for, hvad jeg har faaet at vide af Folk her paa Egnen. Fangel Friskole blev oprettet omkr. 1870 med Frederiksen som Lærer Forud for dette havde nogle Familier i Svendstrup i nogen Tid haft private Lærerinder til at undervise deres Børn; man samledes i en af Gaardene i Svendstrup, og her begyndte Friskolenda ogsaa, i en vognport. Denne Kreds var det, der siden antog Frederiksen. Paa denne Tid var Provst Møller Sognepræst her, og mellem denne iltre Mand af den gamle Skole og den ??dende Frederiksen med nye Tanker udkæmoedes der mangen en Kamp. Lærer Frederiksens enke, der endnu lever i Lettebæk foortæller om, hvordan de kunde vandre rundt i Havens Gange og diskutere , saa Bølgerne gik højt. Hovedemnet for deres Drøftelser har været Kristendomsundervisning af Børn idet Frederiksen her bekæmpede Balles Lærebog ud fra den bbegtragtning, at Emnet laa langt over Børns Fatteevne, og Metoden var forkastelig. Provst Møller derimod vilde eksaminere efter de gamle Principper og kunde til Tider være ret haard mod Frederiksen. Forældrekredsen søgte nu et mægle, idet de foreslog Frederiksen at "lempe sig lidt efter Provstens Krav"; men han svarede: "Paa det Omraade kan jeg ikke læmpe mig; men jeg kan rejse". Det var altsaa hans Holdning over for Kristendomsundervisningen, der gav anledning til, at han blev Friskolelærer. Ved Friskolens 50-Aars Jubilæum talte han selv om set Skolesyn og sagde da bl.a., at han var kommet til sit Standpunkt uden at kende Kristen Kolds Tanker; men det blev jo snart klart, at de saa ens paa der væsentllige. - Forholdet mellem Provst Møller og Friskolelæreren mildnedes senere , hvilket vist i nogen Grad skyldtes Provst Mølles Søn (senere Præst i Nr. Lyndelse). De tre havde en Dag en Samtale, og den endte med, at Præsten sagde til Frederiksen: "Fra i dag skal jeg ikke lægge Dem et Halmstraa i Vejen for Deres Undervisning". Provst Møller fortalte siden gerne om en Eksamen i Friskolen: " Jeg bad om Moses; men jeg fik sgu (sic) Josef!", og dette Træk vidner saa baade om Frederiksens Selvstændighed og om Provstens Holdning, for Frederiksen fik jo Lov at fortælle om Josef. En Ældre Mand her, Hans Jørgensen, fortæller om sit Indtryk af frederiksen, at han var en god Lærer og en god Forkynder:i mange Aar efter sn Konfirmation mforstod han slet ikke, hvordan han kunde tvivle om Kristendommens Sandhed; Kristendommen var blevet en Forudsætningf for ham og en Rettesnor, hvorpaa hanprøvde ondt og godt; naar han siden, bl.a. ved Brandesiandernes Indflydelse lærte at forstaa Tvivlerne, saa havde han alligevel Minderne fra Frederiksens Timer i Bibelshistorie og hans Mory anandagterderes Andel i, at han blev bevaret i Troen og den Dag i Dag lever som en ægte Kristen. En ældre Søster til ham saqgde engang: "Kunde mine Børn faa Lov at gaa i en saadan Skole, som jeg har gaaet i, saa skal jeg aldrig forlange den bedre". Frederiksen var langt forud for sin Tid med Hensyn til Forstaaelsen af legemlig Sundhed. De drev først først Gymnastik efter de gamle Metoder; men næppe begyndte man paa Askov at arbejde med den svenske Gymnastik, før Frederiksen rejste derover og tog en Kursus, hvorefter han indførte den i sin Skole, og med stor Energi for Forstaaelse underviste han i Gymnastik. Hans vældige Energi og Kraft gav sig ogsaa Udslag i de andre Fag, undertide n saadan at det gik lidt haardt ud over Børnene; f.eks. kunde der hvile et helt Tryk over dem i Regnetimerne, han hersede med dem, for det skulde læres. Paa denne Linje ligger ogsaa Klaus Berntsens Karakteristik af ham: "Frederiksen er jo et Jern!", sagde han gerne. Men til Billedet af Frederiksen hører ogsaa, at han ikke altid forstod sine Elever, hvilket i hvert Fald i et Tilfælde ført til haard Modvilje, idet han behandlede en Dreng, der led af stærke Nervesmerte i Hovedet som et forkælet Pjok, hvilken Type var han en Pestilens. Med sine Begrænsning og sine Fejl var han dog absolut en Personlighed med et lyst og stærkt Livssyn; han var ikke den store Pødagog, men et Menneske med en stærk Vilje, der vilde det Gode. De unge omfattede han med stor Interesse, og inden han sendte dem ud af Skolen, havde han gode Raad til dem; et af dem var, at de ikke skulde søge Pladser paa Narregaarde, hvor saa meget daarligt herskede blandt Tjenestefolkene; i stedet for prøvede han at samle dem om noget godt, hvortil hørte Skytteforeningen, som han var med til at stifte. I 1894 trak Frederiksen sig tilbage som Friskolelærer og købte en lille Ejendom i Lettebæk. Grunden var økonomiske Vanskeligheder. Friskolekredsen bestod hovedssgelig af Mindrebemidlede, der kun kunde give ham en maadelig Løn, saa da hans Familie voksede, slog det ikke til, skønt baad ehan selv og hans Kone havde Midler; han forsøgte sig med lidt Hønsehold, men endte altsaa med at blive Landmand. Sin Kærlighed til skolen havde handog ikke midstet, og Folkhavde ikke slaaet Haanden af ham hvilekt bla. Ses af, at han stadig i en Aarrække havde Morgentimerne med Bibelshistorie i Friskolen. Han forsøgtye i øvrigt at kommeind ved Kommuneskolen, men hans Alder og svage Syn var ham ingen gode Fortalere i denne Sag. Friskolen i Svendstrup flyttedes siden til Bellinge Huse, hvor Frederiksen byggede, og senere er der saa igen bygget ved siden af. Den har altid heddt "Fangel Friskole", og det maa formodentlig være Belligeenheden, der har bevirket Forestillingen om en Friskole i Bellinge. Noget anet er, at Friskolekredsens Tyngdepunkt nu og i en Aarrække har ligget paa den anden side af Aaen, i Bellinge Sogn; det er herfra størsteden af Børnene kommer nu, og man maa med lidt Undren og Beklagelse sige, at Skolen inden for Sognets Grænser kke har sat tydelige spor; man kan ikke sige, at der er grundtvigsk Liv her i Sognene, bortset fra den mindre Kreds, der støtter Friskolen og slutter sig til Odense Valgmenighed; men det, der er, har sikkert sin Rod i Friskolen I Martin Pedersen: "Det grundtvigske Sydfyn" nævnes s. 28, at "Linjen for det egentlige fynske Friskoleland kan drages fra Mindsholm over Odense og derfra i sydvestlig Retning til Faaborgegnen", og det vil jo sige, at Fangel Friskole kommer til at ligge lige paa Grænsen af dette "Land". - Ja, dette er blevet noget længere, end De vel egentlig har bedt om; men jeg synes Stoffet er interessant, og jeg har ogsaa gerne for min egen Skyld villet skrive det ned, mens det er frisk. Jeg faar muligvis selv brug for det, da jeg i Ny og Næ arbejder med en beskrivelse af Pastoratets Historie, et interessant, men vidtløftigt Arbejde. | |
| 1540 | Skole, Stenløse | Odense herredsfoged arkiv realreg. til skøde- og panteprot. E fol. 391-1830, 31. januar skolekommissionen solgt det gamle skolehus med jord til skolelærer Mogens Hansen. Afskrift af dokument hos Dupont: Da der ingen Kjøbekontrakt har været mellem undertegnede Commission for Steenløse Skolevæsen som sælger af det gl. Skolehuus med tilliggende og Mogens Hansen som Køber så anmode vi herved den ærede Ret om at det på fornævnte Eiendom ufærdigede og hermed ffølgende Skjøde inden Retten maae vorde læst og protocolleret. Steenløse Skole Commission 31/1 1830 Paa Commissionens vegne som sælger Need J. Berg, Sognepræst, Skolepatron Som køber Mogens Hansen Hans Christensen, Morten Larsen med ført pen, Skoleforstandere. -:- Den gl. skole, nuværende købmandsforretning har matr. nr. 3. 1830 kasseret som skole og solgt af kommunen til fru Duponts bedstefader. Rettelse: Køberen Mogens Hansen var ikke fru Duponts bedstefar. Hos Dupont findes adskillige gl. dokumenter og testmenter vedr. huset - samt adskillige gamle ting, også et maleri af den gl. smedie. I Huset er gl. tømmer (9") med tidligere benyttede taphuller (en del afhændet til d. fynske landsby), efter Duponts mening muligvis stammende fra "Volderslev". Købet af huset i 1830 - tinglæst 11/2 1831 -:- Matrikelarkivet, Havnegade 23, København K Sogneprotokol (i henhold til kgl. resol. /4 1831). Skolelærerembedet: Mogens Hansen. Uden særskilt hartkorn (Jordenes navn eller anden benævnelse): A Husplads og have 1100 kvadratalen - tabel 24. B Lodden 19400 kvadratalen. Nye Matriculsnummer: 3. Jordlod østlig i marken. Til skolelærerembedet hører desuden den på Volderslev mark under matr. nr. 1 anførte lod. (Volderslev matr. nr. 1) Under byens hartkorn (jordenes navn eller ande beskrivelse): Den samlede lod 43200 kvadratalen - tabel 16, En samlet lod nordvest for byen. Brugeren bor i Stenløse under matr. nr. 3. pag. 235: Matr.Nr. 3 Skolelæerembedet. Skolelærer Mogens Hansen, hus log haveplet midt i byen ved gadekæret. Takst mod 24:22. Takst efter matr. commissionens decision: 20 -:- Køb af skolelod 1830 Odense Herredsfogeds Arkiv, Skøde- og Panteprot. 1827-32 L1 fol. 539, 15/7 1830. Jeg undertegnede N.R. selvejergmd. af Lundsgaard. - i henh. t. de kgl. rentekammers bevilling af 9/1 d.a. til førnævnte S. sg. skoledistrikt -skøder en parcel af min gård, L. - under ben |
Stenløse Sogns Lokalhistoriske Arkiv
Velkommen til arkivets hjemmeside
