Balslevs arkiv

databasetjek med Table Press

    
artarkivppnotested
1007Almisselem Lars Nielsen af Svendstrup, klageAlmisselem Lars Nielsen af Svendstrup
Sogneforst. Forhdl.prot.
Modtaget Amtets Skrivelse af 18de Januar (1860) betræffende nogle andragender af Almisselem Lars Nielsen af Svendstrup, hvori han i forskjellige Henseender anker over Forstanderskabet. I denne Anledning finder Amtet efter de
indhentede erklæringer ikke hans Besværinger begrundede.
-:-


aandeJohan Carl Nielsen og Inge Vibeke TangeBryll.S. Johan Carl Nielsen 10/12-60
og
Inge Vibeke Tange

Brtyllupstale

"Gennem de fagre Riger gaar vi til Paradis med Sang". Hvor tit har vi ikke sunget de Ord, og vel ogsaa laddet Tanken hvile lidt ved dem og hver for sig fundet Baggrund for Ordene, saa vi sagde til os selv: de er sande ord.
Rent geografisk passer de. Der er mange fagre Riger at besøge, og vi har selv et fagert Rige at bo og bygge i.
Med Øjet opladt for alt stort og skønt hernede ser vi det omkring os baade i stort og smaat, i Landskabets Linjer, i frodigheden pa Markerne, i den en enkelte lille blomst med det fine Løv og de sarte Farver.
Men de fagre Riger er mere end Geografi og Botanik, det er ogsaa Livets Varme og Tryghed og Forventning. Det er Barndomshjemmet, hvor den første Næring baade legemligt og aandeligt blev givet, ogsaa hvor der først blev peget paa
Paradis. Det er nok en almindelig Erfaring, at med Aarene tænker man i stigende Grad paa Barndomshjemmet, og lykkelig er den, som da kan sige: det var et fagert Rige at vandre i, og Jeg vil ikke bare nøjes med at drømme om det,
men lade det inspirere mig til at give et fortsat Liv.
Og Vi gaar fra Rige til Rige. En dag finder man en Ven for Livet, og rejsen bliver ved hans eller hendes Side ind i et fagert Rige; om gud vil, indtil skiller Eder ad. - Forudsætningen og Maalsætningen vil her præge Tanker og Handlinger.
Gud give Jer at følges ad i Kærlighedens fagre Rige.



1006Lars Nielsen, Almisselem, SvendstrupALMISSELM: LARS NIELSEN -SVENSTRUP. Klage over sogneforstanderskabet (1860) til amtet over forskellige ikke specificerede forhold. Amtet finder ikke besværingen begrundet -
afvist. Socialhjælp.


Almisselem Lars Nielsen af Svendstrup
Sogneforst. Forhdl.prot.
Modtaget Amtets Skrivelse af 18de Januar (1860) betr4æffende nogle andragender af Almisselem Lars Nielsen af Svendstrup, hvori han i forskjellige Henseender anker over Forstanderskabet. I denne Anledning finder Amtet efter de
indhentede erklæringer ikke hans Besværinger begrundede.
-:-
Fulde årlige almisseportion var i 1859
16 lispund mel
9 " malt
3 " gryn
1 " smør
1 " flæsk
4 læs tørv af 120 snese
2Rd i penge.
-:-
1008Erasmus HelgenErasmus, helgen
Kirkeleksikon for Norden
Erasmus, helgen, en af de 14 såkaldte "Nødhjælpere"*, omtales i Gregor d.st.s. breve som en martyr, til hvem man skal have viet baade kirker og klostre. Vi har hans martyrakter i en højst upålidelig skikkelse. Saa meget synes dog at
staa fast, at Erasmus i kejser Diocletians dage var biskop i en by , der stod under den antiokenske biskop, og at han , efter at have lidt meget for sin tro i Antiokia og Sirmium, gik til Formiæ ved Gaëtabugten, hvor han døde som martyr. I
Formiæs kirke gemtes hans lig paa Gregor d.st.s tid. Da saracenerne i 9. aarh. plyndrede Formiæ, skal Erasmus's lig være blevet bortført, og flere italienske og tyske byer gjorde siden fordring paa at eje den fromme biskops jordiske
levninger. hans indvolde skal være blevet udrevet før han døde, og af barselskvinder. I Italien og Portugal kaldes han St. Elmo, efter ham har "St. Elmsidlen" navn. Søfolkene paa middelhavet paakalder ham i stormvejre. 2. juni er hans
helgendag.

H.V.Clausen i Odense Bys Historie (udg. af h.St.Holbeck) s. 78: St. Erasmus er en helgen, hvis dyrkelse først paa denne tid (medio 15. aarh.) kom til Danmark og afffødte det forhen ukendte navn Rasmus. En omdannelse fra en tid, da
tyskhyeden er stærkt tlbage trængt.
-------------------------
* fodnote
sst. Auxilliatores, Intercessores, Adjutores, Martyres XIV, kaldes de 14 helgener, der staar i yndest hos det katolske kirkefolk. Deres navne er: Achatius, en kappadokisk kriger; Barbara, Blasius; martyren Cyriacus, biskop Dionysios,
martyren Erasmus, Eustacius, Gregor eller Jørgen, Katarine , Kristoforus, Margrete, Pantaleon, Vitus eller Veit, abbed Ægidius.
Undertiden taler man om "15 nødhjælpere", og Tyskerne regner da abbed Magnus i Benedektinerkolstret Füssen, italienerne biskop Magnes af Oderzo som den 15. Ofter stiller man Maria i spidsen som patronesse for alle. Ærefrygten
for de 14 nødhjælpere begyndte paa den sorte døds tid. (D. sorte død kom fra Kina og fulgte de sædvanlige handelsveje gennem Asien til Sortehavet og gennem Europa. Til Danmark naaede den 1449 og kulminerede i 1450. Affødte
baade fanatisk bodsreligiøsistet og de modsatte i form af vild laden staa til. Kirker og klostre fik mange og betydelige sjælegaver).
-:-



1012Christian Andersen, FangelOmtale i Fyns Folkeblad d. 12.4.1957 i anledning af 80 års dag. Fødselsdag. Aviscitat.
-:-
1015Hans Andersen, VæverHANS VÆVER OG HUSMAND. HAs famile med børnene Poul Marius (1887-1907), Svend Johannes f. 1899, Niels Peder, f. 1891 og Hans Alfred 189?. Omtale af Svend Johannes forsikring. HA
spillemand, sangforening og ligsynsmand. Avisudklip.
-:-
1021BALLOV, KNUD SØRENSENBALLOV, KNUD SØRENSEN - Byskriver og Birkedommer.
Citater fra Aage Fasmers bog: Faaborg Bys historie Ballov var byskriver i Faaborg. Problemer omkring sportler midt i 1700-tallet. Død 1761
-:-
1023BANG (DANSK BIOGRAFISK LEKSIKON).BANG (DANSK BIOGRAFISK LEKSIKON). Ole Bang direktør for Mellemfolkeligt Samvirke (avisudklip). Uddrag af leksikon om familien Bang bl.a. Charlotte Amalie Bang gift 1806 medpastor Christoffer Neess.
-:-
1024BARBER SVEND AAGE JENSENBARBER SVEND AAGE JENSEN (STENLØSEVEJ 331)
fortalte i 1974 om sit liv f. 1898 bl.a. arbejdstid og arbejdsvilkår. Lærlingen øvede sig på fattiglemmerne på fattiggården.
-:-
1025BARFOED, MAJABARFOED, MAJA boede Skovbakken 4 og var født i Norge. Hun arbejdede for Norgeshjælpen under besættelsen. Mindeord avisudklip. Pakker med mad til børnene. 2. verdenskrig
-:-
1027BARNEMORD I STENLØSEBARNEMORD I STENLØSE
Fra embedsbogen for 1857 og 1856 Fruentimmeret Ane Marie Nielsen tiltales for barnemord og indlægges i Odense. De kræver penge for ophold og begravelse af barn. Sogneforstanderskabet nægter at betale.
1028BEBYGGELSEBEBYGGELSE (SE OGSÅ HARTKORN). Bebyggelse og statistik for bebyggelserne i Stenløse og Fangel 1688 og 1770. Herregårde. Højhusbyggeriplaner for Arbejdernes Boligforening. Skt Klemensparken."
1029BEDESLAGBEDESLAG. Citat fra Kristeligt Dagblad fører klokkeringning tilbage til det byzanthiske rige
1030BEFOLKNINGSSTATISTIKBEFOLKNINGSSTATISTIK. Statistik for Stenløse og Fangel sogne fra 1688, 1770 og frem til 1904. Folketælling.
-:-
1031BEGRAVELSEBEGRAVELSE. Noter om begravelsesskikke i form af spisning og drikke før og efter begravelsen. Viggo Gaarde fortalte i 1975 om skikke i hans barndom herunder drikkeri. Sporter for ringning. Begravelse fra
hjemmet Klokkeringning.
-:-
1032BELLINGEBROBELLINGEBRO. Ejendommen nærmest Fangel skulle lade priorinden på Dalum Kloster overnatte ved høj vandstand i Odense å. Overtro: Når der fødes en kalv med tre hoveder forgår jorden.
-:-
1033BERGN, CHISTIANBERGN, CHISTIAN (JENS) proprietær på Lindvedgård. Fyens Stifs Patriotiske Selskab omtaler hans arbejde med hesteracerne. Han arbejdede også for oprettelse af en landbrugsskole. Deltager i
landmandsforsamlinger holdes i perioden 1845-1900
1040BIILMANN, UFFEBIILMANN, UFFE - f. 1866 d. 1888 søn af lærer Biilmann stud. theol. Omtale af tryksag udgivet efter hans død. Prædiken fra 1888.
-:-
1041BLINDE ANDERS"BLINDE ANDERS - Blinde Anders, Hans Andersen (væver m.m.) og Niels Maler spillede sammen. "Nu får vi se" sagde Blinde Anders."
-:-
1042Biskopper paa FynBISKOPPER PÅ FYN
Liste over Biskopper på Fyen"
1043Blodgang - EpidemiBLODGANG - EPIDEMI
Sogneforstanderskabets forhandlingsprotokol 1857 7/11: Fra herredsfogeden modtaget meddelelse om, at der i N.Lyndelse sogn er udbrudt Blodgang Epidemi, hvorfor man skal ”være opmærksom på denne tildels farlige syge, der
tillige er meget smitsom”.
Denne skrivelse bliver læst ved sognestævne dagen efter, søndag den 8/11 ved sognefogeden.
1044BoghvedeBOGHVEDE
Anna Hansen, Fangel Torp, fortalte 16/1 1957, at man førhen fodrede køerne med boghvede. Køerne blev sat på Boge.
Men det gav tit anledning til syge patter. Midlet herimod var at smøre patterne med usaltet smør, hvori var blandet knuste skovmærker.
1045Borreby (Broberg)BORREBY (BROBJERG) - Lærer Alfred Hansens artikel i Fyns Tidende 1950 med det gamle sagn om et slag i Folkevandringstiden. Desuden omtalt i Fynske årbøger 1961.
-:-
1046BRANDASSURANCEGÅRDEN I VOLDERSLEVBRANDASSURANCEGÅRDEN I VOLDERSLEV. Tilgangslisten for 1834 taler om at Lars Pedersen ankommer til Brand.. gård. Nu Enghavegård. Rasmus Rasmussen bliver
brandtaksationsmand 1858 jvf. sogneforstanderskabets protokol.
1051BROK, EGEBROK, EGE - Esge Brok og Per Daa tilskøder i 1366 Kong Valdemar alt deres gods i Stenløse og på Taasinge. Middelalder."
1052BRUDESKIK - FOLKEMINDER I FANGELBRUDESKIK - FOLKEMINDER I FANGEL. Julie Jensen f. 1888 fortalte i 1972, at bruden kastede penge til børnene, hvorefter de købte kager - makroner for dem."
1053Brugsforeningen i Fangel"BRUGSFORENINGEN I FANGEL. I 1884 noteres i assurancefortegnelsen, at der på Matr.9e findes en brugsforening. På en anden note opgøres den til at ligge, hvor Fangel Ågård nu ligger. ""Den
store Sadelmager"" var den første formand. "
1291-04 13.docOrvieto\\server\delt\arkiv og forening\arkiv\balslevs arkiv\diverse\1291 13.doc

Orvieto (Amtsudgaven af Danmarks Riges breve side 98-99)
Pave Nilaus 4. bemyndiger Biskop Gisike af Odense til at præstevie diakonen Erik, der fungerer som sognepræst i Stenløse.
(afskrift af de pavelige kopibøger)
"Til vor ærværdige broder Biskop (Gisike) af Odense. I en ansøgning fra vor elskede søn, Diakonen Erik, sognepræst til St. Clemens` kirke i Stenløse i dit stift udtales det, at skønt han har fået denne sognekirke, som har
sjælesorg, i overenstemmelse med de kanonniske bestemmelser efter det sidste kirkemøde i Lyon, har han for at udføre forskellige hverv for dig opholdt sig både i stiftet og ved det apostoliske sæde og derfor ikke kunnet blive
forfremmet til præst i løbet af et år efter kirkens overtagelse, som han efter det nævnte Kirkemøde bestemmelse* var pligtig til. Derfor har han ydmygt ansøgt os om, at vi da der, som han har fremstillet det for os, kun er gået kort tid efter
dette år, og samme diakon er rede til snarest muligt at lade sig ordinere til præst - vilde værdiges ved dispensationens nådegave at drage omsorg for, at han må få lov til uanset dette at beholde den nævnte kirke. Da vi har oprigtig tillid i
heren til din omsigt, og du kan få nøjagtigere besked herom, pålægger vi dig, vor broder, ved denne apostoliske skrevelse, at du, hvis du erfarer, at det ovenomtalte forholder sig således, på vore vegne skal give sognepræsten
dispensation i denne sag, som du ser, at det efter guds vilje tjener hans sjæl til frelse, dog således at samme præst, som styrelsen af kirken kræver det, inden et år efter denne dispenssation til de lovligtt fastsatte tider lader sig
forfremme til præst og personligt residerer ved kirken. Givet i Orvieto den 13. spetember i vort Pontifikats 4. år.

* C14 in Vito de electione et electl potestate I 6. kirkemøde i Lyon i Lyon 1274 havde i overensstemmelse med ældre forskrifter indskærpet, at den, der modtog et sognepræsteembede, inden et år derefter skulle lade sig præstevie og
residere ved kirken.
-:-
1291-05 13.docH. F. Rørdam: Danske kirkelove II side 69H. F. Rørdam: Danske kirkelove II side 69

1562 27de August. Kong Frederik befaler Hr. Chrisiern Povlsen, Prior i S. Knuds Kloster at drage Omsorg for, at Beboerne af Stenløse Sogn efter deres Begjæring fik en egen Sognepræst, istedenfor at de hidtil havde været
betjente af en Præst, der havde bolig paa Klosteret.

Tegnelser over alle Lande VII, 220

Christiern eller Christen Povlsen dsk. Klosterforstander traadte tidlig ind i Bendictinerordenen og blev 1529 Prior i St. Knuds Kloster i Odense. Efter Reformationens Indførelse vedblev han at forvalte Klostrets Gods, skønt han ikke lagde
Dølgsmaal på sin Uvilje overfor den nye kirkelige Ordning. 1572 trak han sig tilbage; han døde 16. Aug. 1575. Vi har endnu hans Brevbog. (Danske Magasin II, 65 f) Kirkeleksikon for Norden III, 588)



Cf. hertil Kirkeleksikon for Norden III, 718:
Klostre, Prælaturer skulle foreløbig bestaa, og hvis Munkene ikke vilde forlade Klostrene, kunde de blive og føre et godt Klosterlevned (dog tilsattes særlige Prædikanter til deres Betjening)



Aar 1588, den 28. Oktober, Mandag efter Kongesønnens Bryllup ware alle Herredets* Præster forsamlet I Othense. Efter en latinsk Tale, oplæst efter Hukommelsen. tilsagde de mig dèr allesammen deres Lydiighed.
*dvs. Odense Herred
(Jacob Madsen, side 26)
Blandt disse har altså også været Oluf Nielsen.
1291-06 13.docH.F. Rørdam: Danske Kirkelov II side 524 - 527H.F. Rørdam: Danske Kirkelov II side 524 - 527

1594 2. September. En Del Kongetiender, som vare tillagte forskjellige, især Præster, til Forøgelse af deres Løn, inddrages atter under Kronen.
Til en del Kongelig Majestæts Lensmænd, nogen Tiende belangendes, som under Kronen igjen skal annammes og hertil/hidtil haver været forlent.
Christian IV Vor Gunst tilforn. Vid, eftersom en elsk. N.N. haver naadigst været nogen Tid lang forlent med vor og Kronens Anpart af Korntiende af efterskrevne Sogne.... hvilke vi nu igjen ville have lagt der under vor Slot n(yborg?):
da bede vi dig og ville, at du med det første Afgiften (af) vor og Kronens Anpart af Korntienderne af forskrevne N.N. Sogne lader igjen annamme og paa vore vegne oppebære, og forskrevne Afgift udi nærværendes Aar saa vel som og
aarligen her efter os alene til bedste lader føre til Regnskab. Dermed etc. Befalendes etc. Actum Koldinghus 2. Septembris Ao. etc. (15)94.
Efterskrevne Kongelige Majestæts og Kronens Anpart Korntiende haver været bortforlente til nogen adskillige Personer, og skal igjen annamme under efterfølgende Kongelige
Majestæts og Kronens Lene.
Sjælland
Fyn og Langeland
Odense Herred, Fangel Sogn. Tienden som haver været forlent Lawers Oldeland, skal igjen annammes.

Sjællandske Tegnelser XVIII side 356


1005Sognebeskrivelse 1842-1970Sognebeskrivelse 1842-1970
Se Links og adresser (teksten er indkopieret nedenstående)
-:-
Underskrivere i sognerådsprotokollen 1922: Jørgen Nielsen, Hans Larsen, Rasmus Nielsen, Hans Andersen, H. Henning Palmvig, Knud Pedersen, Rasmus Rasmussen, Rs. Poulsen Rasmussen, Jørgen Jørgensen.


Underskrivere i sognerådsprotokollen 1936: Jørgen Jørgensen, Marius Hansen, A. Chr. Larsen, Rs. Poulsen Rasmussen, Anders Marius Hansen, Peter Jensen, H. Henning Palmvig, Hans P. Hansen
9136??
Rs. Poulsen Rasmussen, Jørgen Jørgensen, Anders M. Hansen, Peter Jensen, Johs. Rasmussen, H. Henning Palmvig, Jens P. Hansen, A. Chr. Larsen, Marius Hansen


Den nye kommune og den gamle 1842-1970

Når vi vågner den 1. april 1970, er det ingen aprilspøg, hvis én siger: Nu bor du i Odense kommune! Det er en realitet, og al diskussion om, at det skulle være anderledes, er overflødig.
Mange ting skal læres og indøves både af beboerne og af dem, der er valgt til at lede, og fra begge sider skal der vises forståelse over for begyndervanskeligheder. Men lad os også på dette sted ønske dem lykke og gode råd, som skal
tage det hårde job med at få de mange ting i god gænge.
Den skelsættende dag kan også give anledning til at rette en tak til dem, som med god vilje og med dygtighed har ledet Stenløse-Fangel kommune gennem skiftende tider og med skiftende befolkning. Det har inden for den givne
ramme stillet de forskellige sogneråd over for adskillige opgaver i de sidste 50 år, hvor navnlig Stenløse sogn mere og mere ændrede karakter fra et rent landsbysamfund.

Nogle få tal kan være ganske interessante til belysning af befolkningsfordelingen i kommunens to sogne.
1921 var der i Stenløse sogn 616 beboere, i Fangel sogn 891, ialt 1507. 1935 gjorde bl. a. den nye bebyggelse i Lindved sig gældende, så Stenløse sogn kom op på 1011, mens Fangel sogn var vokset til 960, ialt 1971. I første
halvdel af fyrrerne var der tilbagegang navnlig i Stenløse sogn, så Fangel igen blev den talrigeste, men som helhed var der stagnation. 1945 så det sådan ud: Stenløse 976, Fangel 992, ialt 1968. I anden halvdel af fyrrerne sætter
væksten i Stenløse ind; landevejen var åbnet 1944, og krigen var forbi. Folketællingen 1950 viser følgende: Stenløse 1098, Fangel 1080, ialt 2180. Og så fortsætter det med stærk stigning i Stenløse og en svag dalen i Fangel, så der i
1965 i Stenløse var 1696 og i Fangel 1020, ialt 2716. De officielle tal fra folketællingen 1969 er endnu ikke fremkommet, men ved udgangen af 1969 var der ialt 3391 beboere, der fordelte sig med ca. 2390 til Stenløse og ca. 1000 til
Fangel.
I 1945 var de to sogne praktisk talt lige store. I Stenløse var der 245 husstande, i Fangel 248, og med et samlet folketal på 1968 viser det, at en husstand da gennemsnitlig bestod af 4 personer. I 1970 er der ca. 780 + 320
husstande, og en husstand er således nu gennemsnitlig på 3 personer.
Men idet vi tager afsked med den gamle kommune, vil vi også se efter, hvor gammel den blev, og hvordan den blev til.
Vi skal et godt stykke tilbage, ned i slutningen af enevældens tid, da Christian den 8. udstedte en anordning angående landkommunevæsenet; det var den 13. august 1841. I indledningen hertil nævner han på landsfaderlig vis, at
det siden hans tronbestigelse (1839) har været ham magtpåliggende, at fuldende den ordning af kommunalforholdene i Danmark, som hans "forevigede forgænger" dels allerede havde begyndt, dels havde forberedt.

Den tilsigtede ordning skulle træde i kraft ved begyndelsen af året 1842, og for vort vedkommende finder vi, at det første sognerådsmøde blev holdt den 10. januar 1842. Forud for dette møde må være gået valg og konstituering af rådet,
for i det først refererede møde er man allerede i gang med almindelige sager, som i dette tilfælde var almisseuddeling og skoleregnskab.
Stenløse-Fangel kommune har således eksisteret i 128 år og 3 mdr.
Af den kgl. anordnings mange paragraffer skal kort nævnes følgende, som viser både ligheder med og forskelle fra det, vi har kendt.
Kommunens område skulle være identisk med præstekaldets, og Stenløse-Fangel kommune har derfor hele tiden omfattet 2 sogne. Sogneforstanderskabet, som var det officielle navn på kommunalbestyrelsen, skulle bestå af
sognepræsten og den eller de lodsejere, som ejede mindst 32 td. hartkorn, samt af 4-9 andre mænd, som vælges. Både valgbarhed og valgret afhang dog af, om man var fyldt 25 år og ejede mindst 1 td. hartkorn ager og eng. Valget
gjaldt for 6 år ad gangen og sknlle foregå i årets sidste kvartal, efter at der var udarbejdet valglister, og valget forud var bekendtgjort ved kirkestævne. (I Stenløse kirkes våbenhus hænger endnu den lille sorte tavle, hvorpå det blev
bekendtgjort, når der var kirkestævne, f. eks. i anledning af valg til sogneforstanderskab). Uanset om sognepræsten var formand eller ej, var det altid hans pligt at føre korrespondancen vedrørende fattig- og skolevæsenet. Sammen med
politimesteren skulle sogneforstanderskabet sørge for, at kommunens biveje var i oren, og dets erklæring skulle indhentes i spørgsmål om håndværksbevillinger, om krohold, om tilladelse til at drive handel o. lign. Sognefogederne
skulle man på alle måder støtte i deres pligt til at hindre betleri og løsgængeri.
Det første sogneforstanderskab kom til at bestå af sognepræsten, David Gjellebøl (formand), kammerråd Jens Berg på Lindved, samt af 8 valgte mænd. En af disse, gårdmand Knud Madsen i Fangel, blev næste og følgende år valgt til
formand. - Mødelokale lejede man hos gårdmand Hans Larsen i Svendstrup (matr. nr. 4a), i den gård, som nu ejes af Knud Greve og beboes af Anton Christoffersen.
Tid efter anden vil jeg her i bladet fortælle lidt om kommunens historie på grundlag af det materiale, jeg gennem årene har samlet.
O. Balslev

AF SOGNEHISTORIEN, Sogneforstandere Gjellebøl

I Stenløse-Fangel kommune kom der i de 128 år, den eksisterede, til at sidde 16 forskellige mænd som formænd for sogneforstanderskabet (sognerådet). En fortegnelse over dem bringes her, og efterhånden skal der fortælles lidt om
dem, så det ikke bare er navne.
1842: Pastor David Gjellebøl. 1843-48: Gårdmand Knud Madsen. Fangel. 1849-55: Pastor Gjellebøl. 1856-58: Proprietær Jens Berg, Lindved. (Berg døde i sommeren 1858, og til formand for resten af kalenderåret valgtes gårdmand
Lars Knudsen, Fangel). 1859 : Gårdmand Rasmus Rasmussen, Volderslev. 1860: Gårdmand Peder Clausen, Volderslev. 1861: Gårdmand Lars Knudsen, Fangel. 1862: Gårdmand Jørgen Knudsen, Fangel. 1863: Gårdmand Niels
Nielsen, Fangel. 1864-73: Gårdmand Jørgen Knudsen, Fangel. 1874: Gårdmand Rasmus Rasmussen. 1875-79: Forpagter Nicolai Heinrich Schmidt, Lindved. 1880-91 : Skolelærer Hans Jørgen Hansen, Stenløse. 1892-1906:
Gårdmand Jesper Rasmussen, Fangel. 1907-08: Gårdmand Hans Peder Nielsen, Volderslev. 1909-12: Gårdmand Johannes Veistrup, Stenløse. 1913-29: Husmand Jørgen Peder Nielsen, Fangel. 1929-54 : Gårdmand Jørgen
Jørgensen, Svendstrup. 1954-1970: Gårdmand Peter Beiskjær, Volderslev.
Den første formand, David Gjellebøl, var 1835 blevet præst for Stenløse og Fangel sogne. Han var født i Norge 1786 og havde, før han kom til Fyn, været præst to steder i Jylland. I 1863 havde han været præst i 50 år og opnåede derved
den højtidelige titel af jubellærer, som det også kan læses på hans gravsten på Stenløse kirkegård. Her blev han begravet i september 1870, tre måneder efter at han i en alder af 84 år (!) havde taget sin afsked. De sidste fjorten år
havde han dog holdt kapellan, nemlig Jensenius Sommer, der gik hen og forelskede sig i husets datter, Laura Lucie Gjellebøl. Endnu for tredive år siden talte gamle folk her på egnen om pastor Sommer, der åbenbart fyldte sin plads
godt ved siden af den aldrende svigerfar. Efter Gjellebøls død blev Sommer præst i Torup i Nordsjælland, men døde allerede 1873. Hans enke flyttede til Odense, hvor hun døde 1902 og blev begravet ved siden af sine forældre på
Stenløse kirkegård. På begge de to gravsten mærker vi samtidens måde at sætte et minde om de bortgangne. På Gjellebøls sten står: "De, som have tjent vel i Menigheden, de erhverve sig selv en smuk Stilling og megen Frimodighed
i Troen paa Kristus Jesus" (1. Tim. 3,13); og på fru Sommers sten: "Søger først Guds Rige og hans Retfærdighed".
På de sognehistoriske billeder, som endnu findes i enkelte hjem her, er der fotografi af Gjellebøl, med halvlangt gammelmandshår og en særpræget, kraftig mund.
Gjellebøl var som nævnt formand i 1842; men året efter blev gårdmand i Fangel Knud Madsen valgt og sad som formand i en årrække. Ganske vist blev Gjellebøl valgt igen 1848, men frabad sig i det første møde posten og fik derefter
enstemmig tilslutning til sit forslag om genvalg af Knud Madsen for 1848. Men 1849 blev Gjellebøl igen valgt og fortsatte nu som formand til 1855.
O. Balslev
29/4


29/6 AF SOGNEHISTORIEN

Blandt formændene for sogneforstanderskabet (sognerådet) i Stenløse og Fangel er vi nu nået til kammerråd Jens Berg, ejer af Lindved. Han havde været medlem af sogneforstanderskabet fra dets oprettelse i 1842 og blev fra januar
1856 formand. Det blev dog kun kort tid, han kom til at virke på denne post, idet han døde 18. juli 1958, 56 år gammel.
Endnu den 22. juni indførte han med fast hånd i protokollen kopi af en indberetning til amtsrådet, som havde rykket for svar i spørgsmålet om anskaffelse af kommunale brandsprøjter. Hans svar lyder: "Fangel har allerede i året
1833 anskaffet dem en fortrinlig sprøjte med alt tilbehør, hensigtsmæssigt placeret i et eget opført grundmuret teglhængt hus midt i byen. Stenløse sogn har endnu ingen sprøjter, når undtages herregårdssprøjten på Lindved; men
beboerne har nu taget den beslutning, at Stenløse og Svendstrup byer, der er hinanden nær beliggende, vil i løbet af 2 a 3 år anskaffe dem en sprøjte med alt tilbehør og hus. Vullerslev som en større, og de andre mere fraliggende by, vil
ikke kunne være tjent med at sprøjten placeres i Stenløse, de har derfor taget den beslutning, inden 3 år at have anskaffet dem en sprøjte med alt tilbehør og hus, placeret på et hensigtsmæssigt sted midt i byen. Den successive
indsamling af pengene til at bestride denne betydelige udgift vil allerede straks påbegyndes." - Det blev en lang og besværlig sag med anskaffelsen af de sprøjter. Da de tre år var gåeet, søgte kommunen om yderligere henstand; og
man måtte prise sig lykkelig, at ingen ildebrande i de år truede de tætbyggede landsbyer med de stråtækte gårde og huse.
Jens Berg havde overtaget Lindved efter sin far, Christian Hansen Berg, som 1803 havde købt gården af landsdommer Johan Jacob Mylius. Med slægten Berg begyndte en ny epoke for den gamle gård; dens status som
herregård var borte, idet alt bøndergodset kort før var solgt fra; det havde spekulanten Søren Hillerup og senere Mylius sørget for. Samtidig med at de selv havde tjent penge, havde de dog fremmet den bevægelse, der var i gang for
bønderne: overgang fra fæste til selvejerforhold.
Christian Hansen Berg havde været forpagter på Hofmansgave. På denne gård var meget at lære af den initiativrige, kendte landøkonom Niels Hofman Bang. Fremskridtsideerne overførtes til Lindved og udvikledes i Jens Bergs
tid. 1844 ombyggede denne kostalden, som udgjorde østre længe i avlsgården, sådan som vi har kendt det, lige til gården brændte den 11. juni 1967. De 85 køer kunne stå bundet med hovederne mod hinanden, og mellem de to
rækker var der så bred en fodergang, at man kunne køre der med en vogn. Denne fodergang og det midterste af staderne var belagt med mursten på kant, og så mange sten var medgået hertil, at da man i 1942 foretog en indvendig
ombygning af stalden, kunne man nøjes med disse sten til at mure en indvendig mur i hele kostalden. - En ung mand, som 1849-50 var landvæsenselev på Lindved, fortæller et pudsigt træk om fodringen af køerne; 20-30 af de bedste
malkere fik en del grønkål, og resultatet var, at "der er særdeles meget fynd ved denne mælk og fløde".
Jens Berg var kendt og værdsat i landbrugskredse, hvor der netop i disse år skete så meget. I Fyns Stifts patriotiske Selskab drog man nytte af hans viden og repræsentative evner; således gjorde han sig som hippolog fortjent
ved den første hoppekåring på Fyn 1846 og i det hele ved hesteeavlens fremme. Samme år var han med blandt indbyderne til den første landmandssamling på Fyn; og da Patriotisk Selskab i 1855 oprettede den første fynske
landbrugsskole (Fyens teoretiske Landvæsensinstitut) var han et virksomt medlem af skolens ledelse.
Jens Berg var gift med Wilhelmine Steensen fra Torpegård i Sdr. Nærå. Deres søn Henrik Christian Otto Berg overtog Lindved efter faderens død. Da Henrik Berg var død 1889 ejedes Lindved en kort tid af N. M. Dons, men 1896
købtes gården tilbage af Bergs enke, og fra 1902 kom gården i skiftende hænder. Men praktisk taget var Lindved altså gennem hele det 19. århundrede i slægten Bergs eje.
O. Balslev



29/8 AF SOGNEHISTORIEN

Da Volderslev bys jorder i 1786 blev udskiftet, blev der udarbejdet et kort, og deraf fremgår det, at Christen Pedersen boede i den gård, som siden fik matrikelnummer 5 og lå der, hvor vejen fra Stenløse og landevejen fra Odense
mødes. Af denne oprindelig forholdsvis lille gård udvikledes i løbet af det 19. århundrede den store gård, som nu er kendt under navnet Voldgård. I fem led har samme slægt boet på denne ejendom, men vi prøver at følge linjen fra
Christen Pedersen frem til i dag; undervejs møder vi Rasmus Rasmussen, som to gange, 1859 og 1874, var formand for kommunalbestyrelsen i Stenløse-Fangel.
Christen Pedersen mistede 1776 sin kone, Else Larsdatter, men giftede sig kort efter med Maren Rasmusdatter og fik med hende sønnen Rasmus Christensen. Ligesom sin far blev han gift to gange, først med Karen
Nielsdatter og siden med Gjertrud Larsdatter; selv døde han, 37 år gammel 1815. Hans enke giftee sig nu med Rasmus Pedersen, og i det ægteskab fødtes den 1 . september 1816 ovennævnte Rasmus Rasmussen. Han flyttede
gården til dens nuværende plads, hvor der var bedre udvidelsesmuligheder. Ved hans død gik den i arv til sønnen Rasmus Peder Rasmussen, derefter til dennes søn Johannes Rasmussen og sidst til dennes søn Jørgen Rasmussen.
På Stenløse kirkegård kan man på gravstedet lige øst for kirken følge et godt stykke af denne slægtslinje.
I november 1858 var der suppleringsvalg til sogneforstanderskabet i anledning af kammerråd Bergs død, og man valgte med 10 af 14 stemmer Rasmus Rasmussen i Volderslev; han blev desuden samtidig udset til formand fra nytår
1859.

Til belysning af tiden skal nævnes nogle spredte træk.
En ting, sogneforstanderskabet havde at holde øje med, var de såkaldte distriktsheste, militærheste, som var udstationeret hos bønderne på særlige betingelser. Her i kommunen var to distriktsheste. Brugeren af en sådan hest skulle
underskrive en kontrakt, hvorefter han stod inde for hesten og var erstatningspligtig; til gengæld kunne han bruge den og fik desuden en godtgørelse, som man fandt frem til ved licitation; i det konkrete tilfælde her i kommunen i foråret
1859 standsede man ved 40 rigsdaler årlig for den ene hest, 47 for den anden. Der var to steder, hvor man kunne få sager af betydning bekendtgjort: ved kirken og på bystævnet. Licitationen over distriktshestene lod Rasmus
Rasmussen tillyse i begge kirker; det samme gjaldt f.eks. en meddelelse om, at regulativet over kommunens gangstier lå til eftersyn i forstanderskabets lokale i Svendstrup; ved bystævne lod han en anden gang bekendtgøre, at de,
som ønskede at få den ægte guano-gødning forskrevet fra Sydamerika, skulle henvende sig til Patriotisk Selskab.
I Stenløse kirkes våbenhus hænger en lille sort tavle med indskriften: Lyses til Sognestævne, og foran våbenhuset i Fangel ser vi den tilhugne sten, som var god at stige op på for den, som skulle læse bekendtgørelserne højt. I
Volderslev, Stenløse og Fangel har vi bystævnesteneue som vidnesbyrd om samlingsstedet for mangen saglig drøftelse.
At bysamfundet betød noget langt op i tiden, ser vi bl.a. deraf, at skatten beregnes byvis. For 1874 blev kvartalsligningen opgjort og opkrævet således: Volderslev og Lindved 234 rigsdaler 4 mark 10½ skilling; Svendstrup by 97
rigsdaler 5 mark 2 skilling; Stenløse by 145 rigsdaler 2 mark 4½ skilling; Fangel sogn 426 rigsdaler 5 mark 12½ skilling, og dertil kommer brændevinsafgift af Fangel kro 12 rigsdaler 3 mark.
Lad mig runde dette kapitel af ved at referere, hvad en gammel kone omkring 1940 fortalte om skat og betaling af skat i hendes unge dage, som netop faldt sammen med den tid, vi her beskæftiger os med.
"De betalt' jo kommunepæng' denganj", fortalte Ane, "de skevt' jo fra d'ein å te d'ån. Vi ga' jutt' no'e; vi ga' en mark. Oppe i jordemorhuset boede en skoma'er, han sa', det vå denj villest' avten, fo da kom de jo sammen, å så fik de
smørrebrø' . . ." - Han har åbenbart betalt sin skat med glæde.

O. Balslev

30/1 AF SOGNEHISTORIEN

Lars Knudsen i Fangel, som kort har været nævnt i dette blad nr. 6-70, blev valgt ind i sogneforstanderskabet 1856 og blev det sidste år i perioden, nemlig 1861, formand. Han trådte derved i sin far, Knud Madsens spor; men fra 1862 gik
han videre, idet han da blev medlem af amtsrådet.
Lars Knudsen var født 1824 i Fangel, og da han 1853 overtog fødegården, Fangel Aagaard, giftede han sig med den 24-årige Ane Kirstine Hansdatter fra Solevad. Han døde 1876 og hun 1878, og begge ligger begravet på Fangel
kirkegård. Da de var barnløse. hlev gården solgt ved auktion 1879 og kom på fremmede hænder.
Selve det år, Lars Knudsen var formand for sogneforstanderskabet, var et ret stille år, hvor det væsentlige må siges at have været forberedelsen af fattighusbyggeriet i Stenløse. Men i tilknytning hertil kan fortælles lidt om
fattigvæsenet i almindelighed.
1803 indførtes her i landet en provisorisk ordning af fattigvæsenet, hvorefter de fattige inddeltes i tre klasser. 1 : de gamle og syge, som slet ikke kunne klare sig; 2: børn, som havde mistet far eller mor, eller som af forskellige
grunde ikke kunne overlades til forældrenes omsorg; 3 : dårligt stillede familier eller enkeltpersoner. Til de fattige i 1. klasse skulle sognets beboere efter fattigkommissionens bestemmelse udrede det nødvendige i form af naturalier
som brød, mel, ærter, gryn, malt, flæsk, smør og ost; og disse varer skulle bringes til de trængende, hvis de ikke selv var i stand til at hente dem. Hjælpen kunne også ydes i penge og ved forplejning med klæder, husly og varme eller
pasning under sygdom. De hjælpeløse børn skulle kommissionen sørge for at skaffe i pleje, indtil de kunne komme ud at tjene eller på anden måde blive forsørget. De fattige i 3. klasse skulle understøttes, så de ikke manglede det
nødvendigste og derved kunne undgå at tigge; men hjælpen skulle dog ikke fritage dem for "selv at arbejde for deres underholdning, så meget som de formår".
Indtægterne til sognets fattigkasse skaffedes på forskellige måder, hvoraf de vigtigste nok var de bidrag, som kommissionen pålignede beboerne, og de gaver, der blev lagt i de såkaldte tavler, som blev båret om i kirken af et af
kommissionens medlemmer på bestemte helligdage.
Netop i den periode, hvor Lars Knudsen var medlem af sogneforstanderskabet indførtes ved siden af den kommunale fattigforsørgelse og til afløsning af den omtalte ombæren af de fattiges tavle en fri fattigunderstøttelse. Midlerne til
denne "de fattiges kasse" skulle komme ind i bøsser, som ved enhver gudstjeneste skulle sættes ved kirkens indgang, og de indkomne penge skulle derefter lægges i kirkeblokken. Gad vist, om det ikke var en sådan bøsse, der
endnu hang i min barndoms kirke; den bar indskriften: "Glemmer ikke at giøre vel og meddele!"
Kassen skulle bestyres af tre valgte mænd; men det skete ikke uden skærmydsler at få valgt rigtigt. Ved sogneforstanderskabets møde i foråret 1856 valgtes foruden pastor Gjellebøl Knud Jørgensen i Stenløse og Niels
Andersen i Fangel. Sidstnævnte var på det tidspunkt ikke sogneforstander og havde derfor ikke overværet valget, som han nok ikke var særlig stolt af, især da han alene skulle repræsentere Fangel sogn. I sommerens løb fandt han ud
af, at valget ikke havde været korrekt afholdt, og han indsendte en klage til stiftamtet. Det passede selvfølgelig ikke kammerråd Berg, som var formand for sogneforstanderskabet, og han svarede på klagen: "Når Niels Andersen af
Fangel her fremfører, at han kun er valgt til at bestyre de fattiges fri understøttelseskasse i Fangel, af Fangel sogneforstanderskab, da beror dette aldeles på en fri opfattelse eller fremstilling af sagen. - For det første eksisterer der her
ingen Fangel sogneforstanderskab. Stenløse og Fangel udgør een kommune. Ved lovligt valg den 22. april 1856 blev valgt til at bestyre de fattiges fri understøttelseskasse her i kommunen sognepræsten pastor Gjellebøl, Stenløse,
gårdmand Knud Jørgensen, Stenløse, og gårdmand Niels Andersen, Fangel. Der er således ikke valgt 1, men 3 bestyrere, alt i overensstemmelse med loven af 8. marts 1856 dens par.4". - Af en eller anden grund har Berg ikke kendt
en ministeriel resolution fra august 1856, at der skulle vælges tre bestyrere for hver kirke, og han måtte derfor lade lyse ved kirkestævne, at der den 4. december af beboerne skulle, foruden de allerede udpegede, vælges 1 bestyrer i
Stenløse og 2 i Fangel.
Og således skete det, og sindene faldt til ro, og formentlig fik loven den tilsigtede virkning, at hjælp kunne nå videre ud, nemlig til dem, som uden at have brug for kommunal forsørgelse dog kunne være i trang, f. eks. på grund af

30/2 AF SOGNEHISTORIEN

Med sit smukke bindingsværk, de stråtækte længer og den på samme tid indbydende og skærmende port ud mod vejeu ligger midt i Fangel by en gammel gård og fortæller lidt af sin historie. Den har sit eget navn, Gammel-Aagaard;
men det er aldrig rigtig slået igennem og har i hvert fald ikke kunnet hævde sig, efter at Aagaardnavnet blev knyttet til den store gård på de høje marker vest for byen.
I Gammel-Aagaard (matr. nr. 5 a) døde i efteråret 1851 den unge gårdmand Hans Christensen fra kone og seks børn. Den 40-årige enke, Karen Nielsdatter, bestemte sig for selv at drive gården videre, men giftede sig dog fire år
senere med den 10 år yngre husmandssøn fra Fangel, Jørgen Knudsen. Denne Jørgen Knudsen blev to gange formand for sogneforstanderskabet i Stenløse og Fangel, nemlig 1862 og 1864-73. Ved hans død 1895 blev gården solgt
til Niels Andersen fra Hårby og er siden solgt til andre slægter (Veistrup, Brandt, Vestermark). Nogen rigtig slægtsgård har den ìkke været, idet allerede den forannævnte Karen Marie Nielsdatter var plejedatter af den Hans Nielsen
Aagaard, som i 1804 købte gården til fri ejendom. Før den tid havde hans far haft den i fæste under Vejlegård.
Med udgangspunkt i en sag fra Jørgen Knudsens tid i sogneforstanderskabet, skal der nu fortælles om en gammel tildragelse her på stedet.
Det virker i dag ejendommeligt, at man i 1862 for alvor arbejdede med tanken om at skille Stenløse og Fangel i to kommuner. De to sogneforstandere, som havde rejst sagen, Knud Jørgen Pedersen i Stenløse og Peder
Clausen i Volderslev, fik rådets tilslutning til at gøre forsøg på at få en adskillelse og indledningsvis tale med præsten om sagen og sammen med denne få arrangeret et møde, hvor spørgsmålet om adskillelse kunne drøftes. Hvordan
den aldrende konsistorialråd, pastor Gjellebøl, har udtrykt sig over for de to sogneforstandere kendes ikke; men at han ikke har støttet dem, fremgår ai, at der allerede fire dage efter holdes møde i sogneforstanderskabet, hvor det kort
og godt konstateres, at der ikke kunne opnås enighed om adskillelse i to kommuner.
Men når der faktisk både før og efter 1862 har været rørt ved spørgsmålet flere gange, kan man komme til at tænke på, om spiren hertil blev lagt i noget, som hændte allerede i 1632, nemlig da de to sogne ved et diktat ovenfra blev lagt
sammen til eet præsteembede. Det forløb ikke uden dramatik, idet Fangel bymænd på det kraftigste modsatte sig, hvad Stenløsepræsten Niels Olufsen havde fået kongens velsignelse til: at gøre Fangel til annekssogn.
Så meget må sikkert indrømmes Niels Olufsen, at Stenløse var et lille og fattigt sogn, som havde tungt ved at føde sin præst, navnlig hvis han også skulle forsørge sin forgængers enke. Han havde derfor fået kig på Fangel sogn,
som havde en gammel præst, Oluf Hansen; hans dage måtte snart være talt, og da kunne Fangel passende lægges sammen med Stenløse. Men da man i Fangel blev klar over dette, drog bymændene til kongen og forklarede ham, at
de sagtens kunne føde deres egen præst, og at de ikke ville være annekssogn. Skønt Christian IV i og for sig forstod deres argumenter, var han i forvejen så bundet af løfter til Stenløsepræsten, at det endte med sammenlægning. Til det
sidste kæmpede man dog i Fangel. Da Niels Olufsen kom for at holde sin første gudstjeneste i Fangel, mødte der ikke en eneste fra Fangel! Man hævdede, og det med rette, at hr. Niels havde forhastet sig; afgørelsen om
sammenlægning var endnu ikke tinglyst! Det blev så ordnet, og alle modstandere måtte bøje sig.
I disse år er sognesammenlægning på dagsordenen i vid udstrækning, ud fra andre motiver, men med samme sprængstof i sig. - Set ud fra et kirkeligt synspunkt har sammenlægningen i 1632 næppe været til skade, og nu er vi
så vant til at tænke de to sogne sammen; men tit har jeg tænkt over, at rent geografisk har de to sogne fra først af ikke haft nogen naturlig forbindelse. De gamle veje i Fangel er orienteret mod syd og vest; landevejen, som i dag forbinder
så meget, gik indtil 1944 langt uden om Stenløse; der var vel en sognevej fra Stenløse over Svendstrup til Fangel Mark ved Bellingehus; men i 1632 har den nu ikke båret ret megen trafik; det er derfor nok betegnende, at den på et
gammelt kort kaldes Præstens Kirkevej.
Om de to præster, som i 1632 var i focus, har vi synlige minder, idet deres gravsten ses i våbenhuset i henholdsvis Stenløse og Fangel kirke.

O. Balslev

Knud Madsen fødtes 1801, samme år som hans morfar Knud Jørgensen døde. Fem år før gården brændte, blev Knud Madsen gift med Karen Larsdatter, og deres søn Lars Knudsen overtog gården i 1853. Da var Knud Madsen død
allerede to år før af brystsvaghed, kun 50 år gammel.
Når han og hans gårds historie får en kort omtale her, skyldes det jo, at han fra 1843-1848 var formand for Stenløse-Fangel sogneforstanderskab, hvoraf han for øvrigt var medlem fra 1842 til sin død den 19. marts 1851.
Sønnen Lars Knudsen, som overtog gården i 1858, giftede sig samme år med Ane Kirstine Hansdatter fra Solevad. Heller ikke han blev gammel, kun 52 år, og da han og hans kone ikke efterlod sig børn, blev gården stillet til
auktion, så de vidtspredte arvinger kunne få deres part af de 100.000 kr. som boet var gjort op til. 1879 den 29. juli fik Niels Jørgen Hansen auktionsskøde på Aagaard, og nye tider indledtes i den gamle gårds historie.


44/4 Fangel skole

Da skoleåret 1985/86 startede den 6. august, var der ingen børn i Fangel skole. - Alle fortsatte videre md bus til Skt. Klemensskolen. Hermed blev en flere hundredårig tradition brudt. Beslutningen herom blev truffet i februar måned af
skolevæsenet sammen med de forældre, der havde børn i skolen på det tidspunkt. Årsagen var det faldende børnetal.
I bogen "Degnestol og Skolebænk", der er skrevet af den tidligere sognepræst, Oluf Balslev, fortælles detaljeret om Fangel sogns skolehistorie. Her skal kun gives de vigtigste data.
-:-
CHRISTChristian Theodor ChristensenSe links og adresser (índkopieret nedenstående)
-:-
Christian Theodor Christensen

Christian Theodor Christensen f. 27.11.1841 i København. Søn af brændevinsbrænder Christian Vilhelm Christensen og Inger Andersen. Student fra Borgerdydskolen C 1859. Candidat 1862 2 (1), lærer ved Vajsenshuset, Studierejse til
Oslo, Hjælpepræst Hjortshøj-Egå 10.9.1869, Kaldskapellan sammested 18.3.1873. Sognepræst Elsted-E 16.6.1874. Sognepræst Åker 26.10.1878. Sognepræst Stenløse-Fangel 27.11.1890 til 10.9.1913.
Ridder af Dannebrog 1899. Død 10.8.1926

Gift 27.6.1871 med Wilhelmine Mathilde Conradsen f. 2.1.1844 Kastrupgård, Fuglebjerg, død 8.10.1926. Datter af forpagter Vilhelm Conradsen og Birgitte Andersen.

Fætter: Køge-Ø
Broder: Keramikeren, Professor Fr. Conradsen, død 1930

1891 - embedsbogen: tilladelse til at holde communion dvs. altergang uden forudgående prædiken.

15.12.1954. Lærer Viggo Gårdes beretning om pastoren: Holdt på sin værdighed. Blev i studerekammeret og Gårde var stikirenddreng. Pastorinden øvede stor velgørenhed, og styrede huset. Nærmere knyttet til Fangel end Stenløse -
begravet i Fangel.

Seddel på gulnet papir med Balslevs skrift vurderer præsteparret: Aristokrater med landauer. For stor godgørenhed, så fadeburet måtte låses. Spøgerie i præstegården, se også fotosamling med opstilling af spøgelse - okult periode.
-:-
MOELLERC.F. MøllerSe tilknyttet fil"
NESSChristopher NeessChristopher Neess
set links og adresser (teksten er indkopieret nedenstående)
-:-
Christopher Neess født på Rugård, 22-12-1779. Søn af købmand i Odense og ejer af Rugård Henning Ulrik Nees og hustru Cecilie Brandt (dør i Stenløse præstegård d. 3-8-1826 90 år gammel).
Student i Odense 1796, Kandidat 5-5-1800 med laud. Huslærer flere steder. Ordineret i København 3-8-1808 1808-1811 præst på Hirsholm. 1811 kaldet af ejeren af Bramstrup, etatsråd Hansen til Stenløse-Fangel Død i Stenløse
29-12-1835.

Wiberg (kirkehistorisker): "En herlig mand, men drev sin sorg over sin afdøde hustru for vidt"
jvf. Balslevs håndskrift

Gift 3-10-1806 med Charlotte Amalie Bang født 24-3-1786 død 10-4-1821 ifølge kilder døde hun og et nyfødt barn af mæslinger.

I præstegården boede også Charlotte Amalie Trolle (1752-1814), som var pensioneret hofdame fra Caroline Mathildes hof.


Balslev nævner flere gange fru Delcomyn, Mariendalsvej 32B, Kbh. F som kilde til oplysningerom slægten og gravstenene, der vist ikke står på deres oprindelig plads.

Der bringes en lang række citater fra embedsbogen, og der indledes med en seddel med stikord. Her kan findes mange oplysninger om tiden.

27-8-1823. Der indkøbes tavler til den indbyrdes undervisning
-:-
HEISEVictor HeiseSe links og adresser (tekst indkopieret nedenstående. desuden særtryk)
-:-
Victor Heise
Victor Heise født 3/7 1825 I København, Søn af justitsråd, kontorchef i justitsministeriet Samuel Leopold Heise og Petrine Mariane Petersen. Student fra Borgerdydskolen C 1842, candidat april 1849 (1)=førstekarakter??, alumne Borchs
kollegium, adjunkt Sorø 1855, Sognepræst Pedersborg-K 31-5-1869, Sognepræst Kvistmark-Fangel 2/6 1879 og sognepræst i Stenløse-Fangel 28/7 1885 - 7/9 1890. død 7/9 1890.

Gift 31/7 1857 med Sine Aleaxandrine Flensborg f. 8/8 1838 I København, datter af kommandør, kommandant i Nyboder Peter Vilhelm Flensborg og Elise Hedevig Anette Trock. Død 3-11-1911 (på gravsten Matthæus 11.28).

Brødre: Komponisten Peter Heise og sognepræst Slaglille-B.

Udgav: 1855 Udvalgte stykker af Gammel testamente, oversat med anmærkninger: Mosebøgerne, Josva, Dommerne, Ruths bog. 1863 Sangenes sang, Salomos Højsang. 1864 Højsangens opfatnings historie, kritisk fremstillet. 1868
Tilbagevenden til livet, om faren for levende begravelse. 1879 Breve til og fra B. S. Ingemann. 1881 Breveksling mellem B.S. Ingemann og fru G. C. von Rosenørn.

Nedergård: Dansk Sogne og præstehistorie: "Pastor Heise var en lærd mand vel hjemme i hebraisk. I Sorø blev han nært knyttet til B. S. Ingemann. Broderen Peter Heise var musiklærer ved akademiet. Senere tog han del i
forhandlingerne om faren ved skindød, og i sine senere år beskæftigede han sig især med studiet af Ingemann og udgav værdifulde brevsamlinger til og fra Ingemann*. Heise havde yderst ringe kirkegang, han var en
studerekammerets og bøgernes mand. Som prædikant var han tør og monoton, han var Mynsters discipel og som personlighed præget af guldaldertidens kultur.

*Denne brevsamling nævnt i Fr. Winkel Horn: Den danske litteraturs historie II s. 251 (note)

(Fyns Tidende 9/9 1890. KLfn, II, 337)

Balslevs notat:
Oplysningerne om familieforhold i Korsør er alle steder skrevet Hejse

Konfirmation af 20 årig evnesvag pige d. 8/3 1887

Ved fru Heises afrejse herfra sagde hun, at det var befolkningens holdning, der havde lagt hendes mand i graven. (meddelt af fru Mari Hansen, Raaet oktober 1954)

Dele af sagen mod Heise i Balslevs arkiv:
Afviser altergæst 9/8 1886 der har flere børn uden for ægteskab og har den ugifte mor boende i sit hjem.
Tager ukonfirmeret pige til alters 1888, men hun gik til præst, så han slap.
Beboernes utilfredshed i 1889

Bispevisitats 23/3 1890 Noter indført. "En mildere tone overfor menigheden ville være at anbefale"
18/1 1890 Meddeler at han vil bruge gammel tekstrække

21-8-1890 Heise skriver i embedsbogen, at han vil gå af d. 1/1 1891, men han dør 7/9 1890. Hans død af et hjerteslag er beskrevet i Balslevs samtale med sønnen Johannes Aldotatus, som i 1955 besøgte Balslev.

"Den indre Missions Tidende" for 24/11 1889 - 36 årgang nr. 47
Her skriver Heise om sin sygdom i sommeren 1889 og om møder og dialoger med Gud, delvis afskrift ved Balslev.

Dødsannonce: Fyns Stiftstidende d. 10/9 1890 (Udtog ved Volmer Schjødt):
Min kære elskede mand, sognepræst til Stenløse og Fangel menigheder, Victor Heise, er blidt gået ind til sin frelser søndag morgen den 7. september, hvilket med dyb vemod meddeles slægt og venner.
På børns, svigerdøtres og egne vegne. Stenløse præstegård den 8. september 1890, Alexandrine Heise, født Flensborg.
Bisættelsen foregår om Gud vil i Stenløse kirke løverdagen den 13. september kl. 12, begravelsen mandagen den 15. ds. på Pedersborg kirkegård ved Sorø.

Auktion over inventar fra præstegården den 14. april 1891, annonce i Fyns Stiftstidende


Henvisninger til andre arkiver: Biilmann og Martin Rasmussen

Heise arbejder meget med begrebet skindød. Der henvises til artikel i Berlingske Tidende for 11/1 1953.

Victor Heises søn Johannes f. 1880 opsøger midt i 1950-erne pastor Balslev og indleder en lang række breve, hvor han fortæller om livet i præstegården og forsøger at klargøre for sig selv faderens skæbne.

Brev 7/6 1955: 12 sider langt brev. Rids af præstegården (som søsteren lavede da hun var 14 år), ridset er returneret, men måske findes en kopi under præstegården???
Side 2-3: gennemgang af rumfordeling i præstegården.
side 3: Bageovnen
Side 4: Afvisning af spøgeri i præstegården
Fortsat 19/6 1955 efter en omgang med blindtarmen. Omtale af Morten Smed og smedens arbejde.
Side 5: Rasmus Hansen, Risenlund plejebarn overvejelser om uægte/ægte børn.
Side 6: overvejelse af faderens fejl: talte for længe. Døde ved midnat den 6.-7. sept.
Hans sidste ord: "Jeg vilde det så godt, men de forstod mig ikke".
side 7: Mindes Pedersborg og Krislevmark som gode steder. Lønforholdene elendige
Side 8: Læsehest. Døsdattest fra ligsynsænd. Krav om lægeerklæring.
side 9. Omtale af skindødsproblematik. Artiklerne ligger i Det kgl. Bibliotek. Heise vel indre missionsk. Hjemlige forhold med aftenbøn
side 10. Svigerfaderen med Galathea jorden rundt. Moderens forhold til de 7 børn. Omtale af artiklen i Indre Missionstidende og forstår godt, at sognefolkene ikke kunne godtage artiklen.
side 11: Kirkegårdskonen: Kilde Marie
Side 12: Altergangen hos Thomas i Fangel uden præstekjole


Brev 25/9 1955: omtaler 2 annoncer fra Stiftstidende. Omtale af Lindveds ejerforhold. Bemærkning om at Stenløse rummer mange gode minder men også vemodige i relation til faderen.

Brev 24/5 1956: 2 billeder af personer fra Stenløse. Omtale af en søster der var spillelærer, død 1908 48 år gammel i Odense samt en søster der var 24 år, på Oringe.

Brev 3/9 1956: Tak for returnerede billeder og udklip

Brevkort: 28/8 1957: Tak for hans besøg i præstegården

Brev 4/7 1958 fortsat 2/10 1958: Brev til Elisabeth med chokolade (han brækkede lårbenet efter første del af brevet)

Brev 18/4 1959: 2 billeder fra Stenløse præstegård
-:-
BALSLEVOluf Balslev - balslevs ArkivHistorien bag Balslevs arkiv
I daglig tale kalder vi samlingen af notater for ”Balslevs arkiv”. Pastor Balslev kunne ikke lade være med at beskæftige sig med alt, hvad der smagte af historie om sognene og videre ud i verden, for lokalhistorien er forankret i såvel
Danmarks- som Verdenshistorien.
Hver gang Balslev stødte på noget, som han mente burde huskes eller bevares, så blev det skrevet ned. Han forsøgte at bruge papir, som kunne foldes til ca. 10 x 15 cm. dvs. ca. A6. Der kunne være tale om rent og blankt papir, men var
det ikke for hånden, så kunne en mødeindkaldelse, bagsiden af et brev om landsindsamling til
FDF eller lignende også bruges - og så skal man huske, at meget blev samlet under 2. verdenskrig
1939-45, hvor der blev mangel på papir. Papirerne blev hæftet sammen med elastikker eller clips, men det vil vi vende tilbage til.
Papirerne blev sat i et par arkivkasser og stillet op i alfabetisk orden. Dog syntes Balslev, at det
var en god idé at lave nogle underafdelinger for lærere, præster, bødkere, gårde m.fl. Det gjorde
det nemmere for ham at finde rundt i kasserne.





1438NaturfredningKastanietrøerne ved Lindved Møledam (langs hovedvej9)
Kirken og Kirkegaardens omgivelser"
1439Carl Nielsen (komponisten)C.N.: Min fynske Barndom s. 117
"En af de følgende somre (ego: vel 1877, maaske 1876) passede jeg atter Køer løngere borte fra Hjemmet. Det var paa en lille Gaard (Efter Chr. Jildemoes' oplysninger er det "Egekjærslund", se denne) i nærgheden af Vollerslev. Der
var en halv snes Køer at passe , og der var foruden mig en Karl og en Pige. Gaardmanden var en lille, rund, glinsende Skikkelse, Konen ualmindelige høj og mager; de var b egge skikkelige Mennesker, men kedelige og meget
materielle. Alt drejede sig kun om Mad og Drikke og de, man kan tage og føle paa. Karlen, med hvem jeg delte Kammer, ver ligelede uhyre kedsommelig, og Pige var en tyk og rødfregnet Fremtoning, altid sæbevasket og langsom i alle
sine Bevægelser. Karlen og Pigen var forlovede; jeg ved ikke, om de nogensinde er blevet gift, jeg tvivler paa, at de gad. Denne Sommer var jeg ret Flittig paa Violinen, skønt ingen af disse Mennesker brød sig det ringeste om Musik.
Naar de fire sov til Middag sad jeg ude bag Møddingen og øvede Fingrene. Det var det eneste Sted, hvor jeg ikke generede nogen af Parterne i deres søde, tykke Søvn".
1440Ejner NielsenOverbetjent, Møllebakken
Fyns Tidende 11/12 1956 Omtale i anledning af 25 aars virke v. Odense Politi
Se links og adresser - billedtekst:
- En dag kom jeg cyklende ned ad Overgade sammen med en kollega. Udenfor en beværtning stod en af vore værste ballademagere.Han fik naturligvis det sædvanlige vink om at fordufte, men blev staaende paa en temmelig
udfordrende maade.
- Naa, han kendte dig nok ikke, bemærkede kollegaen spydigt.
Saa maatte jeg ha' en lille samtale med manden , og da han optrådte paa en saadan facon, at jeg kunne give ham valget mellem anholdelse med paafølgende bøde eller en haandfast afgørelse paa stedet, valgte han det sidste - uden
at at kny.
Han er forresten i byen endnu og hilser mig jævnligt med et hjerteligt "maarn Nielsen", naar jeg cykler forbi den beværtning, hvor han faar sin morgenbajer.
1441Hans kingo NIelsenFangel Kirkebog
Unge Karl (c: Ungkarl) Hans Kingo Nielsen fra Veflinge og Pigen Mette Lars Datter fra Stenløse
viede i Fangel 23/5 1807
Forlovere: S.F.Schønberg, Degn i Fangel og Niels Jensen i Stenløse"
1442Niels Jensen, FangelModtager i 1771 af de Stistrupske Legat den Bibel som ligger paa Fangel Alter. Boede i Ballen i Fangel.
-:-
14 April 1772 begraven
Jens Nielsens Datteri Ballen i Fangel ved navn Anne gl. 14 Aar.
Mettes kiære Barn var vel et Exempel paa Gudsfrygt, og hendes fra Verden meget førende og velsignet og rolig. Hun fandt en besynderlig Smag i Guds Ord og blev lidt troffen i sin Enlighed i de ydmygeligste Bøner og paa sine Knæ for
Gud, og viste sig i alle Ting at have ret Højagtelse for sin Gud og Frelsere i hivs (red: slutning mangler)
1443Jørgen Peder Nielsen (Sogneraadsformand)KKbg. og Julie Jensen, Fangel Vestermark, 31/12 1971
Født 15/7 1965, søn af husmand Neils Mortensen i Fangel Skelbæk og hstr. Karen Jørgensen. (Julie Jensen siger, at Niels Mortensen boede paa Vestermarken i den ejendom, som kaldes Skovlund, og som hendes far, Lars
Christensen (død 1912), havde
Død 3/3 1940 paa De gamles Hejm i Fangel. (Begr. A-70)
Var gift m. Karen Marie Hansen (måske Nielsen), f. 3/8 1866 i Vejle Sogn, dtr. af gmd. Hans Christensen og hstr. Laurentine Rasmussen. - Død 7/2 1939 (begr. A-71)
Var husmand i Fangel (ejendommern i strigs Gyde (nu Stadionvej), lige syd for Højgaards gl. stuehus.
Sogneraadsformand 1913-29 (radikal)
Sygekassekasserer til kort før sin død.
1444Magda Katrine Nielsenf. i Fangel 21/6 1901, Dtr. af Slagter Mads Christian Mortensen og Hstr. Dorthea Andersen.
Gift i Fangel 16/8 1931 m. Købmand Henrik Rikard Nielsen
(f. i Verninge 24/12 1895, S. af Skomager PPeder Nielsen og Hstr. Johanne Andersen; død paa Amtssygehuset 19/10 1960)
Paa vedhængende udklip af Fyens Stiftstidende 23/5 1964 er den unge Mand fru Nielsens Medhjælper Leo Mathiesen.
1445Magnus Nielsenf. i Fangel 21/10 1891, S. af Gmd. Anders Nielsen og Hstr. Marie Kristensen paa Fangel Mark.
død i Gislev 26/9 1968.
---
Pastor Predstrup, Gislev, meddeler 1/10 1968, at Magnes Nielsen blev ansat som andenlærer i Gislev 1/3 1921 og har virket og boet der siden. Historisk interesseret. - Han var ud af en stor søskendeflok og kom som ganske lille til en
onkel i Glamsbjerg , hvor ogsaa en søster til ham voksede op. I denne Onkels Gaard begyndte Glamsbjerg Friskole.
1446Peder og Axel NielsenPeder og Axel Nielsen, Mensalgaarden
Fangel Mindetavle over faldne ved Istedslaget
Kirkebogen
Niels Pedersen f. i Fangel 1786 den 29. "Om Aftenen kl. 11" (Maaneden ikke anført), døbt 30/10 1786. - Søn af Peder Nielsen og Maren Pedersdatter.
Gift 21/11 1817 i Søbye Kirke m. Kirsten Hansdatter, f. i Søbye 1790, død i Fangel 4/2 1830
Børn:
1. Hans Nielsen, f. i Fangel 1/6 1817 (før Ægteskabet), konf. 1832.- Nov. 1832 til Borreby Mølle.
(Gift m. Karen Hansen f. 1834, død 2/4 1891 i Fangel 57 Aar.) Død 21/1 1887 som Gaardejer i Fangel Vestertorp (Nyrebetændelse). Tilsyneladende ingen Børn født i Fangel. Boede i Sanderum.
2. Peder Nielsen, f. I Fangel 15/11 1819, konf. 1834.Belv saaret i Slaget ved Isted og døde som følge af sine saar 23/12 1850. Begravet i Fangel 30/12 1850 under stor Æresbevisning. (Omtalt i Fyens Stiftstidende 7/1 1851 og 1951.)
3. Niels Nielsen, f. i Fangel 15/11 1821, død i Fangel 15/1 21/3 1826.
4. Axel Nielsen, f. i Fangel 15/1 1824, konf. 1839. Faldt i Slaget ved Isted.
5. Niels Nielsen, f. i Fangel 23/8 1826, konf. 1841, gift i Espe 1867 m. Maren Larsdatter (der ankom til Fangel 3/11 1867 som N.N.'s Hustru 32Aar gl., f. i Espe 6/6 1917 i Mensalgaarden i Fangel. Død 27/9 1897 i Mensalgaarden).
Barn (af Neils Nielsen og Maren Larsdatter)
Petrine Caroline NIelsen, f. i Fangel 11/9 1875.
1. Gift i Fangel 15/5 1900 m. Johan Jeppe Hansen, f. i Davinde 4/9 1863. Søn er Gmd. Hans Clausen og Hustru Johanne Dorthea Jespersen. Død i Fangel 18/10 1924.
2. Gift i Stenløse 26/1 1832 m. Tømrermester Niels Nielsen. Død i Odense, Ansgars Sogn 12/4 1950. Boede da Sadolinsgade 40, Odense.
Børn i 1. Ægteskab: Niels Christian Loubjerg Hansen, f. i Fangel 7/11 1900. (Denne Niels Loubjerg har 7/4 1954 oplyst, at Slægtsgaarden "Mensalgaarden", laa i Fangel Torp over forPlanteskolen og er nuværende Loubjerggaard
(Matr. Nr. 4a. - Han boede da i Staurby, Vejlby Sogn)
Niel Petersens andet giftermaal er med Ane Marie Rasmusdatter, død 17/4 1885 90 Aar gl.) paa aftægt hos Gmd. Niels Nielsen, Fangel, Mensalgaard. (Hun køber Gaarden fri til Ejendom 1857. Se: Embedsbogen pag 298 og 300)
1447Peter Paarup Nielsense Links og adresser
Avisartiklen dækker ikke ganske den almindelige mening om foretagenet!"
1448Walter NielsenSkt. Klemens. se Links og adresser"
1449NosocomiumNosocomium, Græsk : Hospital
Udtrykket bruges af biskop Hans Mikkelsen i hans dagbog, at N.N. skal ordineres "in noscomio"
Noscomium forekommer: Cod. Justitinianus 1,2,ig 22, Hieronimus epistolæ 77,6"
1450Næsbyhoved LenVedel Simonsen II, 1, 161. 1524 fik Høvedsmanden,Peder Ebbesen, Pantebrev på Næsbyhoved Len, som da indbefattede Skam, Lunde, Aasum, Bjerge og Odense Herreder, samt Lumby og Munkebo Kirker
og øen Æbleø. (B.R.I Pag 41).
Trap: Danmark, 5. udg. V, 1 s. 114. Paa slotbanken i det tidl. Skt. Hans landdistrikt nordvest for Odense laa i middelalderen det kendte slot Næsbyhoved, som borgerne fra Odense under grevens fejde indtog og ødelagde 1534.
Næsbyhoved omtales dog i forleningsbreve indtil 1549, og N. ladegaard bestod endnu længe. Slottet var i middelalderens senere del midtppunkt i Næsbyhoved Len, der 1524 omfattede Aasum, Bjerge, Lunde, Odense og Skam
herreder. Skønt Odensegaard, det tidligere Skt. Hans kloster, efter slottets ødelæggelse blev sæde for lensmanden, afløste Odensegaards len kun gradvis lenets gamle navn, der træffes endnu helt op mod 1600.
Sidste lensmand paa Næsbyhoved var Niels Jepsen Bryske, 1529-1534.
Kongerne opholdt sig jævnligt paa N. slot, isæt kong Hans, hvis dronning Christine (død 1521) ved sin tronbestigelse som livgeding fik udlagt bl.a. Næsbyhoved, hvor hun som enkedronning tog fast ophold.
... Ved paasketid 1504 dræbte (nogle af Jens Andersens Beldenaks mænd) dronning Christines lensmand paa Næsbyhoved, Otto Porsfeld, og dennes familie paastod, at Jens Andersne selv stod bag mordet.
1451Nr. Broby-banenÅbnet 21/10 1906
Nedlagt 22/5 1954
Se Fyns Tidende 18/5 1954"
1452OdensegaardOdensegaard, se også Næsbyhoved len
Holbech: Odense Bys Historie s. 139
St. Hans Kloster fik den lod at bllive bolig for den kongelige lensmand, efter at Næsbyhoved i Grevens Fejde var ødelagt.Det var da ogsaa forlængst at regne for et krongods, blot at de kirkelige personer og indretninge tillige var bleven
opretholdte.
I tiden efter 1541 blev det til Odensegaard; 1452 hed det "vor gaard". Kongerne have allerede i den katholske tid taget bollig idet, og det vedblev de med.
-:-
Odensegaards eller Skt. Hans Klosters Amt
Trap: Danmarlk. 5. udg., V,1. s. 193 og 39
Odense herred tillige med Aasum og Lunde herreder hørte fra 1660 til Odensegaard el. Skt. Hans Klosters Amt.
1. Odense Amt (til 1664 delt i Odensegaards el. Skt. Hans Klosters, Dalum Klosters og Skt. Knuds Klosters Amter, der indbefattede Odense, Bjerge, Aasum, Lunde og Skam herreder;
2. Ruggaards Amt, hvortil hørte Skovby herred med Vissengjerg sogn(1702under odense amt);
4. Assens el. Hagenskov Amt, der omfattede Baag herred
4. Hindsgavls Amt, hvortil hørte Vends herred (1671 forenedes de to sidste amter).
1809 blev det hele samlet til det nuværende Odense Amt.
-:-
Odensegaards Len (under Henning Valkendorf 4628-55)
Henning Valkendorf, f. 1595 paa Glorup, død sst., begr. i Skt. Knuds kirke. - Søn af Henning Valkondorf til Glorup
(ca 1560-1626) og Anne Brockenhuus (søster til Riborg B.) <8ca 1575-1658).
1. gang gift med Karen Brahe (død I Odense1631)
2. gang gift med Anne Barnekow, død 1648.
3. gang gift med Margrethe Blome, død 1679 paa Bjørnemose.
Henning Valkendorf slog sig 1618 ned som godsejer paa Bramstrup, som han dog solgte.Senere arvede han Glorup og købte i 1637 Klingstrup, 1638 Bjørnemose og uvist hvornaar Hesleholm i Skaane. Desuden ejede han en stor
gaard i Odense.
1628-55, lensmand paa Odensegaard
- 1628 Lensmand Holger Rosenkrantz (den lærde)
-:-

Odensegaards len (under Christoffer Valkendorf 1595-97)
Dansk biografisk leksikon.
Christoffer Valkendorf, f. 1525 paa Glorup, død 1601 i Kbh., ugift.
1574 blev han rentemester ( maaske paa rigshofmester Peder Oxes anbefaling)
1575 varetog han efter Peder Oxes død adskillige af rigshofmesterens hverv
1576 Rigsraad - Holmens og flaadens øverste leder - Københavns statholder
1588 Regeringsraad
Valkendorf gav i kraft kaf sin personlighed den forholdsvis underordnede rentemesterstilling en mere fremtrædende palds i statsmaskineriet til 1589; da han forlod denne post, blev rentemesterens forhold omtrent som før 1574.
Samtidig med opgivelsen af rentemesterposten havde Valkendorf i maj 1589 faaet overdraget administrationen af et af hovedlenene; Vordingborg slot og len, som han beholdt ti l 1592, da han bev lensmand paa et andet hovedlen,
Helsingborg slot og len, til 1595 for derefter at flytte til et tredie af de store len, Odensegaards len (med St. Knuds Kloster 1595-96), som han beholdt til 1597, da han for anden gang fik Jungshoved len betroet (til sin død 1601).
1596 udnævnte Chr. IV ham til rigshofmester, rigets øverste embedsmand, en stillng, der havde staaet ubesat siden 1575.
... som rigshofmester førte han sammen med kongens kansler Christian Friis regeringen under kongens Tysklandsrejse 1597; men iøvrigt varetog han en del af de opgaver, han tidligere havde haft som rentemester."